Kategoriarkiv: Presserende lokalnyt

Vær med til at kåre årets storslubbert

1 svar

Gæt, hvilken kendt slubbert, der gemmer sig bag jernmasken, og vind en lødig præmie af blivende værdi. Nordvestjysk Landslubbertloge af 1898 udskriver i tæt samarbejde med avisens redaktion denne festlige konkurrence. Det er uhyre nemt at deltage.

Se på de 4 billeder og læs beskrivelserne af disse fremtrædende lokale slubberter. Skriv derefter Deres bud i svarfeltet nederst på siden. Hvis De vedhæfter en mailadresse eller angiver en fb-profil, er De uanset Deres valg sikker på præmie!

SLUBBERTKANDIDAT # 1: FOLMER WERMOLD

Fotomodellen Folmer Wermold var i sine yngre dage engageret i den lokale spillefilmsindustri, hovedsagelig som assisterende venstrehåndsmasturbator, men også i enkelte roller med replikker. Mange vil huske hans gribende udråb: “Åh nej, min sidste storpølse!” i slutningen af Jensen-Banden-filmen “Brun katastrofe på Blodhavn Nordstrand”.

I en alder af 87 år er Folmer vendt tilbage til hjemstavnen og ernærer sig ved opsamling af brugt tyggegummi, mentholcigaretskodder og andet turistaffald.

SLUBBERTKANDIDAT # 2: CASSE GRUHS

Digteren og visesangeren Casse Gruhs, søn af stationspissoirforpagter Laban Gruhs-Gustavsen, Klamhuse Vestermark, gør efter mange år som faconfækaliesorterer nu karriere i kulturindustrien og modtog i fjor i en alder af kun 61 år Yuhua Hassans hæderspris som mest lovende nye nordvestjyske folkepoet.

SLUBBERTKANDIDAT # 3: PRINS PHAMBER

En slubbert af kongelig byrd er Prins Phamber, søn af kronprins Felbert og dermed nr. 3 i arvefølgen, akkurat som han er nr. 3 i denne storslubbertkandidatparade. Prinsen sidder i de fleste af landsdelens foreningsbestyrelser og udfolder sig aktivt i lussing- og masturbationsidrætten. Ved det kommende valg til storsognerådet opstiller han såvel på Kongelisten som på Turistdisciplineringslisten, Socialliberal Landproletarliste og Brun Festliste, og han skulle således være ret sikker på valg.

SLUBBERTKANDIDAT # 4: AGNER C. LANDKNOCKEL

Fjerde og sidste storslubbertkandidat er en næsten mytologisk figur, oberfeldwebel Agner Cillius Landknockel, sidst set i Ukraine i 1944, men nu angiveligt på vej tilbage for at genoptage en fremtrædende rolle i den nordvestjyske disciplinærindsats. Hvis en storslubberttitel kan lokke ham frem til kampen mod turister, feminister, småkagetyve og anden pøbel, er han nok værd at overveje. Men…

Valget er Deres! Skriv Deres foretrukne kandidatnummer i svarfeltet herunder, og hvis De medsender en mailadresse eller angiver en fb-profil, er De uanset Deres valg sikker på præmie!

Uforglemmelig storkavalkade: Jensen-Banden før og nu

Skriv et svar

FOLKEKULTUREL FESTDAG I KLAMHUSE

Lørdag klokken 13.41 prc. har endnu en familiefilm i den folkekære Jensen-Banden-serie premiere i Klamhuse Kino. For 21. gang sender instruktøren Erik Gnalling sine tre raske nordvestjyder ud på eventyr, og titlen, “Jensen-Banden i Nordkorea” lover, at vi skal på langfart.

Billetter bestilles og forudbetales i Klamhuse Brugsforening. Priser fra kr. 0,78 for en ståplads incl. 1 velkomstlussing.

I anledning af filmpremieren bringer avisen herunder (med tilladelse fra den 98-årige instruktør) en kavalkade af højdepunkter fra de uovertrufne nordvestjyske fornøjelsesfilm:

Året er 1969, og den allerførste film, der ganske enkelt hedder “Jensen-Banden” får premiere i grusgraven på Klamhuse Hede. På grund af en fagforeningsstrid optræder de tre hovedpersoner kun som sorte silhouetter på det hvide lærred, og instruktøren har i stedet hidkaldt indiske skuespillere, som i rekordfart (godt hjulpet af lussinger og hasselkæppeprygl) tilegner sig nordvestjysk sprog og adfærd.

Filmen bliver — behøver vi at nævne det? — en bragende succes og vises stadig en gang om ugen i bulgarsk stats-tv.

I 1971 får et hungrende publikum lov at opleve “Jensen-Banden på springtur”. Den faglige strid er løst, så de tre bandemedlemmer kan nu optræde i fuld figur og med konstant grinende ansigter, men ved et teknisk uheld går filmens lydside til grunde, og den forsynes derfor med tale- og tankebobler. Herover ses Gylmert Poppelgreve som skurken Onkel Jokum over for den senere så kendte sangerinde Gilda Prunkhorst, der spiller hans niece Polly.

Vi springer frem til filmseriens nr. 12, den internationale storsucces “Jensen-Banden skyder vildt omkring sig”. Filmens idé og manuskript havde instruktør Gnalling købt under en ferierejse til Gaza, og den er stærkt præget af mellemøstlig voldskultur.

Man må gerne gentage en succes, men man skal ikke gå over gevind. En af de få fejltagelser i Erik Gnallings lange karriere var “Jensen-Banden og de russiske zombier” fra 1991. Dels var der igen problemer med lyd og musik, dels fremkaldte filmen spontan opkastning hos mere end halvdelen af publikum, og de fleste biografer tog den derfor af plakaten efter første forestilling. (Den cirkulerer dog stadig på videomarkedet, især i Østeuropa og Sydamerika).

Med “Jensen-Banden bliver forlovet” fra 1993 kom serien tilbage i den rette folkekomediestil. De tre bandemedlemmer spiller terninger om en smuk, langbenet sejlsportspige — og som så ofte før ender de i kachotten, hvor overbetjent Crassus tildeler dem festlige kropsprygl med våde og/eller indfedtede gummiredskaber.

Instruktør Gnalling er fulgt med tiden. Film nr. 20 kom i fjor og havde en eksistentiel og samfundskritisk tendens: “Jensen-Banden kan snart ikke mere”. Trofaste tilhængere frygtede, at det var et stopsignal, men det handlede om afføringsproblemer i mange varianter. Herover ses bandemedlem Gubbis barnebarn Freddie på en undergrundsstation i London. Serien var i sandhed blevet global.

De fleste af filmene er genindspillet i Bulgarien med lokale medvirkende. Materialet tilpasses vilkårene dernede. Dette er den hæsblæsende action-forfølgelsesscene i slutningen af “Jensen-Banden gi’r den gas”.

Til lykke til instruktøren og hans trofaste stjerner, der med så stort talent og overskud af humør har bragt nordvestjysk mentalitet ud over verden — og på gensyn i Klamhuse Kino lørdag kl. 13.41 præcis!

SE OGSÅ:

Den kronjydske storlussing

Skriv et svar

BESKRIVELSE OG BRUGSANVISNING FRA VOR VEN, HR. KAI

Æderværdige Herr redactør Knockel,

Det er med allerstørste ydmyghed – og med udtryk for min højtagtelse af Deres Person og Deres virke for lusseringens fremme – at jeg tillader at trænge mig på, på trods af at jeg hidrører fra det Kronjydske.

Det er dog min opfattelse, at den ganske udførlige instruktion i den – for alle parter – sunde og naturlige idræt der ligger i ivrig og gerne dagligt gentagen lussering, ikke bliver ganske fuldkommen, såfremt den såkaldte Kronjydske fiskeanretning ikke nævnes i denne sammenhæng.

Der er tale om den på denne egn så kendte og elskede kombination af to flade og en skalle.

Den Kronjydske fiskeanretning serveres, ved at lussator med en kraftfuld bevægelse med højre hånd, gerne med næsten udstrakt arm, leverer en fuldgod ørefigen på en der til passende kind på lussanten. Lussator benytter den derved naturligt opståede rotation i kroppen, som udgangspunkt for en tilsvarende lussing ved brug af venstre arm og hånd, alt imens lussator med den højre hånds fingre griber godt fast i det øre der just er truffet.

Således kan lussator ved at fastholde lussantens hoved, mens lussingen med venstre hånd og arm leveres, sikre en nogenlunde proportional kraftoverførsel til begge lussantens kinder, uagtet at de færreste lussatores arme er lige stærke.

Er man født med en stærkere venstre arm end den højre, kan man med fordel starte serveringen med venstre hånd.

Når den sidst ankomne hånd har antruffet sit mål, kan lussator også med denne hånds fingre gribe lussantens dertil indrettede øre.

Fingergrebet i lussantens ører kræver en del øvelse, for at den sidste del af serveringen bliver vellykket. Det er anbefalelsesværdigt, at man lader tomlen glide ind i ørets hulning og sammen med denne lader pege- og langefingrene gribe om den øverste del af lussantens øre.

Derved kan lussator relativt ubesværet – ved en bøjning af begge håndled forover – løfte lussantens ansigt op, så skallen kan placeres på lussantens næse. Der sker ved, at lussator – gerne samtidigt med at lussantens ansigt vinkles bagover – foretager en kraftfuld foroverbøjning af sin krop og forstærker denne bevægelse ved at trække lussanten ind imod sig med armene. Derved skulle det være muligt for lussator at lade sin pandebrask ramme lussantens næseben just der hvor næsens brusk er fastgjort.

Jeg er tilfulde opmærksom at et så komplekst bevægelsesmønster kan indebære en ikke ubetydelig risiko for at mislykkes, hvorfor det i almindelighed her på egnen anbefales at teknikken først øves på pelsklædte husdyr og mindre børn.

En meget øvet lussator kan sågår afslutte serveringen med en randrusiansk springskalle. I så fald må lussator dog dossere den anvendte kraft i forhold til formålet, da noget sådant kan være forbundet med stor energioverførsel til lussanten.

PØLSEFREMSTILLINGSANVISNING:

Faktisk har min morbror, tidl. fjordskipper Thor M. S. Tesolid fra Uggelhuse, ved den ganske festlige lejlighed hvor, hvor Slyngelborg Husmoderforening fejrede sit 100-års jubilæum, brugt selvsamme metode til lave de elskede Kronjydske strakspølser. Efter at have trakteret en 30-kilos pattegris med en fiskeanretning med springskalle, var denne mørnet og blødgjort i en sådan grad, at Thor med et snuptag – ved gribe om grisens hale gennem grisens mund – kunne vende vragen ud på grisen, og ved at strække den vrangvillige og nu også vrangvendte gris, blev den – til stor jubel for den fremmødte folkemængde – fordelt i egen tarm, med egen brunvaremarinade, parat til stegepanden på præcis 42 sekunder fra sidste grynt.

Med højagtelse, Deres altid ærbødige
Morten-Ole Kai
Wårp

KNOCKELSK BESVARELSE:

Allermest ærede hr. Kai

Den kronjydske storlussing har jeg naturligvis hørt om, og ved enkelte mindeværdige lejligheder (altid sammenfaldende med anløb af kvægtransportskibet “S/S Niels Ebbesen”) er den blevet demonstreret på og uden for værtshuse i Blodhavn, men aldrig før har man set den så detaljeret og brugbart beskrevet som i Deres indlæg.

Jeg takker på alle nordvestjyske lussatorers vegne og kan forsikre Dem om, at Deres værdifulde indlæg vil give anledning til mange hjemmeøvelser og en generel moralsk styrkelse af mine hjemsogne.

Med ærbødigste hilsner signeret, Deres

FØLG AVISENS LUSSINGKURSUS HER:

Nordvestjysk adelsslægt genoprettes i stor stil

Skriv et svar

REPORTAGE: Crass Børsting
FOTO: Landadeligt Pinakothek m.fl.

En historisk jubelnyhed giver i disse timer genlyd hen over Nordvestjylland: Adelsslægten von Peckelrübe kan efter generationers bitter nedtur nu helt eller delvist genvinde den respekt og stråleglans, der engang stod om de ranke peckelrübere og deres våbenskjold.

Slægtens sidste ætling, komtesse Gilda von Peckelrübe, udråbte i morges kl. 07.04 sin triumf fra den til offentlige proklamationer reserverede sæbekasse ved Brugsens gavl i Klamhuse.

“Vi er færdige med at sukke og krybe ved synet af en kreditor eller en flabet turist. Vort lussingpersonel bliver genansat, og vort adelige hjem vil blive restaureret ude og inde. En splinterny hydraulisk aftrædelseskumme er bestilt i Bulgarien, og vort pedaldrevne elektricitetsværk fra 1902 vil snart igen kaste lys over landet,” bekendtgjorde komtesse Gilda med klar og glad stemme.

Som de fleste vil vide, indvandrede slave- og brunvarehandler Gülbert Peckelrübe sydfra i slutningen af 1700-tallet. Han etablerede im- og eksportvirksomhed i Blodhavn og blev i løbet af få årtier en af landsdelens store velhavere. Vor daværende kong Gruhs IV ophøjede ham i adelsstanden, og et slot blev opført nær Blodåen på Klamhuse Vestermark.

Efter at Peckelrübe-slægten i 1945 mistede sit monopol på indsamling og nyttiggørelse af lokale faconfækalier, gik det hurtigt ned ad bakke med økonomien, og de sidste 15-20 år har komtesse Gilda hovedsagelig ernæret sig som sæsonmasturbatrice på Blodhavn Nordstrand.

“Alt det er fortid nu, og jeg indbyder alle til at feste sammen med mig!” udråbte hun kl. 07.06, hvorefter en dunk drikkepetroleum blev sendt rundt.

Baggrunden for slægtens genopblomstring er en førstepræmie på kr. 8,39 i Nordvestjysk Slubbertloges årlige storlotteri.

SE OGSÅ:

Ydre Nederens storhed og fald

Skriv et svar

En kort historie om vort skønne og højtelskede Storsogns væsentligste byer og vigtigste områder, begyndende med den nordlige del. Jeg vil understrege, at jeg kun er en ynkelig amatør, men drevet af en stor passion for Storsognets historie. Altså undskylder jeg eventuelle fejl på forhånd. De må alene stå for min egen regning.

Ydre Nederen var i adskillige år – helt fra vikingetiden – en væsentlig havneby med et rigt ånds- og handelsliv. Grundet dens stilling som Storsognets vigtigste havneby havde den et stort samkvem med det øvrige Nordeuropa og var i 1400-tallet endda på tale som et potentielt medlem af det Nordeuropæiske Hansestadsforbund.

Som en vigtig søfartsby udviklede Ydre Nederen en stor prostitutionsindustri, som gradvist – men sikkert – gjorde byen yderst populær blandt embedsmænd og andre af den tids ”djøfere”. Byen var således en kort overgang på tale som hovedstad for hele den nation, i hvilken den lå.

Byen led voldsomt under en brand i 1855 og mistede en stor befolkningsandel – bl.a. grundet fraflytning, dødsfald som følge af røgforgiftning samt det faktum, at mange bordeller lukkede pga. brandfare og en større rotteplage.

Da den sydligere by, Blodhavn, fik udbygget sin havn, blev denne by – blandt andet grundet dens attraktive og yderst populære sandstrande – en vigtigere havneby og således mistede Ydre Nederen gennem årene sin tidligere så vigtige position til Blodhavn.

Blodhavn havde i århundreder været et populært badested for rige Nr. Usseldrup-boere, der havde deres sommerresidenser her. Byen havde også en lille havn, men blev dog først en søfartsmetropol, da Ydre Nederens notabiliteter slog deres kærlighed på stedet efter den tidligere nævnte storbrand i 1855, – en brand, der kan betegnes som Ydre Nederens endelige storhedsfald.

Byen Nederen (umiddelbart syd for Ydre Nederen) kan føre sin historie tilbage til vikingetiden, da området blev gjort til sognets nordligste forsvarsmæssige bolværk mod krigeriske stammer fra nord. Ungersvende fra Nr. Usseldrup, der måtte tjene som soldater, blev sendt til Nederen.

Etymologisk set kommer navnet Nederen fra den på den tid hyppigt brugte sætning: ”skal du tjene nordpå, hvor nederen”. At komme til Nederen var altså ikke populært – det var ikke attråværdigt, at blive sendt dertil.

Den dag i dag står inskriptionen ”Hvor nederen” at læse på den monumentale statue af den ukendte soldat på Knockel Plads (fransk: Place de Knockel) i Nr. Usseldrup.

Som et forsøg på at ændre Nederens omdømme – og for at øge moralen blandt soldaterne – grundlagde den tids myndigheder byen Nedre Nederen. En by bestående hovedsageligt af kroer og bordeller, hvor mangen en ungersvend kunne more sig med lystige skønjomfruer, der enten var rejst til området fra omkringliggende sogne, så de kunne tjene en skilling, eller var kidnappede fra fjernere egne.

Nr. Usseldrup var i århundreder (og helt frem til i dag) det ubestridte kulturelle midtpunkt i Storsognet. Dette skyldes bl.a. det Knockelske dynasti, hvis overhoved fra sin udkigspost på øverste etage af Det Knockelske Hus i mangfoldige år (og også den dag i dag) drev de Knockelske Blade, som alle individer i Storsognet abonnerede på (i dag har netudgaven dog desværre næsten udkonkurreret papirudgaven).

De Knockelske Blade er et mediemæssigt imperium uden sidestykke i Storsognets historie – bl.a. pga. mediets evne til at spidde den politiske og erhvervsmæssige top, samt de mange afslørende og infiltrerende historier fra Nr. Usseldrups kriminelle underverden.

Nr. Usseldrups position skyldes den popularitet byen opnåede pga. dens disciplinære magt. Fra gammel tid måtte folk stille sig op på lussingpladsen, når de skulle korrekses for deres fejltagelser og synder. Dette blev – som mange sportsgrene – en særdeles populær aktivitet at beskue. Måske pga. den katarsis effekt, der ligger i at se andre modtage en gedigen dragt prygl, men naturligvis også pga. den opdragende effekt, det havde – og har – på tilskuerne.

Byen Klamhuse blev grundlagt af bønder fra Storsognets sydvestlige kornkammer, som ikke kunne forlige – endsige identificere – sig med den dekadente livsstil i Storsognets hovedbyer Blodhavn og Nr. Usseldrup. Den landlige almuebefolkning så et behov for et sted, hvor de kunne samle de institutioner, de havde brug for; kirker, sportshaller, skoler, ældrecenter og et sygehus. Den dag i dag har byen en særdeles pietistisk og from kultur. F.eks. er det ikke normalt at byens unge drikker, danser og lytter til rockmusik. De går i stedet til sport, går i kirke og synger salmer.

Storsognets sydligste by på grænsen til de fjerne og ukendte egne hedder Øster Halme. Dens vækst kan hovedsageligt tilskrives den mur, som én af sognets ledere engang fik den idé at bygge. Byen er i dag et handelsmæssigt knudepunkt med stor grænsehandel og indvandring fra de fremtrængende horder sydfra. Disse horder ønsker sig naturligt nok et visum til vort skønne og højtelskede Storsogn.

Der er så meget mere at fortælle – og det er jeg sikker på, at jeg og andre vil gøre i fremtiden.

Redaktionen takker ærbødigst for denne lødige historiske oversigtsartikel. Et eller flere nytegnede landkort vil snarligst blive tilføjet.

SE OGSÅ:

Videnskabsreportage: Hovedkuldsbacillen overvundet

Skriv et svar

Det er med stolthed og stor lettelse, at jeg kan offentliggøre følgende meddelelse fra hr. Staniol Lakmussen: “Eureka! Vi har løst gåden! Hurra! Hurra! Og skål, allesammen! Undtagen marxister…!”

Ja, det er sandt. Nu er hovedkuldsbacillen, denne fæle trussel mod vor sognevelfærd, endelig nedkæmpet, og forklaringen følger her:

Kontorchef ved Gustenhuse Platfodsregister, den rimeligt ærede hr. Gudbrand Rimkrat, som ses på ovenstående billede, afgik for nogle år siden ved døden, af hovedkulds. Han nåede at testamentere sit legeme til videnskaben, subsidiært sæbeindustrien, men ved et tilfælde blev hans hoved forbyttet på Gustenhuse Sindssvageanstalts forskningslaboratorium og i stedet anvendt til julesylte. Dette har imidlertid ikke på nogen måde vist sig at forsinke de Lakmussen-Lacksenske eksperimenter, hvis detaljer jeg dog ikke ser nogen umiddelbar grund til at dvæle nærmere ved, her lige inden aftensmaden.

Lad mig blot hermed oplyse, at man fandt fuldgod anvendelse for det alternative specimen: det nyslagtede præmiesvin Grøffe. Grisehvisker Gébert Lorth fremviser på billedet denne ornes optøede og frisk genopvågnede hovede. Bemærk kreaturets kvikke og årvågne øjne.

Billedet er beskåret, således at Lorths hovede ikke vises, idet synet af dennes deforme og frastødende ansigtstræk i adskillige fortilfælde har vist sig endog særdeles opkastningsfremkaldende.

Ved et simpelt lykketræf forefandtes Gudbrand Rimkrats kadaver stadigvæk på Gustenhuse Sæbefabriks kølelager. Det var ved succesfuld kirurgisk sammensætning af disse to dele, at eksperimentet endelig lykkedes. Hovedkuldsbacillen overlever ikke længere tids nedfrysning!

Grøffe Rimkrat gør nu god nytte som sanitær medarbejder ved herretoilettet på Gustenhuse Svineslagteri, hvor det bliver til mangt et kært og rørende gensyn med diverse slægtninge, i form af nyleveret ferskbrunvare.

Således vil også sognets kæle- og bordeldyr opleve fornyet anvendelse, blot der hurtigt og effektivt sørges for nedfrysning af de vitale kropskomponenter.

Ved hjælp af disse koldluftskompressorer har projektgruppen Lakmussen-Lacksen beredt vort sogn en unik mulighed for at komme hovedkuldsproblemet til livs, een gang for alle. Sognerådet har derfor besluttet at nedfryse hele Gustenhuse i 6 måneder.

Sognet vil fra næstfølgende tirsdag kl. 08.46 prc. være indkapslet i en (her på en tredimensionel datamatillustration demonstreret) Negativ Termisk Brunvarekuppel (NTB), med henblik på at fastholde sognet i frossen dvale i et halvt år.

For Tølperforeningen er der tale om dobbelt gode nyheder, idet den borthældte kirsebærvin fra sidste jul nu til december vil kunne pumpes op igen fra gadekæret. Og vigtigst af alt: Hovedkuldsplagen er endelig besejret!

Medens temperaturen langsomt falder til det ønskede niveau, vil vi i Gustenhuse sørge for diverse distraktioner og underholdning, herunder pigtrådsreggaeduoen Wa’fanden? (“vi spiller til vi stivner!”), som leverer den musikalske underholdning under selve nedfrysningsprocessen. Der kan bl.a. ses frem til en akustisk coverudgave af den berømte schlager “Virus og Bakterier”:

Til alle vore landsmænd (på nær arbejdsløse og marxister), venner, samt sympatisører, ønskes et dybtfølt: “Godnat, og sov godt!”.

Det skal blot tilføjes at jeg personligt ikke vil deltage i denne folkerenselsesproces, idet jeg desværre sammen med Komtesse Missegnubber er blevet pålagt et diplomatisk ærinde til den karaibiske øgruppe Dartvados, ironisk nok af præcis 6 måneders varighed, og iøvrigt med ansvar for sognekassens nuværende kontantbeholdning, stor kr. 176,88.

Så det er med meget stor sorg jeg nu forlader min hjemstavn og går pligtens tunge vej!

SE OGSÅ:

Bæredygtig Brunvarebaseret Skolemadsordning Indført I Gustenhuse

4 svar

I overensstemmelse med Didrik Dröbels pædagogiske forskrifter har et enigt Borgerråd af hensyn til elevernes sundhed, det hygiejniske niveau på vore læreanstalter, samt ikke mindst sogneøkonomien, vedtaget nedenstående praktiske og ernæringsmæssigt forsvarlige skolemadsordning.

Børnene lægger ud med i hjemmet – og i øvrigt for egen regning – at indtage 3 store portioner vælling, dagen inden første skoledag.

Illustrationen viser de vitale organer i barnets fordøjelsessystem. Det er på denne simple og omkostningsneutrale proces hele skolemadsordningen baseres.

Herefter går naturen sin vanlige gang…

Skolebørnene udstyres med ens minispande til indsamling af egne og andres efterladenskaber, herunder også eventuelle forbipasserende dyrs, med henblik på miljømæssig, ansvarsbevidst og korrekt kostorienteret genanvendelse.

Til afhøvling af størknet brunvare på skolernes sanitære faciliteter udleveres – i øvrigt for egen regning – et stk. “Japan” spartelsæt á fire stk. pr. pakke, pr. elev, som forventes rengjort inden man går hjem til sine øvrige pligter. Kontrol heraf foregår uanset vejrlig i skolegården, og ved utilfredsstillende renholdelsesniveau uddeles af gårdvagten på stedet tre knytnæveslag.

Den indsamlede pløremasse centrifugeres i Gustenhuse Helårstivolis negerkarussel, opvarmes til 70 graders celcius ved ligvarme, og filtreres herefter gennem overskydende gammelt bomuldsundertøj fra Klunsercentralens optrevlingsafdeling, inden det i spisefrikvarteret serveres til de sultne, forventningsfulde poder. Med tilsætning af det af hr. Staniol Lakmussen opfundne, ikke specielt kræftfremkaldende sødemiddel Prutra-Sweet, fremkommer således et såre velsmagende og nærende produkt, som børnene i rask tempo og under strengt opsyn kan og skal nyde, i deres 6½-minutters middagspause. Til dessert har børnene lov at knase deres egne indsamlede flager afhøvlet brunvare.

Så må der slubres! Glæden lyser vitterligt ud af de kære børns øjne, medens det herlige måltid indtages – for anden gang. Det bliver til et skønt gensyn med denne delikate spise; faktisk vil proceduren optimalt set blive dagligt gentaget gennem samtlige skoleår, inklusive ferier og sygdom. Dispensation herfra gives kun i særlige tilfælde, såsom dødsfald, styrtfødsel eller militærtjeneste.

Resultatet observeres umiddelbart: glade og sunde børn, der begejstret går til skole, og endnu mere fornøjede og mætte hjem, nynnende altimedens denne herlige, didaktisk lødige og opbyggelige sang:

Det forventes, at den samlede besparelse ved ordningen vil påvirke årsregnskabet for Gustenhuse Sogn i positiv grad med ikke under kr. 34,78 over de næste 5 år, hvorefter yderligere, eventuelt skærpende foranstaltninger vil blive taget op til overvejelse.

SE OGSÅ:

Kulturnyt: Verdens bedste film dræber

4 svar

En autodidakt filminstruktør fra lokalområdet har gjort det umulige. Han har skabt verdens bedste spillefilm. Et mesterværk, der overgår alle andre film og har den stærke titel: Munden uden tænder. Dog har filmen en skæbnesvanger bivirkning. Den er dødelig.

Amatørfilminstruktør Halpert Plaks, der både er blind, døv og stum, havde ingen idé om, at den film han producerede for sjov, skulle gå hen at blive så overlødig, at seerne ville omkomme ved synet.

I aftes kl. 19.17 præcis mødte publikum talstærkt op i biografteateret “Nordvestpalads” på Blodhøj. 100 gik ind i salen, 11 kom levende derfra.

De overlevende biografgængere fortæller, hvordan samtlige personer gav slip på urin og fækalier inden for filmens første to minutter. Efter 20 minutter begyndte de vitale organer at give op og eksplodere.

Og da slutteksten kørte over lærredet, sad salen fuld af indsunkne skeletter indsmurt i pladdermasse og en grød af kød og flomme.

“Denne film er så fremragende, hvad angår billede, lyd, musik, skuespil og historie, at den menneskelig organisme i sidste ende giver op,” siger overlæge Morgan Knoldborg, der selv måtte forlade salen, efter at den ene hånd blev blå og brækkede af.

Efter sigende skulle filmen handle om en dyrlæge, der forelsker sig i en pungrotte. Men kræet er en svindler, der vil stjæle dyrlægens formue. En simpel historie pakket ind i millioner af sanseindtryk, som ingen tilsyneladende kan håndtere.

Redaktør Louis B. Knockel var selv til stede under forevisningen, og han kunne efter kort tid vurdere, at noget var galt.

“Min kæbe begyndte at hænge, og jeg blev midlertidigt lam i højre fod og smådøv på højre øre,” udtaler hr. Knockel der nåede at flygte inden filmen fik krammet på ham. Redaktøren er stadig chokeret over oplevelsen, men slår én ting fast:

“Filmen er et mesterværk og skal derfor ses af alle. I fremtiden må forestillingen brydes op i bidder, så man har en chance for at overleve. 115 pauser er vel ikke for meget forlangt.”

Tilbage til forsiden

Gammel Mordgåde Endelig Opklaret

Skriv et svar

Det er med stolthed, at vi i Gustenhuse Kriminalhistoriske Arbejdsgruppe gennem rationel deduktion nu kan erklære en ubehagelig gammel lokalsag for værende fuldstændig opklaret. Nærmere bestemt: Det brutale mord på frøken Gumlor Hoer i Blodhavn, sommeren 1985.

Gumlor Hoer var i forvejen kendt fra ’70er-pornoindustrien. Hun medvirkede således med udmærkelse i den prisbelønnede filmproduktion “Also Sprach Zarathustra” – på dansk: “Således Sprak Sarahs Trusser” – der i øvrigt også havde deltagelse af vor navnkundige Orla Zinzüegh.

Den forfærdelige scene efter udåden: Den nøgenbadende prostituerede, Gumlor Hoer, sidder hovedløs og i dødschokket forstenet tilbage på klipperne ved Blodhavn Marina. I baggrunden bulgarske og russiske krydstogtskibe. Alle om bord havde været så berusede på gerningstidspunktet, at deres vidneudsagn ikke kunne tillægges værdi.

Lokaldadaisten Bjarne Hash arresteredes umiddelbart herefter i Rygehytten på Gustenhus Hede og bragtes til grundig afhøring i kælderafsnittet på Gustenhuse Sindssvageanstalt.

Overlæge Gack E. Lacksens forgæves forsøg på ved anvendelse af forskellige alternative terapeutiske metodikker at dechifrere dette umiddelbart kaudervælsk lydende nonsens, endte desværre i det rene ingenting:

“TYT TYT TYT, FIT FIT FIT, BUM! AHU AHI AHO…DYT BOT, PLOP!”.

Efter sit vellykkede flugtforsøg gennem den sikrede anstalts gårdlatrin kastede Hash sig i desperation i døden fra Gustenhusbjerg Udkigstårn, iført kardinalkostume. Politiet henlagde herefter sagen som “delvist opklaret”. Tilbage stod kun den mistænktes besynderlige udsagn. Der måtte simpelthen klogere hoveder til, af hensyn til gådens endelige løsning!

Ved hjælp af kyndig udefrakommende assistance, velvilligt og til rimeligt honorar leveret af den utrolig meget ærede negertranslatør Mbingo N’Gongo Skrigesen, Jr., lykkedes det imidlertid at oversætte dette tilsyneladende volapyk, eller, om man vil, “sorte snak”, således:

“Jeg kækt hendes hoved’ nedsmed,
et sted, dér hvor fuglene sjunge.
Og rakte i retning derned,
derefter min bags brune tunge.”

Denne, omend kryptisk formulerede udtalelse blev herefter anset for en form for tilståelse.

Ved renovationen af friluftslatrinen udenfor husvildebarakkerne på Gustenhuse Vestre Losseplads fandtes i 2017 hovedskallen af et endnu ikke identificeret kvindelig…

…tilligemed en funktionsdygtig muskedonner fra Svenskekrigene, som vi naturligvis logisk antager stammer fra selvsamme forbrydelse.

Brunvareminør Olfacht-Smelleriksen, som gjorde det rædselvækkende fund.

Det var med et våben som dette, og antageligvis en fysisk fremtoning ikke ulig den på billedet, her fremvist af P. Løkke, fra Gustenhuse Sogns Friskytteforening, at B. Hash udførte sin uhyggelige misdåd.

Hermed konkluderes, at Bjarne Hash vitterligt var for skyldig at regne, og at forbrydelsen nu må anses for værende til fulde opklaret!

Som en – trods alt – poetisk afslutning på hele denne grusselige affære, citerer jeg respektfuldt fra V. Røvlenbergs mesterlige “Skolerim for 3die Klasse” (1922):

Med dit fine unge Hoved’,
Bør og skal du bli’e til noget.
Men hvis dit Ho’ed ej noget kan,
Ej brug’s det skal, i dette Land!

Thi kan du blot med Ho’det guffe,
Ret slemt vil du din Slægt jo skuffe!
Så tænk dog med dit Hoved’, ja;
Saafremt det ej skal trille af!

Ugerningen samt de efterladte objekter betragtes af et enigt Gustenhuse Sogneborgerråd som en del af områdets væsentlig Kultur- og Kriminalhistoriske Kanon (KKK), og udstilles i perioden fra onsdag kl, 08:45, til og med tredje mandag efter fuldmåne kl. 16:45 prc. i Sognemasturbastionscentralens kælder, hvor der i den forbindelse formedelst entré kr. 0,07 desuden fremvises engelsksprogede fremtidsspionfilm og serveres gul hestepilsner til alle korrekt påklædte og på klokkeslæt præcist fremmødte, i øvrigt gratis for alle hankønspersoner under 11 år. Kvinder og børn af marxistiske, handicappede eller arbejdsløse forældre er naturligvis uanset alder på det allerstrengeste forment adgang.

Til alle andre: vel mødt!

MERE KRIMINALDRAMA HER:

Retur til forsiden

Seksualrevolution i Gustenhuse: Præventionen afskaffet

2 svar

Ved den årlige kønslivshøring i Gustenhuse Sogns Borgerråd har vi i erkendelse af det truende fødselsunderskud, samt de deraf følgende konsekvenser for sognevelfærden, vedtaget drastiske foranstaltninger af hensyn til vore kommende generationer.

Der fødes i sognet p.t. kun alarmerende 5,8 børn i gennemsnit pr. avlsparat moder, og dette er langtfra dækkende, i forhold til fremtidens minimumsbehov for arbejdskraften i landbruget, brunvareudvindingen, samt den øvrige industri.

Således må vi samstemmende erklære prævention for værende samfundsskadelig.

På ovenstående billede ses rådets estimerede medlemmer efter det vellykkede virksomheds-besøg på bordellet Knaldekassen, Store Køllestræde 6. Konklusionen var klar: Nu må og skal der kopuleres, uhæmmet, løssluppent, og som aldrig før!

Her ses Knaldekassens medarbejdere i et sjældent afslappet øjeblik.

Som en naturlig virkning af vor overordnede beslutning, er det herefter som en selvfølge at betragte, at enhver seksuel tilnærmelse på sognets arbejdspladser umiddelbart skal accepteres af det kvindelige køn. Såfremt en hvilken som helst mandlig medarbejder ønsker det, skal seksuel omgang ske på stedet og uanset eventuelle forstyrrende telefonopkald øjeblikkeligt og under strafansvar finde sted.

Opsætsige medarbejdere af hunkøn vil omgående blive varetægtsfængslet, med henblik på mentalundersøgelse.

Dette vil i øvrigt som vist på billedet afstedkomme en nærmere neuralmæssig analyse i Gack E. Lacksens regie, som vedtaget i 2002 i overensstemmelse med de af Dårekisterevoltelov-givningen præciserede sogneforanstaltninger.

Med nyindhentet klerikal billigelse kan vi ydermere præstere et hidtil uset niveau af seksuel frigjorthed i vore mangfoldige underholdningstheatre, herunder Gustenhuse Porno Orno Bio.

Der vil dog blive indført en afgift på 6 øre ifm. forevisninger af levende billeder, inkluderende scener med dyrekopulation. Sognerådsmedlemmer naturligvis undtaget. Dobbelt afgift for marxister, børn, handicappede og arbejdsløse. Visse udvalgte film er undtaget herfra.

Den seneste sensation, porno-eksplosionen “Dusk Med Dyrene”, vil således ikke blive forevist andre medborgere end det øvre borgerskab, Kongehuset, samt diverse udvalgte højtstående medarbejdere inden for den offentlige sektor.

For at imødekomme pøbelens betragtelige interesse er det besluttet på alle gadehjørner i den indre by at opstille møntopererede kussomater, der skal tjene til tilfredsstillelse af den enorme efterspørgsel efter visuel repræsentation af de nedre kvindelig kønslige attributter.

Formedelst kr. 0,02 kan man vha. matrixprinter udskrive disse pirrende dokumenter til anvendelse i privatsfæren eller umiddelbart på stedet, alt efter temperament.

I dagtimerne vil vore altid veldrevne biograftheatre fremadrettet tilstræbe en konstant forevisning af et i undervisningsmæssig øjemed gavnligt seksualmateriale, til fordel for vor ungdom og al fremtidig reproduktion.

Det er vort allerinderste håb, at vore kommende borgere vil drage fuldgod nytte af disse forhåndenværende virkemidler og derigennem sikre slægternes videreførsel i dette vort kære, gode, gamle Gustenhuse!

SE OGSÅ:

Tilbage til forsiden

Landsbytossen.dk

Extremgeriatriske efterretninger

Kategoriarkiv: Presserende lokalnyt

Vær med til at kåre årets storslubbert

Uforglemmelig storkavalkade: Jensen-Banden før og nu

Den kronjydske storlussing

Nordvestjysk adelsslægt genoprettes i stor stil

Ydre Nederens storhed og fald

Videnskabsreportage: Hovedkuldsbacillen overvundet

SE OGSÅ:

Bæredygtig Brunvarebaseret Skolemadsordning Indført I Gustenhuse

Kulturnyt: Verdens bedste film dræber

Gammel Mordgåde Endelig Opklaret

Seksualrevolution i Gustenhuse: Præventionen afskaffet