Tag-arkiv: adel

Guldkalenderen blad 18: TIL MIDDAG HOS GREVEN

Guldkalender BANNER

Fra skoven høres signalhornet gjalde,
hundene bjæffe og bøsserne knalde.
Her går jo greven og hans jagtkammerater,
bevæbnet som soldater, dog minus håndgranater,
klar til indsats mod kronhjort, vildsvin og hare,
ænder, fasaner, og om det så bare
er en slunken ræv med lopper i manken,
kan den få en kugle i bagen eller flanken.

TilMiddag

Hen mod aften, når jagten er forbi,
skal de raske herrer til middag – får de noget, de kan li’?
Ja, hareryg med brunede kartofler og tyttebærsauce,
tilberedt af madam Jensen, ikke hældt ud af en dåse.
Kvaliteten er prima, haren måske lidt ram i smagen;
lad gå med det, vi er sultne efter frisk luft hele dagen,
så alle bruger flittigt kniv og gaffel
og nyder den røde drue fra grevens karaffel.

Næste dag går slotsherren, fuld af fryd og gammen,
ned i kælderkøkkenet for at takke madammen:
Denne middag var en udsøgt nydelse,
Deres madkunst, fru Jensen, er husets prydelse,
blot undrer det mig, at hareryggen
var trevlet i kødet og krævede nogen tyggen,
før den gled ned, og ærligt talt:
Den smagte mere bistert end normalt.

Ædle hr. greve, lyder svaret fra køkkenets herskerinde,
tillad mig allerhøfligst at minde
Dem om, at fryseren var tømt for harer –
lageret rækker jo ikke længere, end det varer.
Da nøden var størst, og udsigterne matte,
slog det ned i mig, at vi havde masser af katte
springende rundt, ude og inde,
og som De ved, er jeg en praktisk kvinde.
Hvem kan se forskel på kat og hare…

Tak, afbryder greven, De kan spare
mig for resten af historien;
kommer den ud, mister vi begge glorien,
ja, vi får rent ud sagt smæk i måsen.
Altså: Tavshed, og lad mig for øvrigt rose saucen.
Madam Jensen, De er greveslottets pryd;
tag min bedste portvin, træk den op og nyd
den fløjlsbløde eliksir, til hver dråbe er væk;
den er lavet på henkogte traktordæk.

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Nordvestjysk adelsslægt genoprettes i stor stil

REPORTAGE: Crass Børsting
FOTO: Landadeligt Pinakothek m.fl.

En historisk jubelnyhed giver i disse timer genlyd hen over Nordvestjylland: Adelsslægten von Peckelrübe kan efter generationers bitter nedtur nu helt eller delvist genvinde den respekt og stråleglans, der engang stod om de ranke peckelrübere og deres våbenskjold.

Peckel01

Slægtens sidste ætling, komtesse Gilda von Peckelrübe, udråbte i morges kl. 07.04 sin triumf fra den til offentlige proklamationer reserverede sæbekasse ved Brugsens gavl i Klamhuse.

“Vi er færdige med at sukke og krybe ved synet af en kreditor eller en flabet turist. Vort lussingpersonel bliver genansat, og vort adelige hjem vil blive restaureret ude og inde. En splinterny hydraulisk aftrædelseskumme er bestilt i Bulgarien, og vort pedaldrevne elektricitetsværk fra 1902 vil snart igen kaste lys over landet,” bekendtgjorde komtesse Gilda med klar og glad stemme.

Peckel02

Som de fleste vil vide, indvandrede slave- og brunvarehandler Gülbert Peckelrübe sydfra i slutningen af 1700-tallet. Han etablerede im- og eksportvirksomhed i Blodhavn og blev i løbet af få årtier en af landsdelens store velhavere. Vor daværende kong Gruhs IV ophøjede ham i adelsstanden, og et slot blev opført nær Blodåen på Klamhuse Vestermark.

Peckel03

Efter at Peckelrübe-slægten i 1945 mistede sit monopol på indsamling og nyttiggørelse af lokale faconfækalier, gik det hurtigt ned ad bakke med økonomien, og de sidste 15-20 år har komtesse Gilda hovedsagelig ernæret sig som sæsonmasturbatrice på Blodhavn Nordstrand.

“Alt det er fortid nu, og jeg indbyder alle til at feste sammen med mig!” udråbte hun kl. 07.06, hvorefter en dunk drikkepetroleum blev sendt rundt.

Baggrunden for slægtens genopblomstring er en førstepræmie på kr. 8,39 i Nordvestjysk Slubbertloges årlige storlotteri.

SE OGSÅ:

HenvAKTIEBEDRAG