Tag-arkiv: fremskridt

Bliv akademisk diplomslubbert på kun 3 døgn

Mange års mest forbløffende akademiske nyhed blev præsenteret i morges kl. 05.37 i en lade på Klamhuse Vestermark, hvor en forsamling af egnens ledende skikkelser så en nybagt diplomslubbert komme ud af et dertil indrettet elektrisk maskineri.

– Det var et stort og skelsættende øjeblik, udtalte redaktør Louis B. Knockel, mens han tildelte cand.slubb. Norbert Kvalmborg, søn af Nordvestjysk Amatørslubbertforenings mangeårige formand, veterinærbøddel Jollah Kvalmborg, nogle stimulerende velkomstlussinger.

Kvalmborg

To af Nordvestjysk Folkeuniversitet og Traktorakademis førende yngre forskere, dr. Elvis Fracke og dr. Jallah Peckelwaber, har konstrueret det epokegørende elektriske maskineri, der forvandler almindelige yngre landboere til diplomslubberter på kun 72 timer.

Candslubbert03

– Hermed spares fremtidige slubberter for den trepanering, som vi gennem generationer har anvendt her på egnen, sagde universitetsrektor Lupo Flaxhuber, da han efterfølgende havde taget en prøvetur gennem maskineriet for at aflive enhver mistanke om, at det skulle være farligt eller skadeligt at benytte.

Candslubbert02

Mange af de gennemstrømmende kandidater vil blive beskæftiget i turistindustrien, og de forventes også at kunne øge rentabiliteten af nordvestjysk industri og landbrug.

– Det er elitemedarbejdere, der møder omverdenen med stærkt skærpet opmærksomhed og opfindsomhed. De spiser til hverdag ikke meget andet end bølgepap og er dermed også økonomiske i drift. Vi venter os meget af dem, proklamerede rektor Flaxhuber.

Trepan02

Den Knockelske Familiefond har støttet udviklingsarbejdet med 4,39 kr. samt vraget af en bulgarsk ubåd og 12 kg homogeniseret brunt smøremiddel.

SE OGSÅ:

HenvMEKANISKELEFANT

 

Boligsektion: Nyeste certificerede mæglertilbud

Arkitektvilla
Pragtfuld arkitekttegnet liebhavervilla med bedste beliggenhed på Blodhøj.
Løbende moderniseret og udvidet, så her er plads til den store, aktive familie.
Styrtlatrin, aircondition, sikrede adgangsforhold og legeplads til børnene lige
uden for døren. Energimærke X2. Eftertragtet nabolag, kun få meter til husdyr-
slagteri og den kooperative fækaliesilo på toppen af Blodhøj.
Åbent hus tirsdage og onsdage på ulige datoer kl. 07.49-10.04 prc.
hanbolig logo

Sommerresidens

Bolig01
Bolig i det grønne
Invalidebolig02
Bolig02
Homoboligannonce
Elementbyggeri

SE OGSÅ:

HenvHalunkLANDVILLA

Evighedsmaskine demonstreret i drift

Til De Knockelske Blades Brevkasse, henvendt til Herr Stürwolt

Højtærede; Et teknisk problem har plaget mig i årevis, og jeg har den dag i dag ikke kunnet finde en løsning. I forbindelse med mine studier ved Den Polytekniske Læreanstalt, blev jeg præsenteret for medsendte afbildning:

Evighedsmask01

En nederlandsk gæstestudent fremlagde det og udlovede en dusør på 30 Gylden til den, der kunne lose mysteriet. Ingen kunne og jeg har siden spekuleret, sommetider som en vanvittig, ja, var på grænsen til at dele skæbne med den kendte professor Hinterhaus I Dresden, som I overvejelser over det Slesvig-Holstenske problem, endte som dybt sindssyg.

Jeg holdt pause fra mine polytekniske studier og har de sidste 70 år ernæret mig som assisterende stadieholder for skiftende vejassistenter.

Men problemet har stedse naget mig og jeg er nu nået frem til, at tiden må være inde til, at søge kyndig bistand. Kunne De, Herr Stürvolt godhedsfuldt kaste et blik på, og ofre dette problem en smule opmærksomhed, ville jeg være Dem dybt taknemmelig. Spørgsmålet er, om dette er den endegyldige løsning på et perpetuum mobile ?

Med højagtelse og spændt afventende forbliver jeg Deres

Asger A. Malt, Stud. Polyt, Ass. Stadieholder

SVAR:

Bedste Hr. Malt, frygt ikke!

Lærepengene til Den Polytekniske Læreanstalt er ikke helt spildt, om end et 3ugers kursus i Sverker Suhrstömmings garage nok ville have kunnet holde både Dem, og professor Hinterhaus, fra galehuset eller hvileløse vandringer på landevejen..

For her på filmen vises en model der viser konstruktionen fuldt funktionsdygtig, hvoraf enhver ved sine fulde fem, kan udlede, at der slet intet mystisk er ved den

Evighedsmaskinfilm

En maskine i storskala fungerer allerede ved brunvaremøllerne, men kan desværre endnu ikke fremvises her pga fare for industrispionage.

Ydermere kan jeg oplyse, at modellen kan ses som samlesæt i Klamhuse Legetøjsmagasins udstillingsvindue.

Evighedsmask02

Legetøjsmanufakturhandler Märklin Sprudelwasser assisterer sikkert med gode råd, hvis noget skulle drille. Modellen her er netop et hans kæreste salgsprodukter, da kombinationen lifligt strømmende væsker i fastlagte kanaler altid har talt til hans hjerte.

For Deres sjælefreds skyld vil jeg opfordre Dem til at sporenstregs henvende dem i butikken. God fornøjelse!

Efterskrift: Alt bliver i disse tider gjort til et spørgsmål om perception. Et ord vi nødigt bruger i vore sogne, da enhver jo ved af erfaring, at ikke alt er lige godt eller rigtigt. De har formodentlig været ude for ondsindet spøg, eller systematisk undergravende vildledning: Man frygter næsten, at De har været udsat for, at en udenbys ’Coach’ eller ’Chefanalytiker’ har villet binde Dem blår på ærmet? Vindbøjtler er ordet for disse typer! Man kan ikke være forsigtig nok.

Men jeg vil nok driste mig at sige, at tiden er inde til at indkassere de 30 Gylden.

E. Stürwolt

SE OGSÅ:

HenvEvighedmask 

Sognets bedre mænd genåbner pogeskolen

Muenchhaus LOGO

Højtærede og beundrede Herr Redacteur, vor uerstattelige Mentor

Da uoverstigelige Interessemodsætninger har lammet vor Pogeskole siden Paaske, sidste Aar, er det nu med en vis Tilfredsstillelse, at Sognets bedre Mænd har taget Sagen i egen, faste Haand.

Konflikten bundede i, at Degnen, der jo alle Tider har været Skoleholder, for nogle Aar siden, maatte antage en Hjælpelærer. Aarsagen hertil var Landalmuens uhæmmede Fertilitet. Af Interesse for, at den opvoksende Almue, i vore moderne Tider, ville være i stand til at stave sig frem til Forskellen paa Saasæd og Kali; paa forskellen mellem Benzin og Lampeolie etc. Gandske vist er der her i Sognet en udbredt Uvillie mod Tyendets læsefærdigheder, da saadant, erfaringsmæssigt kan føre til Studiet af underlødig, ja rent ud, subversivt Smuds. Men, i Fremskridtets Navn, gik vi med til en Udvidelse af Lærerstaben paa ikke mindre end 100%.

Pogeskole01

Den nyansatte Hjælpelærer kom desværre fra én af de nærliggende, fordærvede Kjøbstæder, og medbragte nogle Forestillinger om egne Rettigheder. Tillod sig endog at tale om Ligeberettigelse og Kvindfolks særlige Talenter. Vor Degn, som er en godlidende Mand, greb ikke i Tide til Hasselkjæppen, den unge Flossie fremturede, og paa et Tudspunkt raabte Degnen: ”Saa lukker vi Skolen”!

Sognets bedre Mænd stod naturligvis hele Tiden bag Degnen, men ville dog nødigt gribe ind i denne Strid. Desuden har vi jo haft god Nytte af de ekstra Hænder, i vore Bedrifter.

Dog skønnede vi, at en uvildig Stemme maatte kunne gavne, saa vi sendte adskillige Gange de stridende Parter til Mægling hos Provsten i Ruds Vedby.

Dette førte til intet som helst, og da vi forleden, efter et godt Maaltid og et muntert Parti L´hombre hos Herr Schaffreund, drøftede fælles Anliggender, blev Pogeskolens Problem berørt. Det viste sig at der var fælles Fodslag om en rimelig Ordning:

1. Degnen har fortsat Magt til at lede og fordele Arbejdet i Pogeskolen

2. Hjælpelæreren skal til Punkt og Prikke følge sin Leders Anvisninger

3. Pkt. 1 og 2 kan fra Degnens side haandhæves ved Lussering eller med Hasselkjæp, dog ikke i Elevernes Paasyn. En vis Respekt for Lærerstanden bør trods Alt, opretholdes hos Børnene.

4. Under Lederens Beføjelser ligger uden Forbehold, valget af Undervisningsmateriel. Degnen har saaledes Ret og Plgt til, at fjerne og fremover undgaa Forekomsten af underlødigt, forargeligt og samfundsnedbrydeligt Materiale. Anvendelsen af Ferle, Ris og Spanskrør tilkommer alene Degnen, som hver Lørdag Eftermiddag skal disciplinere de skyldige. Hjælpelærerens Beføjelser indskrænkes til lettere Lussering, kniben i Kind etc.

5. Parterne underlægger sig ubetinget ovenstaaende pkt. 1-5.

Sign. Peer Degn Bjerg og Zenobia Innocentia

Pogeskole02

Da ovennævnte Selskab faktisk, udover gode Jagtkammerater og hvor Degnen, der er bekjent for sin formfuldendt Skjønskrift og for Fraværet af (graverende) Stavefejl, tilfældigvis var blandt Gjæsterne, ogsaa rummede det samlede Sogneraad, forsømte vi ikke, straks at beslutte ovenstaaende, hvorefter Tersløse Pogeskole gjenaabner næstkommende Mandag.

Vi vil forinden, godhedsfuldt sørge for, at Spindelvæv bortfejes, at Væggene kalkes og at der strøes nyt Gulvsand i Skolestuen.

I Haabet om, at De Herr Redacteur vil se med milde Øjne paa den Løsning vi er kommet frem til forbliver jeg deres hengivne

S v M

PS. Man kan forsikre Dem, Herr Redacteur, at den Fejl, at ansætte en kvindelig Hjælpelærer, ikke vil gjentage sig, i hvert Fald ikke de næste 40 – 50 Aar.


KNOCKELSK EXPRESBESVARELSE:

Allermest ærede hr. von Münchhaus, vor trofaste ven og velgører

Sjældent eller aldrig har jeg set en bedre pædagogisk nyhed. Samfundsgenopretning af denne art gavner os alle. Disciplineringen af den unge hjælpelærerinde vil blive stående som et eksempel for yngre lærerkræfter overalt i landet, også her i Nordvestjylland, hvor en disciplinær oprustning er bydende nødvendig inden turiststrømmen for alvor kommer skyllende.

Jeg glæder mig til at erfare mere om Tersløse-børnenes hurtige pensummæssige fremskridt i dagene og ugerne, der kommer.

Med fremdeles højagtelse signeret, Deres

Louis

 

Svendestykke bortsælges: Unik kørende landbovilla

HalunkLOGO

Den nyuddannede tømrersvend, Ruffe Steenbrud Skelskør, bortsælger i morgen sit svendestykke til højest bydende. Svendestykket er et såkaldt villavehikel, som både er unikt af sin art og genialt i sin enkelhed.

Tømrersvenden har på intelligent maner formået at forbinde et terrængående køretøj og en bolig i en epokegørende symbiotisk sammensmeltning.

Det Mobile Hjem

Den kørende luxusvilla er særdeles velegnet til rastløse familier, der ikke udholder at bo det samme sted flere døgn i træk. Det nomadiske hjem rummer to værelser, en slyngelstue samt et das på første sal, der via et indviklet rørsystem er forbundet med det avancerede fækaliedrevne fremdriftsmaskineri i fundamentet.

Loftet fungerer som styringsrum hvor styrepind og speederen sidder. Det enorme befordringsmiddel bremses med et tilhørende anker.

Hr. Steenbrud Skelskørs svendestykke bortauktioneres i morgen på Klamhuse Vestermark kl. 06.02 prc.

Se også: SOMMERPALÆ UNDER HAMMEREN

Grisefest i storformat: Årets pamper fundet

Et af årets lokalpolitiske og moralske højdepunkter nærmer sig: Grisefesten, hvor årets pamper udråbes, berøves sine ejendele og udsættes for lussinger og hasselkæppeprygl (under forudsætning af, at vedkommende er mødt frem. I hans fravær vil slægtninge og/eller tilknyttede husdyr tvangsmæssigt gøre fyldest).

Pamperfest01

Med eller uden pamperens tilstedeværelse vil hans lokale værdier i dagene forinden være beslaglagt og omsat til luxuriøs folkebespisning i form af krydderpølser, svinekroppe, gummimarmelade, drikkepetroleum og andre af de nydelsesmidler, vi her på egnen sætter så højt.

Pamperfest02

Pampervalget er i år faldet på Yanus Qualm, søn af husdyrpryglefoged Arthur Qualm-Andersen, Blodhøj. Unge Yanus udvandrede allerede som 13-årig fra den fædrene hjemstavn til Holstebro for at gøre karriere, dels som husdyrtestikelpoleringsentreprenør, dels som juniorpamper i storbyens dominerende socialistiske herskerkredse.

Pamperfest06

Hr. Qualm, der i dag indtager en betroet stilling som konsulent og projektleder ved Holstebro kommune, har vist exceptionelle evner, når det gælder om at formøble betragtelige pengemidler, ofte flere hundrede kroner om ugen, såvel i lokalområdet som længere sydpå i verden.

Pamperfest03

PamperfestXX

I de senere år er det især sygehusvæsenet, der har nydt godt af hans indsats.

“Dødeligheden og udgifterne viser samme smukke opadgående tendens,” udtaler hr. Qualms mest trofaste politiske støtte, ægtehustruen, oversygeplejerske fr. Phimosa Qualm-Landgrüde. “Dertil skal føjes, at hver eneste indlagt patient nu producerer over 17 liter værdifuld tarmgas i døgnet, og de, der forlader os i live, kan selv fremdrive de vehikler, der skal borttransportere dem.”

Pamperfest05

Nomineringen til årets pamper indløb fra de senere års førende mand på feltet, hr. Lalle Birk Lallesen. En folkeafstemning bekræftede hr. Qualms kandidatur, og Louis B. Knockel har personligt været beskæftiget med at beslaglægge alt, hvad der findes af værdier i Qualm-slægtens eje på denne side af sognegrænsen. 

Pamperfest07

– En spadserestok med indbygget rottetæmmerfløjte og to pelsforede skridtbeskyttere er blandt de velhavergoder, jeg fik fat i. Værdierne rækker til en storslået folkefest, som vil tage sin begyndelse lørdag kl. 17.14 prc. på bålpladsen, Klamhuse Vestre Losseplads, oplyser Louis B. Knockel.

Jeg vil opretholde stram disciplin i de opmarcherede folkekøer, og hvis hr. Qualm skulle møde frem, vil der være nogle hundrede lussinger i reserve til ham personligt. Får vi ham ikke at se ved denne lejlighed, kan lussingerne trække renter i hans favør, indtil aflevering sker.

Foto fjernet

Hr. Lalle Birk Lallesen, hvis egne værdier for nylig kom under hammeren, vil holde båltalen. Festen slutter kl. 19.01 prc., hurtig afmarch gennem lossepladsens østport.

Retur til avisens forside

 

Lang rejse mod de gule ærters oprindelse

SokratesLOGO

2. del af det videnskabelige drama om ernæringsforskeren Herbert Flommes eftersøgning af de gule ærters oprindelse. Se 1. del her

Herbert Flomme beretter:

Kvinderne ville madlavningen til livs. De havde gennem mange år mishandlet råvarerne, og deres underkuede mænd havde pligtskyldigt spist, hvad de blev budt, men nu skulle det være slut. Argumentet var, at det var kønsdiskriminerende og blev anset for at være noget, mændene havde fundet på for at undertrykke kvinderne i deres kamp for ligeberettigelse.

Foto fjernet

Det gik langsomt op for mændene, at kvinder ikke var særligt egnede til madlavning, og at dette var en ny sag, hvor kvinderne havde lidt nederlagdet ville man godt nok ikke, i stedet blev det tabte slag camoufleret med floskler om kvindeundertrykkelse og manglende ligestilling. Tabe ansigt ville man ikke.

Billede 2 Brændt julegås

Det mest provokerende argument var, at kvinderne hævdede, at de ikke ville have dobbelt arbejde, hvilket er helt hul i hovedet. Når man er dobbelt så længe om at udføre et stykke arbejde, så er det da klart, at det tager tid.

Det var også i 1960’erne, at man i i ind- og udland begyndte at lægge alle småprovinserne sammen. Dette socialistiske projekt var karakteriseret af mange mærkværdigheder. For eksempel flyttede man det derværende Storsogneråd frem og tilbage mellem 2 større byer, alene med det formål at holde parlamentarikerne vågne.

På trods af disse storslåede initiativer er sammenslutningstanken aldrig rigtig slået igennem her i Nordvestjylland. I Nr. Usseldrup vakte den dog speciel politisk interesse i Geriatrisk dødsliste, der gerne så, at medlemmerne fik mulighed for at komme op og få lidt frisk luft en gang imellem.

Billede 3 Medlem af blodhavn byråd. Geriatrisk dødsliste

Indskud: Her gør den berømmede kogekone. fr. Senilia Platfuss høfligt opmærksom på, at målet stadig er at finde frem til ”alle gule ærters moder”, og at man nok bør koncentrere sig om dette.

Ved prøvesmagning 2 var der International deltagelse i form af en en thailandsk stewardesse ved navn Phutin Bachî-iin-Fran.

Foto fjernet

Phutin var stewardesse på Thai Airways, mens hun samtidig arbejdede som udviklingsstewardesse i Nr. Usseldrups lokale luftfartsfirma, SNOPSTRUP AERONAUTISKE SELSKAB, som på det tidspunkt havde et udvekslingsprogram med Thai Air.

Hun blev i øvrigt senere afskediget, fordi hun kom i modstrid med den vedtagne politik i selskabet: At have de højeste billetpriser og yde den dårligste service. Phutin var en meget service-minded stewardesse, og hun ydede, efter hvad rygtet sagde, en overordentlig god service til en mandlig passager på den agterste række i flyet, mens det i 10.000 m højde fløj gennem kirgisisk luftrum.

Et såkaldt lufthul gjorde, at hun kom til at sætte tænderne lidt hårdt i en meget følsom mandlig legemsdel, med det resultat, at der undslap passageren en temmelig højlydt forbandelse. I den almindelige tumult faldt de begge ud på mellemgangen.

Indre Mission kan ikke kapere de rystende scener

Alt dette havde ikke betydet noget, hvis der ikke i maskinen havde befundet sig en delegation af folk fra Indre Mission, der skulle ud til den fjerne orient og overbevise barbarerne om nydelsen ved et afholdende liv og kolde afvaskninger.

Det var en kendt sag i kristne kredse, at disse indfødte formerede sig som rotter, hvilket som
bekendt er yderst uciviliseret og ”Herren havde i en åbenbaring forklaret den gode mission, at de skulle sørge for at stoppe svineriet, og give dem noget god gammeldags nordvestjysk skyld- og skamfølelse”, således man kunne stoppe deres frivole optræden. Livet skulle nødigt blive en leg.

Delegationen bestod hovedsageligt af kvinder, der iført en helt utrolig anstændig beklædning i form af en sort højhalset kjole med uldne strømper samt en frisure med knold i nakke. Desuden nogle herrer, som var ualmindeligt tyranniserede af samme kvinder. (Netop det sidste forhold er senere blevet helt almindelig hverdag over store dele af Nordvestjylland, men lad nu det ligge.)

Billede 5 Indremisionk par

Da Phutin faldt ud på midtergangen, var det så uheldigt, at man et kort øjeblik kunne se hendes såkaldte ”ædlere del”, som i øvrigt var nydelig trimmet med midterskilning.

Det blev alt for meget for de religiøse damer. Ikke blot var det uanstændigt at fremvise sin ædlere del, men at hun plejede den og trimmede hårvæksten var en skændsel langt ud over, hvad man dengang overhovedet kunne forestille sig i Indre Missionen.

censureret

Som vi alle ved, når der først går religion i den, så går den sunde fornuft tabt, og selskabet måtte vælge mellem at fyre den søde stewardesse eller miste kunderne fra Indre Mission i
fremtiden.

De truede simpelthen med at gå over til Pakistan Airline, som i øvrigt gik under navnet Dysenteri Ekspressen, fordi de fleste af selskabets kunder led af usædvanlig dårlig mave, men de kristelige var villige til at løbe den risiko.

Billede 7 Pakistan air.

Desværre har jeg aldrig selv haft fornøjelsen at flyve med samme maskine som Phutin, men man må sige at hun, havde fundet et koncept, der vil give ”SNOPSTRUP AERONATISKE SELSKAB” en grundlæggende fordel i den skarpe konkurrence.

Indskud: Her gør fr. Senilia Platfuss atter høfligt opmærksom på, at målet må være at finde frem til ”alle gule ærters moder”, og at man nok bør koncentrere sig om dette snarere end pakistansk og anden luftfart.

Jagten på den historiske sandhed om de gule ærter fortsætter
ufortrødent. Hr. Sokrates Olsen og dr. 
Herbert Flomme vil ikke
skuffe den tusindtallige 
læserskare.

SE OGSÅ AFSNIT 1:

HenvSokratesFEDT

 

Jublende status: Avisen atter i drift

Jubelen gjalder i disse døgn vidt og bredt hen over Nordvestjylland. Ranke og syngende landproletarer vandrer i taktfast festprocession over markerne, oldinge og krøblinge bliver stablet op ad husmurene, så de kan juble med, og vore yngre, avlsduelige kvindfolk danser på bare fødder og med udslået hår. Anledning: At vort lokale dagblad omsider er genopstået.

Som mange vil have bemærket, blev Nørre Usseldrup Folkeblad og de øvrige, dermed amalgamerede nordvestjyske folkeoplysende publikationer ramt af et teknisk totalnedbrud hen mod slutningen af 2012. At vi nu ser en delvis genopbygget avis, skyldes uvurderlig bistand fra en af vore højt begavede venner og medarbejdere, som snart vil træde frem for offentligheden og modtage den hæder og lovprisning, han i så rigt mål har fortjent.

Udrykning

Der bliver dog ikke gjort ekstern propaganda for avisen, før den har fundet en mere fuldkommen form, og adskilligt mere indhold er tilføjet, herunder flere korrespondancer fra stjernemedarbejdere som hr. Baryl Nidding Halunk og hr. Severin von Münchhaus.

Vort bladhus summer af muntert liv, og man hører på alle etager klaskene fra hundredevis af stimulerende arbejdslussinger. Folkeoplysningen står atter i blomst, og vore modstandere i Holstebro og andre socialistisk dominerede metropoler vil lide nederlag såvel  den åndelige slagmark som i de nødvendige opgør, der udkæmpes med fækaliekanoner, lussinger og byger af hasselkæppeslag.