Gotlands Klaes Fingersnill har været omkring vores kære hjemegn,
hvor han egenhændigt og med kun lidt hjælp fra sønnen Halfdan
har bygget denne skinnemobile lussingmaskine til de helt tunge
opgaver, herunder lussering af døde elefanter og statuer i massiv
granit.
Den allerførste færdige maskine blev i morges kl. 06.23 overtaget af Nordvestjyske Husmandsbaners driftschef, hr. Odrian Gumpelmacker.
Sydsvenska Järnvägar har ligeledes bestilt tre maskiner, og Deutsche
Reichsbahn har vist stor interesse for dette vidunderlige redskab.
De geniale opfindere Klaes og Halfdan er her i gang med deres næste
projekt. Hvad de bygger, må vi desværre vente på at få at vide, men
det svirrer med rygter om, at det er en mekanisk masturbator.
Af L. Emmedasker, forhenværende udengriskskribent, og S. Kørbug, praktikant
En af Nordvestjyllands populære folkesangere, Verner Flomborg, søn af restauratørparret Hildur og Griffin Z. Flomborg, “Flæskesuppehuset” på Klamhuse Hede, er død, 15 et halvt år gammel. En brutal slankekur af flere timers varighed kostede ham livet.
Unge Flomborg optrådte senest ved Anoreksiforeningens årsmøde i Sønder Usseldrup. Han var dengang netop kommet sig efter denne grimme sygdom og udtalte selv: “Nej, det er ikke en køn sygdom.”
Hans manager og dermed personlige masturbatør John Mistänckt, som lige er kommet sig over en noget ubehagelig hændelse med en ostehøvl, udsendte i aftes via vinylplade en officiel meddelelse om det tragíske dødsfald.
“Jeg kender intet til det fækaliemisbrug, som det siges, at Verner Flomborg skulle have været ude i,” udtaler John Mistänckt, der i sin tid blev kendte for at bygge et unedbrydeligt sommerhus, som dog blev til ruiner, da han sneg en kæmpe prut med bonusklumper ud.
Flomborgfamiliens mangeårige nabo, gededomptør Racketta Bombardine, udtaler rystet: “Jeg anede ikke, at stakkels Verner led af anoreksi. Hvis jeg havde vidst det, ville jeg have tildelt ham alle de nødvendige lussinger for at få ham på ret køl igen.”
Et omfattende terrorangreb rettet mod beboerne i Nr. Usseldrup sogn
blev ved gode borgeres mellemkomst lykkeligvis afværget i sidste øjeblik.
Bevæbnet med flere flasker amerikansk olie blev en indbygger fra Blodhavn
pågrebet, umiddelbart inden han kunne udføre sin udåd.
Planen var at kontaminere drikkevandet i hele sognet ved at hælde olien i
drikkevandsforsyningen – den gamle sivebrønd på Klamhuse Vestermark.
Følgerne ville have været uoverskuelige. Fra at være et område kendt for sin
store lødighed i fremstillingen af de brune råvarer ville vi i flere uger efter
angrebet kun have været leveringsdygtige i ukurant pladdermasse.
Det økonomiske grundlag for hele landsdelen ville have været truet.
Takket være et tip fra apoteker Brambwa Feisenbach i Blodhavn, som
er eneforhandler af den forkætrede olie her på egnen, lykkedes det
antiterror-korpset, bestående af sognerådsformanden, en pensioneret
P-vagt fra Klamhuse samt andre af de betroede, dybt hemmelige agenter
at stoppe dette grufulde angreb på egnens vigtigste råvareforsyning.
Chokket over denne tildragelse bliver ikke mindre af, at gerningsmanden
Tybalt Tøllesen er en lokal personlighed, født og opvokset i Blodhavn.
Tybalt er jo kendt som en mønsterborger: kun 6 års skolegang, en ledende
stilling på kødfoderfabrikken og træner for de lokale miniput-masturbanter.
Ikke desto mindre måtte Tybalt Tøllesen (efter 200 lussinger og en
kølhalning på langs under min slæbepram) tilstå sine planlagte forbrydelser.
En forklaring på udåden kunne han dog ikke give – bortset fra en undskyldning
om, at han gennem de senere år havde været under dårlig indflydelse grundet
for mange og for lange ophold i Holstebro og andre jyske metropoler.
Nordvestjysk Efterretningstjeneste (NJET) har straks valgt at løfte trussels-
niveauet til kode “brun”, som er det højeste. Dette vil få indflydelse på såvel
sognets borgere som på udefrakommende turister. Alle, der ønsker at krydse
sognets grænser, vil blive mødt med et spørgeskema bestående af følgende
tre spørgsmål:
1) Ønsker De indrejse med henblik på at udføre terrorhandlinger eller anden
kriminel virksomhed?
2) Har De tidligere været involveret i kriminelle handlinger som at køre uden
cykellygte eller lignende?
3) Er De tidligere blevet bortvist fra sognet?
Svares der “ja” til blot ét af ovenstående spørgsmål, bliver personen omgående
bortskudt. Svares der “nej”, vil ansøgeren straks blive tildelt 50 lussinger og en
kagstrygning, da der jo nødvendigvis må rejses tvivl om ansøgerens sanddruhed.
Hvis ansøgeren stadig fastholder sit “nej”, udstedes et midlertidigt opholdsvisum
til sognet. Dog vil turisten skulle indstille sig på at være under overvågning døgnet
rundt.
For de lokale beboere betyder det hævede trusselsniveau, at man skal indstille sig
på omfattende visitationer ved indgangen til enhver attraktion, hvor mange mennesker
mødes: Brugsen, tankstationen, folkebordellerne og de offentlige latriner. Man skal
være indstillet på at få tasker og lommer undersøgt, ligesom alle skal afføre sig
benklæderne med henblik på en rektalundersøgelse.
Hvornår trusselsniveauet atter kan sænkes vides i skrivende stund ikke, og det
beror udelukkende på et skøn fra NJETs side.
I løbet af få dage ventes det, at retssagen mod Tybalt Tøllesen kan indledes
i Nørre Usseldrup Bedehus. På grund af sagens delikate natur vil alle døre
være hermetisk lukkede under retssagen. For at effektuere denne dørlukning
nidkært vil der blive opstillet en fækaliekanon foran bedehuset.
Anklageren plæderer naturligvis for elektrokution eller simpel bortskydning.
Der vil ikke blive beskikket en forsvarer. Planer om terror betragtes som
en forbrydelse så alvorlig, at selv et mønster-retssamfund som det nordvest-
jyske ikke finder det betimeligt at spilde borgernes skattekroner på en forsvarer,
når resultatet af rettergangen er kendt på forhånd.
Hundredevis af ranke nordvestjyske landarbejdsmænd, daglejere og husmænd, organiseret i Nordvestjysk Landarbejderfællesskab af 1887, samledes nu til formiddag på Klamhuse Bytorv for at vælge ny formand efter Hartmut Bøffelmuhles alt for tidlige død som 97-årig.
Hr. Bøffelmuhle havde beklædt den ærefulde post siden 1964 og kunne havde siddet på tronstolen længe endnu, hvis ikke en pludselig gebisulykke var indtruffet, mens han nød et måltid brun kryddergullasch.
Syngende medlemmer på vej fra begravelsespladsen ind mod Klamhuse bymidte.
Formandskandidat Lupo Lupus-Larsen havde medbragt sit yngste barnebarn og vandt ved håndsoprækning med 303 stemmer over Bob IV Flabert, der måtte nøjes med 94.
Bob IV Flabert rider hjemad over Vester Usseldrup Hede efter det skuffende resultat. “Jeg frygter, at forbundets medlemmer har forvekslet fysisk størrelse med åndelige og intellektuelle egenskaber, og at det kan blive skæbnesvangert for den nordvestjyske landbefolkning.”
Den nyvalgte formands tjenestebolig bliver udbygget med en ekstra etage.
Lejligheden på første sal skal ligeledes moderniseres. Indtil dette er gennemført, vil hr. Lupus-Larsen forrette sin nødtørft udendørs.
Den nordvestjyske avantgarde kunstscene har I de senere år tiltrukket sig større og større opmærksomhed. Først var det proprietær Tristan Tzarasgaard og hans brune Dada bevægelse, der skabte begejstring i saloner fra New York til Bilbao og Brabrand. Senere satte konservesfabrikant Bruno Papenschwantz Klamhuse på verdenskortet med sin minimalistiske latrinkunst, bedst symboliseret i mesterværket Lort på Dåse.
Der var derfor stor opmærksomhed over den unge kunstner Max Uwesgaard og hans nyeste installation opført over den forløbne uge.
To spottende forbipasserende fra Usseldrup furry-bevægelsen er på vej til Max’s hårde gang med brættet og naglerne på Via Dolorosa langs Den Jyske Homorute fra Lem til Tarm.
Forud for selve korsfæstelsen var der forløbet en hektisk uge I Klamhuse birkeret. Max Uwesgaard har med sin insisterende facon ofte gjort sig upopulær I området. Han har gjort sig uvenner med prominente borgere som vor lokale Rabbi Birge, hele Nordvestjyllands Jodlejøde.
Godtfolk langs ruten lader deres unger se processionen med den stakkels kunstner.
Da amtmanden således torsdag eftermiddag gav den på torvet forsamlede menneskemængde valget mellem at løslade Max Uwesgaard og den livstidsdømte savmorder fra Tolne-Banden, havde Rabbi Birge influeret mængden til at fravælge Max.
“Hvem skal jeg løslade?” spurgte amtmanden febrilsk den sammenstimlede mængde af landproletarer, glædespiger og bagbordsmatroser.
“Øh, hvad skal der så ske med provokunstneren?”, spurgte den forvirrede amtmand mængden. Svaret kom prompte: “ Maxes straf bli’r storeslem. Han ta’r hjem med sømmet lem” lød råbt.
Herefter gik det slag for slag. Forud for selve naglingen var Uwe Max blevet hånet i en procession på den jyske Via Dolorosa. Da processionen endelig nåede Blodhavn Hovedskallested og hammer og søm kom frem, var Max knapt ved bevidsthed. Lørdag morgen tog piger fra Erne Bavnings folkebordel sømmene ud af lem of krydsfinerplade og bragte den udmattede kunstner til et velfortjent hvile.
Glædespiger fra Erna Bavnings Folkebordel opdager påskemorgen den mirakuløse genrejsning.
Hvad der herefter skete, har vi til en vis grad kun modstridende øjenvidneberetninger om. Erna Bavning forklarer:
“Søndag morgen var jeg som sædvanelig stået tidligt op for at gøre pigerne klar til morgenens rykind. Jeg hørte da et skrig fra brusekabine 1. Da jeg nåede frem var badeforhænget revet I stykker, og Max stod I kabinen, men en krans af ild omkring testiklerne og en imponerende 45 graders vinkel på de mishandlede 10 centimeter organ. Aldrig I min tid som praktiserende bordelmutter har jeg set en så markant tilbagekomst fra slaphed. Vi taler ikke om Viagra pulveriseret elfenben her; den rejsning fra slaphed til coitusparathed er simpelthen et mirakel!”
En sælsom historie fra påsken I Nordvestjylland, men gode tidener for os alle.
Usseldrupegnens familieorganisationer holder igen i år i samarbejde med Landslubbertlogen og Nordvestjysk Lussingsamvirke et fornøjeligt påskestævne på Klamhuse Hede.
Festpladsen åbnes påskelørdag kl. 07.34 prc. Deltagere opmarcherer langs latrinrenden mod sydøst, og man begiver sig i taktfaste kolonner ind på pladsen, når gylleorglet begynder at spille.
Familier med børn, der er fyldt 2 og endnu ikke fyldt 13 år, har ubetinget mødepligt. Fravær straffes efter storsognerådets politibekendtgørelse af 4. november 1929, og fravær flere år i træk kan medføre konfiskation af børnene.
Klokken 11.04 starter servering af påskefestpølser. Egne mad- og drikkevarer må ikke medbringes. Samtlige stævnedeltagere, børn såvel som voksne, forventes at indtage minimum 5 pct. af deres kropsvægt i form af varme pølser.
Louis B. Knockel vil overvære stævnet og gribe ind ved de mindste overtrædelser af god nordvestjysk skik og brug. Vel mødt!
Efter næsten et halvt århundrede som medhjælper kan 62-årige Lupo Kex nu overtage lederrollen i en af landsdelens kendte og velrenommerede gamle virksomheder, Nørre Usseldrup Hundehandel.
Hans fader, 97-årige Mumbert Kex, omkom sidste tirsdag som følge af et tragisk mislykket eksperiment. Han ville vise verden, at en flok irske ulvehunde fint kunne leve af vegansk kost, hovedsagelig svensk savsmuldsbrød, på festdage peppet op med et par rå foderroer. De kæmpestore hunde tabte vægt og blev ekstremt irritable, og tirsdag efter fodringstid kom Lupo hjem fra byen og fandt resterne af Mumbert i deres aflukke.
“Halvdelen af hans arbejdsbenklæder, livrem og seler var til stede. Også hans lommeur og jerngebis havde overlevet, men af kroppen var der kun knoglestumper og nogle gråhvide hårtotter tilbage,” fortæller Lupo. “Vi måtte skrabe de sørgelige rester sammen og give dem en kristen begravelse.”
Ulvehundene kom tilbage på normal kost, og for nylig blev de alle fire solgt til et omrejsende bulgarsk cirkus.
“Uheld kan ske, men er sjældne. Vi kender vores dyr og deres egenskaber, og vi kan nu som altid give kunderne den bedste vejledning før køb,” forsikrer Lupo. I det daglige arbejde får han hjælp af datteren Lullah samt nogle særligt trænede og betroede opsynshunde.
Førstepræmien på kr. 8,39 og et månedskort til husmandsbanen indhøstes af kunstmaler og brunvaresorteringsmedhjælper Harding Brumme, Klamhuse, for dette værk betitlet “Hvor der er øl, er der glæde”.
Andenpræmien på kr. 7,16 og en pakke festpølser tilfalder kunstfotografen Gylla Pockelwaber, Blodhøj, for dette billede af hendes forlovede, langdistancematros Bob Pumpernickel. Titlen er indkorporeret i det monumentale værk.
På en ærefuld tredjeplads (præmie kr. 4,89 og en næsten ubrugt lærredskasket) finder vi kunstmaler og husmoder Vera Knockels betagende komposition, som hun kalder “Lørdagsmiddagen er på vej”. Heldig er den, der beværtes i det knockelske hjem!
Blodhavns ukronede Forlystelsekonge, Svend Aage Klægh, meddeler fra sit hovedkvarter, Discoteque Pussy Poop i Svinestræde, at han har indledt Forhandlinger med Disney-Koncernen om en Filial af Disneyland i et af Blodhavns mere notable Kvarterer; nærmere bestemt den gamle Gasværksgrund paa Sydhavnen vis-a-vis Forbrændingsanstalten og Benmelsfabriken “Hestens Hvile”.
“Der er et kæmpe Marked i de 1-12 aarige, der faktisk er mindst lige saa indbringende som hvad jeg kan hale ind paa de 13-18 aarige, der jo udgør Kernen af de Besøgende her paa Discoteket. Desuden vil jeg satse meget mere paa det uhyggelige og mystiske, som Børn er saa glade for”, udtaler Klægh.
Nu mangler kun de endelige Tilladelser fra Raadhuset, men som Byraads-Sekretær Georg Ibbernach udtaler: “Hvis Klægh bare overholder sine kvartalsmæssige godgørende Donationer til visse Udvalg i Kommunen, og det har han denne Gang gjort i god Tid inden den aarlige storborgmesterfrokost her paa Raadhuset, ja saa er der intet i Vejen for, at alt skulle gaa glat igennem ved næste Byraadsmøde om en Uges Tid”.
Grundet Spring i de arvelige Anlæg (Mutationer (Red.)) hidrørende fra de store Spildevandsudledninger nord for Blodhavn, har Biologer nu kunnet iagttage en helt ny Fiske-Art ved Rechtum Strand Engsø.
Eksperterne formoder, at en af Omraadets mange af Camping– og Sommerhusgæster efterladte Katte i et Anfald af Sult har forsøgt at sætte en allerede muteret Fisk til livs – og Resten er gaaet helt af sig selv.
I Blodhavn har Kommunens Ophængning af nye Paabuds-Skilte vakt en Del Undren og Ængstelse — bl.a. hos Bilisterne.
“Vi tror, det har noget med Foraaret at gøre, men vi kan ikke faa det bekræftet paa Raadhuset, da alle er paa Ferie eller Afspadsering i denne Maaned”, udtaler Gadeforeningsformand Arthur Köllewapper. I Mellemtiden efterkommer Borgerne Paabuddet, saa godt de kan.
Overalt i Nordvestjylland blev flagene nu til morgen hejst på halv, efterhånden som den chokerende nyhed om rejsekongen Gustav Antonius Gris-Germansens pludselige og eksplosionsagtige dødsfald nåede frem.
“En af vore store sønner, en af vore ædle brødre har forladt os,” udråbte Louis B. Knockel, iført høj hat og sørgebind, fra lokalavisens balkon.
Gustav voksede op som det syvende af 11 børn i husmandsfamilien Gris-Germansen på Klamhuse Hede. Midlerne var små, men han demonstrerede tidligt, at han kunne tage fat, såvel ved markarbejdet som i masturbationsidrætten, hvor han spillede sig til en ærefuld placering på eliteopvisningsholdet.
En weekendtur med nogle af kammeraterne til Flensborg satte Gustav på sporet af det, der skulle blive hans livsindhold: Sexualturisme, krydret med gemytligt samvær, folkesang og alkohol i stride strømme.
Virksomheden Gris Rejser fik hurtigt et stort og trofast publikum og kunne sikkert være vokset langt uden for hjemsognenes grænser, men Gustav Gris havde som et af sine ufravigelige principper, at kun indfødte, velmeriterede nordvestjyder kom i betragtning som rejsedeltagere.
Dødsfaldet indtraf ved 2-tiden i nat, efter at Gustav Gris og et selskab af medrejsende fra Blodhøj Landproletariske Slubbertloge havde festet i adskillige timer på husdyrbordellet “Zum Ferkel” i Hamburg-forstaden Blankenese.
“Vi havde netop fået en prægtig fire-kilos grisesylte på bordet, og Gustav råbte på endnu en tønde Bock-bier, da hans mellemgulv eksploderede. Skoldhedt maveindhold sprængte et hul i hans skjorte og vest og fossede ud over omgivelserne,” fortæller en chokeret medrejsende. “Enhver tanke om redning af vores 99-årige rejsekonge var håbløs, så vi lånte os frem til en plasticbalje, som resterne af ham nu bliver hjemtransporteret i. Den kommer til at stå på bussens tag, for lugten er… skal vi sige ikke helt rar.”
Bisættelsen bekendtgøres senere, og hele egnen ventes at deltage. Lad os i dag i tavshed og med respekt betragte denne klassiske annonce fra Gris Rejser:
