Disney kommer til Blodhavn (og 2 andre billedtelegrammer)

KelvinMcTavish LOGO

Blodhavns ukronede Forlystelsekonge, Svend Aage Klægh, meddeler fra sit hovedkvarter, Discoteque Pussy Poop i Svinestræde, at han har indledt Forhandlinger med Disney-Koncernen om en Filial af Disneyland i et af Blodhavns mere notable Kvarterer; nærmere bestemt den gamle Gasværksgrund paa Sydhavnen vis-a-vis Forbrændingsanstalten og Benmelsfabriken “Hestens Hvile”.

McTav03

“Der er et kæmpe Marked i de 1-12 aarige, der faktisk er mindst lige saa indbringende som hvad jeg kan hale ind paa de 13-18 aarige, der jo udgør Kernen af de Besøgende her paa Discoteket. Desuden vil jeg satse meget mere paa det uhyggelige og mystiske, som Børn er saa glade for”, udtaler Klægh.

Nu mangler kun de endelige Tilladelser fra Raadhuset, men som Byraads-Sekretær Georg Ibbernach udtaler: “Hvis Klægh bare overholder sine kvartalsmæssige godgørende Donationer til visse Udvalg i Kommunen, og det har han denne Gang gjort i god Tid inden den aarlige storborgmesterfrokost her paa Raadhuset, ja saa er der intet i Vejen for, at alt skulle gaa glat igennem ved næste Byraadsmøde om en Uges Tid”.

McTav01b

Grundet Spring i de arvelige Anlæg (Mutationer (Red.)) hidrørende fra de store Spildevandsudledninger nord for Blodhavn, har Biologer nu kunnet iagttage en helt ny Fiske-Art ved Rechtum Strand Engsø.

Eksperterne formoder, at en af Omraadets mange af Camping– og Sommerhusgæster efterladte Katte i et Anfald af Sult har forsøgt at sætte en allerede muteret Fisk til livs – og Resten er gaaet helt af sig selv.

McTav02

I Blodhavn har Kommunens Ophængning af nye Paabuds-Skilte vakt en Del Undren og Ængstelse — bl.a. hos Bilisterne.

“Vi tror, det har noget med Foraaret at gøre, men vi kan ikke faa det bekræftet paa Raadhuset, da alle er paa Ferie eller Afspadsering i denne Maaned”, udtaler Gadeforeningsformand Arthur Köllewapper. I Mellemtiden efterkommer Borgerne Paabuddet, saa godt de kan.

SE OGSÅ:

HenvKelvinUBÅD2

Retur til avisens forside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image