Kategoriarkiv: Arbejdsmarked

Storbyggeri # 4: Nu går det rask deropad

Opførelsen af KnockHouse er begyndt. De hammerprøver vi fik foretaget af oktoberfestlauget gav ikke en ridse i prøvestenene. Så der er produceret flere, og de arabiske fødder er blevet monteret korrekt, i hvert fald ifølge murermesterens udsagn. Iøvrigt har han inviteret 200 irske “paddies” (murere), der vil prøve kræfter og evner med denne store opgave. For som de sagde, kunne det aldrig gå værre end i visen “The sick note”, her fremført af Sean Cannon fra The Dubliners.

Esteren (den klæbrige masse) er også kommet på lager. Den blev vist skaffet i Esterland, eller var det Estland. Bedre at man ikke spørger. Gid nu at tegningerne også forstås af irlændere, men de plejer at være smarte nok. Engang kom de til at slå lidt for hårdt til en engelsk politibetjent, dengang England holdt Irland besat. Så han landede i den store sorte gryde med smeltet asfalt, og uanset hvor hurtigt han blev hevet op, kunne de ikke få vejbelægningen af ham. Her skildret af Luke Kelly.

Da der var bygget en etage af det ca. 40 meter brede tårn, og elementerne boltet og limet sammen, står der en irsk murer på en stige, mens en anden råber til ham:

“Paddy, remember that this will be more than 14 stories high, and remember that the ester is similar to hot asphalt.”

“I’ll remember that, Paddy.”

De gode mænd havde skam husket at lave en flot dør i etagen. Sådan en rigtig pragtindgang, som ikke findes bedre henne i kirken. Vinduerne her i stueetagen var kun glugger, idet ingen tyveknægte og andre ransmænd skulle få den idé at trænge ind ved nattetide. De 2 janitscharer med deres krumsabler stod allerede vagt udenfor. Deres tyrkiske overskæg gjorde dem næsten mere skræmmende end de var i forvejen. Pænt smurt stål, dristede en sig til at sige. Vagten smilede bredt: “Ja min fætter lære mig dansk lidt.” Der blev bragt lidt drikkevarer ud til dem.

Oppe på 1.sal ( 2. etage ) havde man tænkt på at bygge supermarked, men kom i tanker om, at store butiksruder ikke var mulige der, hvis strukturen skulle kunne holde. Der blev klinet løs med ester og kuldele i nærheden, så de næste dele kunne nå at tørre. Det der røg på fingrene blev hurtigt slidt af igen efter skylning i varmt vand.

Så gik der en prås op for mester: “Vi skal bruge arbejdshandsker”, forkyndte han.

“Jamen hvad har vi da ?” lød det fra en arbejder.

“Tjah, tjah, aflagte pigegarderhandsker, hvis I kan klemme nallerne ned i dem. Ellers må vi ned på Blodhavn og se hvad fiskerne kan undvære.”

En foreslog, at vi lige så godt kunne sætte madammerne til arbejdet. En og anden undrede sig over, at irlænderne kaldte dem alle for McGuire. “Nå ja, det betyder bare ARBEJDER “, sagde mester.

Gyllewaber og Bumsenhuber kom forbi med deres tegninger og gloede og vendte og drejede papirerne. “Nåja, når det nu ikke kan være anderledes.” hørte man dem sige. Så gik de igen. Imens var det lykkedes andre frivillige at lægge store sten uden for vindmøllevingerne, så man var sikre på at Vesterhavet ikke ville tage fejl af dem og surfbrætter. Kystsikringen manglede nu kun grus, sand og marehalm. En vred stemme lød helt derudefra: “Hvem fanden har givet jer lov til at smide alle de sten og alt det skrot her?”

Så var kystdirektoratets mand altså ankommet. Nogle hærdebrede arbejdere slæbte ham uden et ord hen og dumpede ham i en balje klæbrig ester. ” Nå, så er der da til en statue ved indgangen.” lød det.

Næste dag nåede man med de flittige paddies’ hjælp ikke en, men tre etager mere. Og imens var de hjemmelavede dampkraner og andet isengrej ved at blive for små til at hejse ting derop. Så vi prajede ballonskipperne, som begyndte at puste ballonerne op med hidsige flammekast fra gasbrænderne. Efter en god times tid begyndte de at løfte sig, og man havde allerede fortøjet dem og gav sig sagte til at slække på linerne, efterhånden som de prægtige luftvehikler steg i vejret. Der var endda ret vindstille, hvilket gav en lettere hørm af ester i området.

Lohengrin og hans gorillaer var begyndt at montere wirer mellem de 4 balloner og hænge taljeblokke på dem. Den første spand der kom derop indeholdt svesker og bananer. Og hvordan ville det videre byggeri mon forløbe ? Lohengrin gav hele to gange sin mening om Kystdirektoratet.

SE NÆSTE AFSNIT HER

FØLG STORBYGGERIET FRA STARTEN:

Retur til avisens forside

Storbyggeri # 6: Masturbationsbåse, stjernekig og violinspil

Skriv et svar

Efterhånden er byggeriet af KnockHouse i fare for at blive daglig trummerum, idet jeg har beregnet, at der bliver bygget ca. 155 etager á ca. 3 meters højde, hvilket passer fint ind i ældre sædvane ved bygning af herskabsvillaer. Derfor vil jeg nu bede avisen om at annoncere efter udsmykkende kunstnere fra såvel lokalområdet som oplandet, hvis de mod et ikke for stort vederlag vil producere noget vi kan hænge op eller udstille i de små torveafsnit, jeg forventer bygges ind mellem hver tiende etage.

Her vil der blive opstillet bænke at diskutere verdenssituationen og alt muligt andet i hyggelige omgivelser, ligesom der vil blive toiletter med masturbationsbåse og inspirerende lysbilleder på LCD-skærme. Dog kan etagehøjden variere lidt i toppen, idet der må påregnes mere til den restaurant der påtænkes bygget under en flyvelederbemandet kontroltårnsetage og som kronen på værket indretning af Blodhavn lokal-TV og lokalradio med sendermast og 5G mobilrelæsender/ modtager på taget.

Der vil også i restauranten blive opstillet stærke kikkerter (“organiseret” fra Israels militær) til at nyde udsigten med. Da de er store, er der også påtænkt stjernekikkeraftener/nætter. Disse kan annonceres i avisen. Som en særlig hyldest til vores allesammens redaktør Louis B. Knockel, arbejdes der på en buste af redaktøren, udformet af ravklumper, limet sammen med vinylester fra byggeriet. Man forventer et særligt lysspil i de indre brudflader, udtaler billedhuggeren Stein Stenblok Blicher, oldebarn af den kendte forfatter. Redaktøren kan selv vælge, hvor den må opstilles.

Den (ahem) indkapslede inspektør fra Kystdirektoratet må vi give et bortforklarende navn, der indgår i lokalhistorien , eller blot kalde “statuen” for “Stemmen fra havet”. Skulle inspektoratet sende nogen, der spørger efter inspektøren, kan vi sige at han nok blev ædt af den lokale hvide haj, der har forvildet sig til vores kyst, men at den ikke er blevet set de sidste 14 dage. Vi må også være parate med en tilladelse til kystsikring, hvis nogen vil forfatte den.

Irlænderne har atter præsteret et forbilledligt arbejde med at få tilføjet 20 etager den sidste uge. Man skulle tro at der var lavet byggesjusk, men det er ikke observeret. Man har endda fået installeret gadelygter uden på tårnet for hver femte etage. Det kommer til at ligne et juletræ, når højtiden nærmer sig. Der vil dog ikke blive opsat lygter deroppe, hvor der skal kikkes stjerner. Der vil man montere faste markiseplader under restauranten, så folks mørkesyn kan bevares.

Byrådet, der jo stadig ikke har kunnet vække borgmesteren, har overvejelser om at anlægge en strandpromenade fra havnen i Blodhavn og ud til Knockhouse og en badeanstalt i nærheden af tårnet. Der er tænkt i klassisk engelsk stil som kendes fra sydengelske badeanstalter. Man kan bemande den med personale i gamle dragter omtrent som i serien Badehotellet. En velforsynet iskiosk hitter altid hos ungdommen og flere ældre. Ydermere har man tænkt sig at bygge en skateboardbane af tiloversblevne europaller og fiskekasser med et kørelag ovenpå.

Skolens ældste klasser har nu oprettet en ” Fiddlers’ Club ” efter at irerne har givet violinundervisning på aftenskolen. Da man i forvejen har skoleorkesterets trompetblæsere parate, vil man arrangere en mexicansk mariachi-koncert i efteråret. Håndgerningspigerne syr på livet løs for at fremstille overdådige mexicanske dansekjoler og har studeret dansetrin der hører til. Sammenlign med videoen med Jesusita en Chihuahua (klik for at lytte). Det skal nok gå, selvom mariachimusik er noget anderledes end irsk tradition. At irerne virkelig kan det der, ses bl.a. her, hvor den bedste fiddle player i The Dubliners, John Sheahan (de har kun ham) spiller lige op med André Rieu, som jo er noget yngre: Måske mariachifesten falder sammen med rejsegildet, som man allerede nu forventer sig meget af.

Byggeriet af højhuset har jo krævet en stor opfindsomhed og et endnu større initiativ af egnens borgere og bønder, så børnene har fået ikke 2 men hele 3 trin højere karakterer ved skolernes afgangseksamen. Og i år forventes de at score næsten lutter 12-taller. Også de få handicappede er pænt med. Man håber på godt vejr det meste af året.

Byggesagaens afsnit 1
Byggesagaens afsnit 2
Byggesagaens afsnit 3
Byggesagaens afsnit 4
Byggesagaens afsnit 5

Byggesagaens afsnit 7

Retur til avisens forside

Storbyggeri # 8: Eventyrhave og luftsyner

1 svar

Nu troede man måske, at med KnockHouse færdigt, ville der falde ro over Blodhavn Nordstrand. Men i læsiden af tårnet, sådan ca. 100 meter mod øst var der efterladt noget byggeaffald, som havde fået et eget liv efter at nogle nætter havde spredt stjerneskud over en klar efterårshimmel i oktober. Der var groet nogle planteranker op, og af dem var de fleste forskellige arter filtret sammen mellem afblomstrede hybenroser og andet godt. Også nogle cigaretskodder af hjemmerullet tobak var begyndt at gro og få blade af cannabis og spidshattede svampe og andet euforiserende ukrudt. Sågar 2 pigæbleurter strakte sig trætte op, vinterparate. Men så var der andet end ” sjov tobak “, nogle ubestemmelige kviste med små bjælder som lignede de stativer det tyrkiske orkester havde bimlet med, og små højttalere på kviste, som småsang og småsnakkede, og noget der lignede vaginaer med masturberende fingre, eller små tissemænd, der løftedes for atter at sænkes.

Det var som om folkesjælen havde indfundet sig og materialiseret sig. Sene blomster der lignede mexicanske kjoler pyntede op så sent hist og her. Og små trompetblomster truttede dæmpede mariachimelodier. Og så man godt efter, fløj der noget der lignede alfer rundt fra blomst til blomst og sugede nektar. Der var endda lys i dem i skumringen. Der var også vokset en “bænk” frem af nogle aflagte brædder. Det hele inviterede til en stjernestund for kærestepar.

Imens fik egnens digtere ligesom lyst til at skrive og malerne til at male billeder. Og da en nattergal satte sig og sang i vilden sky, var billedet ligesom perfekt. Hvad i Knockels underbukser var der dog ved at ske ? Havde H. C. Andersens spøgelse vandret forbi ? Det ville man måske høre mere om.

Havde det nu noget på sig, at der groede eventyr frem på stranden ? Den næste der kom ud til stedet, så først ikke noget unormalt, men begyndte så at se ædelstene og guld og en lille gnom med en gryde. Og den tredie så en stak af diverse brunvarer.

Knockel var blevet nysgerrig og havde tænkt på at der måtte være tabt noget, der fremkaldte syner. Han prøvede at iføre sig en gasmaske fra krigens tid og se efter. Der var intet unormalt at se, kun brædder og andet fra byggeriet. Han lod brandvæsenet sætte afspærring og et skilt op. Avisen fik en kort artikel om at man burde være forsigtig med stedet, til der var analyseret prøver derfra. Da disse gav et resultat, fandt man hallucinogene stoffer fra stedet. De måtte være faldet ned oppefra, anden mulighed var der ikke. Ikke engang Kasper var set i området, ejheller opfinderen. Ingen optegnelser fra krigen skrev om gasangreb.

Redaktøren og politiet valgte at lade stedet rense og overfladelaget gemmes i en tønde. Sagen begyndte at gå i glemmebogen, og der blev fejret Jul på nordvestjydsk vis. Men hen i starten af januar blev der set sære lys ude over heden. Landbetjent Søren Nagelfast, Gustenhuse politi cyklede derud med Fritze løbende ved siden af cyklen. 2 timers undersøgelse gav ingen spor. Hunden fandt heller intet. 2 døgn efter så man lysene igen, og i en kikkert så man noget svæve rundt med ligesom et lysende felt omkring.

Snart havde UFO-feberen grebet beboerne i Gustenhuse, Klamhuse og Blodhavn, og hver aften vrimlede der med cykler på heden. Men så så man ikke noget. I Landsbytossen.dk’s arkiver fra over 200 år siden var falmede papirer at bladre igennem ( forsigtigt ), og der stod om et UFO-syn af noget der var blevet efterladt på heden af fremmede væsener, men at man dengang ikke havde fundet noget. Skal vi nu se om der er noget derude ? Mulder og Scully havde måske haft fat i noget i Amerika.

Byggesagaens afsnit 1
Byggesagaens afsnit 2
Byggesagaens afsnit 3
Byggesagaens afsnit 4
Byggesagaens afsnit 5
Byggesagaens afsnit 6
Byggesagaens afsnit 7

Retur til avisens forside

Nominering: Ludhild Antonsens Folkecafeteria

1 svar

Herr redaktør Knockel!

Jeg tillader mig herved at nominere fr. Ludhild Antonsens Folkecafeteria, Klamhuse, som værdig og fuldlødig aspirant til Den Nordvestjyske Kulturkanon! Af naturlige årsager er 1. pladsen allerede optaget, hvorfor dette gastronomiens tempel bør indtræde på 2. pladsen.

Min argumentation for nomineringen:

Det er i høj grad bemeldte etablissements fortjeneste, at ernæringstilstanden og folkesundheden her på egnen har det høje stade, som er tilfældet. Utrætteligt sørger fr. Antonsen for ikke blot at at fastholde, men yderligere højne det kulinariske niveau til glæde for store og små.

Ikke noget med billig leflen for de ”populære” løsninger fra Levanten eller Sydøstasien, næh, gode, traditionsrige retter med saft og kraft i rigelige portioner serveres her, altid med et smil og en syngende lussing! Og altid til rimelige priser!

Hvor mange gange har vi ikke siddet på de groft tilhuggede fyrretræsstole med duften af den boblende varme brune kødsuppe blidt kærtegnende vore vibrerende næsebor?

Eller siddende på kanten af de antikke slagbænke, med konvulsiviske mavesammentrækninger, skuende ud over de åbne latriner efter indtagelse af en svingende fuld portion brunt dessertskum med knas?

Den eneste kritiske bemærkning, man kan rette mod dette gourmetparadis, er de nye
defækationsfaciliteter, som er blevet opført bag køkkenafdelingen. Den berømte nordvestjyske mådeholdenhed og sparsommelighed har desværre måttet vige pladsen for en hidtil uset ødselhed og flothed, som skæmmer helhedsindtrykket!”

Jeg har befuldmægtiget brugsuddeler Kvalmbard Grüde, Nørre Usseldrup Brugsforening, til på min regning at overdrage redaktør Knockel 1 kasse 20 stks. Flor Fina Qualma Superior som ekspeditionsvederlag for nærværende nominering.

Poppe Hammurabis-Agderstierne,
freelance-journalist

Retur til avisens forside

Ny stor pølsefabrik under tysk-afrikansk ledelse

Skriv et svar

Kort efter pølsevognens 100-års jubilæum har J. Steffensens Fabrikker besluttet at åbne pølsemageri i Blodhavn

Blodhavns erhvervsliv blomstrer i disse måneder, og endnu en virksomhed har valgt at slå sig ned her på vores kanter. Det handler denne gang om J. Steffensens Fabrikker, der åbner tarmrenseri og pølseproduktion. Virksomheden etableres i de gamle fabrikslokaler i T-krydset for enden af Gustenstræde; der hvor Det Økologiske Skunklaboratorium i sin tid havde til huse.

Det er lykkedes at ansætte den kendte tyske kvindelige pølsemagerinde Fräulein Hannelore Leichtsgeräte som produktionsleder. Fräulein Leichtsgeräte – oprindelig indvandret til Tyskland fra Botswana – er kendt som tidligere sydtysk vildsvine-opdrætter og ikke mindst for sin tid i den polske 2. division i knallertbrydning. Siden hun lagde sin sportskarriere på hylden, har hun ernæret sig som pølsemagerinde.

Der er straks indført en akkordordning for de ansatte, hvilket har gjort det nødvendigt at opsætte vejledende skilte med anvisninger omkring produktionsprocessen; specielt i tarmrenserafdelingen.

I første omgang vil der være mulighed for at erhverve sig fabrikkens produkter i et begrænset udvalg; nemlig de populære bayerske pølser. De fås både i en en farvet og ufarvet version.

Der synges hver morgen kl. 6.38 prc, og alle vågne indbyggere i Blodhavn opfordres til at synge med. Sangteksten gengives derfor herunder:

Bayerske pølser er sagen.
Spis et par stykker om dagen
Tarmen er fyldt med de lækreste sager
Maven bli’r fyldt – der er slet ingen klager
Snup dig en farvet – snup dig en hvid
Tyg kun på pølsen – tag endnu en bid
Synk og bliv mæt – se det er jo lønnen
Dagen derpå må du sidde på tønden

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Tragisk dødsfald: Birger Knaldhus

4 svar

Tarm- og kraniemassør hr. Birger Knaldhus i Østre Strøelse er afgået ved døden efter en tragisk og uhyggelig ulykke i sin praksis.

Ved ankomsten fandt reddere og politi efter kort tids søgen hr. Knaldhus knust til næsten ukendelighed under bøger og en væltet bogreol. Et vidne har til politiet berettet følgende: “Jeg lå på briksen i naturlig fødestilling som sædvanlig, og Hr. Knaldhus fremtog sit store stive apparat. Men denne gang havde han ikke påsat gummi som sædvanlig. Da han stak den ind
i stikkontakten, gav det et voldsomt ryk i ham, og ham tumlede tværs over gulvet og ind i sin reol med alle bøgerne. Jeg glemmer aldrig det skrig, han kom med, da de væltede ned over ham.” Politiet mener, at han har fået et elektrisk stød.

Birger Knaldhus, der blev 55 år gammel, var såvel professionelt som personligt meget afholdt, men ægteskabets trygge havn blev aldrig hans. Han nøjedes med en havnerundfart i Blodhavn nu og da. Han efterlader luksuslejlighed og den omtalte store bogsamling, som andre nu må sætte tilbage på plads.

Grundet den omsiggribende corvidinfluenza med spærret udrejse til forskellige turristmål, var han i gang med at udvikle astralgrupperejser til Venus. Hans alt for tidlige og skrækkelige død forhindrer, at dette bliver til noget.

Forrige dødsfald Næste dødsfald Retur til avisens forside

Dødsfald: Køreskolemasturbatrice Holla Floffer

Skriv et svar

Det er svært at forstå, men Holla er her ikke mere. Hele Gustenhuses mest yndede motorsagkyndige har hevet i gearstangen for uigenkaldeligt sidste gang. Savnet efter frk. Floffer er kolossalt, både blandt mænd og dyr.

Holla Floffer blev født i 1897 på Gustenhuse Blindeinstitut og udviste fra barnsben en ubændig trang til konstant at finde noget at rive i. Således blev hun i en ganske ung alder grundet mangel på åbne positioner på vore sognebordeller i stedet tilknyttet vor voksende automobilindustri, hvor hun i en menneskealder tog kærlig hånd om uddannelsen af de mange nye, vordende vehikelførere, der i hobetal flokkedes om hendes lille kontor på Gustenhuse Køreskole.

Hr. savværksinspektør Wolfram Lol mindes de lykkelige tider i Hollas skolevogn (som ses på billedet) på følgende, rørende vis: “Jeg dumpede med vilje 147 gange i træk den praktiske prøve, blot for at få lov at tilbringe endnu en hyrdetime i selskab med den kære Holla, der aldrig var uoplagt, på vore fælles køreture i det gode, gamle Gokkomobil”.

Holla døde på jobbet, og må hendes eksempel stå som inspiration for alle kommende generationer af kvinder i vort sogn. Æret være frk. Floffers minde!

Forrige dødsfald Næste dødsfald Retur til avisens forside

Lufttrafikal hændelse med dødelig udgang

Skriv et svar

FØRSTE OFFER FOR NORDVESTJYSK STORNEDLUKNING

Den iranske handelsrejsende Bülderi Röven mistede på sit flyvende tæppe i gårsdagens tågebanke orienteringen, og forvildede sig uheldigvis ind over det karantæneramte område, hvorefter et pludseligt og uforklarligt højdetab bragte ham i nærkontakt med lokale beboere.

Folkepensionist og næstformand i Ligusterfacistisk Grundejerforening, den tidl. østfront-frivillige hr. Heinrich von Ramstein, affyrede ved synet af det uidentificerede flyvende objekt prompte og med imponerende præcision det dræbende skud mod den i uhensigtsmæssigt lav højde forbipasserede etnoaviatiker.

Den uheldige rejsende styrtede derefter med sit luftbårne vehikel ned i friluftslatrinen bag hybenkrattet for enden af parcelhusbebyggelsen på Lergraven. Alle genoplivnings-forsøg, inklusive snesevis af hårde lussinger, vristspark og vrid med knibtang, var desværre forgæves.

På billedet ses i førersiden indgangshullet for det fatale projektil, der, hvis man ellers under disse dybt tragiske omstændigheder har overskud til en enkelt morsomhed, må siges at have ramt Röven lige i røven.

Selve nedskydningen blev på nærmeste hold observeret af ægteparret Debba og Krillo Fjogstrup, der omgående via walkie-talkie informerede humørredaktionen på Gustenhuse Ugeavis om deres usædvanlige oplevelse, og som derfor honoreres for deres udviste årvågenhed og samfundssind med 62 præmielussinger, samt 3 citronhalvmåner fra Gustenhuse Brugsforenings madspildsordning.

Rövens jordiske rester efterlades på ulykkesstedet, og det gennemhullede tæppe overlades til nærmere laboratorisk analyse ved hr. Staniol Lakmussen, på Gustenhuse Teknologiske Institut.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Kataleptisk dildosnedker indsat som borgmester

3 svar

Politisk reportage: CRASS BØRSTING
Foto: NIQAB NIELSEN m.fl.

Følgerne af skandalebranden på Klamhuse Gummifabrik breder sig som ringe i mudret vand. Brandstifteren Pollux W. Knäckel viser sig ved nærmere eftersyn også at være borgmester i Blodhavn, et overvejende ceremonielt embede, da al lokal magt nu er samlet i Storsognerådet for Klamhuse, Blodhavn og Usseldrup. Ikke desto mindre har blodhavnerne fået en ny formel frontfigur.

Habert Mabuse-Mortensen har sovet i mere end 40 år, og ingen ved, om
han er klar over, at han nu indtager en position i landsdelens offentlige liv.

Borgmesterposten genbesættes, og det bliver den af Knäckels suppleant ved det senest afholdte lokalvalg i 1974, dildosnedker Habert Mabuse-Mortensen, f. 1936. Han stod dengang næstøverst på Det Præservative Folkepartis kandidatliste, og han blev i morges båret ned på Midtermolen, hvor Louis B. Knockel udråbte ham som nyvalgt og tildelte ham 12-15 ansigtsslag, der ganske vist fremkaldte en synlig rødmen i det gule, osteagtige ansigt, men dog ikke fik Mabuse-Mortensen til at vågne.

Blodhavn Dildofabrik viste sig som en storsindet arbejdsgiver, da den
betroede snedker en efterårsdag i 1979 sank ned i sin indtil nu uafhjælpelige
søvn. I fløj 11 C indrettede man en æresbolig (afmærket på billedet), hvor
Habert siden har nydt godt af familiens omsorg og to daglige foderspande
med roetoppe og høvlspåner.

“Efter intimt samvær med en en sydamerikansk alpaca-lama blev Habert i 1979 ramt af en gådefuld, endnu ikke diagnosticeret sygdom, der hensatte ham i en tilstand af kataleptisk trance,” fortæller hans søster, fækaliemedaljør Ummah Q. Mabuse-Frederiksen, Klamhuse Vestermark. “Ved enkelte lejligheder, f.eks. når den årlige julemiddag kommer på bordet, kan Habert kortvartigt åbne øjnene, men ellers er det kun hans fordøjelse og de dérfra udgående produkter, der et par gange i døgnet minder os om, at han stadig er i live.

Familien vil i Haberts bedste interesse disponere over det årlige borgmestervederlag på 12,84 kr. samt det i en garage henstående borgmestervehikel.

Haberts brødre kendes bedst som duoen “Gubert & Philbert”. Forrige år blev
de sammen med flere andre underlødige festmusikere tvangsforvist til Holstebro.
Hvis borgmesteren en dag vågner op, vil det ligge inden for hans embedes
beføjelser at benåde dem.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Prægtig ombygning, hårbehandling, undervandsdragter m.v.

Skriv et svar

ENDNU EN STORSLÅET BILLEDKAVALKADE ER NETOP INDLØBET:

Mange har i Kiruna-feberens tid valgt at modernisere eller ombygge deres huse. Her er det flotte resultat af familien Hüttes ombygning. Vi regner med, at den næste år vil tiltrække turister fra fjern og nær.

Berusede og festglade mennesker kan nu i Østre Strøelse få personlig hjembefordring for et par kroner. En idé født af borgmester Julius Albani. Dette vil nedsætte CO2 i forlystelses-kvarteret og samtidigt være et muntert indslag i bybilledet.

Hvorfor væksmide sine konservesdåser, når de kan bruges som papilotter? Ideen kommer fra Nordre Strøelse Konservesfabrik. I disse genbrugstider kan det ikke undgå at blive et hit.

Smedemester Bolt og gummivarefabrikant W. Best har udviklet nye heldragter, som vil beskytte Strøelseegnens befolkning mod Kiruna-feber og anden udefra kommende ondskab.

Endelig er spændingen udløst i vores store madkonkurrence med pølser som tema. Der var indkommet 2 forslag, og da begge var af høj kvalitet, blev der foretaget lodtrækning ved fru Gurli Svanholm, daglig og natlig leder af Optagelseshjemmet For Ubemidlede Ældre Mænd. Vinderen blev hr. Niels Bord, mens andenpladsen gik til Frk. Klamydia Petetis, datter af fhv. puddeldressør Ludbert Petetis. Hr. Bord vandt et dejligt mobile home, mens den sponsorerede andenpræmie var seks humørlussinger. Vi siger stort tillykke til de to kulinariske stjerner.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside