Kategoriarkiv: Presserende lokalnyt

Blodhavn Badeanstalt præsenterer: Helårskabiner

StürwoltLOGO

Blodhavn badeanstalt  som ligger i hård konkurrence med Lauenborg badeland, har foretaget et strategisk fremstød:

I nært samarbejde med Idrætsforeningen Brunetten, har man færdiggjort byggeriet af  eksklusive helårsfamiliebadekabiner. Alle klinkbyggede, og med både bibliotek og styrtlatrin. De er under færdiggørelse på unik placering, med 361 graders udsigt og 20 m vand under kabinen. Risiko for kraniebrud ved udspring turde således være totalt elimineret.

Foto fjernet

Sæsonleje: kr. 4,35. incl. papirhåndklæder.
Henvendelse: Blodhavn Fiskepulp A/S, som også har også bidraget til byggeriet med en anseelig donation, i forventningen om, at den saltberigede brunvare fra badekabinerne, kan styrke produktionen af lussingolie, som jo for tiden rives bort.

waldorfhyllemeter

Badehusarkitekt Walldorff Hüllemeter (herover) udtaler: ”Dette er fremtidens badehuse. Seriøse vinter- såvel som sommerbadere, fra alle sociale lag, vil fra nu af kunne nyde brændingens lutrende bobler og drivisens rensende virkninger. Fnat, fodsvamp og fladbukke er fra nu af en saga blot.”
Man forventer oldingeturisme i uhørt omfang, og Idrætsforeningen Brunetten har programlagt gratis udvidet badegymnastik for de første 34 sæsongæster.

badehus
De gamle badehuse bortsprænges under ledelse af Idrætsforeningen Brunettens ungdomsbrigade. Nogen søger dækning, de mere modige søger gyset og hærdningen  –  dog med ryggen til.

SE OGSÅ:

sverker-igen-omtale

Ungt Usseldrup-par er verdens mest tilfredse

SokratesLOGO

Også Nr. Usseldrup deltager i undersøgelser af befolkningens tilfredshed, og her ligger vi pænt i forhold til den socialistiske storbypøbel.

Det er med stolthed, avisen herunder kan præsentere det par, der giver udtryk for den allerstørste tilfredshed i vores sogn, der som bekendt markerer sig som verdens mest tilfredse – dette til trods for, at de unge mennesker tilsyneladende ikke har penge til hårpleje.

Foto fjernet

Walmer P. Gisselschwantz og hans kæreste, Boopa
Stalin-Olsen, er et eksempel til efterfølgelse.

SE OGSÅ:

HenvSokratesFEDT

Aktiesvindlere ruinerer og ydmyger ung lokal velhaver

Erhvervskriminalitetsreportage: Crass Børsting
Foto: Abu Peckelrübe m.fl.

En finansskandale af et omfang, der heldigvis sjældent ses her på egnen, har ydmyget og ruineret den 19-årige diplomernæringsfysiolog Hilda Peckelrübe, datter af fhv. slamafkoger Harding Q. Peckelrübe og hustru Hulda, Klamhuse Østermark.

Hilda bestod som 15-årig sit diplomkursus på Klamhuse Folkeuniversitet og har lige siden haft godt og indbringende arbejde på en af egnens førende fødevarevirksomheder. Ugeløn, drikkepenge og hjembragte naturalier fra arbejdspladsen gjorde hende til en velstillet ung kvinde.

Aktiebedragerioffer

Under et dansestævne på Blodhavn Nordstrand kom den unge kvinde i kontakt med barbermester Jokum Papp-Andersen, Blodhøj.

– Han var en præsentabel mand, velklædt og smilende og med en næsten ny, halvautomatisk penisprotese monteret i venstre bukseben, fortæller Hilda Peckelrübe. – Det lød til, at han havde god forstand på penge og investeringer, og han rådede mig til at placere min formue i jernbanedrift.

Få uger efter det første møde havde Hilda købt 43 nyudstedte aktier i Nordvestjyske Folkejernbaner, som angiveligt skulle stå for al jernbanedrift mellem Blodhøj Nord og Klamhuse Øst. Aktiebrevene blev personligt overrakt hende på hjemadressen i Klamhuse af hr. Papp-Andersen og dennes broder Lazlo, der efter flere år som turnerende opvisningsmasturbant i Nordnorge er vendt tilbage til Usseldrup-egnen.

Hilda havde forventet, at hendes sammensparede formue i løbet af kort tid kunne fordobles eller endog tredobles. Da hun fortalte sine forældre om investeringen, tilføjede hun, at jernbanen ved et heldigt træf løb tæt forbi deres bopæl, så hele familien kunne følge med i, hvor storartet driften udviklede sig.

Hendes far måtte da fortælle, at den pågældende banestrækning blev nedlagt efter en katastrofe i 1934. Skinnerne var taget op og solgt til eksport senest cirka 1940. Det gik op for Hilda, at hun aldrig i sin levetid havde set et tog passere.

– Erkendelsen ramte mig som et slag, siger hun. – Men for sent.

Kontantformuen på 87 kr. og 34 øre samt fire halvliters glas med henkogte grønsager og et saltet, lufttørret fårehoved må anses for tabt.

Storsognerådet drøfter i disse timer, om de skyldige skal straffes med døden. Deres ældre broder, kordegn Blinky Papp-Andersen, har dog allerede draget sin personlige konsekvens af skandalen. I samarbejde med Nørre Usseldrup Borgervæbning vil han i morgen tidlig lade sig bortskyde på Klamhuse Hede.

Aktieudstedelse

– Jeg fik et fordelagtigt pristilbud på henrettelsen, betinget af, at Borgervæbningen kan sælge et par hundrede billetter à 12 øre. Hermed får jeg affæren overstået, uden at min familie ligger samfundet yderligere til byrde, udtaler kordegnen.

SE OGSÅ:

henv valutareform

Useriøse populærmusikere afsløret og straffet

Under ihærdig patruljering såvel i turistområder som i de lokalt benyttede forsamlingshuse har redaktør Louis B. Knockel inden for de seneste få døgn afsløret en halv snes useriøse populærmusikere, skyldige i sammentalt 38 overtrædelser af det regelsæt for offentlig optræden, der blev bekendtgjort og sat i kraft af redaktørens fader og forgænger, Albert Knockel, 11. november 1938 kl. 14.26 prc.

popsang01

– Oplevelserne svingede fra det mildt irriterende til det aldeles uacceptable. Jeg antraf salonmusikere med skæv butterfly, sangere, hvis stemmer var ødelagt af grusmåltider, kvindelige optrædende med en helt uantagelig kropsbygning og – igen og igen – instrumenter, som var nedslidte og umulige at få en ren tone ud af. En del blev klaret på stedet i form af lussinger til de skyldige og øjeblikkelig destruktion af instrumenter. De alvorligere straffe er udmålt efter min faders regulativ, oplyser Louis B. Knockel.

Popsang02

Blandt de straffede er brødrene Lupo og Lambert Presley-Petersen, som dels manglede strenge på instrumenterne, dels blev antruffet ved gavlen af Vester Usseldrup Forsamlingshus, hvor de masturberede i arbejdstiden.

Popsang03

Den alvorligste sanktion ramte refrænsangeren Bassam Poppelkrage. De næste tre måneder skal han iagttage total tavshed. For at sikre dette skal han være iført en tætsluttende heldragt, hvor kun en bundventil vil blive åbnet, når hr. Poppelkrage fire gange i døgnet skal aflevere sine udstødningsprodukter. Næring får han gennem en slange, der morgen og aften tilfører en liter brun pladdervælling.

Popsang04

– Man må statuere et eksempel, når hr. Poppelkrage ikke efter 45 år som friluftssanger på Blodhavn Nordstrand har tilegnet sig en klarere stemme og en bedre tekstudtale, udtaler redaktør Knockel. – Hans overtrædelser er så meget mere forunderlige, når man tager i betragtning, at hans fader, Lubbert Poppelkrage, i 1947 blev straffet for noget lignende.

SE OGSÅ:

HenvNYSANGER

 

Brændte oldinge og specialvehikler til kamp mod indstrømmende turistpøbel

Oprustningen til årets turistnedkæmpelse tager hver dag store skridt fremad. Allerseneste nyt er indrulleringen af to brændte, men stadig ranke oldinge samt tilførslen af flere nordvestjyske specialvehikler, der vil yde uvurderlige bidrag til disciplineringen af dette års tilstrømmende pøbel.

PallePadborg

Blandt de mange, der inden for de seneste døgn har meldt sig til indsatsen, er den 87-årige forfatter Palle Padborg og hans 102-årige tante, fr. Pulma Padborg. Under en oplæsningsaften på Blodhøj Pamfletbibliotek blev begge alvorligt forbrændt, og der har gået rygter om, at de skulle være helt eller delvist afgået ved døden på Klamhuse Husmandshospital. Dette kan heldigvis nu dementeres, og de to beslutsomme ældre nordvestjyder vil allerede i morgen tidlig patruljere på Blodhavn Nordstrand og overalt, hvor invasion i øvrigt kan ventes.

TantePulmah

Samtidig tilføres turistindsatsen to værdifulde nye vehikler, det ene med plads til 16-18 raske kamptropper, det andet et kommandovehikel med højttaler. Turistsagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel, har afprøvet dem begge og erklærer sig særdeles tilfreds. – Vi er på vej ind i en sæson, der vil slå alle disciplinære rekorder, udtaler han.

Storfamilievehikel

Expresvehikelmhoejttaler

SE OGSÅ:

HenvSOGNEGRAENSER

Skærpet kontrol ved sognegrænserne

Dette års turister vil allerede ved ankomsten til Usseldrup Storsogn mærke, at kontrollen og vilkårene er skærpet til det yderste. Nyt materiel køres i stilling, og useriøse turister kan forvente at få alle rørlige værdier konfiskeret, inden de tilbagesendes.

Sognegraense01

– Sognegrænsekontrol og konfiskation er en naturlig forlængelse af den disciplinering, der foregår langs strandene og overalt, hvor turisthorderne i øvrigt færdes, udtaler Louis B. Knockel, der siden 1946 har været aktiv i den nordvestjyske turistindsats.

Automobilturisme

– Kun ranke og smilende gæster vil fremtidig færdes i vore stationsbyer og naturområder, og de svensktalende vil i særlig grad være påpasselige, når de ses uden for deres plomberede telte og sovekabiner, fastslår redaktør Knockel.

Sognegraense03

Turistudvisning

SE OGSÅ:

Akustiskmasturbationskontrol3

Bliv akademisk diplomslubbert på kun 3 døgn

Mange års mest forbløffende akademiske nyhed blev præsenteret i morges kl. 05.37 i en lade på Klamhuse Vestermark, hvor en forsamling af egnens ledende skikkelser så en nybagt diplomslubbert komme ud af et dertil indrettet elektrisk maskineri.

– Det var et stort og skelsættende øjeblik, udtalte redaktør Louis B. Knockel, mens han tildelte cand.slubb. Norbert Kvalmborg, søn af Nordvestjysk Amatørslubbertforenings mangeårige formand, veterinærbøddel Jollah Kvalmborg, nogle stimulerende velkomstlussinger.

Kvalmborg

To af Nordvestjysk Folkeuniversitet og Traktorakademis førende yngre forskere, dr. Elvis Fracke og dr. Jallah Peckelwaber, har konstrueret det epokegørende elektriske maskineri, der forvandler almindelige yngre landboere til diplomslubberter på kun 72 timer.

Candslubbert03

– Hermed spares fremtidige slubberter for den trepanering, som vi gennem generationer har anvendt her på egnen, sagde universitetsrektor Lupo Flaxhuber, da han efterfølgende havde taget en prøvetur gennem maskineriet for at aflive enhver mistanke om, at det skulle være farligt eller skadeligt at benytte.

Candslubbert02

Mange af de gennemstrømmende kandidater vil blive beskæftiget i turistindustrien, og de forventes også at kunne øge rentabiliteten af nordvestjysk industri og landbrug.

– Det er elitemedarbejdere, der møder omverdenen med stærkt skærpet opmærksomhed og opfindsomhed. De spiser til hverdag ikke meget andet end bølgepap og er dermed også økonomiske i drift. Vi venter os meget af dem, proklamerede rektor Flaxhuber.

Trepan02

Den Knockelske Familiefond har støttet udviklingsarbejdet med 4,39 kr. samt vraget af en bulgarsk ubåd og 12 kg homogeniseret brunt smøremiddel.

SE OGSÅ:

HenvMEKANISKELEFANT

 

Kongelig gæst på vej til Klamhuse

Exprestelegram fra vor betroede korrespondent
Alvard Husse, tarmrenser og festgynækolog

Hendes kongelige Højhed prinsesse Phyllis af Vestsjælland vil inden længe beære Usseldrup-egnen  med endnu et arkæologisk besøg. Prinsessen har jævnligt forestået udgravninger i den usseldrupske muld, siden hun i 1968 gjorde et sensationelt fund af et fyrtøj og otte let brugte piberensere i en høvdingegrav fra yngre bronzealder. Fundet beviste, som Nørre Usseldrup Dagblad dengang skrev, at ”egnens førstemænd allerede i de tidligste tider mødte enhver forandring, herunder egen bortgang og bisættelse, med stoisk ro og et stop virginiatobak”.

prinsessephyllis

Det er arealet omkring Klamhuse Urinkraftværk, som prinsesse Phyllis nu agter at gøre til genstand for arkæologiske studier. Netop denne parcel har hun flere gange endevendt med sin kongelige spade, da grunden har vist sig ekstraordinært rig på oldsager. Blandt de fundne effekter er et stort antal sodsvedede spir og skibsbeslag fra vikingetiden iblandet rester af forkullet moseeg. ”Vidste man ikke bedre”, som hendes kongelige højhed udtalte ved sit seneste besøg, ”kunne man forledes til at tro, at en hel flåde af vikingefartøjer er blevet anvendt til optændingsbrænde”.

arbejdsfolk

Prinsessen vil under sin arkæologiske visit i Klamhuse blive ledsaget af rektor Lupo Flaxhuber, Nordvestjysk Folkeuniversitet & Traktorakademi, Klamhuse. Hun er ved samme universitet dr.h.c. med ret til gratis olieskift.

SE OGSÅ:

HenvHalunkTESTIKELKALKUN

Retur til avisens forside

Skærpet kadaverkontrol efter natlige flugtforsøg

lighus01

Samfundsreportage: Crass Børsting
Foto: Burka Q. Wollsmann

Flere tilfælde af flugtforsøg fra Nørre Usseldrup Lighus fører nu til en skærpet kontrol med de nyligt afdøde nordvestjyder.

– Vi har set for mange oldinge indbragt, som vågnede ud på natten og prøvede at forlade huset, siger forvalter A. G. Ferkelmann-Brusck, der har været ansvarlig for husets daglige drift, siden det blev opført bag Nr. Usseldrup Bedehus i 1954.

– Også en del husdyr, der i afdød tilstand er leveret fra bordeller og private hjem, har på det seneste haft den frækhed at skabe uro omkring sig.

– Disse oprørstendenser vil fremtidig blive imødegået ved straks at partere alle kadavere, der kommer i vor varetægt. De vil blive skåret i passende stykker på langs og tværs, hvilket erfaringsmæssigt forebygger al senere opsætsighed.

– Parteringen vil blive udført af raske drenge fra vort frivillige lussingkorps under min personlige overvågning. Kødstykkerne skal vi omhyggeligt mærke, så de senere kan videreekspederes til budding- og vællingindustrien, til grovfoderformål eller hvorhen deres sidste rejse nu måtte være bestemt.

lighus02

 

Jubelnyt: Kendt udflugtskro genåbnet

Et af Nordvestjyllands mest populære spisesteder genåbnede i går kl. 17.12 efter årtiers tragisk braklægning. Såvel landsdelens befolkning som de indstrømmende turister kan se frem til betjening, beskænkning og folkelige festmåltider på det niveau, vore bedste- og oldeforældre fik lov at opleve.

Udflugtskro

Stedet er den historiske Brunmølle Udflugtskro på Blodhøj, og værten, der atter byder unge og gamle velkomne, er ingen ringere end Ludhorst Poppelkrage jr., søn af kroens grundlægger, krigsveteranen Ludhorst Poppelkrage sr. (1841-1939) og dennes hustru Ludmilla (f. 1925).

Kroens storhedstid varede indtil 1959, da en halv snes svenske turister eksploderede efter indtagelse af en skaldyrskompot med hjemmesyltede kapers.

Udflugtskro02

– Det er en episode, vi for længst har lagt bag os, siger direktør Ludhorst jr., som er vendt hjem efter mange års beskæftigelse i den mellemamerikanske forlystelsesindustri.

Udflugtskro04

– Vi har genopdaget de historiske egnsretter, der gjorde kroen så populær i mine forældres tid. En omhyggelig tilberedning og munter servering med tilhørende lussinger vil genskabe det ry, som kroen i min barndom havde. Ligeledes er en hestedrevet mekanisk køkkenmaskine renoveret og sat i drift. Den skærer kødfoderet og de andre råvarer i passende små stumper, overkommelige at tygge og fordøje.

Mars Monkey

Louis B. Knockel var til stede på åbningsaftenen og delte en henkogt hvid abe med sin feststemte ledsager, avlspudlen Lola Canister II. – Et ypperligt måltid, som alle velhavere og oversøiske turister vil blive tvangsindlagt til, erklærede redaktøren, mens han foran kroen udvekslede høflighedslussinger med hr. Poppelkrage.

Det ufravigelige menukort ses herunder. Bordbestilling og meget præcist fremmøde forventes.

Udflugtskromenu