Jeg nominerer hermed Den Gyldne Kazoo til titlen af samme.
Den er et nydeligt lille instrument, der kan anvendes i begge ender.
Husk dog altid at starte oppefra. REDAKTIONENS OG DOMMERKOMITEENS FORELØBIGE SVAR:
Et filharmonisk kazooorkester er under oprettelse i vore hjemsogne med en planlagt besætning på 11 sopran-, 9 baryton- og 8 baskazooer samt 15 jødeharper, 8 elastikharper, et trommesæt og en røgmaskine.
Orkesterleder er komponisten og kazoovirtuosen hr. Leon Ravsten, Blodhøj, også kendt gennem mange år fra den rytmiske masturbationsidræt. Han vil i givet fald få vort gyldne hædersinstrument overrakt.
Dannebrog skal hejses på stangen,
mens en eller flere synger sangen
“Vift stolt på Kodans bølge”;
helt nem er melodien ikke at følge,
men man må bruge sin stemmes skyts,
selv om man ikke er en Aksel Schiøtz,
ja, selv om stemmen skulle være direkte hæslig,
må man stå rank og smile som Elvis Presley,
hvis popularitet var så helt enorm,
da han kom hjem fra Deutschland i uniform
og straks ringede til Memphis, Tennessee,
hvor han lige skulle snakke med en pige,
men desværre havde glemt hendes nummer,
så han måtte sidde alene og spise hummer,
derpå store saftige bøffer
og sprøde skiver af dyret, der øffer,
samt til dessert en liter soft ice —
ikke sandt, Mister Elvis, that’s nice!
Nu får du og Aksel et trofæ til hylden:
En landsbytossekazoo, der er gylden.
Lad himlens klokker i jubel kime
med hilsner fra en tosse, der prøver at rime.
Jeg viderebringer hermed en julehilsen fra hr. Arne Sikh, der i øjeblikket er på velfortjent afspadsering, og som fejrer højtiden i sin egen kære hjemstavn, den tidligere danske kronkoloni Yanquibar.
Den alleryderst ærede hr. Kadili Minhatman, stifteren af den spirituelle dansk-indiske handels-station Yanquibar, ved Indiens syd-østlige kyst, hilser jer alle, i den Yderste Freds navn!; Oom, Oom, og Oom igen.
På vor skønne strandpromenade findes et unikt minde fra fortiden: Gullivers efterladte sko, fra dennes episke svømmetur over det Indiske Ocean, til landene Blipbåt, Gudhvorerher, Bådestorth og Småht, også kendt som dele af Mikronesien.
Underholdende strandaktivitet er der også rigeligt af, som nu for eksempel hr. John Delhiman, der dagligt ruller slangen ud foran et talstærkt børnepublikum samt andre interesserede.
I vore velassorterede strandkiosker tilbyder vi turistløsninger af enhver art, såsom den Yanquibariske Badebold, med alt inklusive, for kun 2,44 rupier. Grupperabat ydes alle vester-lændinge med et gennemsnitligt BMI på over 30, hajforsikring inkluderet.
Alle gæster indkvarteres billigt på det nye Singh-Singh Badehotel i det gamle fort, som i århundreder har været ̶n̶o̶g̶e̶t̶ ̶l̶o̶r̶t̶ et symbol på det frugtbare samarbejde, vore glorværdige 2 nationer imellem!
Derfor: Hjerteligt velkommen og Glædelig Jul til alle I gode mennesker fra det Høje Nord!
Her på avisen gør vi meget for at tilfredsstille vore trofaste abonnenter. Det er os derfor en stor ære at kunne invitere på forpremiere i Klamhuse Kino på instruktør Billie Septembers tredie og sidste film i hans episke kålrabi western saga: Den Fede, Den Dumme og Den Stræbsomme.
Vi skal ikke røbe meget af handlingen her, udover at den ikoniske titelfigur, Den Fede, også medvirkede i kålrabi-trilogiens første to film, En Fister med Dollars og Hævn for Nødtørft, og hermed bringer historien til sin voldsomme ende. Dog kan vi fortælle, at handlingen udspiller sig i Nordvestjylland under den store krig mellem amterne, specielt under det afgørende slag ved Gettosborg.
Historien er kort: Amtmandens konvoj er faldet i baghold for Tolne-Banden, der har stjålet en septiktank fyldt med forædlet nødtørft. Bandemedlemmerne omkommer, før de kan fortælle, hvor de gravede skatten ned. Så bliver det Den Fede, Den Dumme eller Den Stræbsomme, der løber med skatten?
Derudover spiller en ulovlig minkgrav og en krofattter, der både kan skænke øl og give lussinger, en stor rolle i filmen.
Vore læsere kan se frem til en kulturberigende aften. Som en særlig cadeau til vore Landsbytossen Plus medlemmer, vil instruktør Billie September efter forpremieren besvare spørgsmål sammen med musikeren bag filmens episke lydspor: Gade-Jorge, tidligere kendt som Gade-Jørgen, før hans karriere tog fart.
Sultanen af Brabrand, Hjalmar Selassie, De Troendes Behersker, Kronjyllands Løve nedstammer i lige linie fra Kong Salomon og er spirituelt overhovede for Nordvestjyllands betydningsfulde rastafarianske mindretal. Hans nylige besøg i Klamhuse var derfor ventet med spænding og trak en rekordstor skare af regionale rastafarianere til byen.
Vor journalistpraktikant Nalle Tosh forklarer:
> Legaliser det!
> Og lad være med at kritisere det!
> Doktoren koger
> Advokaten tjaller den
> Selv amtmanden fyrer den fede.
Rasta Jørgens sprøde reggae musik emmer ud fra det uanseelige hus med det regnbuefarvede bast og perleforhæng i Klamhuse Amatør Reggaeklub og Hampcooperativ. Indenfor mødes vi af den sødlige dunst af brun rygemarok, Rød Stribe lagerøl og egnsretten ackee med skidtfisk.
Formanden, Viggo Trenchtown, ser op fra sin tjalle og byder os velkommen. “Hjalmar Selassie er vort samfunds elskede spirituelle overhovede, og her i klubben var vi beærede over at måtte organisere et folkemøde under Sultanens nylige mellemlanding på ruten Tirstrup-Addis Abeba.”
Klubmedlem Folke Rastamand fortsætter: “ Jeg voksede som ung dreng op i Govenment Yards i Gjellerupparken. Alle vi børn hørte historien om den sorte prækemand, der en dag vil stige ned fra himlen i en stor hvid fugl og gøre os alle sammen høje. Men aldrig havde jeg troet, det skulle ske i min levetid”.
Sultanens korte besøg involverede et folkemøde i hampcooperativet, en reception hos amtmanden, samt kranseledlæggelse ved Wamberg Prunkhorsts grav. “Dr. Prunkhorst var som direktør for Nordvestjysk Storrygerforbund den første til at opdage, at den gode urt kan ryges og ikke bare bages i småkager. Han var derved ene mand ophav til den spirituelle fornyelse, som mine følgere i Axum, Kingston og Klamhuse i de senere år har gennemlevet”, udråbte en entusiastisk Sultan Hjalmar.
Dog forløb besøget ikke aldeles uden dramatik, idet visse lokale unge har fundet sultanens fremmedartede beklædning og aristokratiske fremtonen voldsomt provokerende. “Hvad skal sådan en bagbordsabyssiner her på egnen, han hører ikke hjemme her”, hvæser en tydeligt indigneret Horst Pickelhaupt, talsmand for Usseldrup Brune Landbodrenge.
“Vores kultur er ved at skride! Før i tiden var fækalietobak godt nok, men nu skal alle være fine på den og ryge ganja. Dansktop og dødsmetal var altid på repetoiret ved halballerne, men nu er selv Gade Jørgen faldet for deres ækle negermusik. Almindelige landbodrenge har svært ved at få en kæreste, fordi rastafarianerne i gennemsnit måler 45 cm i erigeret tilstand. Sultan Hjalmar skal passe gevaldigt på, han jo kunne risikere at rende ind i Voldsduoen Ballezlau,“ slutter unge Horst med en slet skjult trusel.
“Jeg kendes ikke for ingenting som Kronjyllands Løve og er ikke bange for nogle bette voldsparate landbounge” udtaler en selvsikker Sultan Selassie på vej tilbage i den hvide sølvfulgs bug for at sætte kursen mod Addis Abeba. “Jeg har bekæmpet såvel Mussolinis fascister som grønjakker og skinheads i Greve Strand, så jeg tager disse trusler helt roligt. De unge lømler får 30-40 år med tvangsarbejde i Kong Salomons Miner, så ser de helt anderledes på sagen,” slutter Hans Højtidelighed før stewardessens sidste udkald.
En festlig, folkelig og fornøjelig middelaldervise til fælles afsyngelse i skoler og hjem, på arbejdspladser og overalt, hvor mennesker i øvrigt mødes.
Indsyngning og akkompagnement: Gade Jørgen. Komponist: Gade Jørgen. Tekst: Wolle Cavling-Onsdagsgaard, Louis B. Knockel og Gade Jørgen.
Klik her og lyt:
Syng med på teksten:
1. Ved middagsbordet hos kong Volmer
serveredes den kraftigste krydrede dolmer,
dertil øl og snaps i de strideste strømme;
snart lå gæster på gulvet i søvn uden drømme. Men midt om natten vågner junker Jokum, til en kø, kø, kø ved kongens lokum.
2. Riddersmænd og fruer, klædt i smukkeste stof,
åd og drak og hored’ ved Volmer konges hof;
lystigt gik dansen til trommer og bas —
og banjospilleren var også på plads! Men midt om natten vågner junker Jokum, men der er kø, kø, kø ved kongens lokum.
3. Kong Volmers røv var tung, da han ordned’ Tove,
men var for ingenting at regne imod Ridder Ove,
der fik sin svaber sat i klemme i fru Kirstens blære,
så Kirsten takkede ham for den store ære. Men her til morgen sover junker Jokum i den forbandede kø, kø, kø ved kongens lokum.
Stor tak til Gade Jørgen, Kong Volmer og de øvrige medvirkende. Flere fællessange herunder:
VOR GAVMILDE musikalske ven Gade Jørgen har atter gang i banjoen og synger en knockelsk skæbnevise for os.
KLIK STRAKS og lyt:
SYNGE MED kan vi også. Teksten fremlægges til frit brug:
Se, her sidder Peter Pan
foran sin hybel med altan.
Nedenunder på balkonen
slår fru Olsen på gong-gongen:
Spisetid, min søde Peter,
medisterpølse, mindst en meter.
Nej, råber Peter, jeg hører du ringer,
men nu skal du se: Jeg blafrer med mine vinger,
og præcis klokken tolv femogtyve,
vil jeg lette fra altanen, juble og flyve.
Tænd for musikken (noget med Mark Knopfler),
når jeg lander igen til medisterpølse og kartofler.
NYT MUSIKALSK GULDBIDRAG fra sangeren, banjovirtuosen og komponisten Gade Jørgen. En knockelsk familiefestvise får den helt rigtige præsentation.
KLIK OG SPIL:
…OG SYNG MED! Teksten følger her:
Genboen Svendsen fyldte 65 år
og bød på mad og en lille tår.
Bordet blev dækket af hans kyndige frue,
gæster ankom til et festligt skue:
Et orgie af laks, steg og fromage,
men nu begyndte fætter Bob at lave ravage.
På kartoflerne fandt han skræl og pletter,
den slags serverer man ikke for en kræsen fætter.
Fromagen var lavet af pulver fra en pose
og osten smagte, som havde den ligget i en mose.
Øllet var lunkent, og rødvinen sur:
Her er sgu stort set intet, der dur!
Blandt gæsterne var vor gamle lærer Ussing.
Han gik rundt om bordet og gav ham en lussing:
Jeg har kendt dig siden dumpeklassen,
hvor du var elev og ofte fik på kassen.
Nu skal du klappe i og være glad
for øl og vin og udmærket mad.
Skam dig de næste dage og nætter
og hold så din mund, du frække fætter!
Ussing fik tak, applaus og hyldest;
for en velrettet lussing havde atter gjort fyldest.
Øllet var lunkent, og rødvinen sur:
Her er sgu stort set intet, der dur!
