GRATIS GAVER til alle læsere hver dag frem til den 24. december. Disse enestående højværdigaver kan (ligeledes gratis) videregives. Jubelen vil brede sig ud over landet, og milliarder af kroner spares.
Usseldrup-egnens alkoholikere har på en ekstraordinær kongres besluttet at opruste deres organisationer, så de opnår den nødvendige samlede gennemslagskraft til en kampagne af hidtil uset omfang.
Nordvestjyske Alkoholikeres Centralkomité konstituerede sig på kongressen med et politbureau, bestående af formanden for Yngre Drankeres Onsdagsklub, amputationslæge Olgar Buddik, f. 1938, Landproletariske Vanedrankeres præsident, roearbejder Armand Knockel, f. 1941, samt Geriatrisk Alkoholikerforbunds generalsekretær, fhv. fækalieafbærer Folbert Gruus, f. 1919.
Herudover støttes arbejdet af Homofile Alkoholikeres Nordvestjyllandskreds, Ungdomsforbundet Grøn Elixir (som netop har åbnet klublokaler over en kloakrist i Blodhavn) samt Akademiske Alkoholikeres Broderskab. Sidstnævnte har kun ét overlevende medlem på egnen, suppekøkkenbestyrer Jallah Zweistein, Vester Usseldrup, der under kongressen lovede at drikke sig ihjel inden nytårsaften.
Kampagnen er inspireret af de senere års store fremstød for rygersagen, og der vil især blive lagt vægt på at få den unge generation af nordvestjyder til at følge egnens alkoholiske traditioner.
– Vi ønsker at se en glad og frigjort ungdom med den hjemmerullede roetopcigar i venstre hånd og en flaske gul hestepilsner i den højre, udtaler diplomalkoholiker Ras Q. Urning, f. 1979, der med sin professionelle baggrund var det naturlige valg til kampagneleder.
SE OGSÅ:
En af alle tiders største kulturelle og folkebroderskabsfremmende begivenheder vil finde sted på Klamhuse Hede med start lørdag kl. 09.43 prc. Hvad vi har at se frem til, er en afrikansk storfestival, tilrettelagt og i detaljer kontrolleret af Usseldrupegnens Husmoderforening med assistance fra Blodhavn Borgervæbning, Nordvestjysk Friluftsmasturbationsforbund og andre gode lokale kræfter.
Hen over dagen forventes besøg af svenske, bulgarske, namibiske og skotske delegationer, hvis deltagere forinden er optrænet i lussingdans og kollektiv parademasturbation.
Alle oppegående nordvestjyder over 11 år forventes at deltage. Indmarch sker over Klamhuse Losseplads, hvor selvkørende fækaliekanoner vil sørge for, at vi ankommer i stramt formerede, rankryggede kolonner.
Den Knockelske Familiefond har støttet arrangementet med årets hidtil største donation på kr. 8,31, og der vil ikke blive sparet på knockelske lussinger under og efter det uforglemmelige stævne.
Nordvestjyske husmødres mangeårige førstekvinde, fr. Pubba Phrederiksen, Blodhøj, hentede inspiration til festivalen, da hun besøgte sin søster, fr. Qvalma Olsson-Nkrumah i Södertälje.
– Vi kan lære meget af svenskere, afrikanere og andre eksotiske folkeslag, udtaler hun. – Og de af os, der ikke vil lære, må lørdag og senere føle.
Vi var en flok på fem, der løb op ad trapperne efter buffettyven: Hr. Knockel, undertegnede samt tre pressefotografer til at dokumentere episoden ned til mindste detalje.
– Jeg har hele tiden vidst, han havde en skidt karakter, brølede Louis B. Knockel olmt.
Skurken forsatte gnæggende længere og længere op i bygningen. Han havde kurs mod taget. Hvad var slynglens næste træk?
– Af en fedling at være er han ufatteligt mobil, bemærkede jeg stakåndet.
Samtlige brikker i gåden faldt på plads, da vi nåede op på taget. En gasdrevet flugtballon i form af et gigantisk fiskeagtigt kræ var placeret på toppen af det mægtige luxushotel. På siden af fartøjet stod der »Kæltringsø Airlines«.
– Kæltringerne giver ikke så let op, brummede redacteuren skuffet.
Det hele var et snedigt komplot. Hector Dolmer-Hansen var en udsendt spionkæltring med en mission. Han skulle infiltrere De Knockelske Blade og ødelægge vores årsfest. Han skulle skabe splid og kaos mellem os.
Han kravlede ind i svælget på dyret og satte ballonmaskinen i gang. Jeg måtte handle hurtigt. Adræt hægtede jeg mig fast på den oppustelige flyvende kolos og kravlede langs ydersiden og ind i cockpittet.
Vi svævede langsomt ud over gaderne. Dolmer-Hansen opdagede ikke min tilstedeværelse, før det var for sent. Jeg gav ham en bedøvende nakkelussing og fik med held landet fiskeballonen på parkeringspladsen foran Blodhavn Storhotel til jublende applaus.
Forbryderen Dolmer-Hansen blev strax transporteret tilbage til hotellet, hvor han blev sat i gabestok. Derfra kunne han sultent se på, mens karamelranden gik på omgang – der blev ikke levnet så meget som en skefuld til den glubske pamper.
Retfærdighed har aldrig smagt bedre, og festen fortsatte til ud på de små timer, som altid med vor geriatriske redacteur i spidsen for lussingdans og andre løjer.
FØLG BEGIVENHEDERNE FORFRA:
Tilbage til forsiden
Det er tydeligt, at en så rædselsvækkende kriminalgåde som denne hverken kunne løses ved hjælp fra borgervæbningen eller Gødningsfluen. Næh, tilbundsgående detektivarbejde var nødvendigt.
Jeg havde flere mistænkte i tankerne. Vores suppe-, steg- og is-musiker, hr. Blodhorst, spillede på sine omfangsrige instrumenter på en særdeles mistænkelig facon. Måden, hvorpå han fremførte »Træskodans på taget«, var alt for stille – som om han havde noget at skjule.
Det samme gjaldt receptionisten fru Plampertsen. Hendes blik var flakkende. Var hun den skyldige, eller kendte hun noget til sagen?
Jeg betragtede de øvrige gæster nøje. De talte og jamrede højlydt om den skrækkelige forbrydelse – med undtagelse af én.
Erhvervspraktikanten og tidligere amatørbokser, Hector Dolmer-Hansen, der har danderet den i bladhuset i godt 14 dage uden at bidrage med andet end stikpiller og vamle vittigheder, var forbløffende tavs. Et lumsk smil prægede det flommede ansigt.
Jeg kneb øjnene sammen og fik et chok. Han havde mayonnaise på læberne og en afgnavet asparges siddende kækt vippende i den flæskede mundvig.
Den skyldige stod og slikkede sig om munden. Selvfølgelig! Hvorfor havde jeg ikke tænkt på dette noget før? Det mest indlysende er oftest det rigtige.
Der var en årsag til at den korpulente Dolmer-Hansen ikke gav sit besyv med – gabet var jo proppet. Han nød tilsyneladende uroen og den trykkede stemning.
Jeg satte i løb og tog nådesløst fat i den fede mand og åbnede hans vældige flab. Hele munden var fyldt til bristepunktet med spiseligt tyvegods. Han er som en anden hamster udstyret med store kindhuler, så han kan opbevare et helt middagsbord.
Der lød hvin og chokerede tilråb, ja selv redacteur Knockel tabte sin merskumspibe af ren og skær benovelse: – Hr. Dolmer-Hansen? Grib ham!
Afskummet brød ud i en dyb skurkelatter og gav mig en uppercut, så jeg fløj gennem luften. Det flommefede flæskebjerg tog flugten ud i lobbyen og op ad trapperne til sovegemakkerne.
Var det mon muligt at fange skurken, inden karamelranden skulle bæres ind i festsalen? Følg med i næste afsnit!
Et smørrebrødsdrama, verden aldrig har set magen til
I anledning af avisens årlige sensommerfest befinder bladhusets personel og ledelse sig netop nu i lokalerne på det for nyligt genåbnede Blodhavn Storhotel. En højtidelighed med festmiddag og musikalsk underholdning. Jeg personligt skulle have dækket hele denne festlighed med en reportage og testet hotellets lødighed, men noget kom i vejen.
Artiklens tema er blevet en anelse mørkere. Ingen havde regnet med, at dette kalas skulle udvikle sig til et sindsoprivende kriminaldrama.
Det hele begyndte, da vor højt respekterede overordnede Louis B. Knockel udbrød:
– Lås dørene. Ingen forlader bygningen! Nogen har stjålent smørrebrødet. Samtlige 1218 stykker. Lige for næsen af os.
Alle i festsalen så chokerede hen på serveringsbordet. Fem minutter tidligere var buffeten et overflødighedshorn af mundgodter – nu var der få krummer og en halv tomat tilbage.
Der blev mumlet og skulet rundt blandt de tilstedeværende. Sandheden gik op for hver og en: En udspekuleret kriminel var blandt avisens trofaste skribenter og fotografer, men hvem?
Flere af de ansatte på avisen, især vore skønhedsmodeller, plejer ikke at holde sig tilbage hvad angår gode retter, men de plejer trods alt at levne lidt til de andre. Denne affære var særdeles mystisk. Vi havde tydeligvis at gøre med en selvsmovser af værste skuffe, der ikke agtede at dele.
Ak og ve – jeg som havde set frem til en dyrlægens natmad med ekstra krymmel.
– Den skyldige må findes og disciplineres, tordnede hr. Knockel: – Festen kan ikke fortsætte, før synderen er draget frem i lyset. Jeg må afhøre hvert enkelt individ på hotellet.
Strax derefter blev dørene låst og vogtet af mekaniske og kompromisløse specialfremstillede dørmænd. Dette var en alvorssag.
Vil det lykkes os at finde og straffe forbryderen inden desserten? Følg med i de næste spændingsladede afsnit:
Gigantisk afrikansk fækalieformue skal omsider frem i lyset
Usseldrup Herred gæstes i disse dage af en talstærk delegation fra BWADR, De Forenede Nationers Internationale Brunvareagentur under ledelse af dr. Wilberforce Mgongo.
Besøget, som er finansieret af Statens Af- og Påføringsfond, er et led i bestræbelserne på at skabe opmærksomhed omkring de urimelige forhold, der i dr. Mgongos hjemland hersker vedrørende boet efter afdøde general Olomombassa Mohamad Bwadr.
Boet, med en anslået værdi på over tresindstyve milliarder amerikanske daler, hovedsageligt bundet i statslige lagre af sort brunvare, bestyres af dr. Mgongo som nu gennem foredragsvirksomhed og opsøgende arbejde håber at finde interesserede og villige sponsorer til omgåelse af den eksportembargo, som hidtil har ligget hindrende i vejen for et europæisk salg af den vældige brunvarebeholdning.
Det forlyder fra sædvanligvis velunderrettet kilde, at en ledende ånds- og kulturpersonlighed i skikkelse af redaktør Knockel allerede har tilsagt projektet sin støtte med et flercifret kronebeløb, naturligvis i sikker forventning om et senere mangedoblet afkast fra en sådan investering.
Kulturskatolog og eksamineret defæktrice Iben Krapping er juniorstipendiat ved døgnfaciliteten i Neder Usseldrup Udhuse og forsker i transnational applikation af semantisk brunvare. Hun udtrykker i en pressemeddelelse tilfredshed med besøgets tilvejebringelse, men advarer samtidig imod at lade yderliggående kræfter udnytte situationen til et forsøg på at sætte al brunvare på ét bræt.
Under en solidaritetsaktion vil hun næstkommende fredag lade ungaktivister indtage lokalproduceret brunvare som et symbol på støtte til den øvrige verdens undertrykte masser.
Ledende repræsentanter for nordvestjysk brunvareindustri er i morgen aften værter ved en festmiddag for dr. Mgongo og hans følge i Nørre Usseldrups genopførte slubberttempel.
– Usseldrupegnen kommer hermed i centrum for verdenspolitikken og den globale offentlighed, udtaler redaktør Knockel. – Jeg har kun én ting at beklage, og det er, at min alt for tidligt afdøde fader ikke kan være med. En rygende afrikansk festpølse vil blive henlagt på hans grav.
SE OGSÅ:
En ægte Stürwolt fotoreportage – vogt dem for efterligninger
I København har man Noma… i Nørre Usseldrup har vi de kompromisløse Ultrakokke!
Kig med ind i en spændende branche, der nok kan lokke et par turister til.
Den ultimative kok – tilbyder det bedste han har: Sig selv.
Det er den yderste prøve og opofrelse. Højere kan en kok ikke stile, det er den sidste drøm en kok kan indfri et langt livs karriere med.
Traditionerne i sognet er rige, og vi præsenterer her et mindre udvalg af fagets mestre.
Folmer Kallun: Underben med sennepssovs var hans speciale. Den ret laves kun 2 gange, og er derfor meget dyr.
Han er dog undtagelsesvist stadig i sving og forestod marinaden da banjospilleren Vidkun Plasma blev stegt 1. Maj (Han blev i øvrigt sidste år gift med tivolimasturbatrice Culotte LaFondue)
Ofte må man have elever (disciple) til at færdiggøre de sidste trin . Her trancheres Bjarkan Lumbago af en af sine elever, og senere skal der marineres og grilles. Tilsidst serveres herlighederne på en bund af filetterede traktordæk.
Herunder: Ultrakok Carpaccio Mignon‘s forskellige kropsdele er indgået i 6 forskellige retter. Og han venter nu liggende i køkkenet spændt på, at høre gæsternes endelige dom over flæskets kvalitet. Om købernes forventninger bliver indfriet til den del der gik ’ud af huset’, når han nok desværre ikke at erkyndige sig om.
Nogen går straks hele vejen. Desværre havde Milton Fedtgreve ikke skrevet opskriften ned, inden han gik i gang. Og nu er det for sent.
Corpus delic(a)ti kan således risikere at gå til og han bortauktioneres derfor, muligvis som kylingefoder eller til Blodhavn fjernvarmeværk, hvis ikke de stadigt hjertevarme kolleger er klar over, hvilken middagsret han ønskede at være, og træder til med at udføre hans sidste vilje.
I baggrunden i glasskabet ses hans fader, som også var ’Ultrakok’. Hans specialitet var mere simpel, men dog genial: at pille små stykker af sig selv med en isske, kandisere, glacere dem og derefter sælge dem på markeder under mærkevarenavnet ’kærlighedsklumper’.
Avisen hylder disse kulinariske nytænkere og vil løbende følge branchens udvikling. Ved et folkestævne senere på året forventes to-tre ultrakokke at ofre sig, og der vil blive serveret hundredevis af originale, frisk tilberedte smagsprøver.
SE OGSÅ DENNE STÜRWOLT-REPORTAGE: