Kategoriarkiv: Husdyr

Chokfilm: DRÆBERÆLLINGER VENDER TILBAGE

Originaltitel: “Return of the Killer Ducklings”
Medvirkende: Tom Cruise, Ghita Nørby, Olfert og Buddy Languster m.fl.
Instruktion: Pepita III Hitchcock

BRUGSANVISNING: Lad filmen køre i mindst et kvarter og lav selv lydene (ællingerne hvæser, menneskene skriger). God fornøjelse!

ællinger dræber monster film gif

Gå til avisens biografside
Retur til avisens forside

Herreløse Hunde paa Samfundstjeneste

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

I Blodhavn har det kolossale Antal Cykel-Tyverier længe været et stort Problem. Politiet staar som vanligt magtesløse og paa bar Bund: Opklaringsprocenten er nu nede paa 0,07, og Forsikrings-Selskaberne bestormes dagligt af vrede og frustrerede Kunder, der har faaet frastjaalet en af deres kæreste Ejendele — og for mange deres eneste Transportmulighed bortset fra Apostlenes Heste.

Nu har en Kreds af private Borgere dannet en Forening, der gaar under Navnet “Cykelhunde-korpset”. Efter en storstilet Indsamling, og større Donationer fra Frelsens Hær og Kattens Værn, har man løskøbt et stort Antal i Nordvestjylland ved Dyreinternater indsatte herreløse Hunde, der nu udlaanes til alle interesserede Cykel-Ejere. Eneste Betingelse er, at man er Medlem af Foreningen.

Hundevagt

Overbetjent ved Blodhavn Politi, Lauritz M. Unkering, hilser Initiativet velkomment: “Det aflaster Politiets Arbejde i væsentlig Grad, og vi faar frigjort Ressourcer til langt mere vigtige Opgaver; saa som at fjerne Hjemløse fra Bænkene samt sørge for at Restauranter og de Handlende fortsat kan optage 3/4 af Fortovspladsen til deres Skilte, Varer og Udskænkning.”
Formanden for Foreningen, Brian Jimmi Ronnysen, er ogsaa fortrøstningsfuld:

“Vi oplever en stor Tilstrømning til Foreningen — og alle er enige om, at en Hund er langt bedre end selv den bedste forsikringsgodkendte Laas, der jo alligevel ikke hjælper mod mere organiserede Tyverierer, og saa er en Hund meget billigere i det lange Løb.”

SE OGSÅ:

HenvMcTavishLÆRERINDE2

Retur til avisens forside

Eksotiske gys i Klamhuse Panopticon

PoppeLOGOnyt02

Som det første underholdningsetablissement i Nordeuropa er det lykkedes Klamhuse Panopticon at indgå kontrakt med et eksotisk verdensnavn indenfor reptildomptørbranchen.

Den femogtresårige fakir og slangetæmmer Bagh Yylar har taget verden med storm med sin dødsforagtende reptil– og insektopvisning, som har medført adskillige besvimelser blandt publikum!

Fakiren stammer fra Bagindien, og har de sidste halvtreds år turneret kloden rundt med sine angst- og opkastningsfremkaldende vovestykker.

Panopticon02

Opvisningen starter med et traditionelt slangetæmmernummer, hvor Bagh vil få en tre meter lang sort cobra til at danse efter hans inciterende, orientalske fløjte og derefter få slangen til at slynge sig rundt på gulvet blandt publikum. Af samme årsag frarådes publikum at medbringe kælegrise og mindre hunde ved forestillingen, ligesom beklædning udført i rotteskind vil være uhensigtsmæssig.

Efter nummeret vil der blive trukket lod blandt publikum, hvor den heldige vinder på scenen vil få lejlighed til at forsikre sig om reptilets giftighed. Slangeserum vil kunne købes i kiosken.

Bagh Yylar fortsætter med en opvisning i fortæring af diverse småkryb og insekter. Navnlig skolopenderslugningen vækker altid stort bifald. Publikum opfordres til at medbringe forskellige skadedyr fra hjemmet til brug ved nummeret.

Panopticon01

Under en kort pause kan forfriskninger indtages i baren, og så åbnes der for det store afslutningsnummer, en verdenssensation! To veltrænede, fire meter lange komodovaraner opfører en fejende tango til tonerne af Gades “Tango Jalousie”!

Bagh Yylar forsikrer om, at alle rimelige sikkerhedsforanstaltninger vil blive truffet og reptilerne vil være velaffodrede, men “komodovaraner er jo ådselædere, så jeg opfordrer stærkt til, at publikum iagttager et vist hygiejneniveau, så lokkende, stærke kropslugte ikke vil distrahere de dansende reptiler,” tilføjer den berømte dyretæmmer.

SE OGSÅ:

HenvCIRKUSLUBBERT

Retur til avisens forside

Kalenderblad 4: Sognerådspolitiker J. Pungknockel

Gyldne kazoo Gylla logo 04

Tredje gang var (næsten) lykkens gang for Jalbert Pungknockel. Han sttillede for tredje gang op til  sognerådsvalget, fik nu 14 stemmer (mod 11 og 7 ved de to foregående forsøg) og blev dermed rådets førstesuppleant.

Jalbert er uddannet i brunvarebranchen. Efter nogle ungdomsår med testikelproblemer, som fandt en lykkelig amputationskirurgisk løsning, blev han kalkunavler.

Jalbert Pungknockel Knockel portræt

Hans sognepolitiske triumf indebærer, at han de næste fire år skal være til stede ved alle møder, dog uden tale- eller stemmeret. Desuden lave sognerådskaffe, som er en sammenrørt drik, alkoholprocent omkring 50, samt tømme latrinspanden og sortere dens indhold efter hvert møde.

Varmt til lykke til Jalbert og på gensyn ved næste sommerstævne.

Forrige kalenderblad                 Næste kalenderblad                    Retur til avisens forside

 

Kalenderblad 8: Puddeldomptør Elfrida Peckelfritz

Gyldne kazoo Gylla logo 08

Blandt de nulevende kvinder, der har kastet et skær af ære og berømmelse over Nordvestjylland, er den klarest lysende vor kære, elskede, nu 101-årige puddeldomptør Elfrida Peckelfritz, f. Sneckelfritz.

Allerede som barn i husmandshjemmet på Klamhuse Hede lærte hun dyrene kunster. Familiens høns kunne ikke blot lægge æg, de dansede også les lanciers og andre komplicerede formationsdanse. Rotter og mus spillede fodbold, og geden Balduin havde næsten lært at køre på et-hjulet cykel, da den omkom i et jalousiopgør med en noget større naboged.

Kalender08 Puddel01

Det var dog først, da Elfrida gennem sit ægteskab med puddelkennelejer Gummert Peckelfritz, Blodhøj, fik adgang til en righoldig og diversificeret bestand af avlshunde, at hendes utrolige talent slog fuldt igennem og blev hendes levevej.

Hvem husker ikke de boksende pudler, de syngende pudler, de matematisk teoremdemonstrerende pudler eller den trup af udklædte pudler, der opførte Shakespeares ”Hamlet” på Stationspladsen i Nørre Usseldrup august 1948?

Kalender08 Puddel02

Elfrida og et udvalg af hendes elitedyr har med stor succes turneret i Mellemøsten, i det daværende Belgisk Congo og senest flere år i træk i Nordkorea, hvor hun blev tildelt Den Nationale Flagorden samt to ekstra foderrationer til hver af hundene.

Det er på høje tid, at vi lokalt viser Elfrida Peckelfritz en lignende ære. Eventuelle kommentarer vedrørende hendes ægtemands død under transport i en plomberet kassevogn sammen med 4 retarderede kongepudler vil straks blive bortcensureret, ligesom hentydninger til hendes forbindelse med den nordvestjyske husdyrbordelbranche ikke under nogen omstændigheder tillades.

Elfrida længe leve – så længe, at hun kan lære en eller flere sine pudler at spille på gylden kazoo!

Forrige kalenderblad                 Næste kalenderblad                    Retur til avisens forside

Kalenderblad 14: Løvepisker Fidel Budda-Hansen

Gyldne kazoo Halunk logo 14

Ikke mange er så modige som løvepisker Fidel Budda-Hansen. Han alene reddede for en måned siden 200 lopper ud af en brændende papkasse på centralcirkuspladsen ved Nordvestjysk Ekstremgøglerforening.

Fidel og Hans

Branden opstod under opvarmningen til loppernes gymastikøvelser. Her blev praktikanten Rilleper Rakkelpot så målløs over synet af loppernes synkrone opvisning, at han tabte sin cigar ned i papkassen. Ilden tog fat og ingen andre end den gæve løvepisker, Fidel Budda-Hansen turde stikke hånden ind i infernoet og redde lopperne.

Fidel satsede alt. Han fik overfladiske brandsår på sin løvepiskerarm, men han hævder at han til hver en tid vil gentage heltegerning.

Ekstraordinær konduite som denne skal belønnes med palmeblade, laurbærkrans og Den Gyldne Kazoo.

Forrige kalenderblad                 Næste kalenderblad                    Retur til avisens forside

6 pruttefanter styrker lokal fækalieproduktion

Pejsebrænde LOGO

For at ingen skal komme og beklage sig over, at jeg producerer for få og små fækalier, har jeg nu hentet 6 pruttefanter i Andromedagalaksen og sat dem af i byerne. Det er et forsøg med at producere mere, end vi selv kan klare. Jeg må blot advare om, at de dyr er forslugne i træer og buske, så det tilrådes at plante flere og indhegne det man ikke vil have ædt. Men jeg har Kokos Pumpernickels ord for, at dyrene laver førsteklasses fækalier.

Det anbefales at medbringe en heldækkende regndragt og visir, hvis man vil undgå at blive tilsprøjtet med frisk afføring, eller holde en sikkerhedsafstand på 20 meter fra dyrene, der vil være sky i de første 2 måneder. Senere vil de vise sig meget kærlige.

Pruttefant03

Der er leveret 1 til Klamhuse, 1 til Gustenhuse, 2 til Nr. Usseldrup og 2 til Blodhavn. En pruttefant forventes at producere 500 kilo afføring i døgnet. Dyrene skal nok gennes ind i en stald her i vinter, men folks lyst til fækalier må blive opfyldt nu.

Pruttefanten har en meterbred mund med trekantede spidse tænder, som kan vibrere mens den flishugger træ. De kraftige arme kan løfte en person, mens han eller hun bliver kysset af de tykke læber. Dyret er brunt med 6 ben, brun elefanthud og strid pels hen ad ryggen. Bagi sidder et organ, som sprøjter afføringen ud. Hos hannen er dette også kønsorgan, som stikkes ned i et hul med 4 læber på hunnen. Dyret er ca. 3 meter højt og 5-6 meter langt og vejer 5-6 tons. Dets svage telepati gør, at det kan sende tanker videre til det menneske, der holdes i armene. Også Pruttefantens kærlige følelser bliver på den måde transmitteret.

Pruttefant02

Nu hvor de er på stald, nyder man godt af de solide mængder kvalitetsfækalier. 2½ til 3 tons om dagen. Jeg har øvet mig på at tegne en pruttefant, som den ideelt burde se ud. Virkelighedens dyr er knap så maleriske, men de gør allerede stor nytte på deres nye hjemstavn, så tag godt imod dem overalt!

FØLG OGSÅ HR. PEJSEBRÆNDES BETAGENDE BYGGESAGA:

HenvPejsebrændeBYGGEPROJEKT01

Retur til avisens forside

Righoldigt aftenskoleprogram for vore husmødre

NORDVESTJYSKE LANDHUSMØDRES KURSUSFORBUND tilbyder i den kommende sæson tre spændende og berigende nye aftenskoleforløb:

Strandhatte vintersløjd kvinder
PAPIRHATTE FOR BEGYNDERE OG LIDT ØVEDE
Fordelen ved at fremstille hatte som papirsløjd er først og fremmest økonomisk. Den viste strandhat er kun en af mange modeller: Nytårshatte, napoleonshatte og narrehatte indgår også i kursusmaterialet. Interesserede husmødre kan i næste sæson deltage i et fortsættelseskursus, der vil sætte dem i stand til at fremstille hele familiens beklædning af papir og pap.
Kursusleder: Eulalia Philterhuus
Start: Førstkommende mandag kl. 17.13 prc. på Husmandsskolen, Vester Usseldrup

Mudderbrydning
MUDDERBRYDNING FOR BEGYNDERE OG LIDT ØVEDE
Mudderbrydning er en sund og populær moderne idrætsform. En erfaren semi-professionel mudderbryder demonstrerer de mest almindelige begyndergreb, hvorefter kursisterne parvis sendes i kamp mod hinanden.
Kursusleder: Euphoria “Miss Messy” Salzwaffel
Start: Førstkommende tirsdag kl. 16.42 prc. ved bolsmand Salzwaffels mødding, Klamhuse Hede. Deltagerne medbringer badedragt eller bikini. Diplomsamarit er til stede.

Kæmpeedderkop
EDDERKOPPEOPDRÆT FOR BEGYNDERE

De seneste års genteknologiske fremskridt har gjort det muligt at fremstille større edderkopper end nogensinde før. Dette kursus giver nyttig viden om de modificerede dyrs foder, underholdning og andre behov under den hurtige vækst. På sigt er der også erhvervsmuligheder i avlen. Man skal disponere over eget passende lokale (se illustration) til formålet.
Kursusleder: Mamma Lucy Mbongo, PhD
Start:
Førstkommende torsdag i civilforsvarsbunkeren, Nørre Usseldrup Bygade 13 B

SE OGSÅ:

HenvKannibalismekursus

Retur til avisens forside

 

Tolne-Bandens Gustenhuseafdeling neutraliseret

Stahl-EisenmannLOGO

Særdeles gode nyheder vedrørende den huserende Tolne-Bande:

Forleden blev en af vore velestimerede medborgere udsat for et komplet uforskammet hjemmerøveri-forsøg, der heldigvis blev fanget af et overvågningskamera. Udåden blev begået af den berygtede, internationalt efterlyste syditalienske kriminelle mastermind Sonny Palermo, som havde til hensigt fra den pågældende privatadresse ulovligt at bemægtige sig en af kun fire eksisterende H.O.P.L.A.-nåle i 24kt. guld.

Bande01

Da der imidlertid ikke var nogen hjemme, og alarmen omgående lød, mislykkedes det ham heldigvis at lokalisere den eftertragtede genstand, men han fandt tilsyneladende i ren frustration derefter anledning til at hugge alle husets stueplanter og standerlamper, samt en ustemt sitar af ældre model ned, for fode. Det samlede anslåede tab af indboværdi beløber sig til ikke under kr. 7,45, som dækkes ved inddragelse af sognets fattigpulje for de næstkom-mende fire år.

Bande02

Den sympatiske hr. bordelkreatur-hypnotisør Harry Ramløse, ejeren af den sjældne nål, lader sig dog ikke skræmme af den voldsomme episode, idet han er af den opfattelse at alting er ét med Kosmos, og at Kosmos ingenting er, uden kartoffelmos, som ingen alligevel gider stjæle, hvorfor kriminalitet burde lovliggøres, hvilket vi dog ikke under nogen omstændigheder vil acceptere på sogneplan, selv om vi selvfølgelig respekterer den ærede mands synspunkter. Vi udtrykker dog vor store beklagelse over tabet af sitaren, der med sine fortryllende toner mangt en nattestund har holdt alle de nærmeste naboer vågne.

Bande03

Men nok er som bekendt nok, og her til morgen stormede Tølperforeningens Krykhusarer tilholdsstedet for Tolne-Bandens kapitel i Gustenhuse, og nedkæmpede på bastant facon alle tilstedeværende, som efter en kort lusseringsafhøring overførtes til Gustenhuse Sindssvage-anstalts lukkede afdeling.

Bande04

Efter strakslobotomisering af de skyldige, blev disse indlemmet i vor nystartede Gustenhuse  Gøglerskoles 1. årgang, hvorefter vi ikke længere forventer at opleve de store problemer med  disse samfundsskadelige individer. Desværre lykkedes det jo ikke at pågribe hr. Palermo, som  nåede at kapre taxachauffør Skrumlesens jumbe, og flygte over stok og sten til Holstebro.

Dusør stor kr. 3,12 udloves, død eller levende. Kolberg Knald er i skrivende stund underrettet.

Med ærbødige hilsner,
-Hartmann Stahl-Eisenmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmDIGT

Retur til avisens forside