Til julefest med Fede-Niels 12:24

FedeNjulxx

12. december 2026

Ved daggry bankede Fede-Niels på en tilfældig dør i et tilfældigt hus, på en tilfældig gade.

Døren blev revet op og et arrigt ansigt kom til syne. Hovedet og hænderne var smurt ind i kul.

”Hvad er der?” udbrød Franko Zwiebelkäse.

”Jeg har brug for hjælp,” prustede Niels.

”Hvem har ikke det? Vi er alle blevet planteædere. Gud hjælpe os!” jamrede den rynkede mand.

”Jeg ved hvad der er sket med kødet. Nogen stjæler det, gemmer det for os og spiser det selv. Det hele er én stor konspiration. Det er Plantebanden.”

Franko greb Fede-Niels i kraven og trak ham ind i huset.

”Bebba. Sæt kaffe over. Vi har gæster!”

”Men vi har ingen strøm…”

”Gør nu hvad jeg siger!”

***

På Fløs Flødeisfabrik blev en særlig flæskesteg forberedt. Kødet fik indsprøjtninger med sprængfarlig væske og sværene blev krydret med flager fra chilipeberen, Den Sorte Lubert.

”Nu er den klar,” sagde Gurkerkongen.

”Snart er Halunkenborg blot et rygende hul i jorden,” grinede Halallandsen.

Kan familien Zwiebelkäse hjælpe Niels mod det store klimakomplot? Vil Bebba nogensinde kunne lave kaffe og vil det lykkedes Plantebanden at levere den sprængfarlige flæskesteg til baronen?

Følg med i næste hæsblæsende afsnit!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image