Tag-arkiv: kadavere

Til julefest med Fede-Niels 14:24

FedeNjulxx

14. december 2026

Klokken var 23.31 da Fede-Niels sneg sig ind på kadaveropskæringsfabrikken for at lede efter spor. Franko Zwiebelkäse stod udenfor og holdt vagt.

Der var stadig den underlige larm henne ved kosteskabet. Niels havde da vist ikke fået undersøgt hvad det var. Han kunne ikke koncentrere sig i den støj, så han besluttede sig for at åbne skabet og gør en ende på larmen.

Med et hurtigt ryk, åbnede han skabsdøren.

Hartmut Gaffelwaber, deres kære gamle driftsleder, lå bagbundet og med tilsølede bukser.

”Hvad fanden?” Fede-Niels fjernede gaffatapen for hans mund.

”Gudskelov du fandt mig. Jeg har ligget herinde siden 30. november. Jeg blev slået ned med en æselpølse. Vi må stoppe skurkene inden julen dør!”

”Ikke på min vagt!” sagde Halallandsen der pludselig stod bag dem med en skarpladt elefantriffel. Han var i selskab med Ringolf van Rakkelpot, der trak sin klovnemaske på og blev optimeret til sit alterego, Onkel Vaffel.

”Hvordan handler det her om klimaet?” sagde Fede-Niels. ”Det behøver sgu da ikke at gå ud over vores flæskesteg.”

”Klimaet?” grinede Rachwald. ”Det har aldrig drejet sig om klimaet. Det drejer sig kun om at irritere befolkningen. Vegansk kost, strømsvigt, højere gebyrer. Det er Operation Knækket Folkesjæl.”

”Jeg vil have flæskesteg. Alle skal have flæskesteg!” snerrede Fede-Niels.

”Du fabler om flæskesteg hele tiden, Niels. Ved du hvad? Når du er så glad for flæskesteg, så kan du selv få lov at blive til én!”

De to skurke pacificerede Fede-Niels og Hartmut Gaffelwaber og satte dem på kødbåndet, bagbundne og hjælpeløse.

Rullebåndet startede. Niels og Hartmut gled af sted.

”Jeg vil lade jer være alene. Jeg har en pakke der skal leveres!” sagde Rachwald. Han pegede på Onkel Vaffel. ”Skær dem i gode stykker. Og husk at det er dig der har ansvaret for fabrikken de kommende dage. Jeg har en masse papirarbejde der skal laves… husk nu at slukke for plantefarsmaskinen inden du går. Den må ikke køre uden opsyn. ”

”Javel, hr. bagmand.”

Niels og Hartmut gled hen ad rullebåndet mod Onkel Vaffel der ventede med sin sabel. Niels’s tarm gav efter for presset og tilsølede rullebåndet med varm flydende afføring. Han sad virkelig i suppedasen.

Er alt håb ude? Vil Halunkenborg styrte i grus og vil Fede-Niels og hr. Gaffelwaber blive skåret i stumper og stykker?

Få svar i næste afsnit!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Til julefest med Fede-Niels 15:24

FedeNjulxx

15. december 2026

Onkel Vaffel hævede sablen og gjorde klar til at udskære Niels og Hartmut.

”Du slipper ikke godt fra det her!” råbte Hartmut med fråde i mundvigen.

Onkel Vaffel hev klovnemasken af. Ringolf van Rakkelpots ansigt var fyldt med sadistisk glæde. Han stirrede på dem med en nederdrægtig rakkelpotsk grimasse. Intens musik strømmede ned fra oven. Han svingede sablen og masken i takt:

Ringolf: Jeg er Onkel Vaffel, Vaffel,
nu skal der sgu kød på gaffel’
jeg vil ikke ha’ tør falaffel,
men Fede-Niels på mit juletaffel!

Djævlekor: Sving med sablen onde mand,
vis dem hvad din klinge kan!

Han steppede intenst mens Niels og Hartmut langsomt nærmede sig sablens rækkevidde.

Ringolf: Alle frygter Onkel Vaffel …

”Ja, tak, så er det godt!” afbrød en stemme. En indtørret plantebøf susede gennem luften og ramte slynglen i ansigtet.

”Ad!” hylede Ringolf van Rakkelpot. Han snublede og faldt ned i kødhakkeren bag ham, der nådesløst transformerede ham til kattemad. En grov kødblanding med rester af klovnemaske og sabel blev hældt på festlige dåser.

”Hr. Zwiebelkäse!” udbrød Fede-Niels glad mens rebene blev løsnet. ”Du har reddet os!”

***

Uden for fabrikken pegede Hartmut på Franko.

”Niels og mig tager ud til Flødeisfabrikken og gør klar til bagholdsangrebet. Du finder Louis B. Knockel og fortæller ham alt. Han kan skaffe en hær af ranke personligheder,” sagde Hartmut. ”Mød os ude ved Fløs Flødeisfabrik om en time!”

Franko gjorde honnør med sin kulindsmurte hånd og løb gennem sneen.

Niels og Hartmut sprang ind i en taxa.

”Fløs Flødeisfabrik!”

”Jeg ikke tale dansk,” sagde chaufføren.

Efter primitivt tegnsprog lykkedes det at kommunikere med chaufføren og taxaen trillede langsomt gennem sneen.

I det tomme fabrikslokale på kadaverudskæringsfabrikken stod Plantefarsmaskinen og kørte på højtryk. Mere plastik, græs og kemikalier blev hældt ned i mundingen.

Onkel Vaffel nåede af gode grunden aldrig alt slukke for maskinen, så nu dampede den lystigt uden opsyn og blev langsomt omdannet til en tikkende bombe.

***

Kl. 06.00 om morgenen den 15 december åbnede butleren på Halunkenborg hoveddøren. Han fik øje på en lille gavekurv på dørtrinnet og læste det vedlagte kort:

Kære hr. baron

Jeg er desværre forhindret i at deltage i julefesten, men jeg har til gengæld skaffet en luxusflæskesteg. Gør mig den ære at servere den for dine gæster. Sprødsteg den ved 500 grader i tre minutter, så smager den bedst. Håber I får et brag af en fest.

De varmeste julehilsner fra
Niels

Kan Franko nå at samle en hær? Kan taxachaufføren finde vej? Hvad sker der mon med den overophedede plantefarsmaskine, og vil baronen blive sprængt i luften?

Følg med i næste adrenalinpumpende afsnit!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 7: Det Herrens år 1349

Fra vinduet i vores rønne kunne vi se handelsskibet gå på grund. Det skete omkring midddag for vi sad og spiste kålsuppe med hele familien. Ved bordet sad fader, moder, oldemoder, onkel Hasse, og mine 13 mindre søskende.

“Det er vores lykkedag i dag,” sagde Oldemoder mens hun slubrede den dampende varme suppe. “Det er ikke hver dag man får lov til at tømme et skibsvrag for værdigenstande.”

Fader rejste sig fra sin stol, gik hen i hjørnet af køkkenet og tømte blæren op ad væggen.
“Så sandt, oldemor,” sagde han og satte sig ned igen. “Måske er der guld eller tørret kød. Vi må undersøge sagerne. Men først: suppe.”

●●●

Fader, onkel Hasse og jeg gik forventningsfulde ud for at tømme skibsvraget for værdi.
Fader inhalerede den friske havluft med stor velbehag.

“I disse tider er det dejligt at bo i Danmark,” sagde han sådan ud af det blå.

“Hvad mener du med det?” svarede jeg og stak en finger i det ene næsebor. Jeg trak en lang grøn kage ud som jeg puttede i munden. Den var dejligt salt.

Onkel Hasse slog ud med armene og sagde:

“Fordi vi har vores på det tørre. Her kan vi ånde frit, røre ved hinanden og spytte på hinanden uden at der sker en skid. Se selv.” Min onkel sendte en slimklat i mit ansigtet. Så grinede vi lidt af det.

“Hvordan kan det egentligt være?” spurgte jeg.

Min fader stak den ene hånd i bukserne for at rette på sine testikler. Så sagde han:

“Sygdom hærger i landene omkring os. Folk falder om som døde fluer i øjeblikket. Norge er lige blevet ramt. Ha! Ha! De abekatte.”

“Så dør vi sikkert også,” sagde jeg bedrøvet.

Min fader lagde en beroligende hånd på min skulder:

“Næh, du. Os sker der intet. Gud holder med Danmark.”

“Er det sandt?” Jeg kløede mig i røven.

“Selvfølgelig,” grinede onkel Hasse og samlede en lille sten op fra jorden. Han puttede den i munden og suttede på den en stund, før han spyttede den ud igen.

“Så du det? Jeg er stadig rask. Vi kan gøre hvad der passer os.”

“Så jeg kan putte sand i munden, hvis jeg vil?” sagde jeg ivrigt. Det havde jeg altid ønsket mig at prøve.

Han nikkede:

“Ja og du kan rulle dig i køkkenmøddingen og slikke gamle rottekadavere op ad ryggen.”

Sikke muligheder. Her kunne vi gå og te os som vi ville uden at blive syge. Vi kunne være rigtige mænd.

Da vi nåede frem til handelsskibet hjalp vi hinanden op.

“Det var dog ufatteligt mange ådsler, der ligger der,” konstaterede min fader, da vi stod på dækket. Tilsyneladende var skibet kollideret med kysten, og hele besætningen var faldet døde om. Der var fyldt med delvist forrådnede menneskekroppe med bylder. Der lå også kreperede rotter i hobetal.

Pesten2

“Se hvad jeg kan!” Min fader smed sig i en bunk af kadavere. Onkel Hasse samlede et par rotter sammen og jonglerede med dem. Der gik hul på den ene. Puds og materie plaskede ud over ham. Han fik lidt i munden, men det grinede han bare af.

“Kan du se, knægt? Ingen smittefare. For det er danske lig.” Min fader stak ansigtet helt ned i ådslerne, bare for at demonstrere pointet yderligere. Det var en smuk tanke, men …

“Fader …” sagde jeg. Noget var gået op for mig. Mest på grund af skibets navn.

“Ja, min dreng?”

“Jeg tror skibet er norsk …”

“Det har du ikke forstand på,” svarede onkel Hasse.

●●●

Det er nu alt sammen et par dage siden, og hverken far, onkel Hasse eller os andre er helt på toppen. Tør hoste og bylder over hele kroppen, du ved.

Men fader siger vi bare skal fylde kroppen med brændevin. Frisk luft hjælper også, siger han. Vi har aftalt en familieudflugt ind til byen senere i dag.

(Copyright 2015 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes.)

Forrige kalenderblad    <<<         >>>    Næste kalenderblad

Retur til forsiden