Kategoriarkiv: Arbejdsmarked

Storslået donation redder dildobranchen

Flere måneders svigtende leverancer af råmateriale har truet stabilitet og fremgang i den nordvestjyske dildoproduktion, men disse problemer er nu fortid, takket være en donation fra Den Knockelske Familiefond.

dildostamme

Klamhuse Savværk har fået til opgave at skære to gigantiske weymouts-fyrretræer ud i bjælker, som dildobranchens mange hjemmearbejdende værksteder kan videreforarbejde.

Et stykke af den første stamme ses herover klargjort til transport i Vester Usseldrup folkeplantage. Syngende husmødre vil følge stammen frem til savværkets port.

Dildoinspektrice Augusta Hamborg-Henriksen hilser den storsindede donation velkommen og har personligt efterprøvet træets bonitet. – Det er slagfast, velduftende og næsten splintfrit, udtaler hun. – Vi vil se færdigtilvirkede dildi af samme kvalitet som i min ungdom i mellemkrigstiden. Hvad dette betyder for hele befolkningens sundhed og selvrespekt kan næppe overvurderes.

SE OGSÅ:

HenvMEKANISKELEFANT

Fejlfri elektrisk henrettelse straks efter aftensmaden

For første gang nogensinde har en fejlfri elektrisk henrettelse fundet sted på Usseldrup-egnen. Det skete i aftes ved 20.15-tiden efter et måltid roemos og brun festpølse hos familien Mandrik, Klamhuse Overdrev.

elektrokution

Den henrettede oplyses at være brugsforeningskommis Folmer Mandrik, en buttet, halvskaldet herre i 35-års alderen, beslægtet med enkefru Mandrik og hendes opfindersøn Nathan, som havde monteret henrettelsesudstyret i en lysekrone.

Dødsdommen og den hurtige eksekvering blev fremprovokeret af flere timers opsætsighed og dårlige bordmanerer fra kommisens side.

KNOCKELSK KOMMENTAR:

– Jeg anerkender fuldt ud, at man afliver besværlige middagsgæster, sagde egnens førstemand, Louis B. Knockel, i en kommentar senere på aftenen. – Jeg kan forstå, at det gik hurtigt og humant til, og at det brankede legeme allerede gør nytte som hundefoder. Ved disse private foranstaltede familiehenrettelser ser man jo ellers ofte, at de aflivede er demolerede indtil det uanvendelige.

– Men flovt er det, tilføjede Louis B. Knockel, – at en selvlært ung opfinder kommer før Klamhuse Urinkraftværk, aom i årevis forgæves har forsøgt at gennemføre en problemfri elektrokution. Unge Mandrik må skubbes frem i forreste række, når det gælder den teknologiske udvikling her på egnen.

SIDSTE NYT:
Henrettelsen var planlagt

Klamhuse Urinkraftværk oplyser nu til morgen, at henrettelsen ikke er sket med værkets  jævnstrøm, idet leverancen til Klamhuse sogn var afbrudt i går mellem kl. 19 og 21 på grund af urenheder i brændstoffet. – Vi får stadig mere råvare ind fra geriatrikere og andre nyresvage, så det kniber at holde spændingen på et niveau, der kan slå nogen som helst ihjel, siger driftsleder Jasmus Kraase.

Fra sit hjem på Klamhuse Overdrev bekræfter Natan Mandrik, at udstyret i spisestuen var ophængt på forhånd, og at strømforsyningen skete fra en generator, drevet af fire piskede geder på loftet.

– Vi tilbød Folmer at få rettet krøllerne ud af nakkehåret med det, han troede var et antal elektriske glattejern. Samtidig skulle han nyde et fodbad. Det hele var overstået på få sekunder. Jeg gentager gerne elektrokuteringen med frivillige forsøgspersoner eller dødsdømte fra andre familier. Vi er her for at hjælpe hinanden, siger den smilende unge opfinder.

SE OGSÅ:

HenvEvighedmask

Levende musik på Blodhavn havnemole

Ingeniørstuderende fra Klamhuse Landteknikum har atter været innovative. I samarbejde med den via Swaziland indvandrede tallerkenneger, hr. Lallah bin 78, vil de studerende sommeren igennem sørge for underholdnings- og dansemusik på havnemolen i Blodhavn. Spilletiderne bliver kl. 07.13 til 09.11 samt 20.14 til 21.06 prc. Resten af døgnet skal hr. bin 78 passe sin betroede gerning som chef for opvask og affaldsbortskaffelse på Blodhøj Folkepensionat.

Blodhavnmusik

Projektet, der forventes at tiltrække tusinder af turister sæsonen igennem, er overvåget og approberet af egnens teknologiske førstemand, hr. Eberhard Stürwolt. Den Knockelske Familiefond har støttet udviklingsarbejdet med kr. 2,67 samt et større antal stimulerende arbejdslussinger.

SE OGSÅ:

HenvPOPSANGERSTRAF

Blodpølsevogn ved Klamhuse Station

bilderberg
Dampende forsyninger af døgnfriske Bilderberg-pølser bæres om bord.

Klamhuse Station kan efter en månedlang ufrivillig pause nu atter tilbyde varme, nærende og velsmagende måltider til de rejsende.

Stationens eksploderede suppekøkken vil ikke blive genåbnet, men i stedet har hjemmeslagter Haburi Pärker, Klamhuse Vestermark, fået tilladelse til at opstille en døgnåben blodpølsevogn.

– Blodpølseindustriens råvarekrise er overvundet, og lokalbefolkningen kan atter se frem til et ugentligt konsum på ca. 18 kg forarbejdet pølse pr. person, oplyser slagter Pärker. – Fra vognen vil vi sælge dampende varme pølser til kr. 0,55 pr. løbende meter, savsmuldsbrød til kr. 0,12, og til de tandsvage tilbyder vi pølsemos til kr. 0,61 pr. halvkilo med samtidig udlejning af rustfri gaffel for kr. 0,03 pr. påbegyndt minut.

Lalle Birk Lallesen uddeler lallerale kropsprygl

NETOP MODTAGET HISTORISK BILLED-
DOKUMENTATION FRA HR. VON LAUENBORG:
Birk02

KNOCKELSK EXPRESBESVARELSE:
Meget ærede hr. von Lauenborg. Min varme tak for dette interessante historiske dokumentationsfoto. Efter samråd med flere politisk sagkyndige tør jeg hævde, at det er den senere så kendte og nu til dags statsforsørgede storpamper, hr. Lalle Birk Lallesen, vi ser længst til venstre på billedet.
Hr. Birk Lallesens rituelle afstraffelse af andre ungdomspolitikere fandt sted for nogle år siden under et af Lalleralt Ungdomsforbunds sommerstævner.
Flere interessante billeder af og nyheder om hr. Birk Lallesen er på vej. Det forlyder, at Nordvestjysk Homofilt Landarbejderforbund netop har tildelt ham årets frisørpris. En lokalbegivenhed af dette format må avisen naturligvis dække udførligt.
Altså: På snarligt, fornøjeligt gensyn!

Urindrevet luxusautomobil i koprofil tjeneste

Urinbil

Hermed en lyn-depeche, frembragt i det nyeste vehikel med fremdrift ved dampe fra denatureret urinsyre – til folkepressen i nordvest, med et ubetinget krav om, at koprofili-foreningen fremover bliver en fast del af det redaktionelle indhold. Opfyldes kravet ikke, vil det medføre den største utilfredshed hos foreningen med mulige utilsigtede følger for såvel redaktør som trykkeri.

KNOCKELSK BESVARELSE:

Meget ærede herre, min hjertelige tak for billedet fra den solbeskinnede landevej. Trusler er ikke nødvendige, vi modtager og viderebringer særdeles gerne nyheder fra Dem og koprofili-foreningen.

Teknisk avisledelse på højeste niveau

Den nordvestjyske folkepresses genopretning skrider frem i et tempo, som må give vore lumpne modstandere søvnløse nætter.

Korrespondenterne B. Nidding Halunk og S. von Münchhaus er i fuld aktivitet, og netop nu føjes en digter med ædel norrøn baggrund til medarbejderskaren. Nyhederne strømmer ind, og det samme gør avisens læsere, såvel nye som de trofaste gamle, der har vansmægtet under den lange mørketid.

Intet af alt dette ville dog være muligt, hvis ikke avisens teknik var blevet genopbygget, og dette mægtige arbejde har vi et informationsteknologisk geni at takke for, nemlig hr. Eberhard Stürwolt, som her præsenteres i fuld figur for læserne:

Stuerwolt

Navnet Stürwolt har gennem mere end et århundrede været knyttet til tekniske fremskridt i Nordvestjylland. Karetmager Antonius Stürwolt konstruerede ca. 1910 det første tarmgasdrevne automobil på egnen, og hans datter Aurora grundlagde Blodhavn Brunkage- og Buddingindustri, som stadig er en af egnens blomstrende eksportvirksomheder.

Avisteknik

Hårdt arbejde og undtagelsesløs nudisme døgnet rundt kendetegner sammen med rundhåndet opskænkning af hjemmefremstillede alkoholiske drikke det stürwoltske storfamilieliv. Vi har meget at være Eberhard & Co. taknemlige for, og vi vil lære dem nærmere at kende i ugerne og månederne, der kommer.

SE OGSÅ: Jalbert Bänno ny eksekverende medredaktør

 

Heldagsskolen: Et kvindfolkepåfund af de værre

Muenchhaus LOGO
Man seer, at emsige saakaldte Politikere i det ellers saa beundrede Storsogn, forsøger  nu, hvor et Valg stunder til, at kjøbe sig til Smaa- og Almuefolks Stemmer, ved at foregøgle disse, at et nyt Oldingehjem skulle kunne opføres for Sognets Penge. Den beskrevne uhørte Luksus kan jo kun lokke saadanne, som aldrig selv har betalt til det fælles Bedste, men som blot har været Nydere. Hvorfra skulle dog Midlerne til en saadan Overflod, oven i Kjøbet med døgnkjørende Orgelmusik, komme ?

Stemmefiskeri er jo nu, ikke blot et Problem i Storsognet, det hidtil beundrede og højt agtede Sæde for Disciplin, Sæd og Skik etc.

I mit jydske Exil hvor man foreløbigt kan være uset af diverse fiscale og andre Myndigheder (alle udnævnte og indsatte uden min Billigelse) har den tilstundende Valghandling, hvor ubemidlede, ikke jordejende og saagar Folk paa Sognets Forsørgelse gives Ret til at stemme, allerede sat sit Præg. Ikke mindst appelleres der til Kvinderne (som jo aldrig skulle have haft Stemmeret, deres notorisk lave uddannels- og lærdomsstade taget i Betragtning).

I Malt, Brørup, Bække, Læborg og andre Sogne agiteres energisk for Indførelsen af ”Heldagsskolen”  De letbevægelige Kvinder finder dette Begreb tiltrækkende. Uden Smaafolk om Benene seer de bedste af dem sig selv i stand til, uden Forstyrrelse, at kunne arbejde endnu mere intenst for Hjemmets Forsyning, Pryd og renligholdelse.

Heldagsskole

De øvrige, som desværre nok er de fleste, seer snarere sig selv liggende paa chaiselongen, betragtende kulørte Afbildninger af en Tilværelse som kun opnaaes gjennen haardt Arbejde, Fødsel eller rigelig Arv.

De arme Børn ville om dette ryggesløse og uansvarlige Forslag vandt Tilslutning, Dagen lang være henvist til Varetægt af misliebige Seminarister, nødtørftigt oplærte i de nærliggende, fordærvede Kjøbstæder. Og Dette maa med alle Kræfter bekjæmpes!

Hvor hører vi Husbonds og Mandens Stemme? Hvad vil ske belangende Vogtning af Faar, Kalve og Grise? Ja selv Malkning vil lide slemt under Fraværet af de smaa flittige Hænder.

Her maa alle behjertede Mænd staa sammen og forhindre at Børnene, i hvert Fald Drengene, overlades til disse misliebige Seminaristers velbefindende. Disses subversive, modernistiske og til Tider anarkistiske Synspunkter er jo velbekjendte.

Deres tøjlesløse Adfærd skal ikke paaføres vore Børn og Unge. De fem timers Undervisning (om ugen) de allerede plages med, maa være alt nok.

Lad Forældrene opdrage deres Afkom til brave Jordejere og saadannes Hustruer, andre deres Børn til arbejdsomt Tyende og hold os for Himlens Skyld fri for det fordærvede, kjøbstadsinspirerede Degnevælde som tegner sig i Taagen.

Et ikke ubetydeligt Aspekt er ogsaa Lærerstandens Vilkaar. Hvorledes skal Pogeskolens Degn, hvis han den gandske Dag er optaget med Stok og Ferle, dog skaffe sig det nødvendige, supplerende Underhold, som hans beskjedne Huusdyrhold hidtil har bibragt ham?

Nærliggende var det naturligvis, at sætte et par Elever i sving, men Pogenes fravær fra den hjemlige Huusholdning og muelige Betjening af Degnens tilsvarende (omend beskjednere) ville gandske sikkert afføde Misstemning om ikke ligefrem Vrede i Hjemmene.

Da der, i vore sparsommelige Landsogne jo ikke kan være Tale om at ansætte mere Skolepersonel, maa al Tale og Vrøvl om “Heldagsskolen”, af tidligere anførte Aarsager samt ovenfor anførte, øjeblikkeligt og uigjenkaldeligt forstumme.

Her maa Skræp, vor trofaste Hasselkjæp,om nødvendigt synge, og ingen blødagtighed taales. Om fornødent, maa selveste Herr Redactøren tilkaldes (mod passende oeconomisk Compesation) for, paa rette Maade, at tirettevise og instruere den herboende Almue om pligter overfor Husstand, bedre Mænd og om Ansvaret for uvidende Kvinder.

Idet man udtrykker sin bedste Respect og Agtelse, medsender man sine bedste Ønsker for Familie, mangfoldige Paarørende, Huusdyr, Personel (saavel paa Loft som i Kjælder) Og ikke mindst til Dem, ærede og beundrede Herr Redacteur, fra

Severin von Münchhaus

DEN KNOCKELSKE BESVARELSE:

Meget ærede hr. von Münchhaus

Sjældent eller aldrig har vi været mere enige. Raske og energiske børn, i særdeleshed drengebørn, kan udføre mængder af nyttigt arbejde i den tid, der nu ser til ud til at skulle stjæles fra dem.

I mine barndomsår (fra cirka det femte til det 13.) fungerede jeg som roearbejder, cykelbud, fækalieindsamler på strand og hede, og i løbet af et år sad jeg vel ikke i skolestuen i mere end 16-18 dage. Det var til gengæld lange dage under ihærdig læsning, fællessang og hasselkæppeprygl. Jeg kan fremdeles ordret gengive store dele af Meyers Vareleksikon, 1926-udgaven, som var vor mest anvendte (muligvis overhovedet den eneste) trykte lærebog.

Med meget arbejde og begrænset, men koncentreret læsning blev grunden lagt til mit lange livs uafbrudte fremgang og velstand.

Jeg ønsker Dem al mulig held og lykke med nedkæmpelsen af enhedsskolens kvindelige inspiratorer samt de kvindagtige seminarister af hankøn, der som druknende får driver med strømmen i retning af en dyb, fælles afgrund.

Deres hengivne

louissign

 

SE OGSÅ:

HenvCANDSLUBBERT

Baltisk bordelhund ryster branchen

De nordvestjyske husdyrbordeller er sat under alvorligt pres, efter at den ni-årige baltiske bulldog Nero Hannibal-Knuppert har åbnet et samlebåndsbordel i den tidligere fiskehermetikfabrik på Blodhavn Midtermole.

cykelhund
Nero Hannibal-Knuppert har kastet friske tropper ind
i den nordvestjyske bordelkrig.

Her betjenes et stående publikum under sin stadige fremrykning af et antal fra Baltikum importerede pudler, som har hver sit speciale. Fælles for dem er, at de arbejder non-stop ved båndet og dermed tilfører branchen en hidtil ukendt effektivitet.

Også folkebordellet på Blodhøj og det kooperative landarbejderbordel i Vester Usseldrup mærker konkurrencen fra den baltiske bulldog, der selv er startet ved samlebåndet, men nu kører omkring på en elegant letvægtscykel og hverver kunder overalt i sognene.

– Vi må forlange, at de gældende overenskomster respekteres, og at hele den nordvestjyske seksualbranche arbejder på lige vilkår, udtaler husdyrjæger Plea Pheber, der siden 1959 har organiseret sig selv og sine kolleger i fagforbundet 3X.

bordelhund3
En multifunktionel baltisk bordelpuddel som denne
arbejder op til 18 timer i døgnet og forlanger kun
et par kødben og en skål vand for sin indsats.

bordelhund2
Til det særligt krævende publikum er der
betjening af den højt kultiverede selskabs-
puddel Lola Petersborg XIV, timesats 75 øre.
Bemærk: Puddelen skal rengøres og friseres
omhyggeligt efter brug.

 

Forslag om oldingehjem med rindende vand og rustfri defækationsanlæg

Oldingehjem

 

Af Crass Børsting

Den politiske spænding forud for valget til det sammenlagte Klamhuse-Usseldrup-Blodhavn Storsogneråd giver sig nu ekstreme udslag.

Socialistisk Konfiskationsliste fremlagde i går et valgprogram, hvis hovedpunkt er opførelsen af et oldingehjem, rådhus og partikontor i 31 etager med tilhørende døgnåbent orgel, som vil kunne høres over hele Nordvestjylland.

– Efter en studierejse til Malmø og læsning af nogle brochurer om forholdene i Nordkorea er vi nået til det resultat, at egnen har behov for et vartegn, der kan løse sociale og administrative opgaver, sagde socialisternes formand, fhv. talgsmelter Mobuto Lemberg, da han præsenterede programmet og en model af det påtænkte storbyggeri.

Forneden i bygningen placeres en døgnarbejdende, skattefinansieret lussingmaskine, et suppekøkken og en vindtunnel til afprøvning af arbejdssøgende.

På de næste ca. 17 etager skal oldinge indkvarteres i uhørt luksus med rindende vand, gummierede sovestativer i kardansk ophæng og et rustfrit skidestativ pr. person. Foroven i tårnet vil hr. Lemberg og hans organisation indrette sig.

Skarpe afvisninger

Kandidater fra de andre valglister er chokerede over denne nærmest patologiske overbudspolitik.

– Vi har netop indviet et nyt og funktionelt rådhus, en fornemt gennemventileret bygning med egen latringrube, siger en talsmand for brødrene Flatula, som er sognevalgets store favoritter. – Vort oldingehjem er i fortrinlig stand og har god plads, efter at så mange af vore ældre medborgere ganske frivilligt har indtaget højeksplosiv naturmedicin. Hr. Lembergs forslag er typisk socialistisk frådseri, som hverken kan eller skal gennemføres.

Også Lesbisk Folkeparti stiller sig skeptisk til forslaget. – Vi har en social profil, men på et bæredygtigt og ansvarligt grundlag, udtalte partiets leder, diplombanjospillerske Veronika Brun-Bennie sent i aftes fra sit logi over bolsmand Ferkels svinestald i Vester Klamhuse.