Kategoriarkiv: Ranke personligheder

Guldkalenderen blad 5: MIDNATSFORESTILLING

Guldkalender BANNER

Regnen silede ned, da hr. og fru Bromholt ankom til Algade og stod ved biografteatrets nedslidte facade. De havde valgt at se en udenlandsk film ved midnatsforestillingen.

“To billetter til Middag hos Morfar,” sagde hr. Bromholt til den ældre herre i billetlugen.

Gamlingen så på ægteparret med frygt i øjnene.

“Er De klar over, at den er bulgarsk? En dogmefilm oven i købet?”

“Selvfølgelig,” brummede hr. Bromholt overlegent. “Min hustru og jeg er særdeles begejstrede for det finkulturelle og ynder at se film fra hele verden.”

“Meget vel,” svarede oldingen. “Det bliver på eget ansvar…”

Biografroman

Gæsten fandt sin tegnebog frem.

“Næ nej,” udbrød billetsælgeren. “Jeg kan ikke tillade mig at kræve penge for dette makværk.”

Hr. Bromholt fnøs og tog imod billetterne. Ægteparret marcherede indenfor arm i arm med næserne i sky. Salen var tom.

“Vi er åbenbart de eneste kulturelle individer i byen,” påpegede hr. Bromholt.

“Heldigt for os.” Konen pegede frem. “Så kan vi sidde på sofarækken.”

De satte sig til rette.

“Hvor vover han at kritisere et filmværk, han tydeligvis ikke har forstand på,” snerrede manden.

“Rolig, Thormod. Vi kan jo ikke forvente, at alle har en fornem universitetsgrad inden for samfund og kultur og besidder evnen til at analysere en film.”

“Men det har vi, Gerda,” smiskede han og kærtegnede hendes kind.

Salen blev mørk. Filmen gik i gang med et irriterende stykke balkanmusik. Ved et middagsbord sad tretten personer sad og spiste rå koteletter, spillede blokfløjte og spyttede og savlede. To harer parrede sig midt på bordet.

“Åh, gud. Hvad er det dog vi er gået ind til!” skreg fru Bromholt.

Den ældste ved bordet var rød i hovedet og havde en sort moustache. Han kiggede sjofelt mod den fjerde mur og pegede hånligt mod ægteparret i salen.

Middagsselskabet og harerne kravlede ud af lærredet og stod nu foran hr. og fru Bromholt. De trommede på deres bare maver og talte på et sprog, der lød som en motor, der var ved at sætte ud.

Den jammerlige film var blevet til virkelighed.

“Han advarede os, men vi ville ikke høre,” skreg hr. Bromholt. Han sprang hen mod en dør, der foroven var mærket med et grønt UD-skilt. Han ruskede i dørgrebet, men det var som boltet fast.

Den gamle mand fra filmen hev fru Bromholt op fra sædet og inddrog hende i en pinlig bulgarsk vals. Det lignede en sindssygt underlødig folkefest.

“FÅ DET TIL AT STOPPE!”

Støvler blev kastet.

“DETTE ER ET MARERIDT!”

Trebenede geder hoppede ud i salen til dem og besørgede på gulvet.

“VI ER HAVNET I SKÆRSILDEN!”

Men ægteparret kunne intet stille op, for der var stadig syv timer tilbage af den bulgarske kunstfilm.

Max Sandemo:
MIDNATSFORESTILLING
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 7: SØN AF LULLA OG BOB

Guldkalender BANNER

Det var en stille søndag. Lulla og Bob havde endelig fået fri fra de mange hemmelige missioner med skyderier og slagsmål. Denne dag skulle de slappe af med en søndagsfrokost i anledningen af, at deres søn Folmer kom på besøg.

Knægten havde de sidste otte dage været på agentskole i Holstebro. Forældrene glædede sig derfor til at se hvilke tricks og færdigheder sønnike havde lært på sit ophold.

Da det bankede på døren, hvinede Lulla af fryd.

“Det er ham, Bob. Folmer er her.”

“Hvis du retter an, Lulla, så åbner jeg døren.” Bob spankulerede stolt og rank ud i entreen og åbnede hoveddøren.

SønafLulla

På verandaen stod en fedtet, hostende skikkelse med læsioner over alle synlige overflader.

“Så er jeg hjemme,” savlede den vammelt. “Folmer er hjemme. Giv ham et knus!”

Skabningen slog ud med armene og haltede skrutrygget frem mod Bob.

I ren refleks hev den mangeårige agent sin revolver frem og sigtede direkte på gæstens pandebrask.

“Ikke et skridt nærmere, knægt.”

Figuren stod stille og betragtede faderen med et mælkehvidt blik:

“Er mor derinde?” sagde den hæst. “Jeg skal hilse på mor.”

“Ikke på min vagt,” tordnede Bob. “Du er jo ramt af spedalskhed. Sådan noget svineri vil vi ikke have ind i huset. Jeg tolererer ikke livsfarlige dårligdomme på min matrikel.”

“Jamen, jeg har taget mine venner med, Brian og Benny. Vi har sådan glædet os til middagen og på at komme helt tæt på jer begge to.”

“Du kommer ikke herind, om du så var i selskab med kongen eller paven!” Bob bakkede ind i huset, stadig med løbet pegende på sønnens fæle fjæs.

“Jeg vil gerne ind nu…” Folmer krabbede sig frem med armen udstrakt.

“Forsvind!” Bob smækkede døren, hvilket resulterede i, at Folmers hånd brækkede af og landede på verandaen som en moden frugt.

Den unge spedalske mand drejede om på stedet og humpede sine venner i møde.

“Hvad skete der?” brummede Brian forundret.

Folmer trak på skuldrene med en sprød lyd:

“Den gamle har slået hånden af mig…”

Benny og Brian kiggede på Folmers ansigt og derefter på armstumpen. I en kort stund derefter stirrede de fjoget på hinanden. Så brast de alle tre ud i en krampagtigt savlende latter.

Palle Padborg:
SØN AF LULLA OG BOB
2. udgave, 1. oplag
Approberet og med fast hånd færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 3: RØDHÅREDE PIGER ER VERDENS BEDSTE SUPPEKØD

Guldkalender BANNER

Mangemilliardæren Nelson von Bergenwald var ude på en frisk cykeltur i den sydlige del af kannibaldistriktet, da han fik øje på hende. Den rødhårede skønhed.

Hun var bundet til en træpæl og ventede på at blive smidt i suppegryden.

En flok tandsmilende negere dansede rundt om gryden, mens de sang:

Rødhårede piger er verdens bedste suppekød – nydes med en kande øl og en gnalling hvedebrød …”

Negerromanforside

Stands!” udbrød Nelson von Bergenwald og viftede afsindigt med arme og ben. Han måtte stoppe dem. Hun var den smukkeste kvinde, han havde set, og skulle derfor ikke havne i en afrikaners suppe. Nej, hun skulle være hans hustru. De skulle leve sammen til deres dages ende.

Jeg køber den rødhårede,” råbte Nelson og rettede på sin tropehat.

Hun er ikke til salg!” svarede den sorte kannibalkonge straks.

Måske denne vil få dig til at overveje?” Mangemilliardæren fiskede et uvurderligt halssmykke frem fra inderlommen.

Kannibalen tog imod smykket og studerede det gnæggende.

Du har overtalt mig. Snup hende bare.”

Nelson og befriede kvinden fra pælen.

Min snut,” klukkede han. “Du skal blive min kone. Vi to skal leve af kærlighed og kildevand … og mine milliarder naturligvis.”

Åh, hvor er det dog dejligt,” kvidrede skønheden.

Vi skal leve i mit fyrstelige palæ med over 25 soveværelser og den frodigste have på flere tønder land. Er det ikke pragtfuldt, min kære?”

Jo,” hvinede hun. “Det vil glæde mig. Det vil så sandelig også glæde både Olfert, Dosmine, Magda, Rambert og Bob. De vil elske det nye hus.”

Hvad snakker du om, kvinde?” Nelson kunne ikke lide den retning samtalen var på vej mod.

Mine børn, selvfølgelig.”

Rigmanden kneb øjnene sammen.

Min gamle mor og min onkel Henry vil også synes om det nye hjem. Jeg regner da med, at de flytter med. Det bliver da ikke noget problem, gør det vel? Du sagde selv, at der var over 25 soveværelser, ikke sandt? Rigeligt med plads til hele familien. Det bliver hyggeligt!”

Nelson vendte sig om mod den sorte mand:

Jeg må skuffe dig, gamle dreng. Handelen annulleres med øjeblikkelig virkning. Behold hende!”

Nelson hev halskæden ud af kannibalens sorte hænder og flygtede på sin cykel.

Om jeg begriber det. Skulle jeg forsørge hele hendes familie? Fandeme nej. Har hun ingen ære i livet?”

Blexen

Mine varmeste anbefalinger medgives. Dette er afrikansk realisme på højeste niveau.”
Karen v. Blexen, fhv. safarikøkkenbestyrer

Peruna Padborg:
RØDHÅREDE PIGER ER VERDENS BEDSTE SUPPEKØD
2. udgave, 1. oplag
Originaltitel: Wasichana nywele nyekundu ni bora supu nyama
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

 

Forrige kalenderblad  <<             Til avisens forside            >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 2: KAMPEN OM DEN BRUNE FAMILIEFORMUE

Guldkalender BANNER

– Vi sælger hele lortet for en krone. Jamal får 33 øre og måske et par knastørre restfækalier, hvis han selv gider samle dem op fra bunden af siloen. Ha ha!

Brødrene Harding og Hassan Pluffert sad ved bordet og diskuterede arven efter deres fader, Jolbert Svengali Pluffert, der som 101-årig var afgået ved en alt for tidlig død efter næsten ni succesrige årtier i fækaliebranchen.

Luporoman01

Fader Jolbert havde skabt den omfattende familievirksomhed, der i dag var kendt som Pluffert Brownware International, takket være en aldrig svigtende sans for økonomi og effektivitet. Verden over blev han beundret som manden, der først introducerede eksplosive tørvalsede humanfækalier på spøg-og-skæmt-markedet.

– Vi gør det, sagde Hassan. – Alle værdierne er kørt ud af firmaet, og lille broder Jamal, der ikke er god til andet end at spille mandolin og lommebillard, må leve videre på de 33 øre, der bliver til ham.

Hassan smilede selvtilfreds og ville rejse sig, men han tumlede forover og ramte gulvet. En løkke var viklet om hans fod. Storebroder Harding spærrede skrækslagen øjnene op.

– Ha ha, I slamberter, nu får I, hvad I har fortjent!

Frem fra sit skjul under den gulvlange borddug kom Jamal Pluffert. Han piftede i fingrene, og en syndflod af brun pladdermasse væltede ind i rummet.

Jamal kastede sig baglæns ud af vinduet og landede på den græsplæne, der omgav familiefirmaets fækaliesilo.

Tonsvis af den fælles formue pladrede ind i rummet, hvor de skurkagtige ældre brødre havde holdt møde. Kontorer og kontrolrum brød sammen, og Jamal kunne se de to slamberter sejle i bedøvet og mørbanket tilstand på en dampende brun flodbølge ned mod Blodhavn strand.

Jamal trak kasketten frem i panden, og mens han vandrede ad sognevejen op mod Klamhuse, sang han i vilden sky: ”Er du dus med himlens fugle, og skovens grønne træer…”


Forrige
kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 1: MIT DAGLIGE HELVEDE

Guldkalender BANNER

“Åh, Gud!” Frøken Patricias rædselskrig kunne høres i hele kontorbygningen. “Balancen passer ikke!”

Regnskaberne på bordet begyndte at ryste voldsomt. Kvinden var i chok. De øvrige medarbejdere gispede.

Chefen hr. Højbakke sprang op fra sin stol.

“Flygt, min kære. Inden straffen kommer!”

En dyb, ondsindet stemme brølede som et tordenvejr over dem alle:

“I har vækket Ubalancens Hævner. Jeg kræver mit offer for denne sløsede tilgang til regnskaberne!”

Store gennemsigtige hænder samlede sig i grønlig tåge foran dem. De krogede fingre pulserede som edderkoppeben og ragede ud efter frøken Patricia.

Skattegyser

Hr. Højbakke sprang frem og trak kvinden til sig, inden grabberne fik ram på hende.

“Kom så. Vi må væk!”

“Jeg dvæler ikke før jeg har fået mit offer!”
 brølede gespenstet nådesløst.

Hele personalet flygtede ned ad gangen, men havnede i en blindgyde. Kontorbygningen lignede desværre en labyrint takket være moderne homofile arkitekter. De ækle hænder nærmede sig langsomt den skræmte flok.

“Hvad gør vi?” jamrede frøken Patricia og trykkede sig ind til hr. Højbakkes solide brystkasse.

“Ha, ha, ha!” Hænderne var nu uhyggeligt tæt på.

Døren til toilettet åbnede sig pludseligt. Ud trådte den unge praktikant Didrik. Han stod mellem medarbejderne og de svævende grønne hænder.

“Hvad er der los?” spurgte han forvirret.

Alle åndede lettet op, da spøgelseshænderne flåede Didrik til sig og kvaste ham til en klumpet grød af knogler og kød. Ubalancens Hævner havde fået sit offer og forsvandt som dug for solen.

Resten af personalet kunne vende tilbage til arbejdsopgaverne. De havde overlevet endnu en dag på kontoret.

Hvad ville morgendagen byde på? De klogeste af dem læste en ganske bestemt netavis for at finde det mulige svar.

Bibba Skodhus
MIT DAGLIGE HELVEDE
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Tilbage til avisens forside            >> Næste kalenderblad

Jul i Den Gamle Brunkagefabrik

Stahl-EisenmannLOGO

Vi borgere i Gustenhuse har som årets Julefortælling valgt at bringe understående reportage til alle velestimerede og anstændige personer (af begge køn) uden for sognets grænser, til glæde og inspiration.

Brunkagefabrik01
1. Brunvaren indsamles ved defækation blandt byens yngre medborgere og transporteres til fabrikkens store tørlatrinanlæg. Børnene medvirker frivilligt, under hensyntagen til internationale regler, selvfølgelig underlagt vore egne stolte arbejdsmarkedstraditioner.

Brunkagefabrik02
2. Herefter kanaliseres brunvaren og køres ud til pølser gennem et sindrigt underjordisk valsesystem, drevet af en kæk albansk gut og et energisk muldyr, der grundet sin styrke og temperament er blevet erklæret uegnet til dyrebordeldrift.

Brunkagefabrik03
3. Stænger af kompakteret brunvare stykkes herefter ud, og i fabrikkens kælder vil raske, unge knøse med deres medbragte lommeknive skærer dem ud til de velkendte lækre, liggasovnsbagte småkager.

Brunkagefabrik04
4. På fabrikkens laboratorium eksperimenteres bl.a. med udskæring af det færdige produkt i forskellige fantasifulde former. Dette foregår i Tølperforeningens regi, hvorfor der ikke budgetteres med nogen former for personaleomkostninger. Den fortærede del af den overskydende produktion genanvendes fra afdelingens fællesdas efter endt 18-times vagt.

Brunkagefabrik05
5. Af hensyn til de store krav til produktionen, samt til opretholdelse af arbejdsmoralen og tempoet på fabrikken, har man i Julemåneden formedelst en dagløn på kr. 4,53 hyret orgelvirtuos Ove Særling til i endeløst loop at spille sit marathonstore klassiske “Julemedley”, medens produktionen pågår. Klik herunder og lyt med!

BrunkagefabrikMUSIK
Denne meromkostning financieres iøvrigt ved salg til diverse kundekredse i Fjernøsten af overflødige hornhinder fjernet fra Gustenhuse Blindeinstituts brugere.

Brunkagefabrik06
6.
“Bjældeklang, bægerklang,
Livet er en sang!
Børnene får skidetrang,
Nu Julen er i gang!

Hej!

Hjertet bliver blødt som dun,
Alt i stuen lun.
Mo’er steger vor kapun,
Mens vi knaser kagen brun.”
(V. Røvlenberg)

Brunkagefabrik07b
7. “Sikken voldsom trængsel og alarm!
Det er koldt, og der skal tømmes tarm.
Blødbrunvaren den skal revses ud;
Det må gøres inden Kjørmes Knud!

Brunkagefabrik08
8. “Midt på torvet sidder der en purk.
Hvad mon laver denne lille skurk?
Strax han bliver til fabrikken sendt,
Mavesækken skal bli’ endevendt!”
(V. Røvlenberg)

Brunkagefabrik10
9. Også ved juletid er den fælles velfærd på spil. Tænk blot på alle vore landsdækkende kunder af det bedre borgerskab… og yd så jeres bedste for brunkagefabrikken og vort kære, gamle sogn!

Med ønsket om en glædelig jul samt et velsignet og overskudsgivende nytår
fra Deres alles meget hengivne

Hartmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmannDARTVADOS

Tilbage til forsiden

Gigantisk lokal valgplakatparade

Ærede læser, lad Dem inspirere af disse aktuelle, flot illustrerede budskaber!
Bemærk: Avisens og folkeflertallets favorit er placeret som nr. 14 nederst på siden.

1. Et stærkt budskab:

2. Her har vi en veteran:

Valgplakat02

3. Og så et alternativt valg:

Alternativet valgplakat

4. Endnu mere alternativt:

Sømandsliste liste S

5. Ny akademisk mulighed:


6. Skal Jokum have en chance?

Valg ann plakat bureaukrisk Jokum Skodhorst

7. Få, men trofaste vælgere:


8. Dyrevennernes valg:

Hund gris liste H

9. Den knaldrøde mulighed:

23031141_10214944180503581_6765713366729531663_n

10. Fra den anden side af klassekampen:


11. Vælhaversocialisme i fuld fart:

Valgplakat03

12 Generel phremgang uden ideologisk dødvægt:

Phremgangspartiet

13. Skal intellektualismen have en chance i Nordvestjylland? Vælgerne bestemmer!

Intellektuel plakat

14. Tilbage til den nordvestjyske jordoverflade. Familiens og landproletariatets spidskandidat Philbert Rundknockel, som her medgives vore varmeste anbefalinger:

Philbertplakat i ramme

BRÆKKENDE NYT:

Den lokale valgkampen har taget en dramatisk vending, efter at fru Halma Peckelman, ægteviet siden 1978 til storsognerådspolitiker Gülbert Peckelman (se plakat nr. 2) er flygtet fra hjem og pligter i selskab med sin hemmelige elsker, nabofamilien Gaffelwabers præmieavlspuddel Bingo.

Forholdet mellem de to har gennem længere tid været en offentlig hemmelighed i nabolaget på Klamhuse Hede. Borgervæbningen eftersøger dem overalt i  vore hjemsogne, og de vil kun få én kortfristet chance for at gøre holdt, når de antræffes.

Elskovspar

“Dette forstyrrer valgkampen, men får ikke lov at ødelægge den,” udtaler redaktør Louis B. Knockel. “Vi kan ikke nå at fjerne hr. Peckelman fra stemmesedlen, men han har afgivet bindende løfte om, at han vil træde tilbage straks efter stemmeoptællingen og overgå til et pensionistjob som frivillig ulønnet fækaliesamler på Blodhavn Nordstrand i turistsæsonen.”

“Liderlighed, griseri og fråds vil blive nedkæmpet, intert som eksternt, og man kan fortsat med sindsro sætte sit kryds ved liste P,” erklærer redaktør Knockel.

SE OGSÅ:

HenvAngsteksplosion


Retur til avisens forside

Ung kunstner i knibe

EKSPRESBREV FRA BLODHAVN

Kære far og mor

Jeg vil bare fortælle, at jeg nu har været tre uger i Blodhavn, hvor maleren H. M. Gasser frembragte de allerbedste af sine billeder. Byen er stort set uforandret fra dengang. Alle mennesker er venlige og hyggelige, og jeg nyder opholdet, bortset fra et lille problem. Nej, faktisk tre små problemer.

Blodhavn m pile

Jeg har lejet et gavlværelse med en fin udsigt (pil nr. 1), men det koster 1,19 kr. i døgnet og 34 øre ekstra, hvis man skal have en varmedunk med i seng. Jeg er i restance for 3 nætter og fryser bitterligt.

Nede ved havnen ligger værtshuset “Den Slimede Ål” (pil nr. 2). Et folkeligt og fornøjeligt sted, hvor man også træffer mange søde piger. Desværre har jeg nu oparbejdet en regning på kr. 21,16, så jeg kan indtil videre ikke komme ind. Det er deprimerende og ødelæggende for min skabertrang.

Blodhavn husvært 02

Ikke langt derfra finder vi byens største arbejdsplads, Blodhavn Fodermølle (pil nr. 3). I gavlen er indrettet en butik, hvor arbejderne og andre kan købe livets fornødenheder, herunder selvfølgelig “Omrørt brunt kødfoder nr. 01″ og “Flydende fiskepulp nr. 14” på dåse. Drikkepetroleum og tangcigarer er der også på hylderne. Min konto i butikken viser et forfaldent tilgodehavende på kr. 36,39 plus tilskrevne renter på 2,1 pct. pr. påbegyndt døgn. Jeg kan ikke helt regne ud, hvad det bliver, men nok omkring en halvtredser.

Blodhavn maleri

Hvis I oprigtigt ønsker, at jeg skal blive en lige så stor kunstner som H. M. Gasser, må I allersnarligst telegrafere mindst 150 kr. til min adresse: Gylbert Pungknockel c/o husdyrbøddel Jollah Gaffelwaber, Grønnestræde 11, Blodhavn C.

Kærligste hilsner, og husk nu: Det haster!

Jeres Gylbert

P.S. Gasser-maleriet tilhører en af mine lokale venner, hr. von Lauenborg, som jeg også skylder både penge og tak. Jeg kommer nok til at bede jer om mindst 200 kr. Jeg ved, at I begge er invalide, og at far nok ikke har så langt igen, men kan I ikke sælge jeres tre-hjulede cykler og/eller vinterfrakkerne?

SE OGSÅ:

HenvMALERABEKURSUS

Retur til forsiden

Personlige hilsner fra ø-paradiset Dartvados

AVISENS NÆRE VEN ER FLYTTET TIL EKSOTISKE HIMMELSTRØG

Stahl-EisenmannLOGO

Højstærede Hr. Knockel!

Jeg fremsender følgende epistel pr. flaskepost, idet jeg håber Golfstrømmen gunstigt med tiden vil levere den i intakt og tilnærmelsesvis læselig tilstand.

Jeg har oplevet den utrolige ære at blive tilbudt det ansvarsfulde hverv som dansk konsul for øen Dartvados! Selvsagt har jeg på stedet ydmygt accepteret dette generøse tilbud.

Dartvados01

Kongerigets fhv. konsul, den ualmindeligt meget ærede hr. Frigast Brandertsen, pådrog sig for flere år siden en sjælden tropesygdom, der nu har nået en sådan fremskredenhed, at denne ikke længere kan varetage sit daglige ansvarsfulde embede.

Dartvados02

F. Brandertsen i sin swimmingpool. Lidelsens omfang, omend tydelig, har ikke taget humøret fra den gamle hædersmand, der nu tilbringer sit otium med perlefiskeri og cirkusoptræden.

Dartvados03

Min ærede ledsagerske, frk. komtesse Missegnubber blev desværre blæst væk under stormen Rema, der ramte øen for få uger siden. Hun blev under en shoppingtur løftet til havs af en voldsom vind, og er ikke set siden. Dusør på kr. 0,04 udloves for bjærgningen af hendes kostbare paraply, der i sin tid var en gave fra afdøde regnelærer ved Gustenhuse Skolevæsen, hr. adj. Matt E. Maticksen (1877-2012).

Dartvados04

Hertillands ernærer den gemene befolkning sig primært ved trælsomt slæberi af enhver art. Som vist på billedet, får øproletarerne dagen til at gå med at transportere sandsække fra den ene ende af øen til den anden. Dette tjener det specifikke formål at holde dem i en konstant tilstand af fysisk beredthed, i tilfælde af fremtidigt egentlig profitabelt arbejde eller krigstilstand, samt at forhindre diverse løsslupne og samfundsskadelige tendenser, som resultat af idel fjol og meningsløs lediggang, i dagtimerne.

Dartvados05

Når deres 16-timers arbejdsdag er til ende, rettes negerbærernes nakker og rygge skånsomt ud ved hjælp af den på billedet demonstrerede geniale mekanisk-ergonomiske opfindelse.

Dartvados06

De hjemmegående husmødre modtager ugentlig besøg fra Sundhedsmyndighederne, der under muntre og musikalsk akkompagnerede øvelser udretter skrutryg, og anden dårligdom. Altsammen til yderst overkommelige priser, mellem 0,02-0,08 DASK (DArtvados SKejser) pr. konsultation.

Dartvados07

Imedens kan øens bedre borgerskab divertere sig med aktiviteter såsom lovlig offentlig strandkopulation.

Foto fjernet

Skulle alkoholindtaget blive en anelse overdrevet, kan denne samfundsklasse altid regne med en gratis og yderst pålidelig transportordning tilbage til deres respektive bopæle.

Dartvados09

I det hele taget er tilværelsen her så såre let og ubesværet, at det ikke tåler sammenligning med det hovedkuldsplagede Gustenhuse Sogn. Med kolleger som disse er alting for en leg at regne. Jeg har nu endelig som kgl. økonsul fundet mit lod, min mission, og mit mål i livet!

Så til alle I kære, erigerede borgere I Gustenhuse Sogn, og alle andre gode venner: Begræd mig ikke; jeg vender ej tilbage.

Thi som poeternes poet (saligen hr. V. Røvlenberg) jo skrev, i sit episke 2.367-siders digt: Den Tørstige Mand og Havet (1913) (og som formodentlig stadigvæk kan erhverves formedelst kr. 0,06, i Pastor Helvedesilds Boghandel, under strengt opsyn åben hver anden fredag i Advent, mellem klokken 11:32 og 12:46, prc.):

“Farvel, o, gamle Rheumatisme!
Kusinekomsammens glade Gny;
Adjø Ligtorn, Gigt og Katekisme,
Jeg blive vakt, som født paany!

Thi hér vil varme Vinde suse,
Og hér skal Alkoholen bruse!
Flaskens Aand min nye Muse;
Med Veemod mindes Gustenhuse.

Under Palmeblades sval jeg, skygg’li’,
I Haciendaens lune Læ,
Aflægge mig, ret sat og hygg’li’,
Min æred’ Bagdels br… B. [her er fugt trængt ind i flaskeposten]

Saa, far nu vel, du gamle Egn!
Du raske Svend, du Mø forleg’n,
Du kække Knøs. du muntre Degn,
Jeg Skæbnen følge vil: min egen.”

Dartvados10

Allerærbødigst,
Deres gode Ven,
Kgl. Dansk Konsul for Dartvados, og Tilstødende Koralrev

Hartmann Stahl-Eisenmann

P.S.: En sidste hilsen fra undertegnede til den mandlige ikke-marxistiske danske ungdom:

Dartvados11

Retur til forsiden

Pludselige eksplosionsagtige dødsfald ryster landsdelen

Chokreportage: CRASS BØRSTING
Foto: GYDA PLUMWABER, NORDVESTJYSK HUSMANDSARKIV m.fl.

En bølge af pludselige, eksplosionsagtige og dødbringende tarmgasulykker har i de seneste døgn fremkaldt sorg og bestyrtelse overalt i vore hjemsogne. Blandt ofrene er prominente personligheder fra den politiske, forretningsmæssige og kulturelle elite, men også talrige jævne nordvestjyder er gået op i røg og flammer, når de rutinemæssigt satte sig på hug ved den hjemlige latringrube.

¨Flatulensdød01

Storsognerådssekretær Gamborg Flabert, Vester Usseldrup, var en af de første, der flækkede med et brag efter indtagelse af en kålgryde med tilhørende flæsk og pølse på Brunmølle Udflugtskro.

“Han er kommet her som gæst gennem årtier, og der har aldrig tidligere været problemer med defækeringen,” udtaler etablissementets værtinde, fr. Mussa Waffelkäbe. “Han plejer at vende syngende tilbage fra latrinskuret og bestille chokoladebudding til dessert. Vi begræder tabet af en god ven og en loyal kunde.”

Flatulensdød02

En af landsdelens mest elskede festfigurer, den 91-årige Onkel Lallah, borgerligt navn Lars Ferkel-Frederiksen, omkom under lignende tragiske omstændigheder efter at have indtaget et par røgede kulmuler på Midtermolen i Blodhavn.

“Det ene øjeblik stod han og tørrede fedt af underansigtet, straks efter flækkede han i bunden, og resterne af ham spredtes ud over havnebassinet,” fortæller chokerede vidner.

Flatulensdød03

Onkel Lallah efterlader tre hustruer, 11 børn og 15-20 mellemstore husdyr, som alle var afhængige af hans showbusiness-indtægter. Datteren Nullah og svigersønnen Bob vil indtil videre opfylde hans kontraktlige forbindelser og optræder første gang ved Idrætsmasturbationsforbundets årlige friluftsparade lørdag formiddag kl. 06.17 prc. på Klamhuse Hede.

Ofrenes antal menes at overstige 20. Talrige andre har pådraget sig kvæstelser, og lokalt sundhedspersonel står magtesløst og uden forklaring på de pludselige tarmeksplosioner.

Flatulensdød04

“Mit bedste råd er, at vi alle vender tilbage til vore bedsteforældres hovednæringsmiddel: Savsmuldsbrød og mælkebøttebladssalat,” udtaler den førende lokale ekspert, ernæringsfysiolog Nathan Schinkenhäger, Blodhøj. “I samarbejde med Nordvestjysk Landproletarforbund har jeg oprettet et folkekøkken, hvor man for en meget billig pris kan spise sig mæt i disse pålidelige egnsspecialiteter. Eksploderer man alligevel, er det på den ene eller den anden måde ens egen skyld.”

Avisen følger situationen nøje og vender tilbage med mere ernærings- og eksplosionsnyt, så snart det foreligger.

SE OGSÅ:

HenvHalunkFRITURESTEGES

Tilbage til forsiden