Regnen silede ned, da hr. og fru Bromholt ankom til Algade og stod ved biografteatrets nedslidte facade. De havde valgt at se en udenlandsk film ved midnatsforestillingen.
“To billetter til Middag hos Morfar,” sagde hr. Bromholt til den ældre herre i billetlugen.
Gamlingen så på ægteparret med frygt i øjnene.
“Er De klar over, at den er bulgarsk? En dogmefilm oven i købet?”
“Selvfølgelig,” brummede hr. Bromholt overlegent. “Min hustru og jeg er særdeles begejstrede for det finkulturelle og ynder at se film fra hele verden.”
“Meget vel,” svarede oldingen. “Det bliver på eget ansvar…”
Gæsten fandt sin tegnebog frem.
“Næ nej,” udbrød billetsælgeren. “Jeg kan ikke tillade mig at kræve penge for dette makværk.”
Hr. Bromholt fnøs og tog imod billetterne. Ægteparret marcherede indenfor arm i arm med næserne i sky. Salen var tom.
“Vi er åbenbart de eneste kulturelle individer i byen,” påpegede hr. Bromholt.
“Heldigt for os.” Konen pegede frem. “Så kan vi sidde på sofarækken.”
De satte sig til rette.
“Hvor vover han at kritisere et filmværk, han tydeligvis ikke har forstand på,” snerrede manden.
“Rolig, Thormod. Vi kan jo ikke forvente, at alle har en fornem universitetsgrad inden for samfund og kultur og besidder evnen til at analysere en film.”
“Men det har vi, Gerda,” smiskede han og kærtegnede hendes kind.
Salen blev mørk. Filmen gik i gang med et irriterende stykke balkanmusik. Ved et middagsbord sad tretten personer sad og spiste rå koteletter, spillede blokfløjte og spyttede og savlede. To harer parrede sig midt på bordet.
“Åh, gud. Hvad er det dog vi er gået ind til!” skreg fru Bromholt.
Den ældste ved bordet var rød i hovedet og havde en sort moustache. Han kiggede sjofelt mod den fjerde mur og pegede hånligt mod ægteparret i salen.
Middagsselskabet og harerne kravlede ud af lærredet og stod nu foran hr. og fru Bromholt. De trommede på deres bare maver og talte på et sprog, der lød som en motor, der var ved at sætte ud.
Den jammerlige film var blevet til virkelighed.
“Han advarede os, men vi ville ikke høre,” skreg hr. Bromholt. Han sprang hen mod en dør, der foroven var mærket med et grønt UD-skilt. Han ruskede i dørgrebet, men det var som boltet fast.
Den gamle mand fra filmen hev fru Bromholt op fra sædet og inddrog hende i en pinlig bulgarsk vals. Det lignede en sindssygt underlødig folkefest.
“FÅ DET TIL AT STOPPE!”
Støvler blev kastet.
“DETTE ER ET MARERIDT!”
Trebenede geder hoppede ud i salen til dem og besørgede på gulvet.
“VI ER HAVNET I SKÆRSILDEN!”
Men ægteparret kunne intet stille op, for der var stadig syv timer tilbage af den bulgarske kunstfilm.
Max Sandemo:
MIDNATSFORESTILLING
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk
Forrige kalenderblad << Til avisens forside >> Næste kalenderblad