Kategoriarkiv: Presserende lokalnyt

Guldkalenderen blad 10: LØRDAGSKYLLING MED GUMMISALAT

Guldkalender BANNER

Tromlefører Mustafa bin Thomsen buldrede på døren. – Så er farmand hjemme, lille honningmåne! Og han har gæster med!

Nygifte fru Patricia stod i køkkenet. En yndig rødme farvede hendes ferskenkinder, mens hun hørte manden sparke støvlerne hen ad gulvet og krænge sig ud af det bemøgede arbejdstøj.

– Hvor mange gæster, skattebasse?

– Hele sjakket. Det vil sige: Yussuf al Andersen fik kørt hovedet over i dag, og det er ikke sikkert, de kan nå at rette det ud på skadestuen inden spisetid. Så lad os sige, at vi bliver 11 til middag.

– 11, ih du milde! Jeg har kun en enkelt lørdagskylling i fryseren, et bæger hummus i køleskabet og en halv æske Gajol på krydderihylden. Hvordan skal jeg bespise 11 granvoksne jord- og betonarbejdere med så lidt?

Mustafa var kommet ud til hende i køkkenet, og nu fik hun en smældende lussing.

Pippiroman

– Forpulede, stupide møgso! Du er dummere end din fede, grimme mor og din endnu grimmere bedstemor tilsammen. Har jeg ikke læsset et traktordæk af i gården så sent som i fredags?

– Jo, skattebasse.

– Så se for satan at få slebet den store forskærerkniv og kom i gang med at snitte noget salat.

Et tøvende smil bredte sig over Patricias unge ansigt. – Men hvad med dressing?

Bag Mustafa hørte man støvletramp, bøvsende udråb og rå latter.

– Du kan sætte dig på hug og skide al den dressing, du synes, der er brug for. Bare du har maden på bordet om 10 minutter.

Patricia strøg en sartrosa finger hen ad knivens glimtende æg.

– Jeg har en bedre idé, skattebasse.

22 centimeter tysk kvalitetsklinge forsvandt ind i ægtemandens bug lidt under navlen. Hun trak kniven opad og standsede først, da den sad fast i brystbenet. Blod, indvolde og fedtet pladdermasse vældede ud over hendes hænder og plaskede ned på køkkengulvet.

– Bli’r det for helvede til noget? lød det fra stuen. – Vi har ikke fået ædelse i flere timer!

– Ni et halvt minut! kvidrede Patricia gennem den halvåbne dør. – Så er der lørdagskylling med gummisalat og frisk dressing til drengene!

Hendes mor og bedstemor havde lært hende en uvurderlig lektie: Mænd er nemme, ja ligefrem søde og kærlige at omgås, så længe de får deres vilje.

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 9: HVEM ÆDER HVEM?

Guldkalender BANNER

Bordet var dækket, maden var varm, og alt tegnede godt. De skulle have frikadeller, blodpølse og steg med sprød svær. Et overflødighedshorn af stegt kød. Sådan var det hver dag.

Hannibal, Wagner og Ruth satte sig til bords.

“Lad os fortære det varme kød,” sagde Ruth glubsk.

“Hørt!” råbte Wagner og Hannibal i kor.

“I kan tro nej,” udbrød en fremmed stemme.

Kødspiserne vendte sig om i en synkron bevægelse.

Kannibalroman

I køkkendøren stod en kappeklædt skikkelse. Han stod rank med hænderne i siden og hatten kækt på sned.

“Åh, nej!” skreg de kor. “Det er Veganer-John!”

“Det er sandt,” kaglede den kappeklædte vegetar og gav Wagner et par på skrinet. “Og ingen af jer skal spise af kødet. Det bliver over mit lig!”

Hannibal hev en kniv frem, men det var nyttesløst. John slog den brat ud af hånden på ham.
De var trængt op i en krog.

“Nu skal I alle straffes for jeres synd!” grinede Veganer-John højt med en pistol pegende på dem.

Ruth så en mulighed. Hun greb et stykke flæsk og kastede det mod Veganer-John. Kødet landede i hans åbne mundtøj, inden han nåede at reagere.

John stivnede. Han tyggede varsomt, mens hans øjne lyste op i lykke.

“Hvad var det, du kastede i munden på mig?” smaskede han.

“Flæsk,” svarede Ruth.

“Og flæsk er kød?” mumlede John.

“Ja, flæsk er kød,” svarede Hannibal med et lille smil.

“Jeg kan lide det!” råbte John og satte pistolen tilbage i bæltet.

“Så skulle du prøve frikadellerne,” sagde Hannibal. “Tag plads.”

De satte sig ved bordet og gik i gang med måltidet.

John mæskede sig i det lækre varme kød.

“Mmm,” smaskede han. “Delikat og krydret. Jeg tror sgu, jeg konverterer til kødspiserne.”

Da fadene var tomme, gav John et stort ræb fra sig.

“Det er herligt, at du har fået øjnene op for kødets kvaliteter,” klukkede Wagner.

“Ja,” medgav Ruth lettet. “Så var der alligevel ingen menneskeliv, der blev ofret i dag.”

John stirrede på dem med et sindssygt blik.

“Apropos det …” Han rejste sig fra stolen. “Jeg har i særdeleshed fået smag for kød…”

John begyndte at grine hysterisk og hev sin pistol frem.

“…og jeg er stadig helvedes sulten!”

Benny Brønderslev:
HVEM ÆDER HVEM?
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 8: MIT BRUNE PARADIS

Guldkalender BANNER

Du kender mig. Alle, der ser tv eller læser aviser, kender mig. Dovne Lubbert er ikke bare et navn, det er et begreb og en artsbetegnelse. Manden, der i en alder af 43 kan fremvise fem akademiske diplomer og aldrig har udført så meget som en times lønnet arbejde. (Hm, en tilståelse: Som 11-12 årig ryddede jeg somme tider naboens fortov for sne. Min indsats blev honoreret med småmønt samt saftevand og kage.)

Men hvordan blev barnet med skovlen til dovne Lubbert? Hvorfor er mit lille, arrige ansigt, mit fedtede fuldskæg og min tilgroede halvandenværelses lejlighed blevet nationale symboler?

Svaret skal findes på en ø i Stillehavet.

Habertroman

Efter som 32-årig at have erhvervet en kandidatgrad i socialantropologisk kulturgeografi modtog jeg et EU-stipendium til to års studier af parringsvaner på Amuha-Amuha, en ø i Stillehavet 900 km sydvest for Hawaii.

Allerede ved ankomsten blev jeg klar over, at amuha-amuha folket havde en levende tradition for ihærdig og hyppig parring. Mine observationer godtgjorde, at de faktisk ikke foretog sig ret meget andet.

Snart blandede jeg mig i de indfødtes aktiviteter. Jeg kunne parre mig med et udvalg af smilende og velskabte brune piger for 1 Euro (omvekslet til lokal valuta: 4,17 amuha-bonga) i timen, og mit stipendium rakte til 731 døgns kontinuerlig parring, kun afbrudt af måltider, søvn og en halvårlig telefonsamtale med familien derhjemme.

Den 732. dag kom der ingen smukke brune piger ind ad hyttens dør, og den 733. dag blev jeg tidligt om morgenen vækket af en lille fedladen herre, iført kasket, shorts og gummisandaler. Han præsenterede sig som øens penisinspektør og forlangte at få mit avlslem forevist. Efter befingring, opmåling og fotografering af dette erklærede han, at det var uværdigt til at gøre tjeneste på Amuha-Amuha.

Min ungdom var forbi. Fire supplerende akademiske grader, bistandshjælp i spandevis og udødelig national berømmelse ventede dovne Lubbert under Danmarks grå himmel, men det store eventyr – det lå bag mig, lige så uigenkaldeligt som naboens sneskovl.

Nu kender du sandheden om dovne Lubbert. And that’s all, folks. There isn’t any more.

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 7: SØN AF LULLA OG BOB

Guldkalender BANNER

Det var en stille søndag. Lulla og Bob havde endelig fået fri fra de mange hemmelige missioner med skyderier og slagsmål. Denne dag skulle de slappe af med en søndagsfrokost i anledningen af, at deres søn Folmer kom på besøg.

Knægten havde de sidste otte dage været på agentskole i Holstebro. Forældrene glædede sig derfor til at se hvilke tricks og færdigheder sønnike havde lært på sit ophold.

Da det bankede på døren, hvinede Lulla af fryd.

“Det er ham, Bob. Folmer er her.”

“Hvis du retter an, Lulla, så åbner jeg døren.” Bob spankulerede stolt og rank ud i entreen og åbnede hoveddøren.

SønafLulla

På verandaen stod en fedtet, hostende skikkelse med læsioner over alle synlige overflader.

“Så er jeg hjemme,” savlede den vammelt. “Folmer er hjemme. Giv ham et knus!”

Skabningen slog ud med armene og haltede skrutrygget frem mod Bob.

I ren refleks hev den mangeårige agent sin revolver frem og sigtede direkte på gæstens pandebrask.

“Ikke et skridt nærmere, knægt.”

Figuren stod stille og betragtede faderen med et mælkehvidt blik:

“Er mor derinde?” sagde den hæst. “Jeg skal hilse på mor.”

“Ikke på min vagt,” tordnede Bob. “Du er jo ramt af spedalskhed. Sådan noget svineri vil vi ikke have ind i huset. Jeg tolererer ikke livsfarlige dårligdomme på min matrikel.”

“Jamen, jeg har taget mine venner med, Brian og Benny. Vi har sådan glædet os til middagen og på at komme helt tæt på jer begge to.”

“Du kommer ikke herind, om du så var i selskab med kongen eller paven!” Bob bakkede ind i huset, stadig med løbet pegende på sønnens fæle fjæs.

“Jeg vil gerne ind nu…” Folmer krabbede sig frem med armen udstrakt.

“Forsvind!” Bob smækkede døren, hvilket resulterede i, at Folmers hånd brækkede af og landede på verandaen som en moden frugt.

Den unge spedalske mand drejede om på stedet og humpede sine venner i møde.

“Hvad skete der?” brummede Brian forundret.

Folmer trak på skuldrene med en sprød lyd:

“Den gamle har slået hånden af mig…”

Benny og Brian kiggede på Folmers ansigt og derefter på armstumpen. I en kort stund derefter stirrede de fjoget på hinanden. Så brast de alle tre ud i en krampagtigt savlende latter.

Palle Padborg:
SØN AF LULLA OG BOB
2. udgave, 1. oplag
Approberet og med fast hånd færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Jul i Den Gamle Brunkagefabrik

Stahl-EisenmannLOGO

Vi borgere i Gustenhuse har som årets Julefortælling valgt at bringe understående reportage til alle velestimerede og anstændige personer (af begge køn) uden for sognets grænser, til glæde og inspiration.

Brunkagefabrik01
1. Brunvaren indsamles ved defækation blandt byens yngre medborgere og transporteres til fabrikkens store tørlatrinanlæg. Børnene medvirker frivilligt, under hensyntagen til internationale regler, selvfølgelig underlagt vore egne stolte arbejdsmarkedstraditioner.

Brunkagefabrik02
2. Herefter kanaliseres brunvaren og køres ud til pølser gennem et sindrigt underjordisk valsesystem, drevet af en kæk albansk gut og et energisk muldyr, der grundet sin styrke og temperament er blevet erklæret uegnet til dyrebordeldrift.

Brunkagefabrik03
3. Stænger af kompakteret brunvare stykkes herefter ud, og i fabrikkens kælder vil raske, unge knøse med deres medbragte lommeknive skærer dem ud til de velkendte lækre, liggasovnsbagte småkager.

Brunkagefabrik04
4. På fabrikkens laboratorium eksperimenteres bl.a. med udskæring af det færdige produkt i forskellige fantasifulde former. Dette foregår i Tølperforeningens regi, hvorfor der ikke budgetteres med nogen former for personaleomkostninger. Den fortærede del af den overskydende produktion genanvendes fra afdelingens fællesdas efter endt 18-times vagt.

Brunkagefabrik05
5. Af hensyn til de store krav til produktionen, samt til opretholdelse af arbejdsmoralen og tempoet på fabrikken, har man i Julemåneden formedelst en dagløn på kr. 4,53 hyret orgelvirtuos Ove Særling til i endeløst loop at spille sit marathonstore klassiske “Julemedley”, medens produktionen pågår. Klik herunder og lyt med!

BrunkagefabrikMUSIK
Denne meromkostning financieres iøvrigt ved salg til diverse kundekredse i Fjernøsten af overflødige hornhinder fjernet fra Gustenhuse Blindeinstituts brugere.

Brunkagefabrik06
6.
“Bjældeklang, bægerklang,
Livet er en sang!
Børnene får skidetrang,
Nu Julen er i gang!

Hej!

Hjertet bliver blødt som dun,
Alt i stuen lun.
Mo’er steger vor kapun,
Mens vi knaser kagen brun.”
(V. Røvlenberg)

Brunkagefabrik07b
7. “Sikken voldsom trængsel og alarm!
Det er koldt, og der skal tømmes tarm.
Blødbrunvaren den skal revses ud;
Det må gøres inden Kjørmes Knud!

Brunkagefabrik08
8. “Midt på torvet sidder der en purk.
Hvad mon laver denne lille skurk?
Strax han bliver til fabrikken sendt,
Mavesækken skal bli’ endevendt!”
(V. Røvlenberg)

Brunkagefabrik10
9. Også ved juletid er den fælles velfærd på spil. Tænk blot på alle vore landsdækkende kunder af det bedre borgerskab… og yd så jeres bedste for brunkagefabrikken og vort kære, gamle sogn!

Med ønsket om en glædelig jul samt et velsignet og overskudsgivende nytår
fra Deres alles meget hengivne

Hartmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmannDARTVADOS

Tilbage til forsiden

Gigantisk lokal valgplakatparade

Ærede læser, lad Dem inspirere af disse aktuelle, flot illustrerede budskaber!
Bemærk: Avisens og folkeflertallets favorit er placeret som nr. 14 nederst på siden.

1. Et stærkt budskab:

2. Her har vi en veteran:

Valgplakat02

3. Og så et alternativt valg:

Alternativet valgplakat

4. Endnu mere alternativt:

Sømandsliste liste S

5. Ny akademisk mulighed:


6. Skal Jokum have en chance?

Valg ann plakat bureaukrisk Jokum Skodhorst

7. Få, men trofaste vælgere:


8. Dyrevennernes valg:

Hund gris liste H

9. Den knaldrøde mulighed:

23031141_10214944180503581_6765713366729531663_n

10. Fra den anden side af klassekampen:


11. Vælhaversocialisme i fuld fart:

Valgplakat03

12 Generel phremgang uden ideologisk dødvægt:

Phremgangspartiet

13. Skal intellektualismen have en chance i Nordvestjylland? Vælgerne bestemmer!

Intellektuel plakat

14. Tilbage til den nordvestjyske jordoverflade. Familiens og landproletariatets spidskandidat Philbert Rundknockel, som her medgives vore varmeste anbefalinger:

Philbertplakat i ramme

BRÆKKENDE NYT:

Den lokale valgkampen har taget en dramatisk vending, efter at fru Halma Peckelman, ægteviet siden 1978 til storsognerådspolitiker Gülbert Peckelman (se plakat nr. 2) er flygtet fra hjem og pligter i selskab med sin hemmelige elsker, nabofamilien Gaffelwabers præmieavlspuddel Bingo.

Forholdet mellem de to har gennem længere tid været en offentlig hemmelighed i nabolaget på Klamhuse Hede. Borgervæbningen eftersøger dem overalt i  vore hjemsogne, og de vil kun få én kortfristet chance for at gøre holdt, når de antræffes.

Elskovspar

“Dette forstyrrer valgkampen, men får ikke lov at ødelægge den,” udtaler redaktør Louis B. Knockel. “Vi kan ikke nå at fjerne hr. Peckelman fra stemmesedlen, men han har afgivet bindende løfte om, at han vil træde tilbage straks efter stemmeoptællingen og overgå til et pensionistjob som frivillig ulønnet fækaliesamler på Blodhavn Nordstrand i turistsæsonen.”

“Liderlighed, griseri og fråds vil blive nedkæmpet, intert som eksternt, og man kan fortsat med sindsro sætte sit kryds ved liste P,” erklærer redaktør Knockel.

SE OGSÅ:

HenvAngsteksplosion


Retur til avisens forside

Ung kunstner i knibe

EKSPRESBREV FRA BLODHAVN

Kære far og mor

Jeg vil bare fortælle, at jeg nu har været tre uger i Blodhavn, hvor maleren H. M. Gasser frembragte de allerbedste af sine billeder. Byen er stort set uforandret fra dengang. Alle mennesker er venlige og hyggelige, og jeg nyder opholdet, bortset fra et lille problem. Nej, faktisk tre små problemer.

Blodhavn m pile

Jeg har lejet et gavlværelse med en fin udsigt (pil nr. 1), men det koster 1,19 kr. i døgnet og 34 øre ekstra, hvis man skal have en varmedunk med i seng. Jeg er i restance for 3 nætter og fryser bitterligt.

Nede ved havnen ligger værtshuset “Den Slimede Ål” (pil nr. 2). Et folkeligt og fornøjeligt sted, hvor man også træffer mange søde piger. Desværre har jeg nu oparbejdet en regning på kr. 21,16, så jeg kan indtil videre ikke komme ind. Det er deprimerende og ødelæggende for min skabertrang.

Blodhavn husvært 02

Ikke langt derfra finder vi byens største arbejdsplads, Blodhavn Fodermølle (pil nr. 3). I gavlen er indrettet en butik, hvor arbejderne og andre kan købe livets fornødenheder, herunder selvfølgelig “Omrørt brunt kødfoder nr. 01″ og “Flydende fiskepulp nr. 14” på dåse. Drikkepetroleum og tangcigarer er der også på hylderne. Min konto i butikken viser et forfaldent tilgodehavende på kr. 36,39 plus tilskrevne renter på 2,1 pct. pr. påbegyndt døgn. Jeg kan ikke helt regne ud, hvad det bliver, men nok omkring en halvtredser.

Blodhavn maleri

Hvis I oprigtigt ønsker, at jeg skal blive en lige så stor kunstner som H. M. Gasser, må I allersnarligst telegrafere mindst 150 kr. til min adresse: Gylbert Pungknockel c/o husdyrbøddel Jollah Gaffelwaber, Grønnestræde 11, Blodhavn C.

Kærligste hilsner, og husk nu: Det haster!

Jeres Gylbert

P.S. Gasser-maleriet tilhører en af mine lokale venner, hr. von Lauenborg, som jeg også skylder både penge og tak. Jeg kommer nok til at bede jer om mindst 200 kr. Jeg ved, at I begge er invalide, og at far nok ikke har så langt igen, men kan I ikke sælge jeres tre-hjulede cykler og/eller vinterfrakkerne?

SE OGSÅ:

HenvMALERABEKURSUS

Retur til forsiden

Personlige hilsner fra ø-paradiset Dartvados

AVISENS NÆRE VEN ER FLYTTET TIL EKSOTISKE HIMMELSTRØG

Stahl-EisenmannLOGO

Højstærede Hr. Knockel!

Jeg fremsender følgende epistel pr. flaskepost, idet jeg håber Golfstrømmen gunstigt med tiden vil levere den i intakt og tilnærmelsesvis læselig tilstand.

Jeg har oplevet den utrolige ære at blive tilbudt det ansvarsfulde hverv som dansk konsul for øen Dartvados! Selvsagt har jeg på stedet ydmygt accepteret dette generøse tilbud.

Dartvados01

Kongerigets fhv. konsul, den ualmindeligt meget ærede hr. Frigast Brandertsen, pådrog sig for flere år siden en sjælden tropesygdom, der nu har nået en sådan fremskredenhed, at denne ikke længere kan varetage sit daglige ansvarsfulde embede.

Dartvados02

F. Brandertsen i sin swimmingpool. Lidelsens omfang, omend tydelig, har ikke taget humøret fra den gamle hædersmand, der nu tilbringer sit otium med perlefiskeri og cirkusoptræden.

Dartvados03

Min ærede ledsagerske, frk. komtesse Missegnubber blev desværre blæst væk under stormen Rema, der ramte øen for få uger siden. Hun blev under en shoppingtur løftet til havs af en voldsom vind, og er ikke set siden. Dusør på kr. 0,04 udloves for bjærgningen af hendes kostbare paraply, der i sin tid var en gave fra afdøde regnelærer ved Gustenhuse Skolevæsen, hr. adj. Matt E. Maticksen (1877-2012).

Dartvados04

Hertillands ernærer den gemene befolkning sig primært ved trælsomt slæberi af enhver art. Som vist på billedet, får øproletarerne dagen til at gå med at transportere sandsække fra den ene ende af øen til den anden. Dette tjener det specifikke formål at holde dem i en konstant tilstand af fysisk beredthed, i tilfælde af fremtidigt egentlig profitabelt arbejde eller krigstilstand, samt at forhindre diverse løsslupne og samfundsskadelige tendenser, som resultat af idel fjol og meningsløs lediggang, i dagtimerne.

Dartvados05

Når deres 16-timers arbejdsdag er til ende, rettes negerbærernes nakker og rygge skånsomt ud ved hjælp af den på billedet demonstrerede geniale mekanisk-ergonomiske opfindelse.

Dartvados06

De hjemmegående husmødre modtager ugentlig besøg fra Sundhedsmyndighederne, der under muntre og musikalsk akkompagnerede øvelser udretter skrutryg, og anden dårligdom. Altsammen til yderst overkommelige priser, mellem 0,02-0,08 DASK (DArtvados SKejser) pr. konsultation.

Dartvados07

Imedens kan øens bedre borgerskab divertere sig med aktiviteter såsom lovlig offentlig strandkopulation.

Foto fjernet

Skulle alkoholindtaget blive en anelse overdrevet, kan denne samfundsklasse altid regne med en gratis og yderst pålidelig transportordning tilbage til deres respektive bopæle.

Dartvados09

I det hele taget er tilværelsen her så såre let og ubesværet, at det ikke tåler sammenligning med det hovedkuldsplagede Gustenhuse Sogn. Med kolleger som disse er alting for en leg at regne. Jeg har nu endelig som kgl. økonsul fundet mit lod, min mission, og mit mål i livet!

Så til alle I kære, erigerede borgere I Gustenhuse Sogn, og alle andre gode venner: Begræd mig ikke; jeg vender ej tilbage.

Thi som poeternes poet (saligen hr. V. Røvlenberg) jo skrev, i sit episke 2.367-siders digt: Den Tørstige Mand og Havet (1913) (og som formodentlig stadigvæk kan erhverves formedelst kr. 0,06, i Pastor Helvedesilds Boghandel, under strengt opsyn åben hver anden fredag i Advent, mellem klokken 11:32 og 12:46, prc.):

“Farvel, o, gamle Rheumatisme!
Kusinekomsammens glade Gny;
Adjø Ligtorn, Gigt og Katekisme,
Jeg blive vakt, som født paany!

Thi hér vil varme Vinde suse,
Og hér skal Alkoholen bruse!
Flaskens Aand min nye Muse;
Med Veemod mindes Gustenhuse.

Under Palmeblades sval jeg, skygg’li’,
I Haciendaens lune Læ,
Aflægge mig, ret sat og hygg’li’,
Min æred’ Bagdels br… B. [her er fugt trængt ind i flaskeposten]

Saa, far nu vel, du gamle Egn!
Du raske Svend, du Mø forleg’n,
Du kække Knøs. du muntre Degn,
Jeg Skæbnen følge vil: min egen.”

Dartvados10

Allerærbødigst,
Deres gode Ven,
Kgl. Dansk Konsul for Dartvados, og Tilstødende Koralrev

Hartmann Stahl-Eisenmann

P.S.: En sidste hilsen fra undertegnede til den mandlige ikke-marxistiske danske ungdom:

Dartvados11

Retur til forsiden

Jubelfestligt ANNONCETILLÆG, bugnende af særtilbud

Meget ærede læsere

Med henblik på en generel oprustning af den nordvestjyske folkepresses økonomi indrykkes her et antal jubelfremkaldende lokale annoncer. Vi forventer, at alle gode venner samt disses husstande (tyende og større husdyr incl.) gør deres pligt i form af omfattende støtteindkøb.

Pølseannonce m TEKST

Bryggeriannonce

I Klamhuse producerer såvel Sognebryggeriet som Folkebryggeriet den populære gule hestepilsner. Herunder en elegant, moderne annonce fra sidstnævnte virksomhed:

Hestepilsnerannonce

Hundegryde annonce

Festchokoladeannonce

Skulle man efter ihærdigt brug af ovenstående kvalitetskonsumprodukter have behov for lægelig behandling, kan den ydes her:

Foto fjernet

Tillægget afrundes med 5 lødige billetmærke-annoncer. Håndskrevne svar indleveres på avisens kontor i åbningstiden kl. 07.13 til 14.46 prc., torsdage på ulige datoer også kl. 15.51 til 20.18 prc. Svarkuverter, som ledsages af en kasse cigarer, vil altid nyde særlig fremme.

Billet mrk 01

Billet mrk 02

SE FLERE STÆRKE TILBUD HER:

HenvTidevandGÅRDBUTIK

 

 

 

Pludselige eksplosionsagtige dødsfald ryster landsdelen

Chokreportage: CRASS BØRSTING
Foto: GYDA PLUMWABER, NORDVESTJYSK HUSMANDSARKIV m.fl.

En bølge af pludselige, eksplosionsagtige og dødbringende tarmgasulykker har i de seneste døgn fremkaldt sorg og bestyrtelse overalt i vore hjemsogne. Blandt ofrene er prominente personligheder fra den politiske, forretningsmæssige og kulturelle elite, men også talrige jævne nordvestjyder er gået op i røg og flammer, når de rutinemæssigt satte sig på hug ved den hjemlige latringrube.

¨Flatulensdød01

Storsognerådssekretær Gamborg Flabert, Vester Usseldrup, var en af de første, der flækkede med et brag efter indtagelse af en kålgryde med tilhørende flæsk og pølse på Brunmølle Udflugtskro.

“Han er kommet her som gæst gennem årtier, og der har aldrig tidligere været problemer med defækeringen,” udtaler etablissementets værtinde, fr. Mussa Waffelkäbe. “Han plejer at vende syngende tilbage fra latrinskuret og bestille chokoladebudding til dessert. Vi begræder tabet af en god ven og en loyal kunde.”

Flatulensdød02

En af landsdelens mest elskede festfigurer, den 91-årige Onkel Lallah, borgerligt navn Lars Ferkel-Frederiksen, omkom under lignende tragiske omstændigheder efter at have indtaget et par røgede kulmuler på Midtermolen i Blodhavn.

“Det ene øjeblik stod han og tørrede fedt af underansigtet, straks efter flækkede han i bunden, og resterne af ham spredtes ud over havnebassinet,” fortæller chokerede vidner.

Flatulensdød03

Onkel Lallah efterlader tre hustruer, 11 børn og 15-20 mellemstore husdyr, som alle var afhængige af hans showbusiness-indtægter. Datteren Nullah og svigersønnen Bob vil indtil videre opfylde hans kontraktlige forbindelser og optræder første gang ved Idrætsmasturbationsforbundets årlige friluftsparade lørdag formiddag kl. 06.17 prc. på Klamhuse Hede.

Ofrenes antal menes at overstige 20. Talrige andre har pådraget sig kvæstelser, og lokalt sundhedspersonel står magtesløst og uden forklaring på de pludselige tarmeksplosioner.

Flatulensdød04

“Mit bedste råd er, at vi alle vender tilbage til vore bedsteforældres hovednæringsmiddel: Savsmuldsbrød og mælkebøttebladssalat,” udtaler den førende lokale ekspert, ernæringsfysiolog Nathan Schinkenhäger, Blodhøj. “I samarbejde med Nordvestjysk Landproletarforbund har jeg oprettet et folkekøkken, hvor man for en meget billig pris kan spise sig mæt i disse pålidelige egnsspecialiteter. Eksploderer man alligevel, er det på den ene eller den anden måde ens egen skyld.”

Avisen følger situationen nøje og vender tilbage med mere ernærings- og eksplosionsnyt, så snart det foreligger.

SE OGSÅ:

HenvHalunkFRITURESTEGES

Tilbage til forsiden