Turistsæsonen skydes snart i gang, og sognet kan som altid forvente talstærke besøg af alskens personligheder af begge køn. Nogle gæster er artige og disciplinerede, men adskillige har udviklet en hæmningsløs adfærd.
Af denne årsag har fhv. viceværkfører på Klamhuse Savværk, Helmer Nougat-Nielsen, trukket i en storslået pladerustning for at håndhæve den disciplin, der kræves af vore talrige besøgende.
– Jeg har observeret turisternes adfærd gennem de seneste år, og jeg må sige, at der kræves en gevaldig opstramning. Det er for pinligt. Den tøjleløse opførsel er mere blevet reglen end undtagelsen, konstaterer den panserdækkede selvtægtsmand.
Hr. Nougat-Nielsen marcherer dagligt på sognevejene iført rustning, lussinghandsker og med en bastant pryglekæp i hånden. Han er forberedt på en hver situation og kan med sit altid fattede sind råde bod på alt fra dendrofile til østeuropæiske træskodansere.
Støder han ind i umedgørlige turister på sognevejene, antaster han dem abrupt og påbegynder Den Trefoldige Håndtering. Disciplinteknikken består af en næsestyver, et slag over nakken og et spark bag i.
Ofrene når slet og ret ikke at opdage, hvad der ramte dem.
– Metoden har vist sig at være yderst virkningsfuld, fortæller hr. Nougat-Nielsen, der selv har sammensat og navngivet teknikken.
Helmer Nougat-Nielsen garanterer for, at turisterne i år vil være mindre løsslupne og belastende, når han våger over gaderne og vejene i sit skudsikre metalhylster.
Den meget estimerede direktør og seniorforsker på Gastronomisk Forskningscenter i Vestre Snotrup, Herbert Flomme (PhD i svinefedt), sætter foden ned over for den stærke fedtforskrækkelse, der breder sig i hele landsdelen
Ernæringssituationen i storsognet er ikke blevet forbedret gennem de sidste mange år, tværtimod. Den socialistiske propagandasender Radio Holstebro har døgnet rundt udbredt groft manipulerende skrækreportager om overvægt og fedmeproblemer. Ikke blot bliver unge søgende og eksperimenterende sjæle ramt; man ser også i stigende grad, at voksne rammes af fedtfattige råvarer.
Socialisternes motiver er helt entydige, de ønsker at sende gode fødevarer ud af sognet for at hverve proselytter i fjerne egne.
Her i sognet harde altid åbent sagt, at de kæmper for lighed og de små i samfundet, derfor skal alle være lige små (læs: underernærede). At de fisefornemme fra den nordlige del af Øster Brækkelse har tilsluttet sig den alliance er en gåde.
Før i tiden var det et statussymbol i den del af sognet at vise, at man havde råd til at spise sig mæt, men ikke nu. Man ser på gader og stræder, hvordan folk prustende, svedende og småfjærtende løber rundt i smart modetøj og bliver radmagre. Konsekvensen har været huller i ozonlaget og afsmeltning af indlandsisen på Grønland, med de enorme udgifter og klimatiske ændringer, det nu medfører.
NOK ER NOK
Vi bliver tvunget til at kortlægge skadesvirkningerne ikke blot på den nulevende generation, for at få fastlagt, om der sker skader på fremtidige generationer, ja sågar må vi se på arvematerialet, mener Herbert Flomme.
Subjekt for undersøgelsen
Hovedret: Gule ærter med flæsk og pølse, subsidiært and og grisehaler. Dessert: Hjemmebagte pandekager med flødeskum og tyttebær.
Sekundære mål: Kortlægning af gule ærter, deres oprindelse, historie og indflydelse på det politiske liv i Nr. Usseldrup i forskellige tidsepoker, samt rettens variationer og udvikling set i et retrospektiv og kontemporært perspektiv.
Motivation: Da denne fantastiske ret var almindelig, hørte man aldrig om den bulimi og anoreksi, der hærger storsognet i dag. Det kan vi lære noget af.
For at opnå det bedste resultat er undersøgelserne blevet støttet af den lokalt kendte og berømmede kogekone, fr. Senilia Platfuss.
Det hele starter tilbage 1960’erne. Alle evighedsstuderende, blomsterbørn og flippere havde i dengang travlt med at sno sig ind i Nr. Usseldrups kommunale sektor med den målsætning at forpeste livet for deres omgivelser de næste 40-50 år, under mottoet ”det er finere at leve på nas på skatteydernes penge end at bestille noget rigtigt.”
Måske var årsagen, at man ikke var begejstret for arbejdet på de fækale lagre eller i roemarken, hvor der skulle arbejdes hårdt, disciplineret og effektivt 48 timer om ugen for at bjerge føden. Så gik det anderledes stille og roligt til i det kommunale, hvor det største problem var manglen på opkvikkende medicin, når man i kortere perioder skulle være vågen. Træningen i at sende sagerne videre var derimod helt ekstremt professionel.
Nutidens unge har ikke nogen forestilling om, hvor ringe livsvilkårene var før de såkaldte glade tressere. Normale veltilpassede unge mennesker gik på arbejde for at skabe værdiforøgelse og producere varer og ydelser, således at tilværelsen kunne blive lettere for alle i samfundet.
Almindelig fækalieproduktion havde et ubehageligt efterspil, idet udvalget i toiletpapir kun strakte til et produkt, som gik under navnet ”3 gange nul” eller ”500 billetter til endestationen”.
Produktet, der blev markedsført i en grim gulbrun farve, havde dog den sidegevinst, at det også kunne anvendes som finkornet sandpapir.
Det store gennembrud
De fleste betegner 60’ernes store begivenheder som fjernsynets gennembrud eller landingen på Månen, men opfindelsen af toiletpapir i crepekvalitet er antagelig den mest epokegørende begivenhed i den tid.
Her blev virkelig skabt store fordele for sognets bagdele. Siden er udviklingen gået stærkere, end nogen kunne forestille sig.
Premiere på de gule ærter
Det var en mørk og stormfuld aften i oktober. Senilia Platfuss havde forberedt retten, og Herbert Flomme havde inviteret til den første prøvesmagning.
Langsomt dukkede vores første prøvepanel frem af regntykningen. Spændingen var på sit højeste, elektriciteten sitrede i luften, et enkelt tordenskrald buldrede, og det lynede fra en skyfri himmel, medens klokkerne ringede timeslag fra tårnet på Katedralen i Blodhavn.
Endelig oprandt det store øjeblik, hvor vi kunne servere de første gule ærter.
Resultatet var desværre ikke tilfredsstillende. Men vi fik et overordentlig godt resultat med vor dessert, som består af pandekager med svenske tyttebær og flødeskum.
Vi besluttede derfor at starte helt forfra med et grundforskningsprojekt omkring dette delikate og vigtige emne, hvilket, som det senere skulle vise sig, førte os til fremmede egne og lande.
Super dessert
Dette er desserternes ”Hole in One”, og måske skyldes det, at vi fik tyttebærrene direkte fra Ingvar Olsons Lingon Odling AMBA, som ligger i Sveg i Sverige. (Det svenske navn for tyttebær er lingon.)
Opskriften er lånt fra et daværende svensk herremagasin, som hed FIB aktuelt, der udover forskellige madopskrifter også bragte mange fotografier af yngre damer, som havde mistet deres tøj.
Da Herbert Flomme havde en bibeskæftigelse med at formidle damebeklædning, virkede bladet som en orientering om den svenske markedssituation, idet man altid oplyste, hvor disse mere eller mindre afklædte kvinder kom fra, og dermed kunne han se i hvilke byer, der var behov for tilførsel af varer.
Vi søgte information om retten, men fandt det for meget med en komplet kokkeuddannelse for en enkelt rets skyld. Vi skulle tjene til føden til de allerede dengang alt for mange ansatte på Øster Brækkelses kommunekontor. Da de kun havde vores skattepenge at leve af og slet ikke magtede et ordentligt job, ville det være umenneskeligt at stoppe vores bidrag.
Vi søgte vi efter et kursus i gule ærter, først hos Nr. Usseldrups liberale oplysningsforbund ULOF, senere også hos Holstebros arbejderoplysningsforbund HAOF samt de fisefornemmes oplysningsforbund HFOF.
Aftenskolerne
Til vor store forbløffelse tilbød aftenskolerne alle mulige kurser, såsom fletning af peddigrør, hønsestrik på strikkepinde nr. 12, Zen-buddhistisk gymnastik, indo-kinesisk filologi samt foredrag om emner som ”Kan man dyrke Samsø-kartofler i Nordvestjylland?”
HAOF havde et kursus med titlen ”Pensionér dig selv direkte fra folkeskolen” og et andet, der hed ”Tag hensyn til din sagsbehandler, bliv en mere professionel bistandsklient” og meget mere af samme slags. Det havde man enorm succes med.
Det stod hurtigt klart at den viden, vi kunne få om emnet i Nr. Usseldrup, ikke rakte til vores behov. Vi måtte, som så mange andre før os, ud over sognets grænser for at finde de store visioner.
Målet var og er at finde frem til ”alle gule ærters moder”.
Madlavningskunsten blev efter 1960’erne efterhånden anset for at være noget, man havde fundet på for at undertrykke kvinderne i deres kamp for ligeberettigelse, og da man samtidig åbnede de første fast food-spisesteder, glemte de fleste at lave mad, fordi de opfattede det som kønsdiskriminerende adfærd.
OMDREJNINGSPUNKT: FLERE LUSSINGER FOR HVER LANDKRONE
Finansreportage: Crass Børsting
En landproletarisk finanseksekutivkomité under foresæde af redaktør Louis B. Knockel har besluttet at opskrive den lokale landkrone fra den historiske omsætningsværdi, hvor pari var 1 velsmurt hverdagslussing, til 2 lussinger, gældende fra i morgen tidlig kl. 05.14.
Altså: En fordobling af kroneværdien med ét velrettet slag.
– Med sædvanlig koldblodig ro har vi fulgt nedturen for konkurrerende valutaer som den islandske, svenske og saudiarabiske. Især har vi noteret os den længe imødesete og meget glædelige kollaps i Holstebro, hvor såvel ejendomspriser som homofile tjenesteydelser nu er i frit fald, udtaler redaktør Knockel. – Tidspunktet er kommet for os til at styrke økonomi, moral og beskæftigelse.
Den overalt i Usseldrup, Klamhuse og Blodhavn omsættelige landkrone har siden 1947 været bundet til faste værdier som 400 g mørkebrunt, splintfrit rugbrød og gængse tjenesteydelser, f.eks. fremleje af et rengjort, slidstærkt genbrugskondom i 14 minutter.
– De lokale penge er desuden gjort direkte konvertible (100 til 100) med den bulgarske landvaluta, Gonossaen, således at vor samhandel med denne vigtige partnernation kan opretholdes og videreudvikles.
Brunvaregaranti
Samtidig udstedes en uindskrænket garanti for alle ind- og udlån i Usseldrupegnens Spare- og Laanekasse af 1891.
Til sikring af kassens forpligtelser er indlagt et ekstra stødlager af værdifulde faconfækalier i bokskælderen på Stationsvej, bl.a. den blodmarmorerede ædelpølse “Hakon Jarl” fra 1954, som Louis B. Knockel selv i sin tid frembragte. Den var doneret til Ekskrementariet i Nørre Usseldrup, men under indtryk af de globale konjunkturer vil den nu igen gøre fyldest som reservevaluta og en vigtig del af fundamentet under Nordvestjyllands økonomi.
Man kan ikke noksom glædes over den prompte og resolutte Indskriden overfor den udefra paaførte Finanskrise. Deres effektive landproletariske Finanseksekutivkomité har skaaret ind til Benet, slaaet Hovedet på Sømmet og udvist rettidig Omhu. Og som en Sidegevinst, nok en Gang, forbedret Muligheden for Disciplinens Opretholdelse!
Her i det sjællandske har vi ikke selv Mulighed for, at gardere os imod de financielle Urimeligheder, som bland Andet den ikke saa fjerntliggende Kjøbstad Roskilde paafører os ved sin Banks nu afslørede, urimelige, kjøbstadsmæssige Skalten og Valten. Vi er underlagt den almindelige sjællandske Kronekurs og kan ikke, her i Tersløse indføre saa resolutte og effektive Foranstaltninger, som i Deres ærede Storsogn.
Imidlertid er Problemet i høj Grad til at overskue. Her hos os har vi forlængst lagt os efter en økonomisk Model, der indebærer at Ingen er i Tvivl om Vekselkursen mellem en Flæskeside og et læs nyopgravede Kålrabi. Mellem Brugsuddeleren og vort Landproletariat er ligeledes etableret en god Consensus om Bytteværdien af de Producter der kan tilbydes for Butikkens Udvalg af forskjellige importerede, livsnødvendige Varer. Men disse er egentlig ganske faa.
Omend vi her, ikke kan opvise den samme Karakterfasthed og Disciplin som i Deres beundrede Storsogn, lever man dog, efter Fædrenes Skik i nobel Nøjsomhed. Her bruges ikke Sparepenge paa Frynser og fransk Lingerie. Saa selv om vi er ærgerlige over, ikke selv at kunne træffe Forholdsregler, er vi lykkeligvis ikke særligt berørte.
Ikke siden 1945 har husdyrbranchen i Nordvestjylland manglet arbejdskraft i den grad, som det i dag er tilfældet.
– Vi kunne beskæftige over 400 flere, hvis det var muligt at få kvalificerede folk frem, udtaler husdyrsagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Der står en bred vifte af ledige job og venter: På husdyrslagterierne, i avlsarbejdet, ved dressur og disciplinering og ikke mindst i seksualindustrien, hvor fejlopdragne husdyr hver eneste dag og nat medfører bidskader og anden overlast for det betalende publikum.
– Det er bydende nødvendigt, at husdyrindsatsen systematiseres og skærpes, inden turisterne igen vælter ind over vore sognegrænser. Kombinationen af løsslupne turister og utilstrækkeligt disciplinerede husdyr kan føre til landsdelens moralske og økonomiske undergang. Løses problemet ikke i de nærmeste uger, må vi udkommandere en tvangsarbejdsbrigade af oldinge til de mest nødvendige opgaver.
