SANGEREN, banjovirtuosen og komponisten Gade Jørgen har velsignet os alle med en original ny indspilning af den knockelske sangtekst “Spamernæringsvise”, og hans version er straks gået til tops på alle lokale hitlister, hvor den vil blive liggende året ud.
KLIK HERUNDER for at lytte:
SYNG MED, brave venner. Teksten står her:
Folmer, Bob og Aase
spiser mad fra dåse.
Er menuen kold og klam?
Nej, det er jo lutter Spam.
Efter et par timers snasken
kommer tiden til opvasken.
Folmer fløjter, det var ham,
der fandt på at spise Spam.
Hvis er æren, eller skammen?
Alle spiser med af Spammen.
Aase ræber, grundigt mættet,
alt kan købes nu på nettet.
Køkkenscenens snurretop
er den lille opvasker Bob.
Hjem fra byen kommer papa:
Giv mig kaffe og en grappa.
Børnene vil glæde ham:
Du skal også smage Spam!
Varm familieharmoni,
Spammen kan de alle li’.
Hvis er æren, eller skammen?
Alle spiser med af Spammen.
VARM TAK til Gade Jørgen for denne berigelse af vor nordvestjyske folkemusikskat. Endnu en af hans stærke indspilninger, klassikeren “Du gamle måne”, kan nydes her:
Grundet den seneste beklagelige udvikling i vort nabosogn, har vi her i Gustenhuse i samarbejde med vore brunvaresponsorer sammensat et fremragende folkeunderholdningsprogram, som vil garantere myndighederne i Klamhuse en kapitalindsprøjtning til bekæmpelse af vort fælles problem, på ikke under kr. 36,63, som hr. Cavling-Onsdagsgaard inden længe personligt vil modtage, kontant, tillige med 44 bragende solidaritetslusseringer.
Vi kan således næstkommende tirsdag præsentere en forrygende heldagsopvisning gennem byen, ved det populære Nordvestjydsk Kineser-Frømandsensemble, under ledelse af den meget ærede hr. Suk Mai Kok, på billedet ærbødigt markeret i rød cirkel. Der vil i perioden være tale om et kaotisk offentligt absurdtheater, så vehikelførende medborgere opfordres hermed til at øge minimumspromillen og hastigheden, benytte fortove, haver, parker, helleanlæg, fodboldbaner, kirkegårde og marker, og om nødvendigt køre imod færdselsretningen, således at begivenheden kan foregå så trafikalt forsvarligt som overhovedet muligt.
Desuden vil den kendte sydfranske gadehjørne-entertainer, hr. Silliam de Bronkola, på humoristisk vis skære morsomme grimasser af alle forbipasserende, ved vejkrydset Store Hedningegade/Dynkarken. Det er ganske gratis at lussere hr. de Bronkola, men uforskammede tilråb af enhver art frabedes, på det allerskarpeste. Ved knytnæveslag eller spark mod den gode mand, opkræves en afgift på 5 øre, som ubeskåret går til dækning af udgifterne for Gustenhuse Samarittertelt, åbent mellem 13:01-16:71prc.
Dækslerne foran byens fælles handicaptoilet vil blive afmonteret, med henblik på gratis kloakfiskeri. Præmien for dagens største fangst er 10 Richs-billeder efter eget valg, fra serien: “Vort Flittige Folk”, samt 22 bonuslusseringer, ved hr. slagtermester Kindfed Skinkesen.
Formedelst blot kr. 0,01 pr. blæreaftømning har hr. urinbader Fedderik-Jørgensen som en del af underholdningstilbudene indvilget i at stille sit korpus til rådighed for almindelig pøbeloverbetisning, for enden af grønttorvet, i perioden 14:47-16:38 prc. Dette gælder dog ikke for eventuelle grønlændere, som i stedet henvises til prof. Alky Mistelsens døgnåbne kemiske sivebrønd, bag Gustenhuse Teknologiske Institut.
Vel mødt, et 9-foldigt hurra! for Klamhuse, og ned, ned, og atter ned, med Tolne-Banden!
Det er kendt fra herr Bille Septembers nyeste film, at baronessen, hvis navn det ville være dårlig etikette at nævne ligeud, gennem tiden har haft talrige affærer af decideret ikke-platonisk art med unge danske skønånder, heriblandt Bjørn Thorkildvig, Bjarne Castella og Uwe Max Jensen. Alligevel kommer det som en overraskelse i lokale landboungdomskredse, at det aristokratiske akademimedlem ikke kunne tøjle sin mørke side under hendes nylige ophold her på egnen.
Den store forfatter til værker som “Out of Africa – en guide til Coitus Interruptus” opholder sig normalt i uge 29 på sit landsted i Blodhavn, Lille Kampala, blandt litterater og dansklærere kendt som “Rungstedlund ved Oddesund”. I år falder hendes ophold sammen med filmatiseringen af romanen “Babette på Sengekanten”, en storbudget satsning med Meryl Streep og Ole Søltoft i hovedrollerne.
“Vi fik en henvendelse fra Lille Kampala om, at baronessen ønskede 2-3 af vore medlemmer til the, scones og agurkesnitter tirsdag kl. 15.30,” fortæller Abu Brunhammer, formand for Klamhuse Landboungdom. Angiveligt skulle det dreje sig om forstudier til baronessens opkommende bog “Brun-Agre”, en frygtelig historie om bondekonen Ane, der køber sin søn fri fra amtmandens tugthus ved at tømme samtlige Klamhuses latriner på een dag og nat.”
“Men vore drenge må have fået andet end agurkesnitter, for da jeg onsdag morgen kl 4.30 som sædvanlig vækkede dem til malkning, fandt jeg dem liggende dybt under halmdynerne, blødende fra rectum med et imbecilt udtryk i ansigtet, imens de med fråde om munden igen og igen gentog : “Møbelbankeren fra Mombasa, Møbelbankeren fra Mombasa…”
“Måske skal vi sætte mere ind for, at vore elever lærer at begå sig i de finere lag; hvordan man holder på en hummergaffel, korrekt indsætter en buttplug og andre nødvendige færdigheder for at begå sig i det fine selskab”, slutter Abu Brunhammer.
“Hvad ved lille De om aristokratisk radikalisme?” adspørger en tydeligt irriteret baronesse avisens udsendte. “ Jeg er blevet 136 år på en diæt af østers, champagne og kuvøseguf, og jeg har ikke tænkt mig at ændre noget for at tilfredsstille nutidens plebejermoral eller krænkelsesparathed. Kan han humme sig, før min lakaj pudser hundene og Tolne Banden på ham!” slutter forfatterinden vredt, før jernporten smælder i.
Vi får altså desværre ikke denne gang en alternativ udlægning af begivenhederne i det kenyanske thehus, men vi vil med skærpet opmærksomhed følge baronessens næste lokale manøvrer.
Det utænkelige er desværre sket. Skrupelløse kriminelle har i nattens mulm og mørke tiltvunget sig adgang til mit sognekontor og stjålet det eneste kendte topløse fotografi af frk. Ulla Badullah, fra vor verdensberømte samling af billederotika.
Det er vor allesammens store frygt, at det pågældende, ophavsretsligt beskyttede billede vil blive misbrugt til underlødige formål, og vi udlover hermed en dusør på hele kr. 32,77, samt 14 svidende taknemmelighedslussinger, for tilvejebringelsen af den forsvundne og dybt uerstattelige effekt.
Trods global efterlysning via Interpol er der beklageligvis, trods ihærdig efterforskning, stadig intet nyt at melde. Vi takker dog specielt vore gode kammerater fra Namibia for deres udviste ildhu, i eftersøgningen af vor kære skat.
Vi har formedelst kr. 3,88 i ugentlig hyre ansat frk. specialagent Fækalia Mania Røvsandal, som qva. sit årelange arbejde i folkeovervågningsafdelingen af Den Jernhårde Østtyske Folkerepublik (D.J.Ø.F., eller, om man vil; D.D.R.), med nogen sandsynlighed vil kunne bidrage til opklaringen af denne horrible forbrydelse.
Idet vi netop i sognerådet beklageligvis har måttet konstatere, at vor by er ved at løbe tør for brunvare i alle dets tænkelige former, forsøger vi nu at imødekomme efterspørgslen ved i disse dage at iværksætte en visuel oplysningskampagne på alle byens prominente husfacader, inkl. klunsercentralens latrinanneks, Gustenhusbjerg Udkigstårn og arresthuset.
Vi har i denne forbindelse fundet lødig anvendelse til et beskedent udvalg af de til dato uudgivne “vrøvlenbergismer”, som vor ærede forfatter jo gennem livet nedfældede på bagsiderne af diverse kvitteringer fra sit elskede vandingshul, beværtningen Dubbi-Du. Hr. Røvlenberg har efterladt os en veritabel kulturskat af tilsvarende fragmenter, som jeg i øjeblikket arbejder på at offentliggøre i bogform. For nu må vi dog nøjes med nedenstående perler, der i skilteform vil pryde hele vort gamle sogn sommeren igennem. Vi skal desuden oplyse, at enhver form for hærværk mod disse vil medføre personlig tåfladkørsel ved hr. damptromlefører Mads T. Rullesen.
Herfra ønskes en god sommer til alle, på nær marxister, klistermærkeopklæbere samt graffitimalere! Med ærbødige hilsener,
Medens vi alle i spænding afventer det store byggeprojekts episke konklusion, kan vi her fra Gustenhuse i den kommende højtid ydmygt bidrage med følgende folkeligt adspredende initiativ. Der er tale om et tredobbeltprogram til normalpris, til fordel for alle glade filmentusiaster. Vi kan hermed præsentere:
Klosetta Bruun i rollen som sigøjnerinden Shitti Alhambra, i det romantiske middelalderdrama “Spansk Plop”. Vil det lykkes vor heltinde at finde maurernes skjulte brunvaredepot, og dermed redde borgslægtens ære, inden Torquemadas skrupelløse mænd får trukket i alle snorene…? Alt dette, og meget mere, vil åbenbares efter 8 timer og 46 minutters sindsoprivende forestilling. Modtager af 5 baguetter ud af 5 mulige, i Jørgen Leths filmjournal.
Den efterhånden længe ventede spændingsfilm “Manden Fra Bistanbul”. Hér diskes op med anatolsk topunderholdning, indtil bristepunktet! Agent 112 går under cover for at finde ud af, hvordan den danske stat systematisk snydes for milliardbeløb, gennem systematisk importsvindel med fallafelkrydderi. Der skydes, der handles, der hores, der bedes, der spises shawarma, og ingen aner hvad der i grunden foregår… Indtil Agent 112 med støtte fra Socialdemokratiets topledelse får ryddet op i denne saracenske rotterede, én gang for alle… Den semiautentiske film slår iøvrigt rekorden for største antal person-nedskydninger siden Death Wish 5 med Charles Bronson: 4.317, heraf størstedelen dødeligt.
Ritta Højværdi leverer som sædvanligt en formidabel indsats, på lærred såvel som lagen, i den kolorerede spillefilm “Jern”. Afdøde karaktérskuespiller Porno-Jørgen optræder i sin absolutte glansrolle, og udfører rollen helt til bunds, i et saftigt og dunkende erotisk inferno. Ej just for sarte sjæle, og alle publikummer under 11 år bedes derfor i god ro og orden forlade biografen inden forevisningen, og indtage eventuelle ledige stole i foyerens bar, hvor alt overskydende børnejuleøl fra Dibbidu vil blive serveret, gratis, som kompensation for de gode intentioner. Alle raske børn af ikke-marxistisk baggrund, der konsumerer 4½ liter eller derover, modtager et af Hartmann Stahl-Eisenmann personligt signeret diplom, og er desuden fritaget for skolegang, de næste fjorten dage, påskedagene dog ikke inkluderet.
De fleste kender nok Bayeuxtapetet, men det er de færreste bekendt at det såkaldte Vest-Himmerlandske Tapet stadig hænger intakt på lokalmuseet i Ugilt. Det spændende er, at det uomtvisteligt viser, at Louis B. Knockel måske er noget ældre, end han normalt giver udtryk for. Som historisk kilde er det Vest-Himmerlandske Tapet enestående for sin detaljerigdom…
Klik på tapetet for at se det i større udgave:
I kirkeannalerne fra Skt. Bösenkranks Kirke i Blodhavn nævnes det, at havnefogeden var en flittig uddeler af lussinger, hvilket sandsynligvis forklarer, hvorfor manden ved pølsevognen til venstre tager sig til den smertende kind.
Idet jeg netop har modtaget nedenstående maskinrenskrevne dokument fra min private hushjælp m.m., fremsendes med begejstring det sidste af hr. egnspoet V. Røvlenbergs hidtil upublicerede digte: De Tolv Juledage fra 1927, frit efter det traditionelle arrangement.
Jeg må med stor beklagelse meddele, at de internationalt ansete nordvestjyske opfindere Felinus Mislyd og dennes søn Kappa Alfa Tango pr. telegram rapporteres dræbt ifm. et tragisk bankrøveri i den amerikanske storby Chicago.
Beskeden har grundet tekniske fejl været nogen tid undervejs, og den ulykkelige hændelse er således dateret d. 3. september, 1931. Vort telegram indeholder ingen yderligere oplysninger om sagen, men det må anses for værende usandsynligt at gerningsmændene stadig skulle husere, så De kan ganske roligt gå ned i Gustenhuse Sparekasse.
Det berømte kattetarmsflygel, opfundet i 1909 af Felinus og søn, fungerede derved, at ethvert tryk på en tangent sendte strøm gennem en elektrode – eller såkaldt katode – og direkte ind i et katterektum, hvorefter det pågældende kræ under spjæt, smerte og/eller chok afgav en skinger og klagende lyd. Man kunne således med instrumentet spille hele melodier på samme måde som vha. et konventionelt flygel, eller for den sags skyld et gylleorgel. Kattetarmsflyglet – det eneste af sin art – blev desværre i 1920 ved en fejl bortsprængt under festligholdelserne af Genforeningen. Far og søn udvandrede herefter i sorg til Amerika, hvor de fortsatte deres virke i videnskabens tjeneste.
En mindekoncert af 2:28 minutters varighed vil blive afholdt ved hr. værtshuspianist Lykah Junglewallah, imorgen klokken 12:23 prc, bag Gustenhuse Tarmrenseri. Der er fri entré; dog forventes det, at eventuelle fremmødte personer og dyr forlader området i god ro og orden, lige så snart de sidste toner er døet hen. Man skal selv medbringe øreproppe. Eventuelle høreskader som følge af koncerten er på eget ansvar, og hyleri af enhver art frabedes på det allerbestemteste.