Tag-arkiv: tyveri

Det forsvundne billede, 3. del: Afsløringen!

Stahl-EisenmannLOGO

Jeg blev forleden midt i min tretimers frokostpause gjort opmærksom på en til Sognekontoret nylig indleveret kuvert, uden påskrift. Brevet viste sig til min store overraskelse at indeholde det forsvundne fotografi, i ubeskadiget tilstand, samt en håndskreven undskyldning fra den lokalkendte søvngænger, hr. Tom E. Rindring (som ses på nedenstående billede).

Billede 1 (42)

Den somnambulente olding forklarede, at han helt utilsigtet en nattestund var kommet til at bryde ind på Sognekontoret, og derefter uheldigvis snublet ind i det aflåste teaktræschatol indeholdende den erotiske samling, hvorved skuffen med billedet var fløjet op ved et tilfælde, og billedet ydermere ved denne pludselige bevægelse ubemærket nedgledet i mandens inderlomme.

Heldigvis opdagede han selv fejltagelsen, og leverede derfor på ærlig vis billedet tilbage, hvorfor vi fra Sogneadministrationens side ikke påtænker at foretage os yderligere i sagen, på nær selvfølgelig at uddele de udlovede 14 dusørlusseringer til hr. Rindring, som vi helt ekstraordinært har valgt at femdoble, som udtryk for vor store taknemmelighed. Dette forventes udført i morgen tidlig, kl. 05:32prc, på mandens egen bopæl, hvilket er allerede aftalt med plejepersonalet.

Billede 2 (50)

Af hensyn til fremtidig undgåelse af lignende natlige indtrængninger, har vi formedelst kr. 0,88 i ugentlig hyre, inkl. 3 daglige måltider, bestående af 2 risklatter med brunvaresyltetøj og 1½ liter blå drikkepetroleum, ansat hr. Arne Sikh, til bevæbnet døgnovervågning af Sognekontoret, samt alle tilstødende lokaler.

Den unge Arne kommer fra en stilling i wellness-branchen, hvor han igennem en årrække har serviceret Gustenhuses ældre medborgere i den populære kombinerede frisørsalon og snapsebar “Arne Sikh & Gamles Klipninger”, hvor prisen iøvrigt sjældent har lydt på mere end et par ører…

Billede 3 (52)

Vi har samtidig sagt farvel til frk. Røvsandal, som nu overgår til et spændende mellemlederjob i Antipoderne, som inspektørassistent på et større moderne brunvare-energianlæg.

Hun ønskes hermed held og lykke fra os alle, hér i Gustenhuse!

Med ærbødige hilsner,
Hartmann Stahl-Eisenmann

DRAMAETS TO FØRSTE AFSNIT:

HenvEisenFOTOTYVERI

HenvEisenFOTOTYVERI2

Retur til avisens forside

Det forsvundne erotiske billede, 2. del

Stahl-EisenmannLOGO

I erkendelse af den noget træge opklaringsproces, har vi qva. vort velfungerende nordiske samarbejde kontaktet den berømte finsk-svenske mesteropdager og tobaksentusiast, Uurinen Fosserud, der jo som bekendt i 1927 på sensationel vis, og iøvrigt uden at rejse sig fra sin lænestol, egenhændigt opklarede den mystiske sag om saunamordene i Østkarelien.

Finsk detektiv01

Som en mand af få, men vigtige ord, gjorde han os straks opmærksom på den hidtil ukendte dansk-albanske forbindelse, og efterlod os dette kryptiske råd: “Se mod vest, der er en hest; se mod nord, der er din mor; se mod øst, der er din lyst; se mod syd, der er en forbandet tyveknægt, så skyd!”.

Finsk detektiv02

Grundet den udeblivende mortalitet blandt vore ældre medborgere, var der desværre ikke mulighed for udsendelse af Liggasballonen, og vore 5 til fods udsendte efterforskere forulykkede undervejs, under nedstigningen fra de svejtsiske Alper, og kan derfor indtil videre ikke forventes at medvirke til sagens opklaring, grundet deres kvæstelser og Stroh Jägertee.

Finsk detektiv03

Sporet fører os uanset denne uforudsete kalamitet sydpå, til den berygtede albanske taskenspiller Sliwovitz Bjergknockel, som dog pure afviser at tale med myndigheder, familiemedlemmer, venner og bekendte, eller for den sags skyld nogen som helst andre personer eller fritgående dyr, førend de har fyldt hans flaske til randen med spiritus, og givet ham ild på mindst et halvt dusin cigaretter. Vi arbejder i øjeblikket på højtryk for at finde en tilfredsstillende løsning.

Historiens afslutning følger forhåbentligvis snarligt. Ærbødigst,

Hartmann Stahl-Eisenmann

DRAMAETS LYKKELIGE SLUTNING HER:

HenvEisenmEROTISKFOTO3

FØRSTE DEL HER:

HenvEisenFOTOTYVERI

Retur til avisens forside

Uvurderligt fotografi stjålet fra Gustenhuse Lokalsamling

Stahl-EisenmannLOGO

Det utænkelige er desværre sket. Skrupelløse kriminelle har i nattens mulm og mørke tiltvunget sig adgang til mit sognekontor og stjålet det eneste kendte topløse fotografi af frk. Ulla Badullah, fra vor verdensberømte samling af billederotika.

Fototyveri01

Det er vor allesammens store frygt, at det pågældende, ophavsretsligt beskyttede billede vil blive misbrugt til underlødige formål, og vi udlover hermed en dusør på hele kr. 32,77, samt 14 svidende taknemmelighedslussinger, for tilvejebringelsen af den forsvundne og dybt uerstattelige effekt.

Fototyveri02

Trods global efterlysning via Interpol er der beklageligvis, trods ihærdig efterforskning, stadig intet nyt at melde. Vi takker dog specielt vore gode kammerater fra Namibia for deres udviste ildhu, i eftersøgningen af vor kære skat.

Fototyveri03

Vi har formedelst kr. 3,88 i ugentlig hyre ansat frk. specialagent Fækalia Mania Røvsandal, som qva. sit årelange arbejde i folkeovervågningsafdelingen af Den Jernhårde Østtyske Folkerepublik (D.J.Ø.F., eller, om man vil; D.D.R.), med nogen sandsynlighed vil kunne bidrage til opklaringen af denne horrible forbrydelse.

FORTSÆTTELSE HER:

HenvEisenFOTOTYVERI2

Retur til avisens forside

Kalenderblad 15: Det Herrens år 1802

“Ved du, hvad jeg lige har gjort?” sagde Folmer Plytsmølle, idet han løb ind i huset med en sæk i hånden. Han smækkede døren bag sig og trippede af ren begejstring.
I stolen sad hustruen Häkla Plytsmølle i færd med at strikke sokker. Det var det fjerde par i dag.
“Nej, min kære?” sagde hun fraværende.
Hr. Plytsmølle grinede hysterisk og skubbede et skuffedarium foran hoveddøren som blokade. Han vendte sig om mod sin kone med et sjofelt tandsmil.
“Jeg har stjålet guldhornene.”
“Hvad siger du?” gispede Häkla. Hun smed strikketøjet fra sig og kiggede forbløffet på sin husbond.
Folmer åbnede sækken og tømte den på gulvet.
KLONK … KLONK!
To guldhorn lå midt i dagligstuen.
“Åh, Folmer. Hvad har du nu rodet dig ud i?”

Foto fjernet

 

Häkla anede ikke sine levende råd. Folmer var begyndt at gå hende på nerverne med sin nye hobby. Han kedede sig åbenbart, så han søgte rusen ved tyveri.
Folmer dansede triumferende rundt om tyvegodset som en anden indianer:
“Du troede nok ikke, din mand kunne bryde ind i Det Kongelige Kunstkammer og nole Danmarks nationalsymboler, hva’?”
“Folmer. Er du blevet vanvittig?”
“Nej, jeg er et geni der kan slippe af sted med enhver forbrydelse. Lad os hænge hornene op på væggen ved siden af de andre tyvekoster.”
BANK BANK BANK!
Nogen stod udenfor deres dør. Häkla tænkte det sikkert var naboen fru Scrotum der ville låne en kop sukker.
“Åh, gud. De er kommet efter mig,” vrælede Folmer Plytsmølle. “Folk må have sladret. Hvor jeg dog hader folk! Jeg må flygte…”

Han smed guldhornene tilbage i sækken, sprang frem til vinduet og åbnede det. Med gru kiggede han ned på gaden.
“Hvorfor fanden skulle vi også flytte herop på sjette sal?!”
“Det var dig der ville,” sagde konen tørt. “Jeg ville jo bo på landet, husker du nok.”
“Knyt sylten, kælling,” hvæsede Folmer. “Så hjælp mig dog med at komme ud. Ordensmagten står lige uden for døren. Måske også militæret. Kom med alt vores sengelinned så jeg kan lave et reb.”
Efter ti minutter stod Folmer med et hjemmelavet reb af sengelinned og tæpper. Da rebet ikke var langt nok måtte de også ofre deres tøj, så han og konen stod nu begge uden en trevl på kroppen.
Folmer fastgjorde rebet til vindueskarmen og slyngede det ud. Så kravlede han gennem vinduet.
“Jeg graver guldhornene ned et sted i nærheden. Bagefter går jeg under jorden i en uges tid,” sagde han før han forsvandt.
“Endelig fred,” mumlede Häkla.

Folmer løb hen ad den mørke gade, nøgen og bange for, at lovens lange arm ville pågribe ham. De bare tæer klaskede mod brostenene. Han stønnede af udmattelse, men han blev ved.
Et øjeblik syntes han at høre sirener bag sig, hvilket fik ham til at sætte hastigheden i vejret.
“De får mig ikke. Hverken mig eller hornene… hornene?” Det gik pludselig op for Folmer, at han ikke havde fået sækken med.
“Pokkers!”
Han drejede om på stedet og løb hele vejen tilbage.
Da han nåede frem til bygningen fik han øje på en betjent, der marcherede stille gennem natten med hænderne på ryggen.
“Han ved det er mig,” mumlede Folmer.
Politimanden fik øje på det hjemmegjorte reb der stak ud af vinduet.
“Svineri,” mumlede han. “Det ødelægger jo gadebilledet.”
“I FÅR MIG IKKE!” skreg Folmer.
Han kom løbende med sveden glinsende på den bare krop og leverede en nådesløs knytnæve i den uniformeredes ansigt.
SMACK!
Betjenten faldt bevidstløst om på brostenene.
Folmer løb prustende ind i bygningen og halsede desperat op ad trapperne.
“Militæret er på vej. Jeg kan mærke det!”
Da han kom op på sjette sal bankede han på døren.
“Så luk dog op. Jeg glemte sækken!”
Døren gik op, og der stod den gamle nabo, fru Scrotum. Folmer var gået forkert. Hun hylede da hun fik øje på den svedige nøgne mand i opgangen.
“Hjælp! En voldtægtsforbryder!” Hun slog ham i kønsorganerne med sin stok.
“Auv. Det er en misforståelse…”
Men hun ville ikke høre. Stokkepryglene fortsatte, til han væltede ned af trapperne.

Efter Folmers begravelse måtte Häkla forsørge sig selv. Hun kunne lige så godt beholde guldhornene og smelte dem om til mønter og smykker og købe et hus på landet. Så det gjorde hun.
En uge senere giftede hun sig med den lokale guldsmed hr. Heidenreich, der intet anede om hendes formue. Sammen havde de et fredfyldt liv lige indtil året efter, da politiet fik nys om guldet i deres hjem.
Hendes nye mand blev dømt for tyveriet af guldhornene og smidt i kachotten. Guldet blev beslaglagt, og hun måtte derfor ty til prostitution. Hendes hjem var et succesfuldt bordel i mange år derefter.

Copyright 2015 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes.

Forrige kalenderblad    <<<         >>>    Næste kalenderblad

Retur til forsiden