Følgende efterladte manuskript af V. Røvlenberg bedes venligst bragt i næstpåfølgende udgave af vor fremragende elektroniske publikation.
“Jeg tage vil til viv
dit trætte gamle liv
thi medgiften er stor;
på sligt vort land beror!”
ytred Kongen af Böhmen
– og Mähren.
“For tronen min at følge
må du i løndom dølge.
En smukkere vil bære’n;
sår’n er udviklingslæren!”
sa’e Kongen af Böhmen
– til mæren.
“Vor bryllupsmiddag, ej…!
Selv usleste lakaj
i hele tjenertruppen
ku’ skelne hår i suppen!”
vrissed’ Kongen af Böhmen
– og Mähren.
Panikken kvikt sig breder!
Hun en dragt prygl sig redder
Damsellen raskt exitter.
“Servér os akvavitter!”,
skreg Kongen af Böhmen
– til mæren.
I ægteseng, om natten
med raske svirp nihalekatten
sønderrev majestætsrumpetten
“Thi jeg haver tamperetten!”
fik Kongen af Böhmen at vide
– af mæren.
Med ærbødige hilsener,
Deres ydmyge tjener,
Hartmann Stahl-Eisenmann
Redaktionel tilføjelse: Nordvestjysk Landpoetisk Apprecieringssocietet tildeler post mortem digteren V. Røvlenberg den sjældne og eftertragtede guldpølse på sokkel, societetets højeste udmærkelse.
Retur til avisens forside
Så står det efterhånden klart at adel og overklasseklassen har vaner som pøblen ikke forstår sig på og det er årsagen til deres pomp og pragt og alle fornøjelser samt podagra
Jeg sidder i mit møbel
og tænker à la pøbel,
om ægte kongerøgelse
er kongelig fornøjelse.