Arnulf Pølle, slægtens overhoved, tronede bag mahogniskrivebordet på sit chefkontor med frit udblik over den fabrikshal, hvor afføringsmidlet Pølle Expres blev tilvirket. Normalt var den mekaniserede travlhed dernede et meget tilfredsstillende syn, men de sidste 24 timer havde han været i uafbrudt uro, og hans skarpe gamle rovfuglefjæs var stadig rødt af raseri.
Intet livstegn fra lille Bruno, ingen nye spor efter bortførerne. Overalt i Nordvestjylland hang en plakat med bøn om hjælp, og i Nr. Usseldrup Bedehus holdt man døgnvagt med tændte stearinlys, men lige lidt hjalp det.
Arnulf tændte dagens 14. naturcigar og havde netop taget et dybt sug, da døren fløj op, og hans nevø, familiefirmaets diplomkemiker Lupus Pølle, kom stormende ind.
“Vi har fået et brev med nye krav fra de forbandede slamberter!” skreg han. Mens Arnulf var rød som en hanekam, havde ophidselsen gjort den yngre mand bleg à la et svagt gulnet lagen eller hovedpudebetræk. “De stiller skærpede krav!”
Arnulf hostede blå røg, slim og gnister ud i lokalet.
Hæse, hidsige toner kunne høres i det snævre kælderrum, hvor lille Bruno var spærret inde. Han havde ikke fået den jødeharpe eller mundharmonika, han bad sine bortførere om, men de havde smidt en kazoo ind til ham sammen med en sandwich og en plasticflaske med vand, og det var kazooen han nu blæste igennem efter bedste tradition fra Freddy Fræk og Leonard Bernstein.
Bruno, Pølleslægtens vidunderbarn, var i en farlig og fortvivlende situation, men han havde slet ikke tabt modet. Han testede sine kidnapperes intelligens, og den var åbenbart ikke imponerende.
Mens han ventede på redning, spillede han magisk musik på det beskedne plasticinstrument. Nu kommer mama og bedstefar og mine gigantiske, lussingsmækkende fætre lige straks, tænkte han. Så bliver alting godt igen. Bzzææææ frzzy!
Paa Jernbanelinien Blodhavn-Holstebro har man nu, i de nye Luxuspassagervogne indført særlige Hygge-Pladser for Folk med Afførings-Problemer. Det viser sig, at der er megen Rift om disse Pladser, da der ikke findes noget andet Toilet i Vognene.
Dommerkomiteen til Aarets nordvestjydske Flødebolle-Konkurrence er nu udpeget. 12 dedikerede Flødebolle-Kendere meldte klar til Indsats under stærk Medie-Bevaagenhed paa Blodhavn Raadhus, hvor der efterfølgende var Hygge og et Par Forfriskninger.
I Vuggestuen Grønærtetrolden, Blodhavn V, satser man saa meget paa Børnenes fysiske Trivsel, at der nu er ansat 2 Trænere til at varetage dette. Kombineret med sund Kost og frisk Luft vil dette om føje Aar resultere i en helt ny Befolkningsgruppe, der med den kække Fane vajende stolt kan føre Nordvestjylland ind i en muskuløs Fremtid.
Da Victor Vammelskaft sidste Aar arvede en ukendt Onkel, blev han pludselig en holden Mand og kunne gøre, hvad han ville. Han fik Raad til Bil, men savnede dog meget den grønne Mælkekasse paa Puch Maxi’en; en Kasse, han ikke kunne faa i den rette Størrelse til sin nye Mercedes. Det er Grunden til, at man i Blodhavns Gader kan se dette karakkteristiske Vehikel.
Mens Mændene i Blodhavn pukler paa Kontor og i Fabrik, har Konerne kastet sig over en ny Dille: Motorcykelkørsel. Den nystiftede Forening HFF (Husmødre for Fart) har faaet uhørt stor Tilslutning og forventes at overstige endog Blodhavn Vandtennisklubs Medlemstal.
MODTAGELSEN AF “RAKKELPOTS RUBINER” OVERRASKER FORFATTEREN OG ALLE ANDRE
Efter kun et par uger på markedet har hr. Baryl Nidding Halunks spændingsroman “Rakkelpots rubiner” allerede skrevet nordvestjysk boghistorie. Den har fremkaldt jubeldans i gaderne, voldelige biblioteksoptøjer og et dødsfald i landsdelens dinosaurbestand.
Den overstrømmende offentlige opmærksomhed har forbløffet vor talentfulde og flittige ven, hr. Baryl Nidding Halunk. Fra sit stambord på Brunmølle Udflugtskro (hvor der i aftes blev serveret lækre dinosaurfrikadeller) lover han, at der i kommende dage og uger vil være rigelige forsyninger af frisklavede E-bøger til alle. Link forefindes nederst på denne side.
Grundet et eksploderet gæstetoilet på tredje sal er en syndflod af fækalier skyllet ned gennem det historiske Halunkenborg slot, og gjort lokalerne ubrugelige. Alt er ødelagt og baronen står over for et større byggeprojekt for at genoprette de tidligere så fyrstelige gemakker. En trist ulykke der udspiller sig i kølvandet på et dødsfald i familien.
”Først går grandonkel Harlo bort via flishugger og nu styrter Halunkenborg i grus. En ulykke kommer sjældent alene,” udtaler baron Halunk. Trods den stinkende tragedie er han alligevel ved godt mod.
”Det er selvfølgelig en ærgerlig situation, men intet af inventaret har affektionsværdi. Størstedelen af løsøret har jeg fået foræret eller fundet til spotpris på loppemarkeder omkring i sognet, så det skal nok gå. Vigtigst af alt, er familieklenodiet, Rektalrubinen ikke skyllet væk i den brune flod. Det havde været en tragedie,” udtaler baron Halunk.
Hvad angår Baryl Nidding Halunks boligsituation er han ligeledes optimistisk.
”Jeg har allerede drøftet situationen med redaktør Knockel og han er i færd med at trække i trådene for at finde en midlertidig taglejlighed, som jeg vil kunne flytte ind i, mens håndværkerne arbejder på et forstærket Halunkenborg,” udtaler baronen som tilføjer at håndværkerne estimerer at byggeprojektet vil nå sin afslutning om fem års tid.
SIDSTE NYT: Ikke en ulykke
Det er nu kommet frem at der slet ikke er tale om et uheld på gæstetoilettet, men et planlagt angreb på Halunkenborg. Gartneren så en bøvet lemmedasker med filtret hår og læderjakke stikke af fra stedet på en tunet knallert.
”Det lignede en Rakkelpot. Det halvliderlige smil og den irriterende gangart er ikke til at tage fejl af,” udtaler gartneren Albert Råkost-Rasmussen.
Efter denne oplysning er Baryl Nidding Halunk ikke i tvivl om hvad motivet for denne handling er.
”Det er tydeligt at man ønskede at lave en afledningsmanøvre, så man ubemærket kunne snige sig ned i det halunkske skatkammer og stjæle Rektalrubinen, men det kommer man ikke langt med. Jeg har gemt den et mørkt og fugtigt sted, og så taler vi ikke mere om det.”
En fantomtegning er netop blevet udarbejdet i samarbejde med Råkost-Rasmussen og ansigtet skinner af ren, rå rakkelpotsk irritation.
Har De brugbare oplysninger bedes De venligst kontakte borgervæbningen eller avisen, så vi kan komme til bunds i denne spegede sag.
FRA FANGEHUL TIL FLISHUGGER: ET USÆDVANLIGT LIV ER SLUT
Med stor sorg må jeg meddele at min kære grandonkel, Harlo Hellmann Halunk, er gået bort i en alt for tidlig alder. Faktisk ville han aldrig rigtig ud med sit officielle fødeår, men han virkede ung og frisk til det sidste. Det var heller ikke sygdom eller ælde der slog den statelige mand ud, men derimod en kombineret rulleskøjte- og flishuggerulykke, der satte et punktum for den gæve mands liv.
Mange års fangenskab på Slubberts Rev, medførte en større livgnist i grandonkel Harlo. Han ville leve livet til fulde, udarbejdede en liste med gøremål. Ting han altid havde ønsket at prøve inden sin død. Desværre nåede han kun det øverste punkt på listen, hvilket også blev hans endeligt: At køre fuld på rulleskøjter…
”Det er selvfølgelig en beklagelig situation,” siger skovfoged Banko Jakobsen og tilføjer. ”Men jeg kunne jo ikke vide, at der kom en beruset mandsperson farende på rulleskøjter lige i det øjeblik jeg havde tændt min flishugger.”
Grandonkels jordiske rester i form af omtrent 100 kilo fars, er nu skrabet op fra asfalten og kørt mod det lokale oldingehjem, hvor Harlo selv residerede de sidste måneder af sit liv. Farsen doneres til beboernes ugentlige frikadelle-fredag. Det ville Harlo have ønsket.
”Harlo var en herlig mand der bragte stor glæde og humør i huset. Nu vil han atter vække stor jubel og begejstring,” siger køkkenchef Congo Koteleto, der vil uddele gaver til alle de beboere som finder et rulleskøjtehjul i frikadellerne. ”Det er selvfølgelig en fordel for dem der stadig har pløkker i gabet.”
Nekrolog: Harlo Hellman Halunk
Harlo Hellmann Halunk var en mystisk mand der ikke yndede at tale om sine unge år. Efter en sejltur i sit badekar for at gemme sin formue på en ø, blev han i 1955 taget til fange på Slubberts Rev af den infamøse Rakkelpot-familie, indtil jeg, grandnevø Baryl Nidding, befriede ham. Hans frihed blev imidlertid en kort fornøjelse, men vi nåede trods alt at hygge os gevaldigt sammen de sidste måneder af hans liv.
Efter lang tids skamløs kriminalitet overalt i Klamhuse, Usseldrup, Blodhavn og Jøderup sogne har tapre medborgere omsider slået tilbage med en koordineret aktion mod nogle af de værste og farligste lokale bagmænd.
Jubelråb vil bølge hen over landsdelen, når ranke, lovlydige nordvestjyder ser listen herunder:
Ægteparret Skamwaber har gennem flere år indtaget en betroet stilling som leverandører af kødfoder, brun flæskebudding og andre specialiteter til vor hæderkronede Slubbertloges middage og festligheder. Lalle Skamwaber er selv logebroder af 4. grad, hvilket stiller hans forbrydelser i et endnu værre lys.
“Han og hustruen har forurenet leverancerne med husdyrfækalier, kødaffald fra Holstebro og andre underlødige råvarer,” oplyser logeforstander Gylmert Puckelhorst, Blodhøj. “Jeg hilser med tilfredshed, at de har modtaget deres velfortjente afklapsning og kan tilføje, at de naturligvis aldrig mere får adgang til vor tempelbygning.”
Næste uhyggelige forbryder har optrådt i forskellige forklædninger ved offentlige foranstaltninger, herunder den ugentlige lussingdans på Blodhavn Midtermole, hvor han med sine smilende masker har opnået ofrenes tillid og derefter via et netværk af svagt begavede småforbrydere organiseret tyverier af ofrenes værdier: Husdyr, masturbationsredskaber, komprimeret brunvare og mangfoldigt andet.
Navnet Gassan Breckhofte vil chokere de fleste, idet han er søn af Klamhuse Husmandshospitals højt ansete ledende amputationskirurg Gylmert Breckhofte. Æblet er faldet langt fra stammen, og det er i sandhed et råddent æble.
Penistyven er fundet! Begejstring kan imødeses i Vester Usseldrup, hvor en værdifuld kunstgenstand sidste år kort før sankthans forsvandt sporløst. Landsbyens indbyggere havde sparet sammen til en gigantisk plasticskulptur, leveret fra et bulgarsk specialværksted, der skulle opstilles som vartegn ved rundkørslen på Holstebro Landevej.
En morgen var den smukke og sjældne fallos forsvundet fra pakhuset ved Vester Usseldrup Landstation, og først nu i forgårs blev den efter et anonymt tip fundet på loftet over statshusmand Luffe Schnotthans’ gedestald. Den havde mærker af slid og tilsmudsning, men ikke værre, end at den kan renoveres og omsider indtage sin plads i det offentlige rum.
En udspekuleret forbryderske, enkefru Mimba Usselhave, har omsider mødt sit nemesis. Gennem årtier har hun udnyttet og bedraget godtroende mandspersoner, som hun lovede ægteskab og/eller sexuelle specialydelser (af en art, der ikke kan omtales i vor anstændige lokalavis).
“Hvad hun har gjort mod svenske turister og tilrejsende velhavere fra Holstebro og Herning, kan man betragte som et lokalt erhvervsinitiativ, men når det går ud over vore naboer, venner og familiemedlemmer, må vi sige stop,” lyder det fra certificeret pryglemester Gylmert Paphane, Jøderup. Han led personligt et formuetab på ikke under 700 kroner, da hans 96-årige fader i månederne før sin død blev udsuget af fr. Usselhave, og arven dermed indskrænket til to par træsko og en rød kazoo.
Alle disse forsmædeligheder er nu lykkeligvis fortid. Ranke, veludrustede afpryglingsteknikere har foretaget det fornødne, og et stilfærdigt velvære kan igen brede sig over vor hjemstavn. Den Knockelske Retfærdighedsfond støttede aktionen med kr. 33,86 samt et antal supplerende lussinger før, under og efter.
“Jeg kan uden overdrivelse konstatere, at vi aldrig i mine 92 leveår har set en bedre fækaliehøst end den, der netop nu køres i lade overalt i Nordvestjylland,” udtaler brunvareavlernes førstemand, Harding Gummelwaffel, Vester Klamhuse.
Efter et par sløje høstår med deraf følgende smalhals og gældsætning bugner landsdelen nu af det brune guld, og samtidig er priserne på eksportmarkederne, i særdeleshed Balkan, rekordhøje.
De jublende høstnyheder spreder glæde overalt i landsdelen, og der holdes en taksigelsesceremoni lørdag kl. 09.21-10.16 prc. i Nr. Usseldrup Bedehus, medvirkende: Geriatrisk Balletkorps og Nordvestjysk Kazooensemble under ledelse af Hildur Pungknockel. Vel mødt!
Studér plakaterne og tag del i den folkelige begejstring!
Kavalkaden afrundes med avisens og familien Knockels favorit, fhv. masturbationsinspektrice Nulla Pockelwaber, Blodhøj. Vi forventer et stærkt fremmøde og tusinder af raske kryds i fr. Pockelwabers favør.
