
Arnulf Pølle, slægtens overhoved, tronede bag mahogniskrivebordet på sit chefkontor med frit udblik over den fabrikshal, hvor afføringsmidlet Pølle Expres blev tilvirket. Normalt var den mekaniserede travlhed dernede et meget tilfredsstillende syn, men de sidste 24 timer havde han været i uafbrudt uro, og hans skarpe gamle rovfuglefjæs var stadig rødt af raseri.

Intet livstegn fra lille Bruno, ingen nye spor efter bortførerne. Overalt i Nordvestjylland hang en plakat med bøn om hjælp, og i Nr. Usseldrup Bedehus holdt man døgnvagt med tændte stearinlys, men lige lidt hjalp det.
Arnulf tændte dagens 14. naturcigar og havde netop taget et dybt sug, da døren fløj op, og hans nevø, familiefirmaets diplomkemiker Lupus Pølle, kom stormende ind.
“Vi har fået et brev med nye krav fra de forbandede slamberter!” skreg han. Mens Arnulf var rød som en hanekam, havde ophidselsen gjort den yngre mand bleg à la et svagt gulnet lagen eller hovedpudebetræk. “De stiller skærpede krav!”
Arnulf hostede blå røg, slim og gnister ud i lokalet.
“Læs det for mig, Lupus! Læs højt!”
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside
Det er her interessant at se, at den smukke illustration på efterlysningen viser Bruno i en jakke, der knappes til dame-siden.
Dette kan entne forklares ved at il. er spejlvendt eller af den er tegnet af Hergé, der jo var kendt for at lade alle sine tegnede herrer optræde i tøj med den slags knapninger.
*enten, *at