Kategoriarkiv: Presserende lokalnyt

3 generationer født med briller på

Af Sven S. Lubbert, dr. philos & phallos

Omhyggelige undersøgelser, udført af ledende obducent, dr.med. Tarmhans Breckhofte, Klamhuse Husmandshospitals patologiske laboratorium, godtgør, at tre generationer af nordvestjyske akademikere er blevet født med briller på. Forklaringen på den nedarvede synsforstærkning antages at være for megen læsning gennem flere århundreder.
 


De ramte tilhører akademikerfamilien Käbe, hvis stamfader var den fra Bremen indvandrede veterinærgynækolog Holbert Käbe (1794-1901). Hans mandlige efterkommere i to led, Ludman og Qvodbert Käbe, blev i videnskabens interesse gravet op fra deres afmærkede hvilesteder på Klamhuse Vestre Losseplads, og tredje generation, certificeret akademiprofos Ringhaas Käbe, viste sig tilfældigvis at være indlagt på Husmandshospitalet til observation for testikelsvamp.

– Vi hjalp ham herfra på nådig og værdig vis, og få minutter senere viste obduktionen, at også han var født med briller som en del af kraniet, fortæller dr. Breckhofte.

Opdagelsen er gjort i sidste øjeblik. Brillegenet synes i fjerde generation at være udryddet eller i det mindste undertrykt takket være de mandlige Käbers parring med nordvestjyske husmandsdøtre samt mængder af hårdt markarbejde gennem slægtens sidste to århundreder.

Dr. Breckhoftes opsigtsvækkende fund vil blive offentliggjort i det anerkendte fagtidsskrift “Underretninger for Yngre Bulgarske Obducenter og Selverhverende Bedemænd”.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

NY SEKTION får premiere her:


Det Daglige Ugeblad, der udkommer Månedligt, efter Behov
Uansvarlig Chefredakteur:
Wilmar Slagelsen, Nakkedraget 99, Trøstesløseløse Overdrev
___________________________________________________________________________________
Nr. 1 (ét) – Første Udgave i begrænset oplag Ultimo Maj Anno 2025

Det forlyder, fra sædvanligvis upålidelige kilder, at Manufakturvulkanisør og Overmasturbantinde Fr. Anna L. Fabetersen har iværksat produktion af de eftertragtede lussinghandsker, udført i bedste kvalitet af udtjente traktordæk.

Handskerne, der er udvalsede og eftervulkaniserede, og har en ønskværdig slagkraft ved korrekt brug, kan erhverves alle fredage ved personlig henvendelse i Handskemageriet, Vommensgade 13 o.g. Store Væmmelse, Tlf. 78x, til den fordelagtige pris af 1,88 kr pr. par. Findes i flere nuancer af sort.

Oversognerådsformand Carlo Bladan Skummelsen, Uslinge Mark, har netop tilkendegivet særlig tilladelse til Fr. Anna Pest, der fremover kan drive massage og masturbationsklinik for trængende og lydige herrer i moden alder. Klinikken er beliggende Fumlegyde 13, Kld., Tlf. 6.

Hr. Speciallæge Dr. Med Horn meddeler, at han fra på Lørdag har åbnet sin klinik i Gyslinge Nedergade nr. 13, for svagelige, trængende Fruentimmere lidende af manglende slagtilfælde! Der bydes ved konsultation på varme Huskekager, dog kræves ved adgang, at klientinderne er iført Slåbrok!

Tjenstegørende Hesteordonnans Sophus Wimmerkær, Klokkeringe Urskov, er dags dato blevet tildelt Hakkeordenens 1. Grad med Slør, for fremragende mareridt med hvidkalket Sengehest på lukket bane. Hr. Wimmerkær oplyser, at han agter at tilgå aktiv tjeneste i divisionen for træheste!

Overtambourmajorinde frk. Slemmesen er netop tiltrådt stillingen som leder af Lammelse Pigegardes afdeling for Mundblæsere. Frk. Slemmesen ses her iført påkrævet Slagtøj!


SE OGSÅ:


Retur til avisens forside

Klamhuse Brownie Open: Kom og vær med!

STORSLÅET NORDVESTJYSK FÆKALIEDYST MED FLOTTE PRÆMIER

Ærede venner, nordvestjyder såvel som tilstrømmende brunvareentusiaster i alle aldersklasser!

Tiden er inde til Klamhuse Brownie Open, den store årlige fækaliedyst, der sidste år samlede 321 deltagere og et tusindtalligt publikum.

Brunvareudpølsningen foregår på gennemsigtige kummer under nøje opsyn af erfarne nordvestjyske kontrollanter, og overdommer er fækaliesagens nestor, Harding Z. Pungknockel (f. 1931, startede som fækaliesorteringslærling i 1945 og har været ved faget uafbrudt siden).

Produkterne bedømmes på konsistens (herunder især sammenhængskraft), kulør, størrelse og vægt samt ikke mindst facon. Pølser med et originalt kunstnerisk udtryk er altid publikumsfavoritter.

Når bedømmelsen er overstået, vil de vindende tre afleveringer blive indlemmet i samlingen på Fækaliemuseet i Gustenhuse. De stolte finalister udmærkes med statuetten “Den Gyldne Oskar”, fækaliesagens mest eftertragtede trofæ, og nr. 1 får derudover et livsvarigt frikort til Styrtlatrinen på Blodhavn Nordstrand.


Alle andre konkurrenceprodukter kan handles frit, og ikke så få bidragydere har grundlagt en professionel eller halvprofessionel karriere her.

Dysten indledes lørdag morgen kl. 08.31 prc. i Nr. Usseldrup Fritidscenter og fortsætter, indtil sidste deltager har skilt sig af med allersidste klump af sit værdimateriale. Det kan vare op til halvandet døgn, før de endelige domme afsiges, og der kan naturligvis købes lokale naturforfriskninger i centeret. Den Knockelske Kultur- og Turismefond støtter arrangementet med 16,78 kr. samt et stort antal stimulerende lussinger (herunder også kropslussinger til fremme af udstødningsprocessen).

Vel mødt, alle raske og godt optankede piger og drenge!

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Sexualhunde truer med storkonflikt

BILLEDREPORTAGE OM ET SAMFUNDSPROBLEM

Nordvestjyske sexualhunde truer med at rette et knusende slag mod egnens velfærd i form af en totalstrejke, der kan indledes allerede ved midnatstid søndag.

Hundene er gennem de seneste måneder blevet organiseret, således at skønsmæssigt 94,8 procent af de aktivt tjenstgørende i sexualbranchen nu har en fagforeningsbog.

Blandt Sexualhundeforbundets vigtigste overenskomstkrav er: 64 timers ugentlig arbejdstid, 1 uges ferie hvert andet år samt adgang til animalsk smøre- og konsumfedt på alle tjenestesteder.

Lokalavisen er som altid på vagt for både dyrs og menneskers ære og velfærd. Udviklinger i bordelkrisen følges nøje. “Jeg har mine kalkuner og stuegrise derhjemme, så jeg er ikke personligt akut truet, men jeg kender mange, der er,” lyder det fra redaktør Louis B. Knockel.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Årets præmiepubæ: En strålende brun vinder

LOKALE PRAGTFÆKALIER BEDØMT OG RANGORDNET

FINALIST # 5: UKENDT. Denne storpølse af usædvanligt kraftig kaliber kom til verden på Klamhuse Husmandshospitals fødegang. Den burde have været balsameret, men det skete ikke, og på grund af nedbrud i hospitalets pedaldrevne computer kan vi desværre ikke oplyse nærmere om den fødende kvinde. Hvis hun melder sig og gentager kunststykket, vil hun opnå sin velfortjente offentlige hæder.

FINALIST # 4: LOLA PLUFFELWABER. Den kendte popsanger og psykoterapeut frembragte efter 72 timer på specialdiæt en 60 cm lang pragtpølse i ét helt stykke. Hendes stolte fader, gedeavler Lubbert Pluffelwaber, Klamhuse Vestermark, dokumenterede straks miraklet og kunne også udtale sig anerkendende om lugt og smag.

FINALIST # 3: OLE RØVHUL. Ingen finale uden et drankerindslag. Dette år var det Blodhavn Proletarbodegas stamgæst Ole Røvhul, der med en brun eksplosion gjorde sig særligt bemærket. Han betaler stadig af på gælden.

FINALIST # 2: LALLE BOBB, 19-årig konditorlærling med smag for de brune lækkerier. Hans forældre, venner og arbejdskolleger kan med stolthed betragte ham her i finalen.

FINALIST # 1, ÅRETS VINDER: PYLLE KRUMHANS. Endnu et bidrag, som viser os, at lokal ungdom er oplagt til pubæspas året rundt. Ovenstående er valgt ud af 37 vellykkede selfies fra den 16-årige efterskoleelevs kamera.
Vi ønsker Pylle til lykke med trofæet (herunder) og den medfølgende kontantpræmie på kr. 7,39, som udbetales i 6 månedlige rater.

HAR MAN AMBITIONER om at deltage i næste års folkelige brunvaredyst, kan man med fordel studere nedenstående skema. God fornøjelse og fuldt tryk fremad, venner!

Retur til avisens forside

Kalenderblad 6: EFTERLYSNING MED DUSØR

Arnulf Pølle, slægtens overhoved, tronede bag mahogniskrivebordet på sit chefkontor med frit udblik over den fabrikshal, hvor afføringsmidlet Pølle Expres blev tilvirket. Normalt var den mekaniserede travlhed dernede et meget tilfredsstillende syn, men de sidste 24 timer havde han været i uafbrudt uro, og hans skarpe gamle rovfuglefjæs var stadig rødt af raseri.


Intet livstegn fra lille Bruno, ingen nye spor efter bortførerne. Overalt i Nordvestjylland hang en plakat med bøn om hjælp, og i Nr. Usseldrup Bedehus holdt man døgnvagt med tændte stearinlys, men lige lidt hjalp det.

Arnulf tændte dagens 14. naturcigar og havde netop taget et dybt sug, da døren fløj op, og hans nevø, familiefirmaets diplomkemiker Lupus Pølle, kom stormende ind.

“Vi har fået et brev med nye krav fra de forbandede slamberter!” skreg han. Mens Arnulf var rød som en hanekam, havde ophidselsen gjort den yngre mand bleg à la et svagt gulnet lagen eller hovedpudebetræk. “De stiller skærpede krav!”

Arnulf hostede blå røg, slim og gnister ud i lokalet.

“Læs det for mig, Lupus! Læs højt!”

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 5: MAGISK MUSIK


Hzzææææ bzzææææ frzzyyyy hrzzyyyy tzzuuuuu…

Hæse, hidsige toner kunne høres i det snævre kælderrum, hvor lille Bruno var spærret inde. Han havde ikke fået den jødeharpe eller mundharmonika, han bad sine bortførere om, men de havde smidt en kazoo ind til ham sammen med en sandwich og en plasticflaske med vand, og det var kazooen han nu blæste igennem efter bedste tradition fra Freddy Fræk og Leonard Bernstein.

Bruno, Pølleslægtens vidunderbarn, var i en farlig og fortvivlende situation, men han havde slet ikke tabt modet. Han testede sine kidnapperes intelligens, og den var åbenbart ikke imponerende.

Mens han ventede på redning, spillede han magisk musik på det beskedne plasticinstrument. Nu kommer mama og bedstefar og mine gigantiske, lussingsmækkende fætre lige straks, tænkte han. Så bliver alting godt igen. Bzzææææ frzzy!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside