“Ad, vent!” skreg Gylla. “Ikke så meget, sovs. Jeg prøver at holde figuren.”
Fridolph stod med den tømte sovsekande i hånden.
Efter at greven og advokaten havde udarbejdet en kontrakt, spiste de et luxusmåltid, og her ved bordet ville de give Gylla den glædelige nyhed.
“Skal jeg skrabe det tilbage i kanden?” spurgte kammertjeneren betuttet og tørrede sved af panden.
“Nej, glem det,” knurrede hun. “Jeg trænger alligevel til at trøstespise oven på de drastiske forandringer i mit liv. Mere vin, mere mad. Slagt Lullah, om nødvendigt!”
Hendes bemærkning resulterede i et panisk griseskrig henne i hjørnet.
Willy Best beundrede Gylla med det kådeste blik hun i sit liv havde set. Han suttede på fingrene og blinkede til hende. Hun afbrød øjenkontakten og rettede sit fokus mod de kandiserede roer på tallerknen. På bordet lå dildoen og ridepisken. Gaver fra gommen til den vordende brud.
Advokaten rejste sig og bankede på maven:
“Herskabet må have mig undskyldt et øjeblik,” sagde han. “Flatulensen ophober sig og min blære er ved at briste oven på dette storslåede taffel.”
“Lullah kan vise Dem vejen til køkkenvasken,” svarede Lambert von Rundknockel.
Advokaten nikkede og fulgte svinet ud af det juledekorerede festlokale.
Da fader og datter var alene, hamrede greven en flad hånd i bordet:
“Så vær dog lidt samarbejdsvillig, møgunge! Hr. Best kommer af en fornem advokatslægt, hans faders fornavn var Werner. Han vil yde mig økonomisk bistand. Han kan redde Knockelborg! Penge i kassen. PENGE … I … KASSEN!”
“Han er slesk, kedelig og han lugter!”
“Vrøvl,” brummede Lambert. “Den mand dufter som virile alvsgeder i honning.”
“Så gift du dig med ham!” svarede Gylla.
“Du ved godt at jeg ikke indgår i homofile eksperimenter mere! Det var en festlig sommer, men det er slut nu. Jeg er ikke til den slags … øh … længere …”
“Men jeg har andre planer med mit liv,” sagde Gylla og puttede en roe i munden.
“Hvis det er Bob du hentyder til, så har jeg ordnet det. Tror du ikke godt jeg ved, at I to har gået og smisket de sidste tre år? Du skal ikke splejses sammen med Rakkelpot-klanen. Rane og jeg har været dødsfjender siden … ja, det rager ikke dig. For at undgå katastrofen har jeg lokket sønnen til Holstebro. Bob arbejder på et diskotek som jeg købte til formålet. Jeres kæresterier er slut. Og det er en ordre!”
“ØV, ALTSÅ!”
Gylla forlod festsalen i protest. Hun løb ud i hestestalden og knugede den fedtede abehånd, der nu havde fået funktion som hendes personlige lykkeamulet. “Jeg må finde Bob.”
Ved langbordet var advokat Willy vendt tilbage fra sin kropslige udtømning.
“Hvor er det dejlige pigebarn?”
“Hun er vel gået i seng.”
“I seng.” Advokaten slikkede sig om munden.
“Hun skal nok blive glad, når først pengene regner over Knockelborg.” Grev Lambert hoppede op på bordet og dansede. “Im singing in the rain. Hæ hæ.”
Fridolph trådte ind i festsalen med en alvorlig mine:
“Til Deres orientering er håndværkeren først færdig om to dage, Gylla er ved at stikke af til hest, og taxameteret kører stadig ude på gårdspladsen …”
“Verdammt noch mal!”
(Fortsættes her)
