Lussinger har alle dage været sunde for krop og sjæl, men i det sidste døgn er flere borgere eksploderet under lussering. Det viser sig, at de uhyggelige eksplosionslussinger alle er opstået ved brug af en klæbrig lussingsmøreolie, der kunne købes af en omrejsende kræmmer, Bertil Minefeldt, for kr. 1,50 pr. flaske.
Den omtalte håndolie skulle to gange dagligt påsmøres håndoverfladen. Formålet var at forbedre slagstyrken og kvaliteten af de afgivne lussinger, men virkningen har vist sig at være en helt anden. Uddeles der lussinger med produktet påsmurt, vil lussator og lussant eksplodere i samme øjeblik hånd og kind mødes. Alt i en radius af to meter vil blive sprængt til ukendelighed.
– Har man påsmurt produktet på håndfladen skal man straks lægge hænderne i blød i letsaltet vand i en time og derefter påsmøre muldyrgødning for at fjerne alle spor af den livsfarlige håndolie, lyder det fra lussingeksperter.
Raske unge fra lussingkorpset vil de følgende dage køre rundt med kærre og indsamle de farlige produkter fra sognehjemmene. Når dette er gjort, vil alle flasker blive bortsprængt sammen med kræmmer Bertil Minefeldt.
Med indrykning af denne lødige reportage byder vi folkeoplysningens højt begavede unge ven,hr. Baryl Nidding Halunk, velkommen tilbage i den genrejste avis.
Den 91-årige drengeorganisationsfrontkæmper L.K. Schnotthans (afmærket med gul oval) får nu det tunge kørende skyts, som han og kammeraterne har samlet sammen til siden 1946.
Landsdelens og måske verdens ældste dreng, 91-årige Ludmand K. Schnotthans, formand for Nordvestjysk Drengedisciplinforbund siden stiftelsen i 1934, får nu efter årtiers marcherende og cyklende indsats sit eget tunge, motoriserede kampvehikel, som han, når det tidlige forår banker på, kan sætte ind mod sæsonens første turister.
Allerede kort efter Anden Verdenskrig forstod Ludmand og hans kammerater, at der var behov for moderne udstyr til nedkæmpelse af uønskede tendenser og aktiviteter blandt egnens gæster. En indsamling blev sat i gang, og ved forbundets 75-års jubilæumsfest i går fik Ludmand Schnotthans overrakt startkablet til et kæmpestort, kampklart disciplineringsvehikel.
Kampvognen har to måder at operere på: Dels kan den sende en stråle af omrørt, 55 grader varm fækaliemasse mod udvalgte mål, dels spreder den under kørslen en advarende regn af gylle ud over turistbefængte områder i ca. 200 meters omkreds.
Det terrængående køretøj er udviklet af bulgarske ingeniører og forventes at
kunne holde op til 6000 turister under kontrol døgnet rundt.
– Nu mangler vi kun de nødvendige driftsressourcer, sagde L. K. Schnotthans, da han i feststemning besteg jubilæumsgaven og skrævede over den indbyggede gylletank. – Men også disse vil kammeratskabet tilvejebringe i rigelige, dampende friske mængder. Lad mig straks vise et godt eksempel.
Den senere tids uhyggelige eksempler på husdyrulydighed i vore nordvestjyske hjemsogne synes nu omsider overvundet, og midlerne var af den velkendte slags: Hårdhændet kropslig og mental disciplin.
Krematoriebestyrer J. Skambusch kan glæde sig over, at hans tjenestehund Karo nu rydder op efter sig, overalt hvor den færdes.
– Til min store glæde ser jeg, at såvel familiedyr som de indvandrende arter er på vej tilbage mod en naturlig tilstand af lydighed og tjenstvillighed, udtaler Louis B. Knockel, der har støttet disciplineringskampagnen med flere tusinde kropslussinger og hasselkæppeslag.
Også velhaverfamiliernes fastansatte underholdningsaber lystrer atter enhver rimelig ordre.
– Situationen er klart vendt til det bedre, udtaler redaktør Knockel. – Og jeg kan garantere, at de indhøstede disciplinære erfaringer vil blive bragt i anvendelse uden skånsel, når årets første turister indfinder sig.
Reportage og nekrolog: Crass Børsting Foto: Kyx Family Foundation m.fl.
Kalle P. Kyx, en af Nordvestjyllands førende folkedigtere og komponister, meldes død i en alder af 139 år, fem måneder, 11 dage og syv en halv time.
Sorg og medfølelse var mærkbar overalt i hjemsognene, da det uventede dødsfald blev bekendtgjort fra Klamhuse Festkrematoriums udråbstårn. Ganske vist er det mange år siden, at nogen har set digteren i bevægelse eller kommunikeret med ham på nogen måde, men hans sange og viser lever overalt, hvor nordvestjyder træffer sammen for at udveksle lussinger, dyrke masturbationsidræt eller inspicere det seneste døgns kollektive fækaliepræstationer.
Strofer som “Brun er døgnets høst, knug den mod dit bryst” og “Kom, sig goddag til Kalle, han la’r en lussing knalde” vil for evigt minde os om den arv af munter og folkelig visdom, Kalle Kyx efterlader.
Kalle var ældste søn af landsnedker, senere hundehusfabrikant Lupus Kyx-Kräuterwaffel, Klamhuse Vestermark. Allerede som tre-årig udviste han musikalsk interesse, og efter nogle få timer ved klaveret blev han anbragt som plejebarn hos kapelmester Harding Æ. Prügelwaffel, Blodhøj.
Her gjorde han karriere i de følgende næsten 100 år, indtil orkesteret blev tvangsopløst og et flertal af musikerne udvist til Holstebro. På dette tidspunkt havde Kyx dog for længst slået sit navn fast som viseforfatter og forsanger ved folkelige begivenheder, og han kunne derfor blive i barndomshjemmet. Storsognerådet tildelte ham en årlig hæderspension på kr. 14,39, senere pristalsreguleret til kr. 16,11 samt en pose granuleret kødfoder.
Kalle Kyx levede i et lykkeligt og trofast parforhold med fru Kylle Eurabia Kyx-Plauderwaffel, der delte hans kunstneriske interesser og var en habil stepdanser. Efter fruens alt for tidlige død som 104-årig omgav han sig med selskabskalkuner og andre betroede husdyr, hvoraf flere lærte at spille jødeharpe.
Dødsfaldet indtraf, da den gamle digter for første gang nogensinde havde søgt lægehjælp. Han led af tørhed i svælget og sad i venteværelset hos naturlægen, homosociopat Haburi Landkrave, Nørre Usseldrup, som pludselig hørte en knagende lyd derude fra. – Det var som et hustag, der styrtede sammen.
Naturlægen viklede den gamle mand ud af digterfrakken, og det viste sig, at hans torso var flækket bagtil, og at den i øvrigt var så godt som tom. – Han var simpelthen knastør, udtalte dr. Landkrave efter at have foretaget en hastig obduktion og sammenfejning af resterne.
I overensstemmelse med Kalle Kyx’ nøjsomme livsprincipper besluttede familien at bortspare den bekostelige kremering i Klamhuse og brændte i stedet liget udendørs ved hjælp af et lager af æselgødning, importeret fra Grækenland i 1944 og for nylig erklæret uegnet til menneskeføde. Bålet samlede hundreder af syngende nordvestjyder og flammede mange meter i vejret, men var overstået på få minutter.
Louis B. Knockel dirigerede fællessangen og lovede højtideligt at tage hånd om de efterladte kalkuner såvel som det kyxske løsøre. – Ikke en krumme skal gå til spilde, udtalte han, mens han med trøstende lussinger sendte den vemodige landpøbel hjemad.
Hundreder af ranke, taktfast syngende håndværkere forlod i morges kl. 05.47 deres arbejdsplads gennem de seneste to måneder, og dermed kunne Det Knockelske Bladhus omsider igen tages i brug.
Louis B. Knockel havde taget opstilling ved porten mod Stationsvej, hvor hver eneste håndværker blev hilst og honoreret med tre raske spidslussinger over venstre kind, derpå en smældende højresidig fladhåndslussing.
Indflytning er påbegyndt. Redaktørkontor med fækaliedepot placeres på 11. etage, og på tagterrassen lægges en cindersbelagt udspringsbane til selvmordsformål. Styrtlatriner og masturbationsstativer af næsten rustfrit stål flankerer på alle etager trappeskakterne.
