Endelig er det lykkedes at afstøde Kæltringsø fra Blodhavn. Den falske ø har, siden den hægtede sig fast, været en belastning for udsigten, men så sandelig også for nordvestjysk folkesjæl og humør.
Kæltringsø sad godt fast i strandkanten, men efter en møjsommelig arbejdsproces med stort lokalt gåpåmod, blev den ækle forlorne ferieø fjernet fra Blodhavn og sendt ud i Vesterhavet, hvor den hører hjemme.
“Planen var i første omgang at bortsprænge øen, men efter mange overvejelser blev vi enige om at det var bedre at sende øen retur. Ude af øje, ude af sind,” udtaler befalingsmand Wilbert Blodharpe.
Metoden var enkel, men genial.
Eftersom Kæltringsø hovedsageligt består af lette materialer såsom flamingo, pap, hønsetråd og bedrag, kunne man blot fastmontere en række af påhængsmotorer i den ene side.
“Det er en glædelig dag for os alle. I dag forsvinder Kæltringsø fra vores synsfelt og i morgen fragtes kæltringerne i eksil på den anden side af Storebælt. Et resultat man kun kan stille sig tilfreds med,” udtalte redaktør Louis B. Knockel fem minutter efter, at øen løsrev sig fra Nordvestjylland.
Da startpistolen lød, aktiverede 300 frivillige raske unge mænd hver sin påhængsmotor i en smuk synkron bevægelse og sendte den tomme ø ud mod horisonten.
“Mængden af brændstof på motorerne burde være rigeligt til at føre Kæltringsø ud af dansk farvand. Måske hægter den sig fast til Grønland eller Canada. Man har vel lov at håbe,” siger brændstofansvarlig Mambuh Spekkelrübe, der som alle andre nød en sejrsøl efter den vellykkede mission.
Kvindelig nordvestjysk foderkarl løber med samtlige præmier
Indtil den 1. november 2017 var Volmer Larsen en ganske almindelig foderkarl på Snøbelgård lidt uden for Nørre Usseldrup. Denne dag forlangte Volmer ved aftensmaden fremover at blive kaldt for Vivianne og meddelte, at han allerede havde været på folkeregisteret og fået registreret navneændringen samt ændret sit officielle køn.
Indtil navneskiftet havde Volmer nogle gange deltaget i lokale atletikkonkurrencer, hvor han imidlertid klarede sig middelmådigt. Efter navne- og kønsskiftet ville den i dag 29-årige Vivianne gerne fortsat dyrke idræt som kvinde, men lederen af Nørre Usseldrup Idrætsklub sagde nej, ikke mindst fordi Vivianne var meget muskuløs og havde buler på steder, hvor der ikke skulle være nogen, og vice versa.
Vor nye lokale eliteidrætsudøver pynter sig op til fest.
Det standsede ikke Vivianne, som gik til Dansk Atletik (DAF), der på et ekstraordinært bestyrelsesmøde besluttede at imødekomme Viviannes ansøgning om at stille op som kvinde.
Ved de seneste jyske mesterskaber i Nymindegab i maj 2019 slog Vivianne samtlige andre kvindelige deltagere på alle distancer, og løbsledelsen anerkendte resultaterne, der for nogles vedkommende rækker til Danmarksrekorder. Nogle af de øvrige kvindelige deltagere forlangte, at Vivianne ikke badede samtidig med dem, men det lykkedes funktionærer at bilægge konflikten.
Volmer udtaler til Knockelske Tidende, at hun altid har følt sig som pige og tidligt interesserede sig mere for flæser og neglelak end for legetøjsbiler. Og selv om Vivianne er glad for arbejdet som foderkarl, håber hun en dag at slå sig ned som husmoder med mand og børn.
Katastrofenyhed i Daily Telegraph. Etagebygning af træ står i flammer:
Flere læsere har spurgt, om dette vil få betydning for opførelsen af Europas højeste bygning på Blodhavn Nordstrand.
“Svaret er et klart og tydeligt nej,” udtaler byggekomiteens formand, redaktør Louis B. Knockel. “Vort højhus skal hovedsagelig bestå af europaller og papmache, men byggematerialerne trykimprægneres med nordvestjysk urin, hvilket beskytter dem mod ildsvåde, insektangreb, forrådnelse, stormskade og næsten alle andre tænkelige kalamiteter. Byggeriet skrider derfor planmæssigt frem, og det er i øvrigt en ordre!”
Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser denne unge mand, der sammen med en makker har stjålet smykker og kreditkort fra en villa i Sevel mellem Holstebro og Skive.
Hele den autentiske historie og tilhørende efterlysning kan ses her:
Vi opfordrer vore læsere til at nøje at iagttage nedenstående oversigtsbillede af nordvestjyske landproletarer og snarligst telefonere til nærmeste politimyndighed, hvis en af dem genkendes.
Jeg fik en bedøvende sprøjte og blev lagt på en briks så de kunne erstatte min hjerne med en fuldvoksen guldhamster. De ville degradere mig til et omvandrende hamsterbur. Et uhyggeligt indgreb som de i forvejen havde udført på talrige politikere.
“Vi er Guldhamsterens Orden,” forklarede Doktor Kæltring-Karlsen. Det var her, han for første gang trak sin gummimaske af. Overraskelsen var stor da jeg opdagede, at han er min dobbeltgænger. Han kalder sig Grobrian Halunk. Om han er min tvillingebroder eller har foretaget plastickirurgi er ikke til at vide, men han berettede i hvert fald at han havde udgivet sig for at være mig ved flere lejligheder.
Han efterlod mig sammen med hjernekirurgen og satte af sted mod Bladhuset. Han ville udgive sig for at være mig og infiltrere hele den nordvestjyske folkepresse.
Heldigvis var hjernelægen ordblind og havde givet mig et opkvikkende stof, hvilket gjorde mig friskere, end jeg nogensinde har været. Jeg slog skalpellen ud af hans hånd, pryglede ham i nakken og stak af.
Jeg nåede hen til Bladhuset, hvor Grobrian allerede var i færd med at bedrage redaktør Knockel og de øvrige ansatte. Jeg ankom til stedet i tide hvilket førte til et håndgemæng mellem Grobrian og mig.
Min dobbeltgænger stjal en varevogn og kørte ud mod sognegrænsen. Jeg fortalte hr. Knockel de væsentligste detaljer, inden jeg optog forfølgelsen på min raketcykel.
Varevognen nåede imidlertid ikke langt. Redaktør Knockel havde i mellemtiden kontaktet brobestyrer Hector Staccatosnitzel og forklaret ham detaljerne. Den gæve brobestyrer hævede broen over Vammelmose Storå i samme øjeblik, som Grobrian Halunk var på vej over.Vognen kørte over den stejle skråning, fløj gennem luften og styrtede ned et sted i Vammelmose Muddergrøft. Da forstærkningen kom hen til den havarerede varevogn var den tom. Grobrian Halunk er ikke set siden.
Få timer senere blev Kæltringehæren nedkæmpet og arresteret. De var vant til at få udleveret blodkarameller af deres leder, men eftersom han var forsvundet, var de gået sukkerkolde.
Krigen er overstået og der er feststemning i gaderne.
De i alt 1400 kæltringer er arresteret og idømmes skridtprygl og samfundstjeneste. Når de har ryddet op i gaderne, vil de blive sendt på en båd til Sjælland, så de kan finde nogle andre at genere. Hvis de vælger at komme tilbage for at irritere Nordvestjylland vil borgervæbningen overveje en kollektiv bortsprængning.
Efterlysning: Grobrian Halunk
Grobrian Halunk alias Doktor Kæltring-Karlsen eftersøges nu død eller levende. Han er sidst set styrte ned i Vammelmose Muddergrøft i en varevogn.
Signalement: En nøjagtig kopi af storjuniorkorrespondenten Baryl Nidding Halunk. Rent personligt er han den diametrale modsætning: Farlig, manipulerende og skødesløs. Han fører sig frem i skræddersyede jakkesæt og gummisko.
Grobrian Halunk er lederen af Kæltringerne samt ypperstepræst i den mystiske organisation, Guldhamsterens Orden.
Dusør: kr. 10 samt en kasse pornografiske magasiner og en hædersmedalje af gummi.
Mens kanonerne bragede på slagmarken, sneg jeg mig hen til Blodhavn og ind på Kæltringsø, der lå som en forlist færge.
Jeg tog derhen med det formål at finde spor, der kunne lede mig til doktor Kæltring-Karlsen.
Efter nærmere undersøgelser gik den grufulde sandhed op for mig. Kæltringsø er slet ikke en ø. Den er falsk. En sindrig konstruktion lavet af hønsenet, papmache, gips, modellervoks, savsmuld og plastic.
Kæltringsø har aldrig eksisteret. Det var blot en efterligning af en ø. Det var derfor den kunne flytte sig fra sin oprindelige position ude i Vesterhavet og hele vejen til Blodhavn.
Da jeg var fanget på øen for nogle år siden, opdagede jeg slet ikke, at den var falsk, idet jeg konstant skulle tænke på min overlevelse og flugt.
I strandkanten ved Blodhavn lå der nu hamsterfækalier i spandevis. Jeg samlede en håndfuld op. De måtte have en vigtig rolle at spille.
Når jeg tænkte nærmere over doktor Kæltring-Karlsens brandtale over byen, erindrede jeg at høre et hamsterhjul i baggrunden. Det måtte betyde, at hans hovedkvarter var fyldt med hamstere. Og hvilket sted i byen er der mange hamstere?
Blodhøj Lommeuldsfabrik! Hamsterhår er en vigtig ingrediens i kvalitetslommeuld.
Kæltringerne har styret lokalområdet i over et døgn. De kan dog ikke få fingrene i den nordvestjyske presse, da vi har barrikaderet os i Bladhuset bag tykke jernskodder, leveret af brødrene Kahllun.
Kæltringerne er i færd med at sætte den nye dagsorden. De vil køre sognene i sænk økonomisk, kulturelt og åndeligt.
Deres leder, doktor Kæltring-Karlsen, har gennem højttalere holdt en tale for borgerne:
“Børn skal i skole 24 timer i døgnet. Øl og cigaretter skal destrueres, bordellerne lukkes, og der skal spilles konstant balkanmusik i hele området fra højttalere i hvert et træ og på hver en gavl. Nu er det os, der bestemmer!”
Dette er ikke faldt i god jord hos den nordvestjyske befolkning. Rasende borgere, bønder og landproletarer har presset kæltringehæren ud på Klamhuse Hede, hvor det største slag nogensinde netop nu udkæmpes.
Det meddeles netop nu, at Blodhavn, Klamhuse, Nørre Usseldrup og de omkringliggende sogne i disse timer er blevet invaderet af Kæltringerne. Vi undervurderede vores fjende.
Kæltringsø kolliderede som beregnet med Blodhavn ved solnedgang, hvor Borgervæbningen ventede tålmodigt på, at fremmede soldater skulle springe fra Kæltringsø til Blodhavn, men intet skete.
I stedet hørtes der motorlarm bag os. Kampfly i hobetal kom flyvende og kastede fækaliebomber mod byen. Og op ad jorden kravlede kæltringer, der havde gravet flere kilometer lange tunneller. Det viser sig også, at flere soldater har forklædt sig som træer og dyr.
Et snedigt bagholdsangreb. De havde sendt Kæltringsø mod os som en afledningsmanøvre, mens de kunne angribe fra alle andre vinkler.
Kæltringerne begyndte straks at kaste æg på bygningerne, vikle toiletpapir om alt og tømme tarmen på parkerede vehikler.
Flere begyndte også at forgribe sig på træer og buske. En samling af skrigende kæltringe har allerede ødelagte mange græsplæner ved at bore forplantningsorganerne ned i jorden.
Der erklæres nu undtagelsestilstand. Befolkningen anbefales at barrikadere sig inden døre, men de, der kan slås, bør yde al den modstand, de kan.
I løbet af natten har Kæltringsø flyttet sig fra sin oprindelige position og rykket sig flere kilometer mod Nordvesjylland. Hvis øen holder samme fart, vil den kollidere med Blodhavn i aften ved solnedgang.
Hvordan er der ingen der ved, men hvorfor er lettere at besvare: Kæltringsø ønsker krig.
Borgervæbningens flådeangrebsspecialist, Norman Didrik-Häbbelkäbe udtaler:
“Der står uden tvivl en hær på Kæltringsø, og når deres strand kolliderer med vores, vil de simpelthen blot marchere ind i Blodhavn og invadere Nordvestjylland. Det må ikke ske.”
I skrivende stund opruster hjemsognene med fækaliekanoner, urinbomber, Sorte Luberter og hvad der ellers kan være effektiv i den uundgåelige krig. Borgervæbningen og tusinder af frivillige er mødt op ved Blodhavn for at tage godt imod den fjendtlige hær på den sælsomme, selvtransporterende ferieø.
“Det bliver en kort krig,” fastslår Norman Didrik Häbbelkäbe. “Vi kører hele sognets artilleri hen til vandkanten, så vi kan give Kæltringsø en varm velkomst. Det kan ikke slå fejl.”
Trods selvsikkerheden hos borgervæbningen og de dygtige frivillige, er der dog noget der nager mig. Noget er ikke, som det bør være, men der er ikke andet for end at vente og se hvad der sker.
