Tag-arkiv: Borgerkrig

Klamhuse fejrer årsdagen for slaget ved Gettosborg

WolleCavlingLOGO

FOLKELIG HISTORISK FESTBEGIVENHED I NORDVESTJYLLAND

De fleste blandt vore læsere kender til Rebild-Festen ved Aalborg, der afholdes i weekenden omkring 4. juli. De er også bekendt med den elitære karakter af denne festival, hvor hovedtaleren normalt er en ping som en eks-præsident, nobelpristager, eller sidste års Herning-mester i Texas Hold’em Baghåndsonani. De færreste er derimod bekendt med den mindre, men mere folkelige, fest, der i samme tidsrum afholdes på Klamhuse Dyrskueplads i et samarbejde mellem Usseldrup Dilettantforening og logebrødrene i Klamhuse Kountry Klub. VI bringer her et sammendrag af forberedelserne til årets ramasjang.

Gettosborg01

Der hersker stor travlhed og feststemning på dyrskuepladsen denne eftermiddag. Den appetitlige syden af rygeovne med marineret fækalie-barbecue blander sig med den liflige duft fra syltetøjsglassene med hjemmebrændt moonshine-urin. Ud over pladsen lyder den vemodige sang og melodi fra countrysanger Hank William Housgaard, Jrs stemme og steelguitar: “Hvis æ Syd havde vunden, sku I se.”

Gettosborg02

“Vi kan ikke starte tidligt nok med forberedelserne” udtaler en travl Hilmar Beford Forest, Storvizir i logen Klamhuse Kountry Klub, der endnu en gang organiserer den årlige fejring af Slaget ved Gettosborg. “Det kan måske synes mærkeligt, at vi fejrer et nederlag, men det er vigtigt at de unge generationer lærer om vores glorværdige fortid.” Slaget ved Gettosborg endte som bekendt med et nederlag for Syden, da Løjtnant Herlev Picketts sidste desperate “charge” mod unionshæren forskanset i Feta Knøhls tyrestation blev slået tilbage.”

Gettosborg03

Men ifølge storvizir Hilmar er Løjtnant Picketts heltemod en historie, som børn i Klamhuse får ind med modermælken: “Alle vore unge kender historien og leger løjtnant Pickett, der angriber tyrestationen, i skolens frikvarter.”

“Nu handler det jo ikke kun om krigen” fortsætter Hilmar. Vi har også sjov, såsom konkurrencer i, hvem der kan råbe det højeste rebel-hyl.” (I parentes bemærket er har denne leg en særlig plads i vor redaktør Knockels hjerte, idet det var hans forfader, general Stenvold Knockel, der under de indledende træfninger ved Blodhavn Færge ikke kunne udholde smerten fra sine hæmorider, men udstødte et primalskrig, der skræmte Unionshæren tilbage over Nissum Bredning.

Gettosborg04

“Derudover samarbejder vi i år med Usseldrup Dilettantforening og dens formand, Ingmar Bin-Bergman, om en opførelse baseret på Margaret Mitchells store hjemstavnsroman “Borte med Fjærten”. “Vi sparer ikke folk for de grusomme detaljer i beskrivelsen af General Sjørmand Tecumsehsgårds “brune jords taktik”: Unionshærens march fra Klamhuse til Blodhavn og det kaos af nedbrændte latrinskure og overfyldte septictanke, der fulgte i dens spor.

Gettosborg05

“Vi har ikke noget imod, at visse borgergrupper føler nostalgi for fortiden, men denne fetischering af egnens problematiske fortid er dybt betænkelig” udtaler Bwalia Mugabesgaard, forkvinde for lokalafdelingen af “Brune Livs Betydning” og ekstern lektor i racisme på KUK, Klamhuse Universitets Kursus.

“Myten om det gallante Syden skygger for den diskrimination af brune mennesker i Nordvestjylland, der har fundet sted helt op i vore dage. Det var først i 60erne, vi fik lige adgang til latrinet ved Brugsen. I mange år var det umuligt for brune huskøbere at skaffe kreditforeningslån til ejendom nord for linien fra Gustenhuse til Erna Baunings Folkebordel. Mange ældre brune har stadig minder om at vågne op om natten til den knitrende lyd af et petroleumsfyldt bidet i lys lue i forhaven.!

“Vi har planer om en moddemonstration mod KKKs fejring for at sætte focus på den problematiske fortid”, slutter en tydeligt ophidset lektor Mugabesgaard. Om hun får held i sit forehvende, eller den gode folkelige stemning vinder dagen, vil vise sig. Men alle vore læsere kan forsikres, at det bliver begivenhedsrige dage i historiens tegn i Usseldrup.

SE OGSÅ:

HenvWolleBRUNELIV

Retur til avisens forside

 

Kæltringskrigen 5:5: Dobbeltgængeren

HalunkLOGO

Det er nu et par timer siden at krigen endte, og læserskaren har naturligvis krav på at vide hvordan det skete.

Jeg tog ind på lommeuldsfabrikken. Selv om jeg var bevæbnet, blev jeg alligevel taget til fange af den nedrige slyngel, doktor Kæltring-Karlsen og hans sjak.

Jeg fik en bedøvende sprøjte og blev lagt på en briks så de kunne erstatte min hjerne med en fuldvoksen guldhamster. De ville degradere mig til et omvandrende hamsterbur. Et uhyggeligt indgreb som de i forvejen havde udført på talrige politikere.

Indenfor lommeuldsfabrikken

“Vi er Guldhamsterens Orden,” forklarede Doktor Kæltring-Karlsen. Det var her, han for første gang trak sin gummimaske af. Overraskelsen var stor da jeg opdagede, at han er min dobbeltgænger. Han kalder sig Grobrian Halunk. Om han er min tvillingebroder eller har foretaget plastickirurgi er ikke til at vide, men han berettede i hvert fald at han havde udgivet sig for at være mig ved flere lejligheder.

Han efterlod mig sammen med hjernekirurgen og satte af sted mod Bladhuset. Han ville udgive sig for at være mig og infiltrere hele den nordvestjyske folkepresse.

Heldigvis var hjernelægen ordblind og havde givet mig et opkvikkende stof, hvilket gjorde mig friskere, end jeg nogensinde har været. Jeg slog skalpellen ud af hans hånd, pryglede ham i nakken og stak af.

Jeg nåede hen til Bladhuset, hvor Grobrian allerede var i færd med at bedrage redaktør Knockel og de øvrige ansatte. Jeg ankom til stedet i tide hvilket førte til et håndgemæng mellem Grobrian og mig.

Kæltringer

Min dobbeltgænger stjal en varevogn og kørte ud mod sognegrænsen. Jeg fortalte hr. Knockel de væsentligste detaljer, inden jeg optog forfølgelsen på min raketcykel.

Varevognen nåede imidlertid ikke langt. Redaktør Knockel havde i mellemtiden kontaktet brobestyrer Hector Staccatosnitzel og forklaret ham detaljerne. Den gæve brobestyrer hævede broen over Vammelmose Storå i samme øjeblik, som Grobrian Halunk var på vej over.Vognen kørte over den stejle skråning, fløj gennem luften og styrtede ned et sted i Vammelmose Muddergrøft. Da forstærkningen kom hen til den havarerede varevogn var den tom. Grobrian Halunk er ikke set siden.

Få timer senere blev Kæltringehæren nedkæmpet og arresteret. De var vant til at få udleveret blodkarameller af deres leder, men eftersom han var forsvundet, var de gået sukkerkolde.
Krigen er overstået og der er feststemning i gaderne.

De i alt 1400 kæltringer er arresteret og idømmes skridtprygl og samfundstjeneste. Når de har ryddet op i gaderne, vil de blive sendt på en båd til Sjælland, så de kan finde nogle andre at genere. Hvis de vælger at komme tilbage for at irritere Nordvestjylland vil borgervæbningen overveje en kollektiv bortsprængning.

Efterlysning: Grobrian Halunk

Grobrian Halunk alias Doktor Kæltring-Karlsen eftersøges nu død eller levende.  Han er sidst set styrte ned i Vammelmose Muddergrøft i en varevogn.

Grobrian Halunk

Signalement: En nøjagtig kopi af storjuniorkorrespondenten Baryl Nidding Halunk. Rent personligt er han den diametrale modsætning: Farlig, manipulerende og skødesløs. Han fører sig frem i skræddersyede jakkesæt og gummisko.

Grobrian Halunk er lederen af Kæltringerne samt ypperstepræst i den mystiske organisation, Guldhamsterens Orden.

Dusør: kr. 10 samt en kasse pornografiske magasiner og en hædersmedalje af gummi.

SE OGSÅ:

HenvKÆLTRINGSKRIG01

HenvKÆLTRINGSKRIG02

HenvKÆLTRINGSKRIG03

HenvKÆLTRINGSKRIG04

GÅ IKKE GLIP AF STORDRAMAETS EFTERSPIL:

Henv Hjemsogne 120619

Retur til avisens forside

Kæltringskrigen 3:5: Den nye dagsorden

HalunkLOGO

Kæltringerne har styret lokalområdet i over et døgn. De kan dog ikke få fingrene i den nordvestjyske presse, da vi har barrikaderet os i Bladhuset bag tykke jernskodder, leveret af brødrene Kahllun.

Kæltringerne er i færd med at sætte den nye dagsorden. De vil køre sognene i sænk økonomisk, kulturelt og åndeligt.

Doktor Kæltring-Karlsen

Deres leder, doktor Kæltring-Karlsen, har gennem højttalere holdt en tale for borgerne:

“Børn skal i skole 24 timer i døgnet. Øl og cigaretter skal destrueres, bordellerne lukkes, og der skal spilles konstant balkanmusik i hele området fra højttalere i hvert et træ og på hver en gavl. Nu er det os, der bestemmer!”

Slagmarken

Dette er ikke faldt i god jord hos den nordvestjyske befolkning. Rasende  borgere, bønder og landproletarer har presset kæltringehæren ud på Klamhuse Hede, hvor det største slag nogensinde netop nu udkæmpes.

Se også Kæltringskrigen afsnit 1

Se også Kæltringskrigen afsnit 2

Se også Kæltringskrigen afsnit 4

Se også Kæltringskrigen afsnit 5

Retur til avisens forside

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 14

DET HERRENS ÅR 1862

Der havde været uro i samtlige amerikanske stater det sidste stykke tid men det tog Jonny Hamburger sig ikke specielt meget af. Her på gården var der fred og ro. Solen skinnede på en skyfri himmel og Jonny hoppede ud fra døren med et krus kaffe i hånden.
Gårdens dyr kom ham i møde. Koen, fårene, hønsene, hunden, kattene og alle de andre.
Jonny kunne mærke at der måtte synges. Det var en nødvendighed:

Jonny:
Så blev det atter morgen.
Og jeg har sovet længe nok
Se solens lys for oven.

Hønsene: Bok, bok, bok, bok!

Jonny:
Så fredfyldt her på gården
Åh, vi får så megen sjov!
Jeg nyder kaffetåren

Hunden: Vov, vov, vov, vov.

Ko: Muh … MUUUUUUUUH.

Jonny:
Ja, vi har ingen kvaler
og jeg …

“Ja, undskyld at jeg bryder ind i Deres ejendommelige skrålesang med kræene, men jeg er her i et vigtigt ærinde,” sagde en dyb stemme bag ham.
Det gav et gib i Jonny så han spildte noget af kaffen på jorden.
Han vendte sig om.
Der stod en soldat i fuldt ornat og med en tyk moustache. Han så autoritær ud.
“Hvad fanden?” sagde Jonny.
“Jeg er oberst Mudbut. Hvor må vi stille kanonerne og eksplosiverne?”
“Ka … kanonen!” gispede Jonny.
“Ja, vi er ved at gøre klar til at fjenden kommer. Ned med nakken!”
Jonny drejede sig rundt og fik øje på alle de soldater, der pludselig var stimlet sammen på hans grund. Flere kom til med kanoner som de kørte i stilling. De tromlede blomsterbedet ned og trampede kornet ned.
“Hov, det må De ikke,” jamrede Jonny.
Obersten svingede med armene.
“Tag det roligt. Vi har alt under kontrol. Desværre forholder det sig sådan at netop Deres matrikel her ved Antietam er blevet udvalgt som slagets brændpunkt men jeg lover Dem at vi vil forsøge ikke at svine for meget. Vi er trods alt civiliserede mennesker.”
Flere soldater kom til. Der var mere end hundrede folk.
“Må et par af mine mænd låne toilettet? De har brug for at lette trykket inden kamp.”
“Jeg … jeg,” stammede Jonny.
Obersten råbte til mandskabet.
“Det er i orden. I har fået tilladelse!”
Fyrre mænd jublede og stormede huset. Jonny kunne se at nogen sked på gulvet i stuen.
Han så sig forvildet rundt. Der stod kanoner og soldater alle vegne. Dyrene vidste ikke hvad de skulle gøre af sig selv.
“Er det i orden med Dem hvis vi lader en håndfuld soldater gemme sig i urtebedene?”
Jonny nåede ikke at svare før der lød skrig og råb et stykke væk. Ude på kornmarken marcherede den fjendtlige hær mod gården.
“Nu kommer de,” brølede obersten. “Angrib!”

1862-civil-war

Kanonerne gik af. To af dem pegede i den forkerte retning og skød direkte inde i huset.
Jonny spærrede øjnene op.
Sydstaterne kom løbende med sabler og geværer. Nordstaterne drønede i mod dem.
Arme blev hakket af.
Fødder blev bortsprængt.
Hoveder eksploderede.
Indvolde klaskede ud over det hele.
Tandstumper fløj som spredehagl.
Hønsene blev trampet ned.
Koen blev brugt som levende skjold og fårene, hunden og kattene blev benyttet som alternative kasteskyts og slagvåben.
Jonny stod som frosset til stedet mens kaos udspillede sig omkring ham.
Så styrtede huset sammen.
Obersten klappede ham på skulderen.
“Op med humøret, knægt.” Han pegede mod himlen. “I det mindste er det skyfrit i dag.”

Forrige blad                       Næste blad

Retur til avisens forside