”Hvad helvede er der nu galt?!” hylede Franko Zwiebelkäse fra sin lænestol idet strømmen i huset gik.
”De slukker for strømmen i hele Danmark de næste tre-fire dage. Sig mig, følger du ikke med, skattemand?”
”Hvorfor helvede slukker de for strømmen?”
”Det er vist nok på grund af krigen,” svarede Bebba.
”Hvilken krig?”
”Ja, den dér krig på den anden side af jorden. Den der ikke vedrører os.”
”Jamen, hvorfor fanden er det så min læselampe der skal slukkes?”
”Det ved jeg ikke. Spis nu en bønnebøf mere.”
”Det er sgu da bare så du selv slipper for den. Jeg har luret dig, Bebba!”
”Vil du i det mindste spise resten af ærtetærten, så børnene slipper? Tænk dog på børnene.”
”Jeg går i seng!” hylede Franko.
Men først skulle han på das. Diarré havde igen meldt sin ankomst. Denne gang brændte det endnu mere og et sekund lettede han fra brættet og bankede hovedet i loftet.
”Verdammt!”
Hvordan vil borgerne klare sig uden strøm de næste tre dage? Vil vi nogensinde se mere til Fede-Niels? Følg med i næste afsnit!
Efter at have ligget og drukket kattemælk siden 9. december, var Fede-Niels endelig kampklar til at fortsætte sin revolution mod den kødfri jul og Plantebanden.
Han rejste sig med et gedigent mælkeskæg og spændte muskler. Der var kun én mulighed. Han måtte gå til lokalpressen og fortælle om det han havde set og hørt. Louis B. Knockel var den rette mand at gå til.
I en papkasse fandt Niels et aflagt sæt joggingtøj, som en hjemløs havde efterladt. Det var i størrelse 4XL, så det strammede til, men det gik.
Katten redte hans hår med den ru tunge og sendte ham af sted for at stoppe skurkene.
Han kæmpede sig hele vejen hen til Bladhuset, men bygningen var mørklagt og tom.
Lukket grundet strømsvigt. Vi er tilbage d. 14 december, stod der på den frønnede port.
”Lort i nakken,” jamrede Niels og så sig desperat omkring. Hvor var det nu hr. Knockel boede privat? Han fortsatte gennem byen mens snestormen steg i styrke. Snart var han faret vild.
Er de højere magter imod Fede-Niels? Vil han finde vej gennem snestormen eller vil han ende som en fed, frossen ispind?
Ved daggry bankede Fede-Niels på en tilfældig dør i et tilfældigt hus, på en tilfældig gade.
Døren blev revet op og et arrigt ansigt kom til syne. Hovedet og hænderne var smurt ind i kul.
”Hvad er der?” udbrød Franko Zwiebelkäse.
”Jeg har brug for hjælp,” prustede Niels.
”Hvem har ikke det? Vi er alle blevet planteædere. Gud hjælpe os!” jamrede den rynkede mand.
”Jeg ved hvad der er sket med kødet. Nogen stjæler det, gemmer det for os og spiser det selv. Det hele er én stor konspiration. Det er Plantebanden.”
Franko greb Fede-Niels i kraven og trak ham ind i huset.
”Bebba. Sæt kaffe over. Vi har gæster!”
”Men vi har ingen strøm…”
”Gør nu hvad jeg siger!”
***
På Fløs Flødeisfabrik blev en særlig flæskesteg forberedt. Kødet fik indsprøjtninger med sprængfarlig væske og sværene blev krydret med flager fra chilipeberen, Den Sorte Lubert.
”Nu er den klar,” sagde Gurkerkongen.
”Snart er Halunkenborg blot et rygende hul i jorden,” grinede Halallandsen.
Kan familien Zwiebelkäse hjælpe Niels mod det store klimakomplot? Vil Bebba nogensinde kunne lave kaffe og vil det lykkedes Plantebanden at levere den sprængfarlige flæskesteg til baronen?
”Har du sovet godt, knægt?” spurgte Franko Zwiebelkäse da Fede-Niels sjokkede ind i stuen. Han havde ligget i fodenden af ægteparrets seng, og der var lunt og godt.
”Som en prins. Sådan har jeg ikke sovet i flere dage.”
Efter en spand kaffe og derefter en tur på dasset var Fede-Niels klar til at udarbejde en slagplan for at redde julen.
Strømmen var vendt tilbage, så Franko Zwiebelkäse lagde et kort over sognet ud på bordet i skæret fra lysekronen. Han pegede:
”Kødet bliver opbevaret her på Flødeisfabrikken, som samtidigt er Plantebandens hovedkvarter, korrekt?”
Fede-Niels nikkede.
Franko pegede på kadaverudskæringsfabrikken:
”Og her opholder den store bagmand Halallandsen sig i dagtimerne?”
”Ja, han pisker medarbejderne hele dagen. Klokken 23.30 forlader han bygningen og går over til sine kumpaner på Flødeisfabrikken for at spise kød,” svarede Niels.
Franko smilede:
”Godt så. Jeg foreslår at vi i morgen aften klokken 23.31 præcis, sniger os ind på kadaverudskæringsfabrikken og …”
Krash!!!
Vinduet i stuen smadrede. En hjemmelavet fækaliebombe eksploderede og dækkede inventaret og beboerne med grynet hvidløgsstinkende pladdermasse.
Franko, Bebba og Niels tørrede afføringen væk fra øjnene og sprang hen til vinduet og kiggede ud.
På gaden stod en ung gurker med en kamphund. Fede-Niels kneb øjnene sammen. Det var ham der forsøgte at rulle ham i Rynkepose Familiepark. Ham Fede-Niels overmandede og gav buksevand.
Franko snerrede:
”Den hvalp generer os konstant, men vi kan intet stille op, politikerne holder hånden over ham…”
Gurker-ungen red grinende væk på sin kamphund.
”Fucking danskersvin!” råbte han.
Vil Franko og Niels nå at lægge en ordentlig plan inden i morgen eller vil de blive forstyrret konstant af gurkertyranen?
Klokken var 23.31 da Fede-Niels sneg sig ind på kadaveropskæringsfabrikken for at lede efter spor. Franko Zwiebelkäse stod udenfor og holdt vagt.
Der var stadig den underlige larm henne ved kosteskabet. Niels havde da vist ikke fået undersøgt hvad det var. Han kunne ikke koncentrere sig i den støj, så han besluttede sig for at åbne skabet og gør en ende på larmen.
Med et hurtigt ryk, åbnede han skabsdøren.
Hartmut Gaffelwaber, deres kære gamle driftsleder, lå bagbundet og med tilsølede bukser.
”Hvad fanden?” Fede-Niels fjernede gaffatapen for hans mund.
”Gudskelov du fandt mig. Jeg har ligget herinde siden 30. november. Jeg blev slået ned med en æselpølse. Vi må stoppe skurkene inden julen dør!”
”Ikke på min vagt!” sagde Halallandsen der pludselig stod bag dem med en skarpladt elefantriffel. Han var i selskab med Ringolf van Rakkelpot, der trak sin klovnemaske på og blev optimeret til sit alterego, Onkel Vaffel.
”Hvordan handler det her om klimaet?” sagde Fede-Niels. ”Det behøver sgu da ikke at gå ud over vores flæskesteg.”
”Klimaet?” grinede Rachwald. ”Det har aldrig drejet sig om klimaet. Det drejer sig kun om at irritere befolkningen. Vegansk kost, strømsvigt, højere gebyrer. Det er Operation Knækket Folkesjæl.”
”Jeg vil have flæskesteg. Alle skal have flæskesteg!” snerrede Fede-Niels.
”Du fabler om flæskesteg hele tiden, Niels. Ved du hvad? Når du er så glad for flæskesteg, så kan du selv få lov at blive til én!”
De to skurke pacificerede Fede-Niels og Hartmut Gaffelwaber og satte dem på kødbåndet, bagbundne og hjælpeløse.
Rullebåndet startede. Niels og Hartmut gled af sted.
”Jeg vil lade jer være alene. Jeg har en pakke der skal leveres!” sagde Rachwald. Han pegede på Onkel Vaffel. ”Skær dem i gode stykker. Og husk at det er dig der har ansvaret for fabrikken de kommende dage. Jeg har en masse papirarbejde der skal laves… husk nu at slukke for plantefarsmaskinen inden du går. Den må ikke køre uden opsyn. ”
”Javel, hr. bagmand.”
Niels og Hartmut gled hen ad rullebåndet mod Onkel Vaffel der ventede med sin sabel. Niels’s tarm gav efter for presset og tilsølede rullebåndet med varm flydende afføring. Han sad virkelig i suppedasen.
Er alt håb ude? Vil Halunkenborg styrte i grus og vil Fede-Niels og hr. Gaffelwaber blive skåret i stumper og stykker?
Onkel Vaffel hævede sablen og gjorde klar til at udskære Niels og Hartmut.
”Du slipper ikke godt fra det her!” råbte Hartmut med fråde i mundvigen.
Onkel Vaffel hev klovnemasken af. Ringolf van Rakkelpots ansigt var fyldt med sadistisk glæde. Han stirrede på dem med en nederdrægtig rakkelpotsk grimasse. Intens musik strømmede ned fra oven. Han svingede sablen og masken i takt:
Ringolf: Jeg er Onkel Vaffel, Vaffel, nu skal der sgu kød på gaffel’ jeg vil ikke ha’ tør falaffel, men Fede-Niels på mit juletaffel!
Djævlekor: Sving med sablen onde mand, vis dem hvad din klinge kan!
Han steppede intenst mens Niels og Hartmut langsomt nærmede sig sablens rækkevidde.
Ringolf: Alle frygter Onkel Vaffel …
”Ja, tak, så er det godt!” afbrød en stemme. En indtørret plantebøf susede gennem luften og ramte slynglen i ansigtet.
”Ad!” hylede Ringolf van Rakkelpot. Han snublede og faldt ned i kødhakkeren bag ham, der nådesløst transformerede ham til kattemad. En grov kødblanding med rester af klovnemaske og sabel blev hældt på festlige dåser.
”Hr. Zwiebelkäse!” udbrød Fede-Niels glad mens rebene blev løsnet. ”Du har reddet os!”
***
Uden for fabrikken pegede Hartmut på Franko.
”Niels og mig tager ud til Flødeisfabrikken og gør klar til bagholdsangrebet. Du finder Louis B. Knockel og fortæller ham alt. Han kan skaffe en hær af ranke personligheder,” sagde Hartmut. ”Mød os ude ved Fløs Flødeisfabrik om en time!”
Franko gjorde honnør med sin kulindsmurte hånd og løb gennem sneen.
Niels og Hartmut sprang ind i en taxa.
”Fløs Flødeisfabrik!”
”Jeg ikke tale dansk,” sagde chaufføren.
Efter primitivt tegnsprog lykkedes det at kommunikere med chaufføren og taxaen trillede langsomt gennem sneen.
I det tomme fabrikslokale på kadaverudskæringsfabrikken stod Plantefarsmaskinen og kørte på højtryk. Mere plastik, græs og kemikalier blev hældt ned i mundingen.
Onkel Vaffel nåede af gode grunden aldrig alt slukke for maskinen, så nu dampede den lystigt uden opsyn og blev langsomt omdannet til en tikkende bombe.
***
Kl. 06.00 om morgenen den 15 december åbnede butleren på Halunkenborg hoveddøren. Han fik øje på en lille gavekurv på dørtrinnet og læste det vedlagte kort:
Kære hr. baron
Jeg er desværre forhindret i at deltage i julefesten, men jeg har til gengæld skaffet en luxusflæskesteg. Gør mig den ære at servere den for dine gæster. Sprødsteg den ved 500 grader i tre minutter, så smager den bedst. Håber I får et brag af en fest.
De varmeste julehilsner fra Niels
Kan Franko nå at samle en hær? Kan taxachaufføren finde vej? Hvad sker der mon med den overophedede plantefarsmaskine, og vil baronen blive sprængt i luften?
Franko Zwiebelkäse kom hjem ved daggry d. 16 december, og satte sig i dagligstuen sammen med sin kone. Franko var faret vild i sneen, men nu var han endelig hjemme igen. Bebba havde holdt kaffen og kagen varm siden han tog af sted for to dage siden.
”Godmorgen. Hvordan gik det?” spurgte Bebba. ”Fik I reddet julen?”
”Til dels. Hartmut var holdt som gidsel i kosteskabet og onkel Vaffel røg ned i kødhakkeren…”
”Nå, da.”
”Nu er Niels og Hartmut taget ud til Flødeisfabrikken hvor de venter på forstærkning…”
”Var der ingen opgaver til dig?” spurgte Bebba.
Franko spærrede øjnene op.
”Lort i lommen! Det havde jeg glemt. Det var jo mig der skulle hente forstærkning. Den veganske føde gør mig dement!” Han rejste sig op og løb ud i entreén. I det samme han hev hoveddøren op, stødte han ind i en tynd skikkelse med en pakke i hånden.
”Baronen af Halunkenborg!” gispede Franko Zwiebelkäse. ”Hvad I alverden?!”
”Goddag, min gode mand. Jeg har en julegave til dig og din familie.”
***
Taxameteret kørte stadig mens Fede-Niels og Harmut Gaffelwaber ventede i vognen foran Fløs Flødeisfabrik. De havde snart siddet der et døgn.
”Hvor bliver forstærkningen af?” vrissede Hartmut Gaffelwaber.
”Jeg ved det ikke,” svarede Niels. ”Franko er pålidelig. Måske er han på toilettet. Plantemad kan slå et tarmsystem ud af kurs.”
”Vi kan ikke vente mere,” sagde Hartmut. ”Vi går ind nu.” Han prikkede taxachaufføren på skulderen. ”Kan vi købe et våben af dig?”
”Jeg ikke forstå dansk.”
Hartmut steg ud af bilen og trak chaufføren med ud.
”We need wæpøøøn. Bang, bang!”
”Bang, bang?” Chaufføren åbnede bagagerummet. Der lå en del pistoler og geværer. Niels og Hartmut tog et skydevåben hver og gik ind på fabrikken.
***
På kadaveropskæringsfabrikken et par kilometer derfra stod Plantefarsmaskinen stadig og kogte og dampede uden opsyn. Ventilerne var stoppet til og beholderen udvidede sig under det voldsomme tryk. Den kunne snart ikke mere.
Vil det lykkes vore to tapre helte at foretage en civil anholdelse af Plantebanden, eller vil de endnu engang blive bagbundet? Følg med i næste afsnit!
Fede-Niels og Hartmut Gaffelwaber sparkede døren op til Flødeisfabrikken og skød vildt omkring sig.
”I er anholdt,” skreg Fede-Niels. ”Hele bundtet!”
Rachwald Halallandsen trak en fjernbetjening ud af lommen og begyndte at trykke og dreje på knapperne. En flok dræberfækalier myldrede ind i bygningen med kurs mod Hartmut og Niels, som kravlede op på en trækasse. Pistolerne bragede mod fækalierne, som stadig myldrede fremad.
Niels prøvede at tæmme dem med sin kazoo men det virkede ikke.
”Din kazoo har ingen virkning på de her fækalier,” lød det fra Rachwald. “De er modificeret. Vi har indopereret microchips, så jeg kan fjernstyre dem. Hæ, hæ, hæ! Det er slavefækalier.”
”Det er sådan du får dem til at stjæle borgernes kød. Jeg havde det på fornemmelsen.”
Niels havde ikke flere skud i bøssen. I frustration kastede han pistolen opgivende gennem luften. Den ramte en stolpe, fløj en anden retning og slog fjernbetjeningen ud af bagmandens hånd.
”POKKERS!”
Fjernbetjeningen smadrede mod gulvet. Fækalierne var ikke længere underlagt Plantebandens magt. Fede-Niels lod kazooen gøre resten af arbejdet.
***
”I har ødelagt det hele,” hylede Rachwald Halallandsen, der var den eneste tilbage i hallen. Gurkerkongen og Vulva Minke var stukket af under tumulten og havde taget deres privatfly tilbage til Holstebro. Dem så man sikkert ikke mere til resten af julen. Den store bagmand begyndte at smile:
”Nåh, nej. Det er sandt. Den sidste del af planen er stadig i gang. Ha, ha.”
”Tal!” brølede Hartmut og pryglede ham i skridtet.
”Intet kan få mig til at tale. Auv!”
Fede-Niels frembragte et stykke plantebøf og pressede det mod Rachwalds læber.
”Åh, gud nej. Alt andet end vegansk kost,” skreg Halallandsen.
”Spyt ud eller smag din egen medicin.”
Bagmanden spærrede øjnene op, trak vejret ind og råbte:
”Vi har fyldt en flæskesteg med sprængstof og leveret den til baronen. Halunkenborg bliver bortsprængt til julefesten. På den måde vil der i fremtiden ikke vil være nogen modstand når vi indfører obligatorisk plantemad til resten af landet, mens vi selv spiser kød i smug! Oven på ruinerne af Halunkenborg opfører vi irritationens og korruptionens højsæde, Rakkelborg, hvor vi i fremtiden vil køre landet i sænk!”
Fede-Niels og Hartmut Gaffelwaber måbede.
”Vi må advare baronen inden det er for sent!” sagde Hartmut.
Fede-Niels proppede i vrede den ækle grønne substans i flaben på bagmanden, der tyggede med stort ubehag. Snart beklagede hans mave sig. Kroppen forsøgte af afstøde fremmedlegemet. I næste nu skød en brun fontæne ud gennem endetarmen på skurken. Kraften var så stærk at han slog en kolbøtte i luften og landede i den brune pyt.
”Du må redde baronen, Niels. Så slæber jeg denne forbryder ned på politistationen.”
Har Niels en chance for at stoppe flæskestegsattentatet? Er Halallandsen bekæmpet eller har han et sidste es i ærmet? Følg med i næste afsnit!
”Du kører forkert igen!” hylede Fede-Niels til taxachaufføren. ”Halunkenborg er den vej!”
”Jeg ikk’ forstå dansk!”
”Jeg ved det! TIL HØJRE FOR FANDEN.”
Uret talte ned. Fede-Niels forsøgte at overtage rattet, men fik en næsestyver.
”Min taxa!”
”JAMEN, så kør dog den vej jeg siger! Jeg udlover en kæmpemæssig luksusshawarma fra Holstebros førende døgnåbne forhandler med guldstemplet halalcertifikat, hvis du bare for helvede følger ruten!”
Vil det lykkes Fede-Niels at nå frem til Halunkenborg inden julefesten 20. december? Følg med hvis du tør i næste afsnit!
Hartmut Gaffelwaber førte Rachwald Halallandsen gennem sneen mod politistationen. Diarré sev stadig ud fra bagmandens skælvende rectum. Snevejret var endnu værre end før, så det tog tid at nå frem.
”Du vil sandsynligvis blive deporteret til Holstebro, din pamper!” sagde Hartmut.
De nåede dog ikke langt før Hartmut blev angrebet af en dødsfækalie. Den var mere aggressiv end sine artsfæller og havde for at beskytte mod krakelering ekviperet sig i et kondom. Kulden havde gjort den hård og optimeret den til en dødsdildo. Den satte af fra jorden som en delfin. Eftersom den ikke kunne bide forsøgte den at presse sig ned i Gaffelwabers hals for at blokere luftvejene og bringe manden til kvælning.
Mens han kæmpede med dødsdildoen så Rachwald sit snit til flugt.
”HAHAHA!” lød det fra skurkens strube.
***
Halallandsen løb hele vejen tilbage til kadaveropskæringsfabrikken, der var omringet af en stinkende grøn tåge. Han låste døren og grinede hånligt på den anden side. Bag ham var trykket i plantefarsmaskinen så højt at beholderen måtte give op.
”I fik mig aldrig, røvhuller!”
Maskinen eksploderede og overdængede bygningen og parkeringspladsen med lun plantefars. Trykbølgen og den varme fars spaltede Halallandsens legeme til atomer.
En time senere begyndte den ækle grønne masse at samle sig til en gigantisk pamperfars der pulserede og vred sig som en levende organisme. Halallandsens DNA og plantefarsen var fusioneret til en samlet grøn skurkemasse med et enkelt mål: Hævn. Død over Fede-Niels og alle hans venner.
Kursen var sat mod Halunkenborg, hvor plantefarsen ville absorbere hver eneste murbrok og hver eneste julegæst. Den forventede at nå frem til fæstningen inden for et par dage, måske før hvis den anstrengte sig.
Vil problemerne nogensinde få en ende? Har Niels en chance for at standse både den hævntørstige plantefars og den sprængfarlige flæskesteg?