Kategoriarkiv: Masturbation

Ruben Angst til Bruxelles med glødende kinder

Resultatet af Europavalget landede, hvor Det Knockelske Prognoseinstitut af 1947 KmbH havde forudset. Ruben Angst bliver sendt til Bruxelles med 98,69 pct. af stemmerne.

Ruben sejrsfest

Begejstringen var stor, da vælgerne samledes på Stationspladsen. Louis B. Knockel uddelte nogle hundrede paradelussinger, inden han gik over til seriøs og grundig lussering af valgets sejrherre.

Som de fleste vil vide, er det vor hidtidige generalguvernør Ruben Angst, der nu med glødende kinder er på vej til Bruxelles. Han har haft en kort og brat opstigende karriere. Efter mange år som pudddelfrisør i Djakarta vendte han hjem, da hans broder, det politiske kampagnegeni Arno Angst, alt for tidligt var blevet offer for en brunvareeksplosion og spredt over flere kvadratkilometer.

Rubenvælger02

– Siden Arnos tragiske bortgang har vi måttet konstatere, at Ruben ganske vist ligner ham af ydre, men han savner den ældre broders gennemslagskraft, udtalte Louis B. Knockel under valgkampen. – Ligeledes har Rubens indsats for lussingdisciplin, fækalieforædling, masturbationsidræt og andre lokale mærkesager været skuffende ringe.

Rubenfullsize

– Vi hilser med tilfredshed, at Ruben nu bliver gemt af vejen i Bruxelles. Han har underskrevet et gældsbevis på adskillige millioner kroner, og hans alt for store månedslønninger, honorarer, diæter osv. vil blive sendt herop til hans nordvestjyske fæller, som har frembragt ham og i en periode fundet sig i hans svagheder. Den skade, en mand som Ruben Angst kan gøre i Bruxelles, er ubetydelig i forhold til de store penge, vi pumper ud af ham.

Det endelige valgresultat oplyses i løbet af et par dage. – Vi skal have navngivet og afstraffet de vælgere, som stemte imod Ruben, og jeg er på sporet af dem, udtalte redaktør Knockel, mens han i nat undersøgte de få samfundsfjendske stemmesedler for fingeraftryk.

SE OGSÅ:

HenvAngsteksplosion

 

Elitehusmødre vil kontrollere udendørs masturbation

Mange års eftergivenhed og sløseri på den sexualhygiejniske front er nu forbi. Dagens jublende melding lyder, at stærke og ranke nordvestjyske husmødre vil overtage kontrollen med al udendørs sexualitet og især med den planløse, individuelle masturbation, som til enhver tid truer med at ødelægge samfundsorden og moral.

Turistmasturb01

Et ni-dages kursus har bibragt husmødrene de essentielle færdigheder, herunder håndtering af skydevåben og uddeling af kropsprygl i al slags vejr og terræn.

Turistmasturb02

– Jeg har støttet oplæringen af disse ranke, prægtige kvinder med talrige lussinger og gummiredskabsdask over bagdelene, udtaler sexualdisciplineringens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Det glæder mig at kunne konstatere, at de nu kan fungere på niveau med lignende elitekorps i Myanmar og Nordkorea.

Badeliv

– Lad mig understrege, at det udelukkende er den gebyrpligtige udendørs turistsexualitet, der skal reguleres og inddæmmes. Vor egen organiserede friluftsmasturbationsidræt vil fortsætte med fuld styrke og stadig større tilslutning, proklamerer redaktøren på vej til stranden i sin faders herskabelige fodlange gummifrakke.

SE OGSÅ:

HenvTURISTPØBELEN

 

Hurtige bekendtskaber bringer varig lykke

Ensomme og beklemte nordvestjyder kan i dag – ja, i denne time og dette minut – kaste tungsindets jernkappe af sig og styrte jublende af sted mod Nørre Usseldrup Bedehus. Landsdelens nye kontaktbureau, Nordvestjysk Speeddating, vil finde en varig løsning i form af en på alle måder tilfredsstillende livstidspartner.

Fremgangsmåden er enkel og illustreres herunder.

Speeddating01

Speeddating02

Speeddating03

Speeddating04

– I udgangspunktet er der intet nyt i det, vi tilbyder, udtaler kontaktformidlingens igangsætter og daglige overvåger, redaktør Louis B. Knockel. – Vor særlige garanti for succes beror på, at tilmelding er definitiv og uigenkaldelig. Inden for en uge har alle en livsvarig partner, færdigt arbejde. Eventuelle forsøg på at fravige denne regel vil blive imødegået med de allerskarpest tænkelige disciplinære midler.

SE OGSÅ:

HenvSEXUALKATASTROFE

Krise ved luxushotel: Grimrian truer med at smide tøjet

HalunkLOGO

Stemningen er i disse timer trykket ved Klamhuse Luxushotel. Sognets ækleste mandsperson, Gilbert Plucks har barrikaderet sig på værelse 334 og har siden i morges stået på altanen kun iført habitbenklæder, skjorte og slips. Den ækle fritidsblotter truer med at vise sin fæle krop i afklædt tilstand, hvis ikke følgende krav opfyldes:

»50 pund luxusfækalier læsses på et flugtvehikel og parkeres ved hotellets bagindgang inden midnat.«

Blotter01

Blotterens trussel tages yderst alvorligt. I løbet af ugen har han på sine daglige gåture blottet dele af sin krop for forbipasserende. Ingen er sluppet uskadte fra synet.

Luxushotel02

– Som det ser ud nu må vi rette os efter tølperens befalinger. Gør han alvor af sine trusler, vil det få dødelige konsekvenser for uskyldige på gaden, siger en talsmand for borgervæbningen.

Sidste nyt: BORDELGED TAGER AFFÆRE

Sagen tog for en time siden en uventet drejning. Geden Gine Flups, flittig medarbejder på bordellet på den anden side af gaden, fik nok af hr. Plucks forbryderiske adfærd og trusler.

Stamkunden på bordellet Lambert Larsen, der var i færd med at bedække geden, beretter hvordan dyret glanede fraværende ud af vinduet til hotellet overfor.

Til sidst blev det for meget for kræet, der forlod lokalet med lynende øjne og fråde i mundvigen, frembragt af forargelse og vrede.

Borgere kunne se forbløffet til, mens den fortørnede ged trippede brægende og insisterende over vejen til hotellets lobby, hele den lange vej op ad trapperne og frem til værelse 334.

– Den var arrig som bare pokker. Braste igennem døren så let som ingenting, fortæller stuepigen Hebba Skraa.

Blotterafskummet Gilbert Plukcs opdagede aldrig geden komme, før det var for sent.

Blotter02

Et enkelt puf var tilstrækkeligt, og hr. Plucks kadaver kunne med det samme skrabes op fra fortovet og køres til Kødfoderfabrikken til videre forarbejdning.

Geden ønsker hverken opmærksomhed eller hæder for sit konsekvente indgreb. Den vil blot vende tilbage til sin anonyme tilværelse i bordellets rødmalede haller.

SE OGSÅ:

HenvHalunkLANDVILLA

Folmer K. Bryde brændt op under masturbation

Chokreportage og nekrolog: Crass Børsting
Foto: Vidkun Schneckelfritz

En af Nordvestjyllands kendte og respekterede opvisningsmasturbanter, den 84-årige venstrehåndsspiller Folmer K. Bryde, selvantændte i aftes under en øvetime ved  Brugsens gavl i Nørre Usseldrup.

Folmers kammerater og medspillere fortæller, at han efter en halv times ihærdig indsats begyndte at afgive røg og sveden lugt, ikke blot fra underlivet, men også stødvis ud af mund, næse og ører.

Få øjeblikke senere var han omspændt af orange og lilla flammer.

FolmerBryde

– Det var et frygtindgydende syn for os andre, men jeg tror egentlig ikke, at Folmer selv opdagede noget. Han spillede til det sidste, siger holdlederen, Onan K. Ussing, Klamhuse Vestermark.

Et lokalt bombefly, der netop var sendt af sted på straffetogt mod Holstebro, blev vinket tilbage, og mandskabet om bord forsøgte at slukke branden i Folmer med nedkastning af de våde fækalier, der ellers var bestemt for socialistiske mål i storbyen.

Flyet mistede balancen efter et skarpt dyk over Brugsen og havarerede sekunder senere på Usseldrup Fælled. Useriøs fækaliemasse i bombelasten menes at være årsag til styrtet.

Redningsfly

Nekrolog: Folmer Krassus Bryde var masturbationsidrætsmand hele sit liv. Han viste lovende takter allerede i begyndelsen af 1940’erne, da han debuterede på et juniorhold under ledelse af den navnkundige disciplinærmasturbant Harald N. Knockel (1846-1951).

Folmer overvejede en professionel karriere og fik flere tilbud fra sydamerikanske arenaer, men valgte at fortsætte som amatørspiller og at lægge sin professionelle arbejdsindsats i fækalieindustrien, hvor han avancerede fra æltetruget til en betroet post som brunvaremester i afdelingen for håndsorterede ædelvarer.

Privat levede han de sidste år i et smukt og trofast parforhold med schæfertæven Eulalia Klamhuse XXIV, som straks efter bisættelsen af de slagger, der blev tilbage af hendes herre, vil blive bortauktioneret.

SE OGSÅ:

HenvDIGTEREKSPLOSION

Sexualkatastrofe: Udflugtstog afsporet nær Blodhavn

Et særtog med et seksuelt rejseselskab fra Holstebro havarerede tidligt i morges på det farlige, skrånende skinnelegeme på vej ned ad Blodhøj mod Blodhavn.

sexualkatastrofe01

Ifølge de foreløbige oplysninger var der mere end 200 seksuelt opstemte passager af begge køn samt 30-40 parringsvillige husdyr om bord i toget, som desuden medførte en godsvogn med øl og et hornorkester under ledelse af kapelmester Lambert Bryde, hvis genitalier endnu otte timer efter ulykken var klemt fast under det åbne vindue, de på ulykkestidspunktet havde raget ud af.

sexualkatastrofe02

Flere af de andre musikere står lige nu i terrænet og spiller operette- og tyrolertoner for at holde Lambert Brydes mod oppe, indtil amputationslægen fra Klamhuse kan grave sig frem til stedet, hvor der skal skæres.

Koordineret masturbation

Ulykken skete, da Blodhavnbanens indiskbyggede lokomotiv, som er specielt konstrueret til kørsel på stejle strækninger, kæntrede, fordi det seksuelt opstemte selskab havde bragt de efterfølgende waggoner i svingninger. Det skal især have været et antal yngre, masturberende herrer, der med taktfast koordinerede bevægelser bragte togstammen ud af balance.

Jernbaneselskabets formand Louis B. Knockel inspicerede, uanfægtet af hornmusikken og den megen råben og skrigen omkring ham, ulykkesstedet og sikrede sig, at hver eneste uskadt flaske øl blev bragt i sikkerhed.

– Der bliver en stor regning at betale for de overlevende, og jeg har beslaglagt ca. 400 flasker stærk gul hestepilsner som brugeligt pant. Efterfølgende må denne hændelse fremkalde alvorlig eftertanke hos os alle: Ønsker vi overhovedet besøgende fra Holstebro her på egnen? Kan vi på længere sigt leve med de ødelæggelser, der synes at være uundgåelige, når sognegrænserne står åbne?

SE OGSÅ:

HenvRAKETCYKEL

Den knockelske nytårstale

Louis B. Knockel holder igen i år sin nytårstale i Nørre Usseldrup Bedehus. Når sognebørnene og de medbragte husdyr er dirigeret på plads, vil Louis oplæse en tale, som med få og små ændringer er identisk med den, hans fader, Albert Knockel, holdt hvert år fra 1937 til sin alt for tidlige død efter en tarmgaseksplosion i maj 2003.

Den fulde ordlyd:

Venner og brødre, børn, tyende, hunde, geder og dresserede avlssøer. Endnu et frugtbart og arbejdsomt år er henrundet for vor by og egn. Disciplin og ubetinget lydighed er opretholdt med de enkle midler, som vore forfædre gennem århundreder opdyrkede til fuldkommenhed. Først og fremmest den velrettede lussing, uden hvilken al civilisation vil forvitre. Også i det nye år skal der lusseres utrætteligt i hjem og skole, på værksteder og i markerne, på landevejen og i butikkerne.

Gristilhospital

Vort værn mod fremmed påvirkning, skatteopkrævning og anden folkefjendsk aktivitet er nu som tilforn de opstillede fækaliekanoner ved sognegrænserne. Vi har afholdt vore to årlige skydeøvelser med omrørt fækaliemasse efter levende mål. Kanonerne er skudklare og døgnbetjente, ammunitionen holdes frisk ved overrisling. Det skal indskærpes, at pligtafleveringen af overskudsfækalier – altså den mængde råvare, der ikke anvendes til industriel eller håndværksmæssig forarbejdning – stadig er gældende for alle husstande i sognet. De afleveres sorteret efter farve og størrelse på oplagspladserne bag vore kanonstillinger. Sjusk og forsømmelighed vil heller ikke i det nye år blive tolereret.

festpoebel

Vort erhvervsliv har under de givne omstændigheder klaret sig tilfredsstillende. Alle arbejdsføre personer over 11 år er i beskæftigelse 362 dage om året.

Blandt fritidsforanstaltningerne skal nævnes husmandsforeningens lussingkursus, der varetager en værdifuld grunduddannelse af vor yngre mandlige befolkning. Mange af de ranke karle herfra møder vi også i idrætslivet, hvor traditionen for opvisningsmasturbation efter nogle års slaphed nu er under genrejsning, til dels med tvangsmidler.

Alle rejser sig, Louis hæver stemmen:

Jeg ser frem til et nyt år, som på alle væsentlige områder vil være en gentagelse af det foregående. Arbejdsomhed og disciplin er de værdier, vi skal stå fast på. Husdyravl og -pleje nyder fremme; det velafrettede husdyr er hjemmets pryd og husherrens kilde til glæde døgnet rundt. De, der har plads, holder husgris i soveværelset, småkårsfolk må stille sig tilfreds med geder eller hunde. Det skal der ikke knurres over, for misundelse er en plante, som ingensinde får lov at slå rod i vor muld.

Vi råber nu det traditionelle 18-foldige leve for det sammenlagte Usseldrup Storsogn, og straks efter går vi til langbordene, hvor der serveres granuleret kødfoder og blå drikkepetroleum. Man danner kø efter højde; jeg selv og mit ranke personel er ansvarligt for ro og orden. Genlyden af raske lussinger vil brage under bedehusets bræddeloft. Det nye år er godt begyndt.

Nørre Usseldrup, Klamhuse
og Blodhavn længe leve!

Officinet

SE OGSÅ:

BilletLOUIS100

Knaldroman nr. 24

Louisroman

Kapitel 1

Det var en mørk og sjaskvåd aften. Juleaften. Overalt i Nordvestjylland pladrede det ned fra tunge dyner af blåsorte skyer.

– Hvad gør vi? spurgte Ludhild Y. Knockel. – Hvordan redder vi julen?

Hendes ranke, 98-årige oldefar svarede med en svirpende lussing.

– Sådan gør vi! bjæffede han. – Sådan gjorde vi i min barndom, sådan gjorde vi under krigen, sådan gør vi til alle tider.

Han trak barnet med ud på Stationsvej i Nørre Usseldrup, hvor hundreder af våde landproletarer stod opmarcheret i snorlige rækker.

Klask. Klask-klask-klask. Klasklediklask-klask-klask-dask. Velrettede kaskadelussinger varmede kinderne på de tavse, strunkt smilende proletarer. Årets julelussingparade fik det samme værdige forløb som altid.

Kapitel 2

Oldebarnet sad nu ved Louis’ side og søbede om kap med ham af den boblende gryde med Knockelfamiliens traditionelle røde juleflæskesuppe. Omkring bordet havde de selskab af familie, personale, tyende og stuelevende tamdyr – en halv snes snøftende husgrise og brægende avlsgeder – samt tre særligt inviterede hædersgæster: Hr. Baryl Nidding Halunk, hr. Eberhard Stürwolt og hr. Severin von Münchhaus.

– Se godt på disse mænd, sagde Louis til lille Ludhild. – Takket være dem kan du forvente en tryg, gennemdisciplineret fremtid. Avisen vil blomstre, og familieformuen vil, når jeg om 20-30 år falder bort, formentlig overstige 200 kroner.

Unge Halunk rettede på studenterhuen og sendte barnet et genert smil. Hr. von Münchhaus hævede bægeret med blå drikkepetroleum til endnu en skål, og hr. Stürwolt, der som sædvanlig var nøgen, greb den münchhauske hasselkæp og tildelte sin ryg nogle syngende slag.

Louis klappede oldebarnets ferskenkind. – Med onkler som disse har du intet at frygte, sagde han. – Spring nu efter en kasse tangcigarer, min snut!

Snart efter røg alle, Ludhild inklusive. Dunken med drikkepetroleum gik atter bordet rundt. Stemningen steg.

Kapitel 3

– Vi er på vej fremad! proklamerede Louis med den dybe, knirkende stemme, som venner og fjender havde lært at respektere. – Jeg har store forventninger til det kommende år. Efter denne julekalenders bragende succes vil mindst én af vore skribenter modtage Nordisk Råds litteraturpris. Ligeledes kan vi se frem til en europæisk guldmedalje i spadserende masturbation.

Han rejste sig og gik hen til vinduet. Oldebarnet og de andre fulgte efter. I gården under dem var tusinder af fuldvoksne kamprotter samlet. Lyset fra de knockelske stuer gav genskær i dyrenes kuglerunde, hidsigt stirrende øjne. Lyserødt skummende savl dryppede fra deres skarpe tænder.

– Afgang! råbte Louis. – Derover!

Den frygtede storpamper Lalle Birk Lallesens palæ lå skråt over gaden. Rotterne satte sig i bevægelse imod det. Som en elektrisk hvæsende flodbølge skyllede de ind gennem palæets frønnede vinduer og mørnede døre.

Louis vendte sig mod familie, husdyr og venner. – Hvad der videre sker – ja, det kan vi snakke om engang i januar, sagde han. – Lalle må stå og falde med sine gerninger. Rotterne er hans domstol. Mere petroleum i bægrene, lad os få den brune festbudding ind til flambering! Skål, alle mine venner!

Forrige kalenderblad

Spring til kalenderblad nr.
1   2   3   4   5   6   7   8   9  10  11  12  13
14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24

Julekalender 2013 starter 1. december

Årets store, gratis julekalender består af 24 uforglemmelige knockelske knaldromaner i telegrafisk kortform. En bugnende skatkiste af nordvestjysk folkekultur, pakket med eksplosiv handling, erotik, samfundsdebat og husdyrernæringsvisdom.

Glæd Dem som en vanvittig til den første ultrakorte knaldroman søndag 1. december!

Luporoman01

Kriminel hundebande plyndrer fækaliedepot

En af dette århundredes hidtil mest uhyggelige forbrydelser kom i morges for dagens lys, da bestyrelsen for OHNB (Organisationen af Homofile Nordvestjyske Bedemænd) aflagde besøg på Blodhavn Sydstrand. De fem gummiklædte herrer ville rutinemæssigt inspicere organisationens nedgravede fækalieformue, men hvad de fandt, var et uoverskueligt, rygende krater.

Storhund04

– Jeg har aldrig set noget værre, sagde formanden, Philbert Norbert Lubbert jr., senere på formiddagen med kinderne våde af tårer. – Årtiers opsparede formue er plyndret og hærget.

Storhund01

Louis B. Knockel kom hurtigt til stede, og efter at have tildelt bedemændene 30-40 beroligende lussinger inspicerede han gerningsstedet og tog nogle spadestik i resterne af den dampende fækalieformue.

– Her har været hunde på spil! erklærede han. – Her er spor af snuder og poter, og mellem de resterende humane fækalier ser jeg skandaløst dårlig hundeafføring, tyndtflydende og på alle måder kriminel.

Storhund03

En hurtig og skånselsløs efterforskning bragte for dagen, at forbrydelsens anstifter er en for nylig fra Bulgarien ankommet tæve, som hundehandler Lupus Birk Lallesen, Blodhøj, havde sat til salg under navnet Polka.

– Polka har haft fri udgang om natten, oplyser Louis B. Knockel, – og hun har samlet en regulær bande af uhørt samvittighedsløse lokale hunde, der i fællesskab har svælget og smovset i fækaliedepotet på sydstranden. De vil alle blive draget til ansvar, og hr. Birk Lallesen må betale erstatning til bedemændene. Rækker hans midler ikke hertil, vil hans fætter, pamperen Lalle Birk Lallesen, blive aftvunget kompensation, økonomisk eller med lødig, kurant brunvare.

Al nordvestjysk hundehandel er indtil videre suspenderet, og strejfende hunde vil ikke blot modtage de sædvanlige hasselkæppeprygl, men kan også se frem til at blive underkastet skarpe forhør.

Storhund02

– Homofile bedemænd er ikke en samfundsgruppe, jeg normalt plejer omgang med eller går i brechen for, udtalte Louis B. Knockel. – Men min fader approberede i 1954, at deres kollektive formue blev nedgravet på sydstranden, og disse komprimerede værdier står derfor under samme beskyttelse som Knockel-slægtens egne fækalieskatte på Klamhuse Hede.

Redaktørens proklamation syntes i nogen grad at berolige de klynkende bedemænd.Da de havde modtaget endnu nogle raske, retningsvisende lussinger, marcherede de nordpå til Blodhavn, hvor de først indtog et måltid kødsuppe, derefter i en halv times tid masturberede sammen med deres fra Holstebro tilkaldte revisor.

SE OGSÅ:

henv faekaliekonditori