Kategoriarkiv: Forsvar

Fransk opfindelse forhindrer tab af hoveder

Stahl-EisenmannLOGO

En af avisens trofaste venner har indtelegraferet nedenstående historiske gadebillede. Ved første øjekast kunne det ligne et barndomsfoto af den senere så  berømte filmstuntmand Orla Duhda Zinzüegh.

 Lussant02

Billedet blev ufortøvet videresendt til vor ærede korrespondent, hr. Hartmann Stahl-Eisenmann, som må anses for verdens førende Orla-historiograf (se Orla-sagaen afsnit 1, afsnit 2, afsnit 3). Vi spurgte samtidig, om det var et atletik- og/eller et disciplineringsredskab, drengen var stillet op med.

 HER FØLGER HR. STAHL-EISENMANNS FRAPPERENDE BESVARELSE:

Det sensationelle kolorerede fotografi viser en situation fra den højteknologiske minieksposition i den lille franske by Lussant i 1901. I Gustenhuse er vi i kraft af vore lange venskabelige relationer med netop denne rustikke købstad i stand til at oplyse, at Lussant blev den første satellitby, der efterlevede eksemplet fra den store parisiske verdensudstilling, året før.

Herunder ses et senere fotografi af samme lokalitet, taget få år senere, hvor effekten af den hæsblæsende futuristiske planudvikling af lokalområdet tydeligvis allerede var en realitet.

lussant

Drengen i forgrunden af Deres fotografi kan desværre umuligt være Orla, idet denne ikke satte sine ben på landjorden før 1941. Det, der forbinder de to interessante historier, er det kuriøse aggregat, som stolt fremvises af den raske, ulasteligt påklædte ungersvend.

Der er tale om intet mindre end en “hovedkuldsstang”, hvis funktion var at forhindre personer med denne lidelse i at tabe hovedet, og derved forårsage diverse penible situationer.

Orlas hengivne moder led jo som bekendt af denne sygdom, og da denne hovedkrykke introduceredes i den almene danske sygepleje efter den famøse tredobbelte hovednedtrilning i Rundetårn, som foranledigede Alberti-administrationens addendum til den nyindførte lov om børn og kvinders retsstilling, gik der kun omtrent syvogtredive år, førend disse remedier til befolkningens forbedrede helse var udbredt overalt i Kongeriget.

Jeg refererer i øvrigt til mine i de Knockelske medier publicerede artikler om Orlas liv og levned (se herunder).

Det højlødige fotografi vil med Deres venlige tilladelse, og i dyb taknemmelighed blive tilføjet Gustenhuse Sogns Videnskabelige Arkivs samling.

Med de varmeste hilsner fra Deres ufravigelige ven og kollega,
Hartmann

HenvORLA150ÅR

HenvEisenmannDANSKFILM

HenvORLAFILM3

Tilbage til forsiden

Storplakatkampagne med eget skinnevehikel

Den her viste pragtplakat aftrykkes i stort format og ophænges overalt i hjemsognene som led i avisens folkemobiliseringskampagne.

LandsbyplakatSTOR

Kære landsbytosseven, gør Deres pligt, yd et bidrag til folkeoplysningen ved at dele denne plakat på alle flader, De har adgang til!

Kampagnen vil pågå indtil 14. december dette år og følges op af skånselsløse disciplinære foranstaltninger.

Plakatkampagnevehikel

Et nyanskaffet skinnevehikel er (takket være donation fra Den Knockelske Folkeoplysningsfond) sat ind i kampagnen. Vehiklet vil bringe plakater og personel rundt i hjemsognene, i de nærmest forestående uger hovedsagelig til Blodhavn og Klamhuse Hede, hvor turister og anden indstrømmende pøbel færdes.

Overdragelsen fandt sted i morges kl. 08.11. Vi ser t.v. den hidtidige ejer, bedemand Gylbert Gaffelhage, siden 1958 indehaver af Vester Usseldrup Forbrændingsanstalt. Lænet op ad vehiklet Almgod Knockel, som på fondens vegne serverede saltkiks og vermouth, og længst t.h. kampagneleder Lumwald Peckelgren jr.

Det indskærpes, at alle andre vehikler, herunder eksprestog, ambulancer, brandbiler og politieskorterede kongehuslimousiner, har ubetinget vigepligt for plakatkampagneskinnevehiklet overalt, hvor det viser sin stolte profil.

SE OGSÅ:

HenvTURISTSÆSONSTART

Retur til avisens forside

 

Gustenhuse overhaler resten af verden

JUBELTEKNOLOGISK STORKORRESPONDANCE FRA HR. STAHL-EISENMANN

I lyset af den yderst penible og lykkeligvis nyligt overståede Gustenhusbande-affære, og med henblik på fremadrettet at forblive på forkant med udspekulerede og asociale medborgeres eventuelle ondsindede afbræk fra vor fælles velfærd, bringes hermed i samarbejde med undertegnede, og i øvrigt til inspiration og nytte for vore velansete brødre i Nørre Usseldrup, en teknisk opdatering fra projektafdelingen ved Gustenhuse Sognematerielkontor.

Gustenteknik01

For at undgå konsekvenserne af fremtidige uhensigtsmæssige indemuringer, hvad enten disse måtte være blevet udført med fuldt overlæg, eller gennem drukkenskab, fri- og søvnmureri, eventuelle misforståelser og/eller forglemmelser, er hr. Staniol Lakmussen fremkommet med en ny metode involverende udtagelige mursten. Konceptet, som i øjeblikket dog hviler i teoristadiet, baseres ganske enkelt på den simple udeladelse af mørtel, hvorved murens bestanddele bliver at fjerne manuelt, som på dette billede:

Gustenteknik02

Yderlige eksperimentering med denne geniale og banebrydende idé, der jo som udgangspunkt fordrer en lokalisoleret ophævelse af tyngdekraftens love, finder i øjeblikket sted i Gustenhuse Teknologiske Eksperimentarium, hvorfor eventuelle interesserede besøgende venligst bedes tie stille og holde behørig afstand. Der vil blive opstillet mobile fælleslatriner, prospektkortstativer og en forfriskningsbod med gul hestepilsnerudskænkning samt traditionelt nordvestjysk lussingslotteri.

Gustenteknik03

For at modvirke potentielle kranielle skader fra diverse faldende objekter i det offentlige rum, har værnemager Vedkun Mejetlidth udviklet en prototype af hovedbeskyttelse, som forleden blev demonstreret af filipensudtrykker Akney Stridenstrøm med sit yngste tipoldebarn Ursula ved sin side.

Gustenteknik04

Den åbenlyse ulempe ved prototypen af denne opfindelse består naturligvis i, at bæreren placerer sig selv i en komplet ulussabel tilstand, hvilket naturligvis udgør en designmæssig udfordring.

I selvforsvarsmæssigt øjemed er de ansatte på Gustenhuse Ældremedborgerbordel blevet udstyret med bastante og effektive slagvåben, gjort i kompakt brandresistent ædelbrunvare.

Gustenteknik05

Gunhild Honoré (i forgrunden til venstre) udtaler : “Disse er ubetinget de bedste køller, vi nogensinde har fået!”

Således forventes det, at der i fremtiden ikke vil forekomme flere uønskede situationer med fulderikker, overopstemte festnegre, eller modvillige betalere til gene for virksomhedens ærlige og samfundsnyttige drift.

Til undgåelse af farlige vehikelpåkørsler har opfinder og merskumspibeudkradser Been Beensen Brächer udviklet det sensationelle Kunstige Tredieben, som ifølge opfinderens egne nøjagtige beregninger, uanset vehikeltype eller hastighed, skulle kunne reducere risikoen for benbrud med præcis 33 1/3 procent. Dette udelukker desværre ikke totalt faren ved disse tragiske og komplet unødvendige medborgerkollisioner, men er et væsentligt skridt på vejen mod den totale eliminering af færdselsrelaterede ulykker.

Gustenteknik06

Herunder ses resultatet af en kontrolleret testpåkørsel i Øvre Nedergade, hvor vægter Larmo Rasselschlüssel (afbildet med frue), poserer ved siden af det just påkørte KT-1; bemærk i øvrigt den intakte affjedring, som vidner om opfindelsens gennemsolide og chokabsorberende konstruktion. Det tilstræbes ydermere at gøre opfindelsen mekanisk selvgående, således at den er i stand til automatisk ved hop at forlade kørebanen, hvorved eventuelle uønskede efterpåkørsler undgås.

Gustenteknik07

Hr. Rasselschlüssel var komplet uskadt og forventes snarligt at udføre sit natlige hverv som normalt, efter et obligatorisk lægecheck, inklusive 35 opkvikkende dobbeltlusseringer, et stort krus perlende blå drikkepetroleum, samt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, stor kr. 0,02.

Til beskyttelse af sognets betragelige antal manepæle har Gustenhuse Tølperforening foreslået en døgnturnusordning for medlemmerne, hvor man qva. frivillig indsats pr. skiftehold sætter en konstant vagtpost på hver pæl, således at fremtidige ophivninger forhindres, eller som minimum bevidnes, med henblik på eventuel senere retsforfølgelse.

Gustenteknik08

Herover illustreres en ganske overbevisende demonstration af den nyudtænkte plan. Gustenhuse Sogns regnskabsmanipulationsafdeling har kalkuleret, at det på sigt vil betyde en anselig besparelse i udgifterne til nyexorcismer og provstligt certificerede gennedmaninger, samt et fra assurandørsvindelforeningen ikke nærmere specificeret, men dog betragteligt beløb i undgået tab for ødelagt indbo, som følge af poltergeistaktiviteter.

Det har i det hele taget ikke skortet på kreativiteten i de små futuristiske opfinderhjem i Gustenhuse Sogn på det seneste, og vi bringer her med stolthed et par af de seneste sensationelle nyskabelser, der imidlertid endnu ikke er blevet klart defineret med hensyn til egentlig anvendelse.

Gustenteknik09

Den Omvendte Hat er udviklet af Festnegerforeningens kasserer S. Oldesen-Pjadtmickel.

Patient tvangsmades med maltose.

Herover tvangsmades en patient med maltose. Dette projekt med den foreløbige arbejdstitel “Natpotteindholdsgenanvendelsestubetragt” er opfundet og demonstreret af overlæge Gack E. Lacksen samt assistent, Gustenhuse Sindssvageanstalt.

Alternative forslag og konstruktive kommentarer modtages med glæde!

Gustenhusebanden03

Med innovative hilsner,
Deres forblivende, ydmyge og respektfulde tjener,

Oversogneborgmester H. Stahl-Eisenmann.

SE OGSÅ:

HenvGUSTENHUSEBANDEN

Gustenhusebanden pågrebet

SENESTE NYT FRA VOR SPECIALKORRESPONDENT, HR. STAHL-EISENMANN

Efter årelang intens efterforskning er det endelig lykkedes Gustenhuse Sognebevæbnings specialdeling med uvurderlig  assistance fra herværende Tølperforenings beredvillige angiverkorps at indfange den berygtede bande, der i 87 lange år hensynsløst har terroriseret vor kære hjemegn.

Gustenhusebanden01

Bagpersonerne, fra venstre: Tidl. skovflåtsafbiderske, Gurli Gummelstrup, alias ”Transvestitnonnen fra Gustenhuse Kloster”; særkevender Abdominus Fnatberg, alias  ”Styrvolten fra Lille Storegade”; samt fhv. ostindisk reservekonsul von Bähfjähs, alias ”Tykke Skrumpen”.

Gustenhusebanden02

Som medsammensvoren benyttede banden deres altid velvillige håndlanger, Ledigang Agogo (herover), alias ”Den Flyvende Festneger” (her afbildet med negerdomptør ved Gustenhuse Friluftstheater, lavementspumpetekniker Herbergh Lussanthemum – sidstnævnte dog ikke direkte involveret i de kriminelle handlinger udført af Gustenhusebanden).

Betydningen af bandens optrevling kan næppe overdrives, og det er ikke uden et gran af stolthed, at Gustenhuse Sogneråd nu kan udråbe et 10-foldigt hurra  for Kongen, og for et for fremtiden forhåbentligt forbryderfrit lokalmilieu.

Blandt gruppens utallige horrible ugjerninger kan i flæng nævnes:

Vinduesknusning i nattetimerne, fumlegængeri, samt uhøvisk tale fremført mod vægter Larmo Rasselschlüssel (i gjentagelsestilfælde); Tyveri af 100 gavekort á 50 posthume kondolancelusseringer fra Gustenhuse Begravelsesforretning; Hærværk med blækpen på Gustenhuse Bibliothek og Egnsarkiv mod samlingens eneste eksemplar af Gjenoptryk af Aarsskrift for Uhæderlig Økonomisk Redegørelse (1929);

Gustenhusebanden05

Anstødelig opførsel ved Gustenhuse Dyrskue i 1933, herunder hånlig latter fremført under oplæsning af Lussatoreden; Hele 12 tilfælde af ukorrekt tøjring samt hasarderet kørsel med jumbe i Store Lillegade; Forsøg på nedsavning af Gustenhusbjerg Udkigstårn;

Gustenhusebanden07

Indemuring af priorinde Mugskrähw i Gustenhuse Klosters vestre latrin; Uddeling af usædelige postkort af fransk oprindelse, i forbindelse med sognejubilæumsfesten i 1932; Indsmugling af anselige mængder kontrabande-brunvare med henblik på videresalg;

Gustenhusebanden04

Ophivning af manepælen ved Gustenhusmose; Medvirken til forsøg på fortyndelse af sognets reservehestepilsnerreservoir, subsidiært svindel; Ulovlig aflæsning i gadekæret af diverse kadavere fra kreaturbordeller; samt,

Gustenhusebanden06

Sabotage af lirekassemand A. Dreiers næringsvej, ved systematisk nedkastning af teglsten og husholdningsfækalier.

Alt i alt et imponerende generalieblad, der nu omsider forhåbentlig har fundet sin afslutning!

De skyldige straffes som følger:

3 x 100 smældende kaskadelussinger, samt 5 timers nøgen pælesidning på byens torv, i markedstiden.

20 dagbøder á kr. 0,05.

Derudover frakendes de retten til at føre jumbe i 2 år, og påbydes omgående at nedbryde klostermuren hvorbag priorinden angiveligt har været ufrivilligt anbragt siden sidste Kyndelmisse.

Med ærbødig hilsen,

Gustenhusebanden03

Oversogneborgmester for Gustenhuse,
støbejernsgrosserer Hartmann Stahl-Eisenmann

SE OGSÅ:

HenvHalunkALPEHUE

Frivillige søges til lussingtjeneste ved festivaler

SAMFUNDSVIGTIG INDKALDELSE > SE TØLPERTILMELDING LÆNGERE NEDE PÅ SIDEN

Sommerens festivalaktivitet stunder til, og vi ved allerede nu, at tusinder af turister vil strømme mod Nordvestjylland, mange af dem suspekte og subversivt sindede individer.

Uden titusinder af lussinger til de fremmødte vil vort lokalsamfund bryde sammen, og Klamhuse Borgervæbning søger derfor frivillige, der kan deltage i lussering og anden afretning af folkemasserne.

Festival03

“Udover selve Borgervæbningen har vi frivillige korps af blandt andet husmødre og strandsexualitetsinspektører, og vore velfungerende lussingmaskiner og pryglomater vil naturligvis også køre i døgndrift,” udtaler oberst Hassan Gylbert, som ved siden af sit hverv  i væbningen er transplantationskirurg på Klamhuse Husmandshospital. “Men det er ikke nok. Vi skal ud, hvor folk samles i trængsel, og klaske dem grundigt igennem.”

Festival02

Voksne, slagkraftige nordvestjyder kan møde til praktisk og teoretisk prøvning ved Brugsens gavl de næste tre onsdage klokken 18.34 prc. Arbejdet er ulønnet, men der vil under tjenesten blive serveret flæskesuppe og ved slutningen af hver vagt en spølkum blå drikkepetroleum.

SIDSTE NYT: STORTØLPERTILMELDING FRA GUSTENHUSE

Det er med stolthed at Gustenhuse Tølperforening hermed har den fornøjelse at kunne meddele Deres ærede person, at vor ydmyge organisation stiller til rådighed for den fornemme og almennyttige opgave en velberedt og overrislet 30-mandsdeling bestående af:

– 4 flanører
– 3 lurifakse
– 2 taskenspillere
– 1 lurendrejer
– 3 snydepelse
– 1 gavflab
– 4 luskebukse
– 2 kværulanter
– 1 lusepuster
– 2 fidusmagere
– 2 plattenslagere
– 1 bondefanger
samt 2 klamphuggere og 1 kratlusker;

alle med minimumsrang af Sogneskiderik af 3. kl., og under kyndig ledelse af delingsfører, Overtølper og hædersmand Dütmärsck von Schwindelkerl, som De muligvis kender af omtale fra strejkeblokadenedskydningerne ved Gustenhuse Kæledyrsaflivningsanstalt, i julen 1953.

Vel mødt i sommerlandet, og, som det jo så smukt lyder i vor kære, gamle forenings indmarchsang:

“En Tølpermand er au courant,
charmant, galant, er han, iblandt,
Hurra! Hurra! Hurra!

Thi Tølperånden er bastant,
Lusseres skal enhver lussant!
I dag, i dag, i dag.”

(mel.: Den Gamle Lussators Sang)

Tølpere

Med tølperagtig hilsen,
Formand Fups-Rävenpählz

SE OGSÅ:

HenvLUSSINGMASKINE

 

Retur til avisens forside

Spåmand advarer: Kosmisk kartoffel kan dræbe os alle

HalunkLOGO

Dommedag er nær. Vi er alle på vej mod afgrunden. Jorden vil blive ødelagt, og det vil alt sammen ske i det øjeblik, en gigantisk bagt kartoffel rammer Jorden med en sådan kraft, at vi bliver slået direkte ind i Solen.

Dette uhyggelige scenarium er, hvad der venter os på fredag, hvis det står til dommedagsprofeten, spåmanden og fritidsjazzballetdanseren Lugo Lummer-Larsen.

Foto fjernet

Den skræmmende spådom dukkede op i morges, da han rutinemæssigt læste i et bavianrectum. I en af de røde rynker stod det skæbnesvangre budskab klart; kartoflen er på vej.

“Jeg var ved at kløjes i morgenkaffen, da hele verdens skæbne gik op for mig,” siger Lugo Lummer-Larsen.

Han fastslår dog at der er én ting der kan redde verden: “Hvis blot jeg inden fredag modtager en sum af 15.000 kroner, vil jeg kunne bygge en antidommedagsstrålekanon og på den måde eliminere den varme kosmiske kartoffel.”

Lugo Lummer-Larsen har allerede lavet en arbejdstegning, og man må sige, at strålekanonen ser lovende ud.

Strålekanon

Pengedonationerne dumper i disse minutter ind til hr. Lummer-Larsen, så han kan få bugt med den genstridige klump.

“Hvis De ønsker at leve, bør De yde bistand til mit projekt,” advarer han.

Vi følger naturligvis op på sagen. Det er trods alt ragnarok, vi har med at gøre.

SIDSTE NYT: Dommedag aflyst.
Spåmand dræbt af bagt kartoffel

Den dygtige spåmand Lugo Lummer-Larsen er gået bort under en familiemiddag. Stor er sorgen over tabet, men større er glæden over, at Jorden alligevel ikke går under på fredag.

Det viser sig at hr. Lummer-Larsen havde fejlfortolket rynken i bavianens rectum. Den røde fordybning lavede nemlig et kækt sving til sydvest hvilket ændrede alt:

Kartoflen var slet ikke gigantisk, men almindelig i sin størrelse og massefylde og ville kun koste et enkelt menneskeliv – spåmandens eget.

Og det skete under hovedretten i Lummer-Larsens residens.

“Onkel Lugo havde netop fortalt os en rørende anekdote, da det skete,” fortæller nevøen Gilbert.

Manden snublede simpelthen og slog ved et uheld til en brandvarm kartoffel, som fløj ind i munden og blokerede luftvejen. Efter en stædig kamp mod kartoflen måtte han til sidst se sig slået.

Flyvendekartoffel02

Familien var først i stor chok over onkelens tragiske død, men da det gik op for dem, at dommedag ikke længere er aktuel, opstod der en spontan feststemning. Begejstringen ville ingen ende tage, og snart var der folkefest i gaderne.

“Onkel var en herlig mand, men hellere ham end alle os andre!” siger Gilbert Lummer-Larsen.

SE OGSÅ:

HenvHalunkBUGTALER

 

Afrikanske hjælpetropper og ny oberst

BORGERVÆBNINGEN OPRUSTER I HIDTIL USET OMFANG

Et stadig øget turistpres på sognegrænserne nødvendiggør, at Klamhuse Borgervæbning nu oprustes ekstraordinært og i stort omfang. En skibsladning afrikanske hjælpetropper gik tidligt i morges i land fra transportskibet M/F Swakopmund, og optræningen til nordvestjysk kampindsats blev straks indledt.

Foto fjernet

“Hvad jeg ser, er ranke og muntre unge soldater. Førsteklasses materiale. De har spøg og sang på læben, men kan også bruge kølle og kniv. Nu gælder det skydetræning og terrænøvelser,” udtaler eksercersergent Bulmer Kwalmwaffel, Vester Usseldrup.

Borgervæbningsoberst

Vor hæderkronede lokale milits styrkes ligeledes med tiltrædelse af en ny øverstkommanderende. Efter to års ihærdig aktiv tjeneste og kontinuerlig videreuddannelse er den fire-årige premierløjtnant Hans Albert Schnotthans forfremmet til oberst og dermed såvel operativ som administrativ chef for rygraden i det nordvestjyske territorialforsvar.

Borgervæbningsoberst02

“Det er en handlekraftig og effektiv ung officer, der nu træder frem i første række,” siger den nyudnævntes karriererådgiver, advokat L. Frisckhans. “Han har allerede rigeligt fortjent den 60-årige ansættelseskontrakt og de efterfølgende pensionsrettigheder, som begge parter i går skrev under på.”

Udnævnelsen markeres lørdag morgen på Klamhuse Hede med kiksekage, hindbærsaftevand og 12 himmelskud fra borgervæbningens fækaliekanon.

SE OGSÅ:

HenvKANONTOILET

 

Turister er på vej, oprustning bitterligt nødvendig

Vore nordvestjyske hjemsogne vil igen i år blive oversvømmet af socialistiske Holstebro-velhavere og anden pøbel. Tiden er inde til oprustning mod denne trussel.

Storturistvehikler

Som tidligere år kræves folkelig tilslutning, klarsyn, disciplin, ikke kun rettet mod de tilstrømmende masser, men også indad mod os selv.

Turistdans

En del af løsningen kender vi allerede, mere vil blive bekendtgjort i de nærmeste uger.

Turistdans02

Storsognerådet er sammentrådt til det halvårlige møde, og Borgervæbningen vil sammen med andre korps blive indkaldt til mobiliseringsstævne næstkommende onsdag kl. 06.14 prc.

Storsognerådsekspansionskonference

Situationen er, som altid på denne årstid, kritisk, men der er endnu håb for os alle.

SE OGSÅ:

HenvTURISTMASTURBATION

Udlejningsdrama: Hustyran okkuperer landbovilla

HalunkLOGO

Ægteparret Iver og Ragnhild Plump besluttede i sidste måned at leje deres gæsteværelse ud. Hvad kunne gå galt? Svaret er ALT.

De havde hængt en annonce op nede i Brugsen, og allerede et kvarter efter bankede det på døren. Manden på dørtrinet præsenterede sig som hr. From. Han sagde med det samme:

“De skal vide noget om mig. Jeg er fra Kæltringsø, men jeg er ikke som de andre. Mig vil De ikke mærke meget til.”

Ægteparret gav hr. From en chance og lod ham flytte ind. Han virkede harmløs, men de tog fejl, så forbandet fejl.

Hyggevilla

“Det gik op for mig, at vi havde begået vores livs største fejltagelse, da jeg åbnede barskabet,” lyder det fra en rystet Iver Plump. Synet der mødte ham var forfærdeligt. Alkoholen var forsvundet.

Hr. Plump konfronterede straks hr. From, men han svarede blot:

“Jeg er afholdsmand, så derfor må der ikke indtages alkohol i dette hus!”

Hr. og fru Plump gjorde gæsten opmærksom på, at det var deres hus og deres regler, men det var nyttesløst.

“De må respektere min livsstil,” svarede hr. From. Mareridtet var begyndt.

Det viste sig, at hr. From også var veganer. Han gik igennem hele køkkenet og spisekammeret. Æg, mælk, bøffer, bacon, kyllingelår og andre animalske produkter blev smidt ud på møddingen for at gøre plads til salat, gulerødder og rosenkål.

“Kød er ikke længere lovligt i dette hus!” fastslog hr. From. “Jeg laver husreglerne nu. Kaninfoder til alle. Ingen tobak, kaffe eller spiritus. Alle under dette tag skal have samme livsstil som mig, ellers bliver de straffet.”

Hr. From

Iver og Ragnhild Plump troede ikke, det kunne blive meget værre end det, men det blev det, for hr. From inviterede sine venner og familie til at flytte ind i huset. Alle veganske afholdsmænd – og dendrofile, som det snart viste sig.

“Samtlige af vores stueplanter blev forulempet,” fortæller Ragnhild Plump. “Det var skrækkeligt, men det var vores egen skyld. Det var jo os, der lukkede tølperen ind til at begynde med.”

Efter ugers chikane råbte hr. Plump:

“Ud af mit hus nu!”

“Deres hus? Ha! Det er vores hus nu,” lød svaret. Øjeblikket efter blev ægteparret sparket ud af deres eget hjem. Kæltringene beslaglagde simpelthen matriklen og placerede Kæltringefanen på taget.

Erhardsang

Det så sort ud for ægteparret, men slaget var ikke tabt endnu. Iver Plump havde nemlig fået en genial ide.

Han stillede en rejsegrammofon ude i forhaven og startede rædselsnummeret »Dybbøl mølle maler stadig«.

De ventede lidt og lod musikken gøre sin virkning. Skrig og jamren kunne høres inde fra huset, og snart strømmede forbryderne ud af døren og forsvandt mod horisonten i løb.

Borgervæbningen mener, at familien Plump måske har fundet den bedste forsvarsmetode til dato. Grammofonpladen med rædselsnummeret vil de næste døgn blive sat i masseproduktion og sendt ud til alle sognehjem.

SE OGSÅ:

HenvHalunkKÆLT01

 

År 44 f.Kr. i Rom: KNIVFORBUD I NATTELIVET

HenvVERDENSHISTORIEN01

Julius Caesar strakte hals og lagde hovedet bagover, så hans barberslave Knockilus kunne fjerne de sidste gråhvide skægstubbe. Den hvinende skarpe kniv kildede hans adamsæble.

“Hvis det passede dig, Knockilus,” sagde kejseren, “kunne du have skåret halsen over på mig hundreder af gange. Har den tanke aldrig strejfet dig, at du, en gammel slave af fjern og fremmed herkomst, kunne gøre det af med verdens mægtigste mand så nemt som sådan?”

Knockilus smilede.

“Aldrig, herre,” sagde han, mens han tørrede barberskum af Cæsars underansigt. “Du sparede mit liv på slagmarken ved Avaricum, og jeg glæder mig hver morgen over at se dig gå hjemmefra som Roms mest velbarberede storherre.”

Caesar klappede den gamle slave på skulderen og lod en mønt droppe ned i hans hånd.

“Af sted til dagens gerning!” nynnede han, mens han, alene og ubevogtet som sædvanlig, vandrede gennem folkemylderet de få hundrede meter til senatet.

Et vanskeligt møde ventede ham. Hans forslag til ny knivlov, gældende for det indre Rom alle dage efter mørkets frembrud, skulle til debat og afstemning, og en fornemmelse sagde ham, at stemningen ikke var gunstig.

Mine talegaver må vinde sejren, tænkte Caesar. Ligesom jeg slog gallerne med sværdet i hånd og kunne hjembringe Knockilus og andet krigsbytte i ufattelige mængder, må jeg nu med ordets magt overbevise den romerske overklasse om, at der er for meget blodsudgydelse i nattelivet, og at en streng knivlov er nødvendig.

44fKr Cæsar

Caesar havde en hemmelighed: Han var blevet socialdemokrat. Siden nytår havde han fået gennemført en lov om progressiv beskatning af middelklassen, forhøjede dagpenge til arbejdsløse proletarer, gratis tandpleje i form af gummerydning med kølle samt sidst, men ikke mindst: Offentlige tilskud til obligatoriske gedeskindskondomer på de statskontrollerede bordeller.

Knivloven skulle blive kronen på hans politiske værk. Romerske ynglinge og brunlødede indvandrere skulle ikke længere trække kniv på diskoteker, dansebarer og i sidegaderne sent på natten, når promillen var høj og de unge sind i kog.

“God morgen, min ven Longinus og min ven Brutus!” råbte han, idet han sprang op ad trappen mod forsamlingen af senatorer. “Er vi friske? Skal vi have fåreøjesuppe og blå skumvin til frokost?”

“Nu!” lød svaret med et brøl fra Brutus, og i det samme blinkede solen i mindst en snes blanke knivsblade.

“Jamen dog,” sagde Caesar. “Er det en slags demonstration mod knivloven? Er I blevet splittertossede? Loven skal selvfølgelig ikke gælde for patriciere i fuldvoksen alder og ved højlys dag. Som det fremgår af paragraf 4, stykke 1 og 2…”

Han kom ikke længere. Det første stik var gået ind mellem to ribben, og sekundet efter fik han en kniv i ryggen. Og en til.

Caesar så rundt på de vrede ansigter, mens den ene skarpe kniv efter den anden borede sig gennem ham. Nu var det spidsen af en gylden daggert, som han i sin tid efter en festmiddag på et pizzeria i Milano havde skænket sin unge ven Marcus Junius Brutus, der kom nærmere. Den stak, men ramte spændet på hans skulder ved det første usikre forsøg.

“Også du, min søn Brutus,” sagde han, da den svedende knivmorder omsider fik kontakt med kød og blod. Stik nr. 23 føltes som det mest dræbende af dem alle. Med sine allersidste kræfter og blodskum om læberne fremhviskede Caesar:

“Du skal arve min barberslave Knockilus. Han forstår at bruge en kniv.”

Copyright 2016 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes.

SE OGSÅ:

HenvDANMARKSHISTORIEN

Retur til forsiden