Tag-arkiv: veganer

Udlejningsdrama: Hustyran okkuperer landbovilla

HalunkLOGO

Ægteparret Iver og Ragnhild Plump besluttede i sidste måned at leje deres gæsteværelse ud. Hvad kunne gå galt? Svaret er ALT.

De havde hængt en annonce op nede i Brugsen, og allerede et kvarter efter bankede det på døren. Manden på dørtrinet præsenterede sig som hr. From. Han sagde med det samme:

“De skal vide noget om mig. Jeg er fra Kæltringsø, men jeg er ikke som de andre. Mig vil De ikke mærke meget til.”

Ægteparret gav hr. From en chance og lod ham flytte ind. Han virkede harmløs, men de tog fejl, så forbandet fejl.

Hyggevilla

“Det gik op for mig, at vi havde begået vores livs største fejltagelse, da jeg åbnede barskabet,” lyder det fra en rystet Iver Plump. Synet der mødte ham var forfærdeligt. Alkoholen var forsvundet.

Hr. Plump konfronterede straks hr. From, men han svarede blot:

“Jeg er afholdsmand, så derfor må der ikke indtages alkohol i dette hus!”

Hr. og fru Plump gjorde gæsten opmærksom på, at det var deres hus og deres regler, men det var nyttesløst.

“De må respektere min livsstil,” svarede hr. From. Mareridtet var begyndt.

Det viste sig, at hr. From også var veganer. Han gik igennem hele køkkenet og spisekammeret. Æg, mælk, bøffer, bacon, kyllingelår og andre animalske produkter blev smidt ud på møddingen for at gøre plads til salat, gulerødder og rosenkål.

“Kød er ikke længere lovligt i dette hus!” fastslog hr. From. “Jeg laver husreglerne nu. Kaninfoder til alle. Ingen tobak, kaffe eller spiritus. Alle under dette tag skal have samme livsstil som mig, ellers bliver de straffet.”

Hr. From

Iver og Ragnhild Plump troede ikke, det kunne blive meget værre end det, men det blev det, for hr. From inviterede sine venner og familie til at flytte ind i huset. Alle veganske afholdsmænd – og dendrofile, som det snart viste sig.

“Samtlige af vores stueplanter blev forulempet,” fortæller Ragnhild Plump. “Det var skrækkeligt, men det var vores egen skyld. Det var jo os, der lukkede tølperen ind til at begynde med.”

Efter ugers chikane råbte hr. Plump:

“Ud af mit hus nu!”

“Deres hus? Ha! Det er vores hus nu,” lød svaret. Øjeblikket efter blev ægteparret sparket ud af deres eget hjem. Kæltringene beslaglagde simpelthen matriklen og placerede Kæltringefanen på taget.

Erhardsang

Det så sort ud for ægteparret, men slaget var ikke tabt endnu. Iver Plump havde nemlig fået en genial ide.

Han stillede en rejsegrammofon ude i forhaven og startede rædselsnummeret »Dybbøl mølle maler stadig«.

De ventede lidt og lod musikken gøre sin virkning. Skrig og jamren kunne høres inde fra huset, og snart strømmede forbryderne ud af døren og forsvandt mod horisonten i løb.

Borgervæbningen mener, at familien Plump måske har fundet den bedste forsvarsmetode til dato. Grammofonpladen med rædselsnummeret vil de næste døgn blive sat i masseproduktion og sendt ud til alle sognehjem.

SE OGSÅ:

HenvHalunkKÆLT01

 

Jubelgave nr. 18: HVEM ÆDER HVEM?

Kannibalroman

Bordet var dækket, maden var varm, og alt tegnede godt. De skulle have frikadeller, blodpølse og steg med sprød svær. Et overflødighedshorn af stegt kød. Sådan var det hver dag.

Hannibal, Wagner og Ruth satte sig til bords.

“Lad os fortære det varme kød,” sagde Ruth glubsk.

“Hørt!” råbte Wagner og Hannibal i kor.

“I kan tro nej,” udbrød en fremmed stemme.

Kødspiserne vendte sig om i en synkron bevægelse.

I køkkendøren stod en kappeklædt skikkelse. Han stod rank med hænderne i siden og hatten kækt på sned.

“Åh, nej!” skreg de kor. “Det er Veganer-John!”

“Det er sandt,” kaglede den kappeklædte vegetar og gav Wagner et par på skrinet. “Og ingen af jer skal spise af kødet. Det bliver over mit lig!”

Hannibal hev en kniv frem, men det var nyttesløst. John slog den brat ud af hånden på ham.
De var trængt op i en krog.

“Nu skal I alle straffes for jeres synd!” grinede Veganer-John højt med en pistol pegende på dem.

Ruth så en mulighed. Hun greb et stykke flæsk og kastede det mod Veganer-John. Kødet landede i hans åbne mundtøj, inden han nåede at reagere.

John stivnede. Han tyggede varsomt, mens hans øjne lyste op i lykke.

“Hvad var det, du kastede i munden på mig?” smaskede han.

“Flæsk,” svarede Ruth.

“Og flæsk er kød?” mumlede John.

“Ja, flæsk er kød,” svarede Hannibal med et lille smil.

“Jeg kan lide det!” råbte John og satte pistolen tilbage i bæltet.

“Så skulle du prøve frikadellerne,” sagde Hannibal. “Tag plads.”

De satte sig ved bordet og gik i gang med måltidet.

John mæskede sig i det lækre varme kød.

“Mmm,” smaskede han. “Delikat og krydret. Jeg tror sgu, jeg konverterer til kødspiserne.”

Da fadene var tomme, gav John et stort ræb fra sig.

“Det er herligt, at du har fået øjnene op for kødets kvaliteter,” klukkede Wagner.

“Ja,” medgav Ruth lettet. “Så var der alligevel ingen menneskeliv, der blev ofret i dag.”

John stirrede på dem med et sindssygt blik.

“Apropos det …” Han rejste sig fra stolen. “Jeg har i særdeleshed fået smag for kød…”

John begyndte at grine hysterisk og hev sin pistol frem.

“…og jeg er stadig helvedes sulten!”

Benny Brønderslev:
HVEM ÆDER HVEM?
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside