Min redegørelse er denne gang noget kortfattet. Jeg har ikke tid til at skrive udførligt, da de indfødte holder et vågent øje med mig. Alle virker mere offensive.
I går aftes affotograferede jeg øens hemmelige propagandavirksomhed og dennes bestyrelse. Det er her flyvebladene trykkes, pakkes og lastes på flyvemaskinerne.
For mig virker det som om, øboerne er ved at iværksætte en djævelsk plan. Det lugter råddent både i bogstaveligste forstand og i overført betydning.
Nu spørger jeg Dem, ærede hr. Knockel, bør vi være bekymrede?
DEN KNOCKELSKE EXPRESBESVARELSE:
Allermest ærede unge ven
En syndflod af bekymring ville oversvømme Nordvestjylland, hvis Deres øjeblikkelige situation blev kendt i offentligheden. Absolut tavshed er derfor pålagt avisens personel, tyende og husdyr.
Redningsaktionen, som skal bringe Dem hjem fra Kæltringsø, kan heller beskrives nøjere, da den beror på overraskelsesmomentet. Lad mig blot sige, at Borgervæbningen er i alarmberedskab, og at alle lokale søtransportmidler i disse timer og minutter beslaglægges til formålet.
Hjælpen er på vej, hold ud og hold hovedet højt, unge ven! Deres fjender er også avisens fjender, og avisens fjender bliver altid før eller senere nedkæmpet og knust.
Med højagtelse signeret i denne alvorlige stund,
Deres
Efter et ubehageligt hotelbesøg undersøgte jeg øens byliv. Jeg prajede en taxa, hvilket viste sig at være mit livs værste beslutning. Det var først efter, chaufføren havde trykket gaspedalen i bund, at jeg opdagede, at han var en blind, enarmet og skødesløs slubbert. Førerhunden gav ham instrukser om retningen og forhindringer forude.
Den tøjlesløse hyrevognschauffør er øens transportansvarlige. Skal man transporteres, er det med ham bag rattet, i hans vogn til overpris. Jeg overlevede turen trods problemer med bremseklodserne.
Huse og forretninger falder sammen om ørene på mig. Intet fungerer. Strømmen afbrydes konstant, der er rovdyr i gaderne, befolkningen er utilregnelig. Dødeligheden er i vejret. Kæltringsø er knudepunktet for anarki og kaos.
En forbryder iført hestedragt springer rundt på øen og uddeler spontane skridtprygl i flæng. Han er hurtig og næsten umulig at undslippe. Krapylet har taget mig på sengen flere gange i dag.
Naturområderne er heller ikke noget at prale af. Skovene hjemsøges af træbefamlere. På en kort spadseretur forvildede jeg mig ind i et dendrofilt swingerarrangement. Da de ville tvinge mig til at bedække en rododendronbusk, besluttede jeg mig for, at det var på tide at vende snuden hjemad. Kæltringsø er et dybt foruroligende sted.
Det er desværre gået op for mig, at der ingen transport er væk fra øen. Beboerne er ikke interesserede i, at turisterne rejser hjem. De skal blive her og smelte sammen med uordenen i en uhyggelig kaossymbiose. Jeg er tilsyneladende strandet mellem kriminelle, dendrofile, rovdyr og jammerlige sækkepibemusikanter. Det huer mig ikke.
Derfor har jeg allieret mig med moskusoksen Holm. Han har vist sig at være den eneste habile/stabile indfødt, jeg er stødt på gennem mit alt for lange ophold. Mod betaling er han yderst behjælpelig og en pålidelig bodyguard.
I første omgang vil jeg selv forsøge at hitte ud af en flugtmulighed, men i sidste instans må jeg bede hjemsognene om hjælp. Hvis bladhuset ikke hører fra mig efter et par døgn, bedes borgervæbningen sende et redningsfartøj.
Gennem den seneste måned er der dukket festlige flyveblade op på gader og stræder i vore hjemsogne. De fra luften dalende tryksager har vist sig at være annoncer for rejser til et ferieparadis, beliggende langt ude i Vesterhavet, kaldet Kæltringsø.
Min højtrespekterede overordnende Louis B. Knockel bad mig personligt drage til Kæltringsø for at afgøre, om stedet var lødigt nok til redaktørens og dennes hustrus sommerferie. Min opgave bestod i at sondere terrænet og løbende sende min tanker om turistmålet.
Jeg iførte mig mit fineste feriedress og pakkede det mest nødvendige i min kuffert: Min notatblok, skrivemaskine, mit fotografiapparat og min mobile telefaxmaskine. Da alt var klart, tog undertegnede af sted i det knockelske privatfly.
I går aftes ankom jeg til destinationen, og med det samme kan jeg fastslå følgende: Kæltringsø erikke, hvad den giver sig ud for at være. Her er livsfarligt.
Mærk Dem min ord.Øen rummer et særdeles skræmmende dyreliv, de fleste af de lokale er kriminelle, og maden er smagløs.
Da jeg tjekkede ind på hotellet, var det umiddelbare indtryk udmærket. Der var rent og pænt, servicen var i særklasse, og der lå sukkergodt på hovedpuden. Men der var noget mystisk ved stedet. Jeg var skeptisk. Det hele virkede for perfekt.
Min onkel Hermod Halunk har lært mig flere brugbare egenskaber i årenes løb, heriblandt metoder til fremsnusning af beviser på mine mistanker, samt evnen til at kunne gennemskue løgnere. Med disse værktøjer i rygsækken inspicerede jeg etablissementet.
Intuitionen talte sandt.
Efter en kort gennemgang af omgivelserne og snilde trickspørgsmål til personalet, konstaterede jeg straks, at jeg befandt mig på et nedrigt slyngelhotel.
Direktøren er en ækel rad, der laver ydmygende eksperimenter på de sovende gæster hver nat.
I aftes brød han ind i min suite og kørte en af sine ubehagelige påfund i stilling: Verdens første og største bemandede stikpille.
Jeg tog ham på fersk gerning, da jeg lod, som om jeg sov. Havde jeg ikke slået øjnene op i tide og gjort anskrig – ja, så havde det varet år, inden jeg kunne sidde ned igen.
Det er tydeligt, at jeg ikke skulle tilbringe mere tid i disse lokaler. Jeg tog flugten og sidder i skrivende stund beskyttet i en affaldscontainer, hvori jeg har i sinde at overnatte resten af mit ophold.
Husk på én ting: Selv om mit liv er i fare, slipper jeg aldrig blokken og pennen. Alt skal dokumenteres.
Vor hjemstavns ranke førerskikkelse nærmer sig en historisk milepæl, og da hans ønske om at lade dagen passere i stilhed ikke kan opfyldes, har han udstedt følgende (endelige og uomstødelige) anvisninger for festligholdelsen:
1. BANJOPARADE Samtlige certificerede banjospillende medborgere træder an på Stationsvej i Nørre Usseldrup, hvor de lader instrumenterne yde det maksimale, indtil fødselaren med hasselkæppeprygl tilkendegiver, at nu er det nok.
Landsdelens voksne, oppegående landproletarer er i mellemtiden mødt frem og har taget opstilling som anvist, ranke og med renskurede ansigter.
2. LUSSINGDANS Nordvestjysk folkemusiks siamesiske mesterbrødre, Hilbert og Hubert Schneckelfritz, Klamhuse Vestermark, leverer derefter i præcis syv minutter og 32 sekunder akkompagnement til den traditionelle folkedans, vi kender under navnet lussingkarrusellen.
Mens leende og jublende dansere hvirvler omkring i stramt formerede storkredse, vil titusinder eller endog hundredetusinder af lussinger blive udvekslet.
3. FÆKALIEPYRAMIDEAFSLØRING Fødselaren har under trussel om dødsstraf frabedt sig personlige gaver. Til varigt minde om hans lange og fortjenstfulde virke i fækaliesagens tjeneste er 30-40 tons brunvare gravet op fra depoter i omegnen, tørret, håndklappet og stablet i pyramideform på Klamhuse Hede.
Individuelle donationer i form af friske faconfækalier eller andet højkvalitetsmateriale kan henlægges på pyramidens nederste trin. Blomster, gratulationskort og andre distraktioner frabedes.
4. ADGANGSBETINGELSER Nordvestjyske landproletarer, disses hustruer, børn, husdyr og tyende forventes undtagelsesløst at møde frem. Udensogns gæster, herunder svenske turister og akademiske velhavere fra Holstebro, vil blive tolereret, så længe de følger lokalt opsynspersonels anvisninger og uden mindste tøven betaler, hvad der bliver forlangt af dem.
Festens varighed er planlagt til 23 1/2 minut, og den gentages ikke. Mød altså frem i strålende humør, med barberede og olierede lussingkinder, gerne også med en dampende frisk brunkage eller to til den ovenfor omtalte hæderspyramide.
Vidunderligt nyt ruller netop nu ind over de nordvestjyske kyster. Årtiers disciplinkrisestår foran en løsning. Ikke blot familie-, husdyr- og turistkontrollen, også sexuallivet og fækalieproduktionen vil finde et stabilt leje takket være den indsats, som dresserede kæmpeinsekter kan tilføre.
Næsten alle slags insekter har vist sig anvendelige. De skal blot være over fire meter lange og helst veje mere end 250 kg. Flyvende insekter fanges i net, og nogle af de omkringvandrende går i en fælde, lokket af ost eller postej, men de fleste trækkes op af Vesterhavet.
Når disse smukke og livskraftige dyr er landsat, får de et intensivt kursus i alle gængse former for disciplinhåndhævelse. – De lærer ikke hurtigt, men når de først har forstået en kommando, sidder den fast, udtaler domptør F. Madsen, Klamhuse, der indtil videre er eneansvarlig for insektoplæringen.
– Disse dyr betegner det største samfundsmæssige fremskridt, siden fuldfigur-pryglomaten blev sat i gang, udtaler Louis B. Knockel, som har fulgt dressurarbejdet og sluttet personligt venskab med flere af gigant-insekterne. – Jeg glæder mig til at se den modtagelse, de vil give årets velhaver-turister fra Holstebro, Sverige og Dubai. Dette bliver et jubelår for vore hjemsogne.
MØDEBEFALING: Nordvestjysk Landproletar- og Småagrarforbund indkalder igen i år til et storslået 1. maj-stævne i Vester Klamhuse Grusgrav. Alle oppegående voksne landproletarer i Nørre Usseldrup, Klamhuse, Blodhøj og Jøderup Sogne giver møde og indmarcherer i kolonner, formeret efter alder og højde, fra de to vestlige adgangsveje til grusgraven.
Program
Kl. 16.55: Lussering påbegyndes. Ordinære proletariske kaskadelussinger ned gennem rækkerne.
Kl. 17.05: Forbundsformand Holbert Tannhals holder årets kamptale: “Respekt for den brune råvare og for os, der frembringer og forarbejder den”.
Kl. 17.25: Nordvestjyske socialisters nye luksusautomobil vil køre fire omgange på grusgravens rand.
Kl. 17.35:Aktionerende homofile landarbejdere synger fra hovedscenen, iført polstrede gummidragter.
Kl. 18.05: Holstebro Frivillinge Proletarlussingkorps introducerer sirupslussingen, et folkeopdragende nyt fremskridtsmiddel. De trænede lussatorer dypper kontinuerligt håndfladerne i sirup, hvilket giver kraftigere klask og en stærkt stimulerende vedhængskraft i tilbageslaget. (Bemærk: Usseldrup Negervareimport har sponsoret 68 liter tyktflydende sirup til øvelser og opvisning, men det er på længere sigt for kostbart et arbejdsmateriale, og opfinderen Nathan Mandrik vil derfor forsøge at udvikle en lokal erstatning, baseret på omrørte sukkerfækalier, som kan indsamles efter familiefester, børneidrætsstævner, turistkageserveringer på stranden og andre begivenheder med sukkerholdig bespisning.)
Kl. 18.45: Aftenens underholdningshøjdepunkt. Den fra Sydamerika hjemvendte festproletar, banjovirtuosen og opvisningsmasturbanten Vidkun Plasma (udvandret i 1949), vil underholde og efterfølgende blive stegt over et bål af petroleumsvædede bildæk. Fagorganiserede landproletarer spiser gratis med, øvrigt publikum betaler kr. 0,14 for hver ske- eller gaffelfuld.
Sirupslussering fortsætter under spisningen, så langt råvare rækker. Blå drikkepetroleum til sædvanlig favorabel proletarpris.
Kl. ca. 20.55: Lussingdans og kollektiv festmasturbation til tonerne af Folmer Thorax Humørtrio med refrænsangerinden Fatwa G. Nielsen.
Kl. 22.05 prc.: Alt lys slukkes. Rask afmarch. Lussinger med kradsuldshandske til de sendrægtige. Fællessang under bortvandringen: “Vi priser dig, nordvestjyske sandjord”.
I dag ved daggry underskrev postmanden Lambert Larsen en 119 sider lang kontrakt, hvorved han permanent giver afkald på sit privatliv. Fra nu af og i al evighed vil et kamerahold bestående af 15 mand følge ham i hans gøren og laden døgnet rundt, året rundt.
Dokumentationen vises live på alle fjernsynsapparater i en radius af 100 kilometer under programtitlen “Mit liv i en nøddeskal”.
Motivationen for det usædvanlige tiltag forklarede hr. Larsen straks, da han havde lagt fyldepennen fra sig efter endt signatur:
– Jeg er en ufattelig interessant person. Langt mere spændende end mine medborgere. Jeg har intet at skjule. Alt skal frem. Betragt det som en gave fra mig til samfundet, udtalte den nye tv-stjerne.
Allerede efter få timer på skærmen er interessen blandt befolkningen mærkbar. Seertallene er steget drastisk og ser ud til forblive høje.
I alle afkroge af hr. Larsens domicil er der installeret kameraer, mikrofoner samt bevægelses- og varmesensorer, så ingen detaljer vil gå omverdenen forbi. Antallet af kameraer i huset skal tælles i snesevis, halvdelen anbragt i og omkring das og bad.
Hr. Larsens gavmilde deling af sit privatliv stopper dog ikke her. I slutningen af måneden vil han få indopereret et kamera i sit korpus, så seerne kan få indblik i hans indvendige funktioner.
– Når man har sagt A, må man også sige B, påpeger han.
Postmand Larsen har store planer for i morgen. Han har tænkt sig at ryge en god pibe tobak, bedække op til flere husdyr, pudse sølvtøj og derefter gå tidligt i seng.
– Alt til ære for mit publikum, griner Lambert Larsen, Nordvestjyllands nye store realitets-stjerne.
Resultatet af Europavalget landede, hvor Det Knockelske Prognoseinstitut af 1947 KmbH havde forudset. Ruben Angst bliver sendt til Bruxelles med 98,69 pct. af stemmerne.
Begejstringen var stor, da vælgerne samledes på Stationspladsen. Louis B. Knockel uddelte nogle hundrede paradelussinger, inden han gik over til seriøs og grundig lussering af valgets sejrherre.
Som de fleste vil vide, er det vor hidtidige generalguvernør Ruben Angst, der nu med glødende kinder er på vej til Bruxelles. Han har haft en kort og brat opstigende karriere. Efter mange år som pudddelfrisør i Djakarta vendte han hjem, da hans broder, det politiske kampagnegeni Arno Angst, alt for tidligt var blevet offer for en brunvareeksplosion og spredt over flere kvadratkilometer.
– Siden Arnos tragiske bortgang har vi måttet konstatere, at Ruben ganske vist ligner ham af ydre, men han savner den ældre broders gennemslagskraft, udtalte Louis B. Knockel under valgkampen. – Ligeledes har Rubens indsats for lussingdisciplin, fækalieforædling, masturbationsidræt og andre lokale mærkesager været skuffende ringe.
– Vi hilser med tilfredshed, at Ruben nu bliver gemt af vejen i Bruxelles. Han har underskrevet et gældsbevis på adskillige millioner kroner, og hans alt for store månedslønninger, honorarer, diæter osv. vil blive sendt herop til hans nordvestjyske fæller, som har frembragt ham og i en periode fundet sig i hans svagheder. Den skade, en mand som Ruben Angst kan gøre i Bruxelles, er ubetydelig i forhold til de store penge, vi pumper ud af ham.
Det endelige valgresultat oplyses i løbet af et par dage. – Vi skal have navngivet og afstraffet de vælgere, som stemte imod Ruben, og jeg er på sporet af dem, udtalte redaktør Knockel, mens han i nat undersøgte de få samfundsfjendske stemmesedler for fingeraftryk.
En stilfærdig, men gennemgribende samfundsrevolution er på vej hen over Nordvestjylland. Hestehoveder, blomkålsører, fem-dobbelte pludderhager, stærkt fremskudte øjenbryn og indfaldne gummer vil snart igen være symboler på magt og anseelse.
Bag denne lykkelige udvikling står Hestehovedklubben af 1927, som efter mange års stilstand nu atter er i rivende fremdrift.
Hestehovedklubbens grundlægger, beslagsmed Pholbert Haraldsen (1839-1941) præsiderede ved sin alt for tidlige død over en folkebevægelse med flere hundrede eksempler på deforme fysiognomier. Uigennemtænkte forsøg på at komme til at ligne alle andre har i de efterfølgende årtier undergravet nordvestjysk selvstændighed, men nu kalder Pholberts barnebarn, kondomvulkanisør Hippo Haraldsen, Klamhuse Vestermark, til modrevolution.
– Vi er startet i det stille, men vores seneste udendørs parade samlede over 214 stærkt afvigende hovedformer, og ved alle kommende nordvestjyske valg og udnævnelser kan vi gøre os gældende med knusende styrke, udtaler hr. Haraldsen jr.
Louis B. Knockel har støttet klubbens rekonstruktion med rådgivning og mange hundrede opmuntrende lussinger. – Jeg har lagt vægt på, at ikke kun heste-, men også hunde- og grisehoveder kom med i bevægelsen, og det er lykkedes til fulde. Mine egne efterkommere, såvel de to- som firbenede, marcherer taktfast fremad i denne nordvestjyske folkestorm.
Forbrydere og andet afskum kan ikke længere føle sig sikre, når de fremover begår deres ugerninger. En lokal borger har valgt at spendere alle sine vågne timer på at prygle lovovertrædere til fornuft.
Sognet har fået sin egen beskytter. En retfærdighedens mand, der fører sig frem i en tætsiddende gummidragt med vinger på ryggen. Han kalder sig Gødningsfluen:
– En tilbundsgående og ubehersket oprydning er, hvad vi har brug for. Bedre sent end aldrig, siger den tiltrådte superhelt og tilføjer: – I kan alle være trygge, så længe jeg våger over byen. Jeg er fluen på væggen.
Gødningsfluen besidder udover en skærpet retfærdighedssans et sindrigt artilleri blandt andet bestående af methanrøgbomber, fækaliekanoner og Sorte Luberter til nødsituationer.
Dragten er i sig selv et højteknologisk vidunder. Vingerne er ikke kun til pynt, men gør det muligt for Gødningsfluen at svæve fra hustag til hustag. På hovedet sidder et radaranlæg til opsporing af forbrydere. Hele dragten er indsmurt i en klæbrig substans, så helten kan sidde på vægge og andre vertikale flader.
Ydermere er superhelten selvkørende i sin panserdækkede fækaliedrevne Flue-karet, som kan nå fra 0-100 km/t på 40 sekunder.
Borgervæbningen er åben over for initiativet og indvilliger i at tilkalde Gødningsfluen ved hjælp af et specialfremstillet alarmhorn, hvis problemerne ophober sig.
SIDSTE NYT:
Gødningsfluen pågriber to storforbrydere
Efter blot 2 timer på jobbet har Gødningsfluen allerede pågrebet to af sognets eftersøgte storforbrydere, Knoglekarl og Galgenfuglen.
Den hurtige tasketyv Knoglekarl, næstkommanderende i Knoglebanden, måtte se sig slået, da han prøvede at stikke af med en netop nolet dametaske. Gødningsfluen lavede et snedigt flankeangreb og gav den ellers selvsikre tasketyv et velrettet slag i solar plexus. Resten tog ordensmagten sig af.
Voldsforbryderen Galgenfuglen, alias Asben Skrabenfeldt, antastede ved middagstid gæsterne til en 70-års fødselsdag på Brunmølle Udflugtskro.
Gødningsfluen havde hørt en fugl synge om den nedrige plan og var derfor mødt op til festen 10 minutter før banditten. Inden Galgenfuglen kunne udføre sit voldsorgie, blev han ukampdygtiggjort med gentagne berettigede spark under bæltestedet. Han blev straks kørt til arresten.
– Jeg er ikke færdig med oprydningen. Der er stadig afskum ude i krogene, brølede Gødningsfluen, før han stak af over tagryggene.
En af hjemsognets mest ondsindede skurke er ikke bange for Gødningsfluen. – Han kan bare komme an. Jeg er bevæbnet til tænderne, udtaler professor Bratwurst, formand for Nordvestjysk Forbryderforening.
Det må dog betragtes som tomt praleri. – Han og ligesindede slamberter lever i fortiden, siger egnens førende kriminalitetsanalytiker, Louis B. Knockel. – Gødningsfluen og andre gode kræfter vil sørge for, at disse typer meget snart er ude af syne, og ude for stedse.
