Tag-arkiv: tyranner

Nordvestjysk kongeslægt vil atter til magten

En af Nordvestjyllands store gamle slægter, Grusborgerne til Bøvling og Blodhavn, har efter ca. 1100 års pause besluttet at generobre positionen som dominerende lokal kongemagt.

Slægtens historie er rig på sejre. Dens stamfar, kong Fakum (i ældre kilder: Fæchum eller Fokom) Gruus etablerede sig som vikingekonge i 900-tallet. Hans sønner Hubert og Hambert blev herskere over store dele af det nuværende Bøvlingbjerg sogn og byggede det første Grusborg Slot på et fundament af hårdt komprimerede menneskelige affaldsprodukter. Grusborgerne førte talrige erobringstogter ind i de norske fjorde, hvorfra de og deres personel hjembragte yngre kvinder, parringsvillige geder og anden biologisk kapital.

Fra 1200-tallet og fremefter deltog de grusborgske riddere og deres væbnere i korstogene til Mellemøsten, dog fortrinsvis som forsyningstropper med et lager af husholdningsfækalier, masturbationsredskaber og andre af de basisprodukter, som endnu i dag opretholder egnens erhvervsliv og Grusborgslægtens anseelse.

Kongeslægt02

I århundredernes løb indtrådte en vis afmatning i slægtens materielle position, og de senere efterkommere har i vid udstrækning delt kår med det jævne nordvestjyske landproletariat. De organisatoriske og seksuelle principper, som oprindeligt bar Grusborgerne fremad og opad i verden, er dog på intet tidspunkt blevet fraveget.

Den nuværende kong Hilbert, født 1911, har haft en smuk og livslang civil karriere som latrinmåleraflæser og hobbyfjerkræavler. For et par år siden adopterede han en arving, kronprins Folmer, født 1969 og – værd at bemærke – den første Grusborger med en autoriseret videregående uddannelse som gummibadningsinstruktør samt i tilslutning hertil et voldsmandsdiplom.

Kongeslægt01

– Vi byder disse ranke kongelige figurer velkomne i toppen af samfundet, udtaler redaktør Louis B. Knockel. – En af deres officielle pligter bliver at lede brunvareindsamlingen på Blodhavn Nordstrand hver lørdag formiddag. Her kan de med hasselkæp i hånd bevise deres værd.

SE OGSÅ:

HenvAFFOERINGSDYST

Jubelgave nr. 21: HØSTEN ER RØD

GorkiHØSTEN

Kapitel 1

– Kammerater, vi klarer os ikke meget længere. Undergangen er nær!

Nordvestjyske Landarbejderes Fællesorganisation var nede på 23 medlemmer. Fjernøstligt fremstillede maskiner og robotter havde gennem de seneste år erstattet næsten al menneskelig arbejdskraft, og formanden, Krassus Tolstoy-Termansen, holdt dundertale.

Der var kun syv til stede i salen, de fem af dem oldinge. Slunkne, tavse og dystre humpede de derfra efter en resultatløs time. Krassus smækkede sig selv et par lussinger på vej ned fra talerstolen.

Hans trofaste støtte og bedste ven, Hassan el-Bistan, sad tilbage sammen med ham i det halvmørke mødelokale. De drak lunkent øl, og skummet hang bittert i svælget.

– Jeg har et forslag, sagde Hassan. – Jeg drømte om det i nat.

Han forklarede sin plan i korte træk. Krassus’ ansigt lyste op i et smil for første gang i månedsvis.

– Vi gør det, sagde han. – Sejren eller døden!

Kapitel 2

Et par nætter senere sneg Krassus og Hassan sig ind på en robot, rev bagpladen af den og gav den nye instruktioner. Robotten kunne programmeres mundtligt, og de satte den til at bekæmpe andre robotter og selvstyrende arbejdsmaskiner.

Denne store, enkle idé havde ingen fået før dem. Jubelen bredte sig i den nordvestjyske landproletarbefolkning, mens maskiner destruerede maskiner, og nye, det vil sige gamle, manuelle arbejdsmuligheder viste sig.

Efter et døgns tid var kampen dog ude af de to rødgardisters kontrol, og en kortege af fremmede, hidtil usete gigantmaskiner, de fleste af dem fra Holstebro-egnen, rumlede hen over sognegrænserne.

Kapitel 3

Krassus og Hassan sad på træspritfabrikkens chefkontor og røg den afsatte direktørs cigarer, da de hørte endnu en bølge af selvstyrende monstermaskiner nærme sig.

– Til kamp! råbte Hassan. – Allahu Akbar!

De to rødgrønne helte styrtede ned ad trapperne og frem mod det gnistrende og buldrende maskineri.

– Dette er bedre, end vi havde håbet på, sagde Krassus til Hassan, da de var slået til jorden, og et 24-tons bæltekøretøj var på vej i rask tempo mod dem.

– Hvad mener du?

– Vi ville have sejren eller døden, men vi fik begge dele.

– Jeg forstår ikke, hvad du mener?

Knas, kronsj, krumpf, lød det, idet formandens brystkasse blev knust, og det var de sidste lyde, han gav fra sig.

Efterskrift:

Denne roman er en såkaldt dystopi, bygget op over en forestilling om, hvor galt det kan gå, hvis uansvarlige og utilregnelige kræfter slippes løs.

Dette vil naturligvis ikke få lov at ske i mine hjemsogne. For al sikkerheds skyld er en håndfuld landproletariske ledere og nogle af deres utilregnelige husdyr taget i forvaring og indtil videre anbragt i Blodhøj Saltmine.

Alle andre kan sove roligt. Herfor garanteres med min underskrift,
Nørre Usseldrup, december 2014

louissign

Gleb Gorki-Guldbrandsen
Høsten er rød
2. udgave, 1. oplag
Approberet og finjusteret af
Louis B. Knockel

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 19: VÆRRE END DØDEN

Bulgarskroman

Kapitel 1
Lalla stod stille foran plakaten på Algade. Hjertet hamrede i hendes massive, flæskepolstrede brystkasse. Var det i dag, hun skulle tage mod til sig?
BLIV LÆKKER PÅ 14 DAGE, stod der med flammeskrift. Fitness og Motion døgnet rundt, gratis prøvetimer, spotbilligt abonnement med masser af ekstra fordele. Kom op og hils på din personlige træner NU!
Ja, lød det i Lallas hjerne bag den fedtknudrede pande. Et målbevidst blåt lyn gnistrede i hendes små griseøjne. Tungt trampede hun op ad trappen og indenfor i receptionen.
– Se på mig, kvækkede hun, – og gør noget. Gør mig lækker!

Kapitel 2
14 dage senere var Lalla lækker. Alt det tøj, hun plejede at vralte rundt i, var foræret til en genbrugsbiks. I supermarkedet var hun forfremmet fra kassen til bestyrer af grøntafdelingen, og med et smilende ansigt gik hun straks i banken og opnåede et lån, så hun kunne købe elegant nyt forårstøj og en scooter. Fyrene fløjtede efter hende på Algade.
Efter en lang fredag på jobbet stillede hun scooteren i gården bag motionscenteret og sprang op ad trapperne uden at blive det mindste forpustet.
Hristo og Todor, trænere og indehavere af centeret, gik rundt mellem maskinerne. Det var seriøse herrer af bulgarsk herkomst, og de havde kroppe som antikke gudestatuer. Man hviskede om, at de nok også delte soveværelse i lejligheden ovenpå. I hvert fald viste de ikke særlig interesse for de mange yngre kvinder, der prøvede at flirte med dem, mens de pumpede jern eller roede ingen steder hen med 135 tag i minuttet.
I aften var det helt anderledes, mærkede Lalla straks. Hristo og Todor kom hende i møde med udbredte arme og øjne lysende af begejstring.
– Du få stor krammer! råbte Hristo og slog armene om hende. Hun stod fastlåst på stedet, mens Todor trak en sprøjte op af lommen i sin hvide kittel og jog kanylen ind i hendes højre balde.
– Hjælp, nej! Hvad laver i? pippede Lalla, som dårligt kunne få vejret i Hristos jerngreb.
– Ikke bange, mig doktor! grinede Todor.
Mørket bredte sig for Lallas øjne.

Kapitel 3
– Lalla, din fremtid tilhører os, sagde Hristo, da hun vågnede på en briks oppe i deres spartansk møblerede og af grillstegt hundemad duftende homolejlighed.
Åh nej, tænkte hun, en skæbne værre end døden venter. Hvad kan det være? Prostitution, husdyrsex, slavearbejde?
– Du skal stille op til for Rød-Grøn Fællesliste ved næste byrådsvalg, supplerede Todor, mens hans våde tungespids kørte hen over de tynde læber. – Vi rødgrønne mangler en, der kan se godt ud på en plakat og i lokal-tv.
– Jamen, det vil jeg ikke!
– Lille sukkergris, bjæffede Todor, – vi har injiceret dig med det stærkest virkende stof på denne jord, næst efter plutonium. X-17 flyder frit i dine årer, og hvis du ikke den første mandag i hver måned får en dosis af modgiften X-19, bliver du igen lige så fed og ulækker, som du var for en måned siden.
– Skamløse, onde mænd! galede Lalla.
De grinede om kap. – Vi er udsendt af Bulgarsk Institut for Manipulativ Socialmedicin (akronym BIMS) for at underlægge os Nordvestjylland, derefter Skandinavien og resten af verden. Vi har taget det første afgørende skridt nu til aften. Og skal vi så gå ned og træne, lille sukkergris?

Cecil Grøn & Walma Skamhage
VÆRRE END DØDEN

1. udgave, 2. oplag
Approberet og finjusteret af
Louis B. Knockel

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Bladhusets lynkrig mod slubbertbaron

HalunkLOGO

Snedig fælde redder nordvestjysk folkepresse

Vort elskede bladhus, der i så mange år har bidraget til den nordvestjyske oplysning og moral, har i de seneste dage været tæt på undergang. Lørdag morgen fik sognet besøg af den magtsyge baron von Häkkelfeldt, hvis intentioner langt fra var fredelige.

Baronen ankom til hest ledsaget af et slæng af lumske banditter. Hans forehavende var klart fra begyndelsen:

– Jeg beslaglægger hermed Det Knockelske Bladhus! Alle bedes forlade bygningen, så nedrivningen kan indtræffe. Jeg agter at placere min ferieresidens på netop denne grund.

Naturligvis ville jeg, bladets betroede storjuniorkorrespondent, og det øvrige personel ikke lade en anmassende slumpukkel okkupere og destruere en af Nordvestjyllands mest driftige virksomheder. Derfor barrikaderede vi og hr. Knockel os i bladhuset. Døre og vinduer forseglede vi indefra med brædder og møbler.

Baronforbrydelse01

Efter et døgns tid tyede baronen til umenneskelige metoder. Da det ikke lykkedes ham at ryge os ud, ville han ramme os ved hjælp af hungersnød. Bladhusets forsyningsvogne med de daglige cigarer, pilsnere og kødfoder blev standset, mens varerne tømtes i afløbet.

Dette var dråben, der fik vort bæger til at flyde over.

– Kammahrahter! råbte en kampklar redacteur Louis B. Knockel, så det rungede i lokalerne:
– Baronen har lagt sig ud med de forkerte. Befolkningen støtter os. De vil ikke se vort nyhedsorgan styrte i grus. Hvis denne adelspamper vil have krig, så skal han få krig!

Ranke personligheder rundt om i byen blev kontaktet via fax, brevdue og telefon. Sammen med dem blev en snedig slagplan lagt.

Baronforbrydelse02

Det var klart for os alle, at afskummet ikke kunne tales eller prygles til fornuft. Der var kun én udvej tilbage: Eksplosiver.

Venner og allierede, som befandt sig ude i marken, kørte til banelegemet ikke langt fra bladhuset og anbragte diskret den fælde, der skulle vise sig at blive Baron von Häkkelfeldt og hans otte lakajers endeligt.

Planen var genial. Det er ingen hemmelighed, at dekadente adelsmænd og andre aristokrater har to svagheder: Bespisning på det offentliges regning og heste.

Baronforbrydelse03

En luxusbuffet og en hesteattrap blev placeret som madding. Nu var der intet andet for end at vente på, at krybet skulle gå i fælden. Det varede blot 15 minutter, før krapylet fik nys om den gratis middag og den lystigt svedglinsende krikke ved banen.

Baronen og hans kumpaner gik straks i gang med at forgribe sig på hesten og buffeten. De opdagede aldrig, at kræet var forlorent og fyldt til bristepunktet med krudt, sorte luberter og kobbersøm.

Baronforbrydelse04

– Vi må takke vore venner i hele området for at fjerne baronen fra jordoverfladen. Uden jer havde avisens dage været talte, udtaler en lettet hr. Louis B. Knockel.

SE OGSÅ:

HenvHalunkLUBERT

 

Nødråb: Hvordan kommer jeg levende hjem fra voldskriminalitet, sexuelt vanvid, anarki og kaos?

HalunkLOGO

KÆLTRINGSØ AFSNIT 2:4

Efter et ubehageligt hotelbesøg undersøgte jeg øens byliv. Jeg prajede en taxa, hvilket viste sig at være mit livs værste beslutning. Det var først efter, chaufføren havde trykket gaspedalen i bund, at jeg opdagede, at han var en blind, enarmet og skødesløs slubbert. Førerhunden gav ham instrukser om retningen og forhindringer forude.

Den tøjlesløse hyrevognschauffør er øens transportansvarlige. Skal man transporteres, er det med ham bag rattet, i hans vogn til overpris. Jeg overlevede turen trods problemer med bremseklodserne.

Taxatur

Huse og forretninger falder sammen om ørene på mig. Intet fungerer. Strømmen afbrydes konstant, der er rovdyr i gaderne, befolkningen er utilregnelig. Dødeligheden er i vejret. Kæltringsø er knudepunktet for anarki og kaos.

En forbryder iført hestedragt springer rundt på øen og uddeler spontane skridtprygl i flæng. Han er hurtig og næsten umulig at undslippe. Krapylet har taget mig på sengen flere gange i dag.

Heste-forbryder

Naturområderne er heller ikke noget at prale af. Skovene hjemsøges af træbefamlere. På en kort spadseretur forvildede jeg mig ind i et dendrofilt swingerarrangement. Da de ville tvinge mig til at bedække en rododendronbusk, besluttede jeg mig for, at det var på tide at vende snuden hjemad. Kæltringsø er et dybt foruroligende sted.

Kæltringsø

Det er desværre gået op for mig, at der ingen transport er væk fra øen. Beboerne er ikke interesserede i, at turisterne rejser hjem. De skal blive her og smelte sammen med uordenen i en uhyggelig kaossymbiose. Jeg er tilsyneladende strandet mellem kriminelle, dendrofile, rovdyr og jammerlige sækkepibemusikanter. Det huer mig ikke.

Derfor har jeg allieret mig med moskusoksen Holm. Han har vist sig at være den eneste habile/stabile indfødt, jeg er stødt på gennem mit alt for lange ophold. Mod betaling er han yderst behjælpelig og en pålidelig bodyguard.

Oksen Holm

I første omgang vil jeg selv forsøge at hitte ud af en flugtmulighed, men i sidste instans må jeg bede hjemsognene om hjælp. Hvis bladhuset ikke hører fra mig efter et par døgn, bedes borgervæbningen sende et redningsfartøj.

GÅ STRAKS VIDERE TIL:

HenvHalunkKÆLT03

 

Baldurs 6. kvad: Flertallets kvaler

Jeg drak et stort krus mjød i går

Af ærgrelse over flertallets fastlåste kår,

De kår som blev bygget op af løgn og latin,

Og gjorde dele af kloden til en vældig latrin.

Mjøden sætter sin smag i vore ganer,

Og minder om vi har godt af de vaner,

Som styrker vore tanker så vi bliver glade,

At forsage en dram i ny og næ gør ens tanker for flade.

Der gælder det samme for flæsket og tobakken,

Noget der også bliver brugt i profeter og tyrannernes snakken.

Baldurportræt

Vi Aser som holder til her – højt mod nord,

Lader bare stå til, fordi vi følger vores egen rettesnor.

Vi havde jo set dengang de nede sydfra trængte sig på,

At de der kom var både formørkede og rå.

Vi vidste også at al deres snak om regler og dyder,

Var opfundet af en lille flok skallede aber som snyder –

Sig til – en ussel og latterlig herlighed,

Som blev styret af deres egen begærlighed.

Men vi lo bare ad alle deres løfter og idealer,

På trods af vi kendte til flertallets kvaler.

Vi havde forsøgt at hjælpe de stakler,

Som blev lokket i fælder, som blev kaldt for mirakler.

Men de fleste var for kuede til at lytte,

Så vores visdom var ikke til megen nytte.

  Jeg har skuet meget langt tilbage,

Og peget på noget der skete i gamle dage.

Længe før der var byer, lande og unioner

Og folk som skød på hinanden med kæmpekanoner.

Flertallet har glemt den lille flok usle, afpillede primater

Som startede de afgrænsede reservater.

De som havde set deres egne spejlbilleder i vandet,

Da de kom tilbage til hulen, tænkte de ikke på andet,

End at gøre sig selv og hinanden til idealer,

Først med krumspring og senere med skarpslebne sabler.

Deres tankegang var meget primitiv,

Som det passede til deres abe-liv.

Derfor var alt det der blev bygget for at civilisere

En platform hvor nogle få kunne vise sig og brillere.

 Og strukturen i flertallets verden er stadig den samme,

Selvom den er sat i en mere moderne ramme.

Der mest består af maskiner og isenkram

Som er tilpasset tyranner og profeternes diagram.

Det var vigtigt i takt med flertallets vækst,

At holde liv i deres egen gesjæft.

Alting blev delt op i grimt og flot,

En opdeling som blev til i det sammenspiste komplot,

Som vidste at aber – aber efter hinanden,

Og gerne hovere over den som får en på panden.

Det gav dem nemlig et stakket velbehag,

Som dulmede at den triumf har en fordægtig smag,

Så de ikke mærker de bliver taget ved næsen,

Fordi de overhørte tyranner og profeternes lumske hvæsen.

Som kun gik ud på at styrke deres egne fortrin

Og gøre flertallet helt til grin.

Det gøres nemmest ved at rakke ned,

Og forfølge dem som vil være i fred.

Først blev flertallet holdt hen i uvidenhed,

Så de troede på deres egen lidenhed.

Så forlangtes det at hanner fik bukser og hunnerne kjoler,

Så kønnene dermed fik synlige banderoler.

Hannerne blev tildelt bestemte beføjelser,

Og hunnerne gjort til pynt og hannernes fornøjelser.

Den opdeling var et udspekuleret kup,

Der var kun nogle få som kunne se det var fup.

SE OGSÅ:

HenvBALDURSFEMTE

Baldur Hyppeson: Det 4. Kvad


På nattens ridt har jeg ofte erfaret,

Noget det er vigtigt at få forklaret.

Der er for mange som tror at jeg er en hellig gud,

Beklager – det er et vådeskud.

Vi Aser har ingen guddommelig magt,

Det skuffer måske – men nu er det sagt.

Til gengæld har vi stor erfaring – og viden

Fordi vi har været på kloden hele tiden.

Længe før menneskearten blev til,

Og indgik i apostlenes dæmoniske spil.

 For lige fra menneskehedens spæde begyndelse,

Blev flertallet ofre for profeter og tyranners forkyndelse.

Aser er vidner til hvad der var på færde,

Da profeter og tyranner blev de missionærer

Som gav flertallet love – og pligten til,

At deltage i deres sammenspiste narrespil

Vi har gennemskuet at alt om deres løgn og latin,

Og ved at deres guder er som den hvide kanin

En gøgler trækker op af sin hat,

Et blændværk som gør dem han kan narre helt besat.

For selvom bedraget er godt camoufleret,

Blev for mange forbløffet – ydmyget og desavoueret.

Fordi missionærerne har helliggjort deres magt til at befale,

Kan de også tvinge flertallet til at betale.

Deres hellige diktater blev gjort til noget ukrænkeligt,

Men vi indser det er meget betænkeligt.

Når deres hellige guder blev kreeret af dem der vil føre

Menneskeheden på vildspor og lukke alle de døre,

Som skjuler formålet med deres missionske snakken

Om pligter, dyder og evig hakken,

På enhver som kan se der er noget rivende galt,

Og at dette magtmisbrug er katastrofalt.

Der blev lovet flertallet beskyttelse,

Selvom der faktisk var tale om en listig udnyttelse.

Der beriger nogle få på bekostning af mange,

Som til gengældt fik kår der var slunkne og trange.

Vi Aser er derimod en del af en evige snirklen,

Denne stadige vekslen i elementernes cirklen,

Som er livet, døden, jorden og vandet

Og ingen af os er groet fast i landet.

Vi er til for dem som har sans for vor færden

De som findes fordelt over hele verden.

Vi har ingen idealer og derfor heller ingen moral,

Den slags forskrifter er ikke andet end pral.

Men fortvivl nu ikke vi er nemme at finde

Vi lever i pagt med de evige vinde,

Som vifter omkring enhver der kan og vil lytte

Til vor viden om alt det der kan være til nytte,

Og bliver serveret i mine kvad,

I min helt egen stil og frisk fra fad.

Et fad der bugner af meget forskelligt,

Om dette og hint som ikke er helligt.

Det hellige byder os meget imod,

Det er godtkøbskram budt til fra en fjællebod,

Som bestyres af en stodder som står bag disken,

Og falbyder skidtet med en vennesæl smidsken.

Til de der ikke forstod de blev narret,

Nøjagtigt som det vi så klart har erfaret.

Baldurportræt

 

 

Nyt stordigt: FORREST I FLOKKEN

Baldurportræt

Jeg vil minde om, at jeg er Rimfazes rytter,

Som sidder til hest imens jeg lytter,

Og får ord til de kvad som jeg deler gavmildt ud,

Så nogle kan se, det kan skabe et brud,

På hvad flertallet alt for længe har troet på

Alle de der har så svært ved at forstå.

Jeg ved nemlig at flertallets dømmekraft,

Er defekt som et redskab der har mistet – sit skaft.

Det store flertal bliver ved med at fumle,

Og kan ikke se de regler som er falske og skumle.

Det har været sådan fra tidernes morgen,

At det var tyranner som havde sat sig selv – på borgen,

Den borg som de lokkede folk til at bygge,

Med løfter om at her blev de trygge.

Tyranner som førte sig frem med truthorn og brag,

Som kunne overdøve dette lumske bedrag.

Besatte af ideer om deres eget MEREværd,

Har de altid været til stort besvær,

For alle dem de så nemt kunne narre,

Til at holde igen og sparre og sparre,

På egne behov og beskedne vaner,

Og der er kun få iblandt dem som aner,

At de er ofre for bedrevidende og falske påstande,

Fordi tyranner i alle lande

Hyrede vagtfolk som de gav flotte uniformer

Og besked om at fastholde regler og normer.

Det fik vagterne til at svælge i ideer om dyder,

Som de dikterede flertallet – og det betyder

At de pressede folk til at stræbe og stræbe

Og udtænkte ideer om at straffe – og dræbe.

På den vis er flertallet blevet holdt nede,

Af de der ville bestemme og lede,

Flokkene i lige netop den retning

Som gav tyranner og vagterne den bedste forretning.

 

Men

Der fandtes altså også nogle,

Som nægtede at følge den parole.

De gjorde oprør og lavede revolutioner,

Eller bildte sig ind det hjalp med resolutioner.

De blev foragtet og kaldt for rebeller,

Dømt til at leve af luftsteg og vindfrikadeller.

Udråbt til skurke, banditter og kanaljer,

Beskrevet i tarvelige detaljer.

De skilte sig ud, men også i de oprørskes grupper

Er der nogle som både snyder og fupper.

De vidste det gav dem selv flere goder

Når bare de brugte de vante metoder.

Så de sørgede for at blive bemærket og komme til orde

Nøjagtig som de der blev anset – for de store.

De gik forrest i flokken og råbte op,

Thi det er vejen til berømmelsens top.

Og her står man så med to modstridende dele

Af opfattelsen af hvordan der bliver set på det hele.

Og hvem skal man følge,

Når de der vil styre sejler på hver sin bølge.

Det er slet ikke svært at se det slår klik

For flertallet i sådan en rodebutik.

 

Baldurs nye kvad

Netop indløbet fra vor norrøne stordigter, asen Baldur Hyppeson:

Jeg må advare om, at – i mine beretninger,
Kommer jeg ind på noget om lyssky forretninger.
Og I som har læst mit første kvad,
Har måske forstået at jeg langtfra er glad,
For det makværk som tyranner igennem alle tider har skabt,
Fordi det betyder så meget smukt og værdifuldt er tabt.
Jeg har passet min færd før I mennesker kom,
Det er derfor jeg ved hvad det er livet burde handler om.

Baldurportræt

Med min visdom – humor og poetiske evner
Kan jeg udfylde en del af de sprækker og revner,
Som findes i tyrannernes lange stimer
Af løgn og latin – som ikke rimer.
De mangler sans for både jamber og anapæster,
I alt hvad de siger og gør, disse selvglade bæster.
De er kort sagt en ynkelig, sammenspist flok,
Af smålige fuskere som aldrig får nok.

De har selv har gjort deres bluffnumre helt legale,
Og befæster i love, at det er dem der skal befale.
Det er så nemt og bekvemt når man sidder med magten
At afgøre både tonart og takten.
Desværre er de ikke ret musikalske,
Og maser sig frem både rå og bestialske.
De bilder sig ind de har krammet på enhver anden art,
Og tror at de selv engang fik en ophøjet start.

Alle Aserne vidste det – selv Odin og Thor,
Men fordi vi holdt til her – højt imod nord
Lod vi bæsterne snakke om tyrannernes dominerende Boss,
Vi mente ikke det ragede os.
Der er i tidens løb sket meget skidt – langt fra vore lokaliteter,
Men vi havde da hørt om de mange profeter,
Om konger – kejsere – paver og generaler
Og alle de andre som også praler,
Med magten, æren og egne beføjelser,
Som tager pusten fra flertallets mindre fornøjelser.

Vi fik informationer om alt og blev godt orienteret
af de trækfugle som kom her, når de havde ferieret,
Nede sydpå hvor solen skinnede hele dagen,
Der hvor folk lod sig styre af bæsterne – uden klagen.
Med fuglene var det en anden sag,
De holdt til i buske og træer, efter eget behag.
Bæsterne tog sig ikke af fugle,
Og agtede dem ikke – den mindste smule.
De foragter og glemmer enhver anden art,
End deres egen og bilder sig ind, at det er lovligt – og smart.

 Det var her hos os fuglene fik deres unger,
Og imens de lå på æg, fortalte de med kritiske tunger.
Noget skulle rugetiden forsødes med
Og til at bringe oplysninger frem var reden et velegnet sted.
De havde ikke andet at tage sig til,
End at berette om bæsternes skændige spil.

For os var nemt nok, at lytte til fuglenes snakken,
Om de stakler sydpå – som kom ned med nakken.
Og fordi de blev truet af regler – og våben,
Tav de og lod sig kue – med en usikker måben.
Faktisk havde de ingen ærlige chancer
Imod de som beherskede retsgyldige brancher.

Og hermed slutter jeg dette kvad,
Fordi jeg er træt og har brug for – lidt mad.