Kategoriarkiv: Lokalpolitik

Larmo Fortæller: En Vægters Erindringer

Skriv et svar

1. DEL — FØR VERDEN GIK AF LAVE

Vægter og 3. Reserveunderskolelussator Larmo Rasselschlüssel (1899-).

Efter nu snart 100 år i Gustenhuse Sogns tjeneste som natlig

ordenshåndhæver og utrættelig, i dagtimerne på frivillig basis, ditto, er

tiden nu kommet til at tage professionel afsked med vor noble og

tilnærmelsesvis rimeligt aflønnede kammerat.

Ingen har som Larmo bevidnet tidernes skiften i Gustenhuse, og som

ingen anden kan han personligt gennem erindringen genskabe den

svundne tid, lysende klar, til gavn for vor andres, gennem slægtleddene

gradvist svigtende reminiscens.

Tillad derfor venligst i denne fine publikation følgende nostalgiske strejftog,

gennem epoker af byens og sognets forgangne historie, oplevet igennem

et altid positivt, seriøst pligtopfyldende og ærefuldt sind, hverv og virke, og

fortalt af manden selv, med diverse fotos fra hans uvurdérlige privatsamling.

Desværre taler Larmo en svært forståelig dialekt, med eller uden gebis, og da

denne end ikke via det fonetiske alfabet lader sig gengive for menigmand,

har jeg tilladt mig at personligt at “oversætte”.

Muh, Hvor Var Det Trafikalt!

“Jeg husker tydeligt dengang vi stadig grundet underbemanding i Vejvæsenet benyttede køer til færdselsreguleringen i den indre by. Sognets nymodens cyklister besad simpelthen ikke den fornødne respekt for den kollektive trafik. Det blev kun værre, da automobilet gjorde sin ulyksalige indmarch. Men en overgang gjorde kreaturerne stor nytte, da de i god ro og orden ledsagede de typisk solidt beskænkede velocipedeførere fra beværtning til beværtning, over de farlige vejkryds i byens centrum.”

“Desværre kunne ordningen ikke fortsætte, idet hovedkuldsbacillen uheldigvis i 1960erne ved overdreven aktivitet blev overført fra husdyr- og kreaturbordellerne til flere af de af sognet anvendte trafikledsagekøer. På ovenstående billede ses den sidste af sin art, Gamle Maren, blive transporteret til sæbefabrikken, efter dyrets hovede var trillet af, under traverseringen af krydset Øvre Nedergade og Vestre Østergade. Byens håb om endelig at finde en vaccine mod denne frygtelige lidelse er nu i hænderne på Staniol Lakmussen. Hvis lykken engang tilsmiler ham og hans utrættelige medarbejdere, kan der måske igen komme køer på vejene i Gustenhuse by.”

Familieportrætter

“Ak, ja, dem husker man jo så glimrende… Familien Schupht. Perlen blandt sognets mange deciderede patentburgøjsere. Her ses Schuphterne i uhensigtsmæssigt højt humør, i forbindelse med deres fælles køreprøve i 1928. Ikke overraskende skulle det senere gå dem temmeligt ilde.”

“Sic Transit Gloria Mundi. Hele slægten Schupht omkom i denne forfærdelige automobilkollision i krydset Søndre Nørregade og Store Halunkvej. Det tog Tølperforeningen hele 3 dage at skille både bil- og kropsdele i nogenlunde overskuelig fordeling. Et grumt ungdomsminde. Det skulle i øvrigt vise sig, at vehiklerne var betalt med forfalskede svenske brunvareobligationer, og da det siden desuden afsløredes, at familien vitterligt ikke ejede Kongens mønt, måtte den ulykkelige automobilforhandler Dütmärschk bide i det sure æble.”

Mændene På Risten

“Betleri hørte til dagligdagen i Gustenhuse i mange år. Det antog mange forskellige former, nogle mere gøglagtige end andre. På billedet fra 1968 ses til venstre den for længst afdøde spillemand Cowboy-Conrad, med sit trofaste savblad. På harmonika ses den ligeledes tonedøve dagdriver Guldbajer-Mogens, som i 1974 døde af lungebetændelse, ironisk nok grundet træk… Deres snedige kneb med at spille udenfor kødfoderfabrikkens lagerlokaler gav ofte bonus, idet virksomheden fik sine vinduer knust og varer fordærvet ved den skingert høje tonefrekvens, og derfor stak man gerne de to hyggelige plattenslagere nogle håndører blot for diskret at forsvinde fra stedet.”

“Gustenhuses berømteste hovedkuldspatient, bartskærer Boldert Kopflos, siddende udenfor apoteket på Lille Pillevej. Han var altid præsentabel, høflig, og veltalende, og hans hovedbakke fremstod altid yderst velpoleret. Derfor nød han stor popularitet blandt borgerne, som altid lod falde en skærv eller to, til den ulykkelige gentleman. At Boldert også viste sig at være yderst fornuftig i pengesager blev åbenlyst ved hans død i 1936, da hans efterladte formue opgjordedes til utrolige kr. 17.451,23, altsammen i skillemønt, ærligt tjent ved flid, ordentlighed og en skinnende flot sølvbakke. Men langtfra alle var ligeså noble, og betleri afskaffedes endegyldigt i 1970, da byens tiggere blev deporteret til Nordøstgrønland, hvorover de alle nedkastedes fra Gustenhuse Aviationsforenings liggasballons gondol. Herefter oplevede byen ikke flere problemer med betleri.”

Henne Om Hjørnet, Nede I Kælderen
“Hér er vi så nede i cykelsmed Kædesens (ses i midten) værksted i Pumpestræde, blot en af Gustenhuses mange små oaser, hvor der yderst sjældent udførtes egentligt arbejde.
Stedets drift var totalt afhængigt af den ulovlige udskænkning, og således forholdt det sig i årtier i de fleste af byens mindre kælderforretninger. Dog med én eklatant undtagelse, nemlig “Smugkroen” i Store Brandertgade, hvor der udelukkende solgtes antikvariske salmebøger og brugte dørgreb.”

“Billedet viser tumulten ved lukningen af den uigenkaldeligt sidste smugkro i 1965. Mange personer fra Kædesens gamle klientel ses flygte fra stedet på cykle og til fods, efter at Tølperforeningens frivillige var rykket frem mod dem fra deres position bag baren. Men det var uundgåeligt, og hele historien fik jo som bekendt en lykkelig afslutning, idet de moderne og propert drevne restaurationer såsom “Dubidu” hurtigt fandt metoder at lokke kunderne til, og alkoholkonsumptionen steg således med mange hundrede procent, og har faktisk til vor store tilfredsstillelse været konstant stigende, lige siden. Men det blev slut med høkerbajere, hyggeonani, venskabelige lusseringer og kortspil i kælderlokalerne. Nu skulle der arbejdes!”

Komme Fremmede — Og Gå Hjem Igen!

“Det økonomiske opsving i 1950erne, og det deraf følgende store behov for ny arbejdskraft betød et større rykind af proletarer fra Holstebro, som her ses krydse Vilsundbroen til fods. Trods den tilsyneladende veldisciplinerede attitude udvist på billedet, var der desværre tale om en tarvelig flok af de mest skidne, ubehøvlede og frastødende personager, byen nogen sinde har måttet tolerere.”

“Denne situation er fra Holstebro-Proletarernes amokløb i Påsken 1956, mod banken på Gustenhuse Stortorv, da det stod klart at deres lønudbetaling ville blive forsinket. Alt var kaos, og militæret måtte sættes ind, idet Tølperforeningens medlemmer blankt måtte erkende, at de ikke kunne stille noget op mod den ukontrollerede dyriske vildskab udvist af disse tilrejsende eksistenser. Heldigvis blev holstebrofolkene hurtigt sendt retur, og det er nu indskrevet i Gustenhuses byreglement, at borgerne har pligt til omgående at anmelde alle sådanne uønskede individder fra denne modbydelige by, når de observeres, privat såvel som offentligt.”

De Smukke Unge Mennesker

“Loven mod servering af alkoholiske drikke til mindreårige blev afskaffet allerede før Krigen, og pilsnerøl og hedvin indgik naturligt i den almene børneopdragelse på lige fod med dansk-undervisning, brunvarelære, revolverskydning, onani, lussering, matematik og kopulation. Billedet viser en ansvarsbevidst moderskikkelse af det bedre borgerskab med sin søn, ved dennes 5.-års fødselsdag på Gustenhuse Friskytteforenings Jagtpavillon, i marts 1938.”

“3 “lømler” i konfirmationstøj nyder tobakkens lyksaligheder ved indgangen til kreaturbordellet Fårehuset, på Blå Mandag, i 1942. Disse raske knægte var en pryd for byen, og fik alle senere topstillinger i den offentlige administration. Der var aldrig problemer med de unge mænd, der opførte sig eksemplarisk, selv i forbindelse med offentlig drukkenskab, defækation, baggårdsonani og gadeoptøjer.”

Brune Dage I Gustenhuse
“Jeg husker tydeligt hin lykkelige dag, da Gustenhuses første offentlige fælleslatrin officielt indviedes. Den altid gode stemning under halvtaget overfor Restaurant Plop, og de behagelige, velformede palisandertræsæder var et rent tilløbsstykke, og desuden en stor gevinst for turistindustrien i byen. Jeg har selv tilbragt mangen en idel stund på disse dejlige retirader, og kan kun beklage, at man i 1976 gik over til plastic, der aldrig har været den helt store fornøjelse, specielt i frostgrader.”

“Før denne storslåede konstruktion så dagens lys, beroede defækationstrængende medborgere i Gustenhuse på en effektiv og gesvindt trækvognsordning, der i hast transporterede de pågældende kunder til og fra Gustenhusmose. Disse kaldtes i folkemunde De Brune Bude. Desværre blev de udkonkurreret af Fælleslatrinen, og vehiklerne indgik derefter i Begravelsesvæsenets tjeneste.”

SE OGSÅ:

Retur til forsiden

Nordvestjysk arbejdsglæde slår alle rekorder

4 svar

Efter at sidste års arbejdsklimamåling på organiserede nordvestjyske virksomheder viste et resultat på 98,74 procent totalt glade og tilfredse arbejdere (fem krydser af fem mulige i samtlige rubrikker), var det ventet, at en vis tilbagegang måtte følge. Det kunne vel ikke blive bedre.

Men jo, det kunne det. “Vi er netop færdige med optællingen og statistikberegningen af dette års 11.416 udfyldte skemaer,” oplyser Lazlo Judassen, storsognets chefbogholder gennem en menneskealder, “og det exceptionelt storslåede resultat er 99,08 procent 5/5-karakterer.”

Overalt i landsdelen bekræftes glæden og tilfredsheden.

“Vi møder smilende om morgenen, og vi går smilende herfra 15 timer senere,” siger brunvareminearbejderne på Blodhøj, som her trækker i de obligatoriske gummierede overalls.

Arbejdet i minen foregår under vedvarende taktfast fællessang. Midt på dagen (efter 7 timer og 21 minutters indsats) holdes en 18 minutters nødtørfts- og frokostpause.

Når den disciplinansvarlige formand ud på aftenen har pebet i afgangsfløjten, bliver dagens højestydende arbejder belønnet med en flaske gul hestepilsner, som han nedsvælger, mens kammeraterne jubler og applauderer, inden de går hjem i glad forvisning om, at alt vil gentage sig, når de stempler ind i morgen tidlig.

Ikke kun det manuelle arbejde præges af højt humør og berettiget stolthed. Også udøverne af de moderne, uddannelseskrævende erhverv lyser af glæde, når man antræffer dem i den travle hverdag. Her er det laboratorieforstander Gylbert Waffelhage, der inddamper frisktappet turisturin til brug i Klamhuse Kraftværk. “Når lysene tændes derhjemme, og lillemor sætter en muldvarp eller et par måger til langtidsstegning i vores elektriske ovn, kan jeg fortælle hende, at det er mit arbejde, der gør dette tekniske mirakel muligt.”

Pleje- og sundhedssektoren summer af tilfredshed. Vagthavende gynækolog Walfrida Gruhs (bag skrivebordet), Klamhuse Husmandshospital, har netop givet en af hospitalets vaskeriarbejdere, fr. Julla Gimpelsen (forrest m/cigaret) grønt lys til en erotisk badeferie i de nordnorske fjorde. “Det er vort fælles håb, at Julla vender hjem i besvangret tilstand, og når dette er konstateret, vil flaget gå til tops over arbejdspladsen.”

Men hvad siger de tilvandrende arbejdere, som lokkes af landsdelens høje lønninger og gode fremtidsmuligheder? “Jeg startede for fire måneder siden ved kadaverkværnen på Vester Usseldrup Kødfoderfabrik, og nu er jeg afdelingsingeniør med ansvar for daglig disciplinering af 120 medarbejdere, såvel hvide som sorte og mellembrune,” fortæller hr. Mbongo Axelsen (nr. 3 fra højre). “En sådan karriere havde ikke været mulig i mit hjemland, Nigeria.”

Lad os afrunde dette lille udpluk af mange tusinde mulige jublende udsagn med en tilkendegivelse fra hr. Fridolin Giffelfritz, som i en alder af kun 17 år gør karriere i herremodebranchen. “Min indtægt overstiger nu kr. 5,46 om ugen, tøj og sko ikke medregnet, og jeg er netop optaget som aspirantmedlem i Slubbertlogen på Blodhøj. Hvad skal jeg i Holstebro, London eller New York? Alt er muligt her, hvor jeg hører til og kan føle mig hjemme.”

SE OGSÅ:

Den 157de Gustenhuse Julemærkestrækmarch

Skriv et svar

I anledningen af den årlige Julemærkestrækmarch i Gustenhuse, er det mig af Tølperforeningen blevet pålagt at oplyse avisens distingverede læsere om denne storslåede, traditionelle lokaljubelbegivenhed, der i år finder sted første søndag i Advent, kl. 05:33 prc.

Tølperforeningen ser herover ved en tidligere, yderst vellykket udgave af marchen, hvor kun 8 medlemmer undervejs døde af udmattelse, kulde, gangræn, og/eller alkoholforgiftning.

Årets march går fra Gadekærets udendørs fælleslatrin, rundt om Saltsøen, over mosen til Udkigstårnet, herfra til Domkirkebyen Viborg, og derefter via Hærvejen til Slesvig og tilbage igen, over en samlet afstand af i alt 463 gl. landmil. Der vil blive serveret gratis varm petroleumsglögg og hestepilsnere ved boder placeret langs ruten for hver 5te mil, i begge retninger. Tobaksrygning er påbudt. Overtrædelse heraf ved medføre offentlig udstillelse og mulig retsforfølgelse.

Kvinder, børn, åndssvage og marxister er selvsagt forment deltagelse, og ved hjemkomsten vil alle raske Tølpersvende af vægter Larmo Rasselschlüssel personligt modtage 24 opfriskende frostlussinger, et smukt diplom samt et solidt gok oveni kasketten med morgenstjerne.

Dette års smukke Strækmærke, pålydende værdi kr. 0,35, bærer portrættet af fhv. Sogneover-borgmester, den folkekære æresborger og mæcen Siegfried Stahl-Eisenmann (1789-1923), hvis kolossale indsats til brunvareindustriens fremme skabte det økonomiske grundlag for vort blomstrende og velfungerende Sogn.

For hvert solgt mærke vil der tilgå Tølperforeningens Juleædefond 32 øre, 2½ øre vil gå til dækning af omkostningerne, og ½ øre vil – måske – blive generøst doneret til sognets fattighjælpskasse.

Marchen vil ydermere blive eskorteret af Julemanden på en pragtfuld NSU-motorcykle, venligst stillet til rådighed af Gustenhuse Veteran-Vehikularforening.

Vel mødt og glædelig Jul, og, som det jo så smukt lyder i vor kære, gamle forenings julestrækmarchsang:

(mel.: Den Gamle Lussators Sang)

“En Tølpermand er au courant,
charmant, galant, er han, iblandt,
Hurra! Hurra! Hurra!

Thi Tølperånden er bastant,
Nu spises skal ris á la mande!
I dag, i dag, i dag.”

SUPPLERENDE MARCHORDRE:

Usseldrup Storsogns Disciplinæreksekutivkomité påbyder alle raske og rørige nordvestjyder i aldersgruppen 11-104 år at gå i skarpest mulige træning samt at studere ovenstående kort, således at man enkeltvis eller i grupper kan tilslutte sig marchen kortest muligt efter udgangspunktet.

Fuldt gennemgørende deltagere vil også i vore hjemsogne blive belønnet med diplom, varm hestepilsner og stimulerende lussinger. Slendrian og urinering med svag stråle vil på intet tidspunkt før, under eller efter marchen blive tolereret.

(Sign.) Hassan bin Landknockel, cst. sognedisciplininspektør

SE OGSÅ:

Dårekisterevolten i Gustenhuse 1:2

5 svar

FØRSTE AFSNIT AF BUGNENDE BILLEDREPORTAGE OM LOKALHISTORISK GÅDE

Ingen har indtil dato til fulde forstået, hvordan i alverden det kunne gå så galt i en så veldrevet, gennemdisciplineret og respekteret institution som Dårekisten i Gustenhuse. Med det her foreliggende, hidtil hemmeligholdte materiale, kastes imidlertid et nyt og klarere lys over de tragiske begivenheder, der udspilledes den 20.02. kl. 20:02, i det Herrens år 2002.

Gack E. Lacksen den yngre. Nuværende forstander ved Gustenhuse Sindssvageanstalt, professor i samtaleterapi, tvangssterilisering og racehygiejne, redaktør på Sadistisk Tiårsoversigt, 5-dobbelt Nordjysk Mester i friluftsonani, Kommandør af Dannebrog (samt kilde til denne artikels oplysninger).

Gustenhuse Sindssvageanstalts særlige afdeling for højrisikopatienter, samt neurokirurgisk forsøgscenter. Bemærk de af støjdæmpende hensyn afblændede vinduer. Det var fra dette sted revolten helt uforklarligt tog sin begyndelse.

Hovedpersonerne bag opstanden blev egnskendt som “De Fem Forrykte”, alle nærmere beskrevet herunder.

Palindromus Creutzfeldt-Jakobsen. Den ubetinget farligste psykopat i Gustenhuses nedfældede historie. Bagersønnen fra Smedegade led fra barndommen af et Napoleon-kompleks, der forværredes af den omstændighed, at han af uforklarlige årsager ikke kunne kende forskel på spædbørn og napoleonskager, hvilket sammen med tuberkulosen medførte den uforholdsmæssigt store børnedødelighed i sognet i efterkrigsårene. Fra 1947 anbragt i stålsarkofag i anstaltens forstærkede, døgnbevogtede betonkælderafsnit.

Fahrly Schvuppert, ludersønnen fra Skidenstræde, der efter moderens latrinære styrtfødsel i 1907 som spæd kom i klemme i afløbet, og derfor gennem livet led under den tragiske vrangforestilling at han var et tilstoppet vandkloset. Medicin og terapi hjalp ikke på staklens desperate fantasier, og han kunne kun pacificeres ved fastspænding som vist på ovenstående foto.

Kvindesagsforkæmper Hystadia Menses-Rynkeby, der led af kronisk migræne, og som konstant hørte stemmer, stiftede i 1919 Det Ødipale Venstre, der ved sognerådsvalget i Gustenhuse det følgende år af uransagelige årsager opnåede at få 3 komplet utilregnelige kvindfolkspersoner indvalgt, der imidlertid ved et større folkeopløb og med tøjrkøller under gjaldende jubelråb tævedes på flugt af Tølperforeningens gæve medlemmer.

Tølperforeningens frivillige under deres retfærdigt indignerede stormløb på Sognerådets valglokaler. Ordensmagten var chanceløs.

Hystadia blev herefter under skrig, skrål og tænders gnidsel eskorteret til sindssvageanstaltens isolationsafdeling for hysteriske, højproblematiske og særdeles larmende patienter, med udsigt til livslang indlæggelse. Kvinders stemmeret blev af et enigt Sogneråd suspenderet på ubestemt tid.

Den schizofrene “Gedemand” Thormod Habengut, advokatsønnen fra Æresboulevarden, der trods sit uanfægtelige ydre, fine uddannelse, respektable aner, samt betroede stilling ved Gustenhuse Belysningsvæsen, troede han var Klods-Hans. Efter en nattestund i 1927 for 24de gang at have nedredet og efterfølgende på grov facon stanget vægter Larmo Rasselschlüssel, blev Habengut indlagt på specialafdelingen for særligt farlige og utilregnelige personer. Han fortsatte dog indtil revolten ufortrødent sit embede pr. korrespondance, naturligvis underlagt G. E. Lacksens strenge censur.

Fhv. fækalieindsamler og brandstifter Trismi Kinisiri, der led under en sygelig trang til at kravle op i diverse bygningskonstruktioner for at tømme disses latriner, blev i 1938 indskrevet blandt højrisikopatienterne på sindssvageanstalten, efter i sin maniske ildhu at have forårsaget Brunvaretragedien i Gustenhusbjerg Udkigstårn.

Forstander Lacksens ærede fader, afdøde Gack E. Lacksen den ældre, og til højre dennes ydmyge embedsbolig. Under hans kyndige psykiatriske ledelse blev tusindvis af revolutionerende, effektive hjernekirurgiske indgreb udført på patienter, såvel som personale, i perioden 1915-2002.

Et sortiment af de skånsomme arbejdsredskaber anvendt i de utallige livskvalitetsforbedrende operationer, samt et fotografi af daværende materialforvalter, den ufravigeligt loyale hr. Hartmuth Helbard Hadberg (1881-2002), der så meningsløst omkom under den tragiske revolte.

Lacksen senior var forud for sin tid og sit fag i en sådan grad, at anæstesi og lignende fordyrende hjælpemidler blev fuldstændigt overflødiggjorte, hvilket ses af dette fotografi fra en rutineprocedure.

Sygeplejersker og andet personale deltog med begejstring og på lige fod med de indlagte i de frivillige eksperimenter. Herover ses 2 figuranter efter deres vellykkede trepanering, som af sparehensyn udførtes i disses frokostpause.

Et eksempel på den effektive, med afspilning af Giro 413 kombinerede elektriske neuralterapi, primært anvendt på sognets ungdommelige elementer, vagabonder, marxister og andre dagdrivere, der alle som én efter endt tvangsbehandling sprang ud som født påny og påtog sig et stykke nyttigt arbejde. Nederst ses laboratoriet, hvorfra lyd- og strømstyrken reguleredes.

Den ældre Lacksens fremragende og banebrydende arbejde inden for lægevidenskaben vakte international anseelse, hvilket ses af dette foto fra 1950. Anstalten har besøg af den nobelprisvindende indiske auktionarius og hjernekirurg Ramit Indeep, der nænsomt demonstrerer en simpel frontal lobotomi på en ubedøvet patient.

Herover: Idel lykke blandt frivilligt nylobotomiserede mandlige patienter, der, befriet fra dagligdagens stress, angst og depressioner, nyder sommersolen på exercitspladsen, hvor man i fællesskab dyrkede legemsøvelser, herunder ophængning ved fødderne, opfriskende balde- og rygpisk, gruppemasturbation, gensidige lusseringsmaratons, såvel som kreativ fækalieformning.

Man må uvægerligt, og med rette, spørge sig selv, al denne smukke medmenneskelige herlighed taget i betragtning: Hvorledes kunne tragedien overhovedet finde sted ?

Forklaringen ligger som så ofte i en banal tilfældighed.

FORTSÆTTES OG AFSLUTTES HER:

SE OGSÅ:

Præsidentvalgkamp skærpes: Tre jubelkandidater i spil

3 svar

Sitrende spænding omgiver kampagnerne op til årets vigtigste lokalvalg. Tre jubelkandidater er i spil, men kun én kan få den ærefulde, rigt belønnede toppost som præsident for Nordvestjysk Pamperforbund af 1865.

Lad os kort og præcist præsentere de dystende figurer:

SE OGSÅ:

Gustenhusebanden pågrebet

Skriv et svar

SENESTE NYT FRA VOR SPECIALKORRESPONDENT, HR. STAHL-EISENMANN

Efter årelang intens efterforskning er det endelig lykkedes Gustenhuse Sognebevæbnings specialdeling med uvurderlig assistance fra herværende Tølperforenings beredvillige angiverkorps at indfange den berygtede bande, der i 87 lange år hensynsløst har terroriseret vor kære hjemegn.

Bagpersonerne, fra venstre: Tidl. skovflåtsafbiderske, Gurli Gummelstrup, alias ”Transvestitnonnen fra Gustenhuse Kloster”; særkevender Abdominus Fnatberg, alias ”Styrvolten fra Lille Storegade”; samt fhv. ostindisk reservekonsul von Bähfjähs, alias ”Tykke Skrumpen”.

Som medsammensvoren benyttede banden deres altid velvillige håndlanger, Ledigang Agogo (herover), alias ”Den Flyvende Festneger” (her afbildet med negerdomptør ved Gustenhuse Friluftstheater, lavementspumpetekniker Herbergh Lussanthemum – sidstnævnte dog ikke direkte involveret i de kriminelle handlinger udført af Gustenhusebanden).

Betydningen af bandens optrevling kan næppe overdrives, og det er ikke uden et gran af stolthed, at Gustenhuse Sogneråd nu kan udråbe et 10-foldigt hurra for Kongen, og for et for fremtiden forhåbentligt forbryderfrit lokalmilieu.

Blandt gruppens utallige horrible ugjerninger kan i flæng nævnes:

Vinduesknusning i nattetimerne, fumlegængeri, samt uhøvisk tale fremført mod vægter Larmo Rasselschlüssel (i gjentagelsestilfælde); Tyveri af 100 gavekort á 50 posthume kondolancelusseringer fra Gustenhuse Begravelsesforretning; Hærværk med blækpen på Gustenhuse Bibliothek og Egnsarkiv mod samlingens eneste eksemplar af Gjenoptryk af Aarsskrift for Uhæderlig Økonomisk Redegørelse (1929);

Anstødelig opførsel ved Gustenhuse Dyrskue i 1933, herunder hånlig latter fremført under oplæsning af Lussatoreden; Hele 12 tilfælde af ukorrekt tøjring samt hasarderet kørsel med jumbe i Store Lillegade; Forsøg på nedsavning af Gustenhusbjerg Udkigstårn;

Indemuring af priorinde Mugskrähw i Gustenhuse Klosters vestre latrin; Uddeling af usædelige postkort af fransk oprindelse, i forbindelse med sognejubilæumsfesten i 1932; Indsmugling af anselige mængder kontrabande-brunvare med henblik på videresalg;

Ophivning af manepælen ved Gustenhusmose; Medvirken til forsøg på fortyndelse af sognets reservehestepilsnerreservoir, subsidiært svindel; Ulovlig aflæsning i gadekæret af diverse kadavere fra kreaturbordeller; samt,

Sabotage af lirekassemand A. Dreiers næringsvej, ved systematisk nedkastning af teglsten og husholdningsfækalier.

Alt i alt et imponerende generalieblad, der nu omsider forhåbentlig har fundet sin afslutning!

De skyldige straffes som følger:

3 x 100 smældende kaskadelussinger, samt 5 timers nøgen pælesidning på byens torv, i markedstiden.

20 dagbøder á kr. 0,05.

Derudover frakendes de retten til at føre jumbe i 2 år, og påbydes omgående at nedbryde klostermuren hvorbag priorinden angiveligt har været ufrivilligt anbragt siden sidste Kyndelmisse.

Med ærbødig hilsen,

Oversogneborgmester for Gustenhuse,
støbejernsgrosserer Hartmann Stahl-Eisenmann

SE OGSÅ:

“Landmandsvennen” mødes af oprørt folkemængde

Skriv et svar

Den kendte bjergbestiger, lejesoldat og kvindebedårer, hr. S. Unmack Larsen, har tilstillet avisen følgende lødige politiske reportage:

Her i dagbladets interesseneutrale miljø-sektion kan vi desværre fortælle det ærede publikum om oprettelsen i Nørre Usseldrup af en ny politisk bevægelse, “Landmandsvennen”. Efter at vi i den senere tid har overværet fremkomsten af Fælles-Listen, Iværksætteren og Feministisk Ini’tiv, partier som repræsenterer den sunde, anstændige og humanistiske danske folkesjæl, er det nu den sorte reaktion som i dens miljø-had har rottet sig sammen for at ødelægge vort smukke land.

Vi henvendte os i Landmandsvennens lejede lokale på 1ste sal af “Sodoma og Gomorrah” i Kannikestræde for om muligt at få en forklarende undskyldning af forhenværende borgmester Jens Bedsted Visby-Olsen, som i sin alderdom og svækkelse demonstrerer berettigelsen af øgenavnet “Sorte-Jens”. Det tog selvsagt nogen tid at bane os vej gennem den længe planlagte tusindtallige spontane demonstration foran gerningsstedet, en utvetydig tilkendegivelse af folkets retfærdige harme og de sociale mediers effektivitet, men det lykkedes os omsider at kravle under den sidste pigtråd og over den sidste spanske rytter og komme frem til fordøren som bar spor af et kraftigt bombardement med overskudsfrugt og buræg.

– «Hr Bedsted Visby-Olsen, det går vildt for sig!»

– «Et øjeblik ….jeg har vist æggeskal i øjet ..sådan. Ja, det vækker ofte utilfredshed at tale Nordvestjysk Totalmiljøråd midt imod ..hovsa, der kom vist en liter tykmælk af ældre udløbsdato. Jeg skal lige lukket vinduet.»

– «Utilfredshed? Ser De ikke skiltene, hører De ikke aktivistens klage? “Vi vil ikke have miljøsvin her i byen”. “Hils Pia!!”. “Humanister ind, hadere ud!!”»

– «Vi er i dele af Nordvestjylland nede på at høste korn af så lav en næringsværdi, at selv svinet ser på ædetruget med skepsis og tvivl. Hvordan skal vi kunne få det til at løbe rundt når den nordvestjyske landmand ikke har mulighed for at gøre sit bidrag til folkesundheden?»

– «Hr Bedsted Visby-Olsen, er det ikke vigtigere at tænke på miljøet end på ussel mammon og den lillebitte del af befolkningen som ejer så store landstrækninger, og derved afskærer bævere og ulve fra deres naturlige habitat? Ville det ikke være nationaløkonomisk sund fornuft at omdanne de miljøsvinende arealer til miljøer ved hjælp af radikal nytænkning?»

– «Vi skal tænke på, at tiden er moden til en gradueret gødskning ….»

– «Gab!»

Der var tydeligt, at Sorte-Jens ikke var indstillet på en konstruktiv samtale, og eftersom hans argumentation alligevel kørte i ring afbrød Deres Udsendte interviewet.

SE OGSÅ:

Blodhavnkatastrofen: Hjælpen er på vej !

4 svar

Blodhavn katastrofen har slået verden med rædsel og har øjeblikkeligt medført hjælpeoperationer, donationer og medfølende vrøvl fra nær og fjern.
Manglen på boliger er skræmmende men hjælpen er nær, her ses Isengard Salzwaffel igang med at påfylde en tarmgasdreven pumpe, som let fjerner flere tusinde liter brunvarepulp i minuttet, så byggeriet kan komme i gang.

Gyllepumpe finder her ny anvendelse, anvendelse til buddingproduktion er også under overvejelse.

Højesteretssagfører enkefru Ellinor Papwürzt (97 år) har ufortøvet bragt krokodillesituationen under kontrol. Hun havde en gang en farm i Afrika.

Der dykkes i fækalieslammet efter forsvundne borgere, og de frivillige tvillinger Svend og Viggo Dellenakke har allerede fundet adskillige, også undvegne og papirløse ægtepar fra Holstebro. De fundne tilbydes rensning og yderligere rengøring i Lauenborg Badeland formedelst 3 kr. og 41 øre pr. kropsside.

Storslubberter, konsulenter og projektledere forsøger at udnytte kaos ved at fiske i rørt slam, men borgerværnet, under ledelse af Redaktør Knockel, har afdækket rænkespillet, og foranlediget bortskydning af de grimmeste eksemplarer. Her smukt illustreret af kunstneren og lyn-tegneren Hermod Hilleben.

Transportable bygninger af alle slags er på vej. Folk skal ikke frygte, at skulle sove under åben himmel.
Her ses det tarmgasinflatulerede slot doneret af Grev Poppe fra Lüneburger Heide. Det rummer let et par tusinde oldinge eller krøblinge af den lette forbenede type, hvis de stables pænt.

Tarmgas-slottet lander på Blodhavn eksercerplads, som nu er drænet og renset for det værste.

Her doneres et rullende svendestykke fra Skafotsnedkeriet i Klamhuse.
Førstemand Aske Mahogni (til højre i billedet) dirigerer fremdriften. Den nymalede topmodel fra snedkeriet fremføres sikkert til de nødstedte.

Nedenstående boligvehickel har deltaget i adskillige løb på Nürnbergringen i årenes løb, men konkurrenten, en mobil iskiosk og en knækket knastaksel, satte effektivt stopper for karrieren i 2007. Alt har en ende. Boligvehiklet vil nu finde anvendelse i Blodhavn.

Flytbart bordel fra Hamborg på vej over Usseldrup å – klar til brug.
Der dufter af mange fornøjelige timer i dette rullevehickel.

Brugt harems-villa doneret af Abdullah bin Insane fra De Sybarittiske Emirater.
Emirens yndlingskamel (uden for billedet) er ved at trække bygningen ind på Blodhavn Nordstrand.

Udviklingen følges og vil blive afrapporteret til avisen øjeblikkeligt. Det vides, at iværksætteren Sverker Suhrströmming for tiden arbejder på et mobilt krematorium der også kan bruges som bageri, så den øjeblikkelige sult kan afhjælpes ad naturlig vej (certificeret økologisk).

Borgmester Knockel “The Master of Disaster”, hvis hovedkvarter er midlertidigt opslået i Blodhavn helårsbadekabiner, har både doneret lussinger, spareskillinger og et halvt ton lokalproduceret fiskebudding til operationens lokale deltagere.

SE OGSÅ:

Kun 1 hus har overlevet syndfloden

Skriv et svar

NYT OM KATASTROFEN I BLODHAVN

Det var et alvorligt og for mig meget traumatiserende gensyn med den ellers så smukke havneby. Hele bymidten er stadigvæk dækket af “syndfloden”, og det har tillige regnet en del, så der er et søle aldeles uden sidestykke.

Dertil kommer, at havnens krokodiller er gået i land. De kunne naturligvis lugte et måltid. Det er bare så skrækkeligt! Krokodiller kan godt lide pløre, så de har gravet sig ned og mæsker sig med de stakkels afdøde indbyggeres hele og halve kroppe, der ligger og rådner i sølet. Ja, de store reptiler frådser i menneskekød.

Hele denne oplevelse i Blodhavn har taget så hårdt på mit unge sind, at jeg nu må af sted på en måneds rundrejse i Caribien (på bladets regning) for at få de uhyggelige hændelser lidt på afstand.

Jeg vil skåne sarte sjæle for fotos af bymidten. Derimod bringer jeg et foto af det eneste tilbageværende hus, som takket være ejerens fremsynethed har klaret katastrofen. Det er i øvrigt byens bed and breakfast, og den er stadig åben for gæster.

SE OGSÅ:

ÅRETS STØRSTE STJERNER

3 svar

Jubelkavalkade med stjerneregn over vore helte og heltinder

Årets femenhalvstjernede heltinde er enkefru Rulmina Olga Schwanzhauer (f. Padborg), Fiselund Krat, fhv. økonoma og dårekisteforvalterinde. Fr. Schwanzhauer har haft fast plads på hæderslisten siden 1979, kun afbrudt af årene 1997-2001, da hun praktiserede som trommedansende naturlæge i Chicago.
Enkefru Schwanzhauer står som et forbillede for ungdommen i Fiselund Krat og nærliggende landsbyer, idet hun igennem snart fire menneskealdre har virket som vort stolte dagblads måske mest produktive læserbrevsskribent. Intet emne har været for undseligt eller for lokalt for hendes hvasse pen. Under oliekrisen i 70’erne stod enkefru Schwanzhauer egenhændigt for op mod 85% af avisens indtægter, idet læserbreve (dengang som nu) tryktes mod et beskedent gebyr på kr 9,17 per linje, samt kr 44,02 for hver yderligere påbegyndte helside. Det kan ikke understreges kraftigt nok hvor stor betydning disse sidste 10-14 sider af avisen har haft som isolering og brændsel for flere generationer af nordvestyjyder, idet enkefru Schwanzhauer med sine rundhåndede bidrag til avisens drift på snedig vis har holdt brændselspriserne nede i Nordvestjylland.
Fremhæves bør især enkefru Schwanzhauers indlæg omkring Dansk Returpant af 17. maj i år, der for første gang nogensinde bragte avisen over 96 sider på en hverdag.

Fem stjerner (heraf halvanden fra gummihjulfabrikant Michelsen) til familien Yerngumme for en unik kulinarisk indsats. Brødrene Fellah og Gubert Yerngumme har sammen med mesterkokken Almgod Gruhs (t.h.) åbnet en succesrig brunpølse- og roefoderrestaurant på Blodhavn Midtermole. De ses her i det nyindrettede lokale 5 min. før åbning. Ådsler til forarbejdning ligger bag fotografen, dækket af et lag aviser (som i øvrigt også i snittet og fritteret tilstand indgår i flere af menuerne).

Et femstjernet hurra for operasangerinden Gylda Peckelwaffel, som efter en strubeoperation i oktober nu atter (med tilførsel af trykluft fra puddelhundedrevet kompressor) kan underholde i Nr. Usseldrup Bedehus, på Blodhavn Nordstrand og hvor der ellers måtte være bud efter hende.

Ligeledes fem stjerner til landhusmoder Bibsen Olemand, Klamhuse Vestermark, som i maj nedkom med babyen Hugo IV Olemand. I løbet af sit første halve år var Hugo vokset til over 200 gange sin fødselsvægt og -højde, og en folkeindsamling måtte iværksættes for at fremskaffe de enorme mængder pladdervælling, han dagligt konsumerer.

Fire en halv stjerne til Brunmølle Udlugtskro, som igen i år har sat besøgsrekord med 21.349 spisende gæster, der tilsammen konsumerede over 40 tons brunt kødfoder plus tilbehør i form af hakkede kålroer, hestepilsner, blå drikkepetroleum m.v.

Fire stjerner til Nordvestjysk Akademisk Boligselskab, der har erhvervet og renoveret denne ejendom på Blodhøj Banke og dermed skaffet husly til 41 akademiske flygtninge fra Holstebro, som ellers ville have været henvist til at overnatte i lærredstelte eller under gummimarkiser på Blodhavn Nordstrand.

Én (og kun 1) stjerne til Klamhuse Borgervæbning, som i årets løb fik bortskaffet sølle to af de 25 sværvægtsforbrydere, der står på den aktuelle udryddelsesliste. Det kan og skal gøres meget bedre i det kommende år.

Lad os slutte i bedste stemning med fem en halv stjerne til avisens medarbejdere, som året igennem har trodset vejr og vind, modeluner, smålige irettesættelser, lavtflyvende husdyrfækalier og mange andre forsøg på censur for at give os sandheden, hele sandheden og kun sandheden. Det lykkedes. Landproletariatets jubelråb er den fortjente belønning, som netop nu kan høres hen over hjemsognene.

SE OGSÅ:

Landsbytossen.dk

Extremgeriatriske efterretninger

Kategoriarkiv: Lokalpolitik

Larmo Fortæller: En Vægters Erindringer

Nordvestjysk arbejdsglæde slår alle rekorder

Den 157de Gustenhuse Julemærkestrækmarch

SUPPLERENDE MARCHORDRE:

Dårekisterevolten i Gustenhuse 1:2

Præsidentvalgkamp skærpes: Tre jubelkandidater i spil

SE OGSÅ:

Gustenhusebanden pågrebet

SE OGSÅ:

“Landmandsvennen” mødes af oprørt folkemængde

Blodhavnkatastrofen: Hjælpen er på vej !

Kun 1 hus har overlevet syndfloden

ÅRETS STØRSTE STJERNER

Jubelkavalkade med stjerneregn over vore helte og heltinder