Kategoriarkiv: Idræt

Wilbur Fracke død på bryllupsnatten

Til venstre forvalter Fracke, som vi husker ham fra hans ranke manddomsår. Til højre holder han festtalen for sin unge brud i Nørre Usseldrup Bedehus.

Reportage og nekrolog: CRASS BØRSTING
Foto: VALBORG BÆNNIE m.fl.

En menneskelig og seksuel tragedie har ramt Usseldrup-egnen. Klamhuse Kødfoderfabriks mangeårige brunvareforvalter Wilbur Z. A. Fracke er død på halmloftet over sin landvilla netop i de minutter, hans ægteskabelige lykke skulle fuldbyrdes. Få timer forinden var han blevet viet til Pickorella Jelved, stud.rept.pæd., og store dele af den nordvestjyske intelligentsia havde hyldet parret ved en stående banket i Nørre Usseldrup Bedehus.

Dødsårsagen var alvorlige kvæstelser i underlivet efter et angreb med næb og kløer, planlagt og gennemført af de kalkuner, Wilbur Fracke de sidste mange år havde levet sammen med. Også Pickorella Jelveds nedre kropsdele blev alvorligt medtaget, men efter flere timers amputationskirurgisk behandling på Klamhuse Husmandshospital meldes hun uden for livsfare.

Wilbur Fracke blev født 1918 som søn af skibsreder Olfert Fracke (1821-1922), der dengang havde en halv snes joller i sejlads på de norske og svenske kyster. Unge Wilbur blev oplært som rorskarl, og hans gode armkræfter og sikre greb gjorde ham senere til en førende skikkelse i masturbationsidrætten.

Efter nogle års fravær vendte han tilbage til egnen i 1947 og blev brunvaresorterer, senere forvalter i afdelingen for faconfækalier og anden ædelvare på Klamhuse Kødfoderfabrik. Han levede siden 1970’erne i en harmonisk storfamilie, bestående af ham selv, 10-12 kalkuner og en tamgris, der ikke menes at have deltaget i overfaldet på bryllupsnatten.

Hans hustru, f. 1991, kom til egnen for få måneder siden for at gennemføre en specialuddannelse til reptilpædagog på Klamhuse-Usseldrup Aftenskole. Overlærer Asmuld Corona medgiver hende de bedste anbefalinger. – Jeg er overbevist om, at vi snart vil se fr. Jelved i et produktivt og holdbart nyt samlivsforhold. Husmandshospitalet garanterer, at hun vil være tjenlig til alle praktiske formål, så mon ikke hun bliver bortauktioneret i løbet af de næste få dage eller uger?

SIDSTE NYT:
Kalkuner kan forvente
snarlige dødsdomme

De implicerede husdyr forventes dømt og henrettet. – Kalkunerne kunne have fundet andre og mindre drastiske udtryk for deres jalousi, siger egnens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Alle, der nogen sinde har haft et mellemværende med et ophidset stykke fjerkræ, må forlange, at der nu statueres et eksempel. Husdyrdisciplinen skal genoprettes, ellers bliver alt nordvestjysk familieliv umuligt.

Bisættelsen af Wilbur Fracke fandt sted straks efter obduktionen. Her ses det officielle mindepostkort. Frackes efterladte kalkuner og tamgrisen Victoria Blodhøj XIV befinder sig i det aflåste grå luxusautomobil bagest i følget.

SE OGSÅ:

Pædagogisk debatartikel af høj lødighed

Skriv et svar

Netop indtelegraferet af avisens trofaste ven, hr. Wilfred Smæxen jr.

Tilbage til forsiden

Dødsfald: Sjúrður Fjertsmølle

2 svar

Det er med stor sorg, jeg må meddele, at min grandfætter Sjúrður Fjertsmølle ikke er mere.

En grindehval ved navn Aðalgunn selvdetonerede under en afslappet hyggestund på det ellers meget respektable forlystelsesetablissement i Trongisvágur, hvor Sjúrður hver fredag blev vasket og spenderede både sin tid og sine penge – og sang maggiduddier med sin malmfulde røst. Rygter vil vide, at Sjúrður havde haft Aðalgunn med i en syvtimers kædedans, og at al den rumlen blev for meget for hendes mave.

Hans bortgang vil blive husket. Der sidder stadig vinduesglasblandede rester af ham på klippevæggen i vest-Trongisvágur, og denne moderne helleristning overvejes fredet og flyttet til Thorshavn nationalmuseum. En flottere begravelse kan man vel ikke ønske sig.

Hans malmfulde røst er dybt savnet på egnen. Især ved tæt tåge var han nyttig, men også ved indkald af får eller grind var han uovertruffen.

Det glæder mig i disse svære dage usigeligt at vide, at Sjúrður Fjertsmølles gener er bevaret på Nr. Usseldrupegnen.

SE OGSÅ:

Sangskole genoprettes med alle nødvendige midler

Skriv et svar

Ny rektor bebuder stramninger fra top til bund

Efter en mangeårig stjernekarriere i den bulgarske musicalindustri er kordirigent og arrangør Gubert Skodhave, søn af veterinærbøddel Hilbert Skodhave, Klamhuse, vendt tilbage til sin hjemstavn med én og kun én stor opgave foran sig: En genopretning af Usseldrupegnens Obligatoriske Sangskole.

Gubert Skodhave, der allerede som dreng blev kendt ikke blot for sin sopranstemme, men også som virtuos på jødeharpe og forskellige rytmiske lommeinstrumenter, vil fra sin første dag på posten gøre det klart, at falske toner ikke længere tolereres.

Sangskolen, grundlagt i 1898 af feltbarber Lubert Popp-Petersen, havde sine store år i 1930’erne og 40’erne. Blandt hundreder af unge lokale sangere var redaktør Louis B. Knockel, dengang overcykelbud i familieavisens tjeneste. “Jeg husker det som en herlig tid, fuld af velklang og godt humør. Raske lussinger løftede de klare stemmer til det ypperste, de kunne præstere.”

Disciplinær slaphed bredte sig, efter at grundlæggerens barnebarn, makrelsorterer Ola Popp, i 1971 tiltrådte som musikskolens rektor. Deltagelse i undervisningen var nu obligatorisk, men de sanglige resultater blev stadig ringere, og de seneste år har man måttet tvangsindlægge nogle hundrede landproletarer som publikum til koncerterne, ligesom svenskere, Holstebro-socialister og andre tilrejsende i turistsæsonen blev opmarcheret som tilhørere ved de timelange friluftsstævner på Blodhavn Nordstrand.

“Al denne elendighed lægger vi nu bag os,” udtaler hr. Skodhave på sin første dag i rektorsædet. “Disciplineringen af eleverne omfatter ikke blot deres sanglige evner, rytmesans osv., nej, alle deres kropslige funktioner kommer under den strammeste kontrol.”

“Vi kan lære meget af bulgarerne. Deres militære historie gør dem ære, og deres musicalbranche havde ikke blomstret, som tilfældet er, uden de foranstaltninger, som jeg nu bringer med mig hjem til Nordvestjylland. I mit daglige virke vil jeg blive støttet og akkompagneret af en anden international musikalsk frontfigur, ingen ringere end regimentsmusiker Habert Yerngumme, som vi sidst så her på egnen i de første majdage 1945.”

Den Knockelske Familiefond har støttet hr. Yerngummes rejse op gennem Jylland med et par støvler, og Louis B. Knockel vil deltage i den fortsatte musikalske genoprustning hen over sommeren. “Min stemme er ikke til de store sangpartier, men jeg kan stadig smække rytmisk velplacerede lussinger under øvelser og opførelser, og disse bidrag vil der ikke blive sparet på.”

Også den nyopfundne pryglomat vil blive taget i brug i de kommende uger og måneder. “Vi er på vej mod en ny guldalder i nordvestjysk musikliv,” erklærer Louis B. Knockel.

FLERE GODE NYHEDER:

Blodhavn Borgervæbning får nye feltmadrasser

Skriv et svar

Blodhavn Sogneråd har i enighed besluttet at afsætte det nødvendige beløb til indkøb og nyanskaffelse af moderne feltmadrasser til Blodhavn Borgervæbning.

“Dette ønske har længe har haft høj prioritet,” fortæller krigsmaterielforvalter og seniorkorporal Otte R. Pulversne, der iført Blodhavn Borgervæbnings khakifarvede habit med chakot og bordeauxfarvet halsedisse samt forskellige uduelighedstegn, inclusive fedtpletter hidrørende fra chokolademussespisning, viser rundt på Borgervæbningens depot.

“Vores drenge fortjener et ordentligt put. De gamle madrasser var efterhånden i en så jammerlig stand, at folkene undlod at slæbe dem med sig på øvelse. Det var blevet til mere bøvl end fornøjelse. Resultatet var så, at hver enkelt mand klarede sig på egen hånd, hvilket i længden påvirkede kampkraften negativt. Fjenden kunne ved flere lejligheder have indtaget sognet uden nævneværdig modstand, når Borgervæbningens mandskab var taget hjem for at sove. Denne slappe holdning er vi forhåbentlig fri for nu,” fortsætter korporalen og rømmer sig kraftigt.

“Personligt tror jeg, at vores friske gutter vil foretrække en nat i skovbrynet på vores fine nye madrasser frem for det hjemlige sovekammers lumre leje. Adskillige unge landproletarsønner har allerede vist en ikke ubetydelig interesse for at melde sig under fanerne, og flere seniormedlemmer, der ellers var opstillet i Borgerbevæbningens veteranafdeling, har søgt om at måtte genoptage aktiv tjeneste.”

“Det er jo nok ikke feltrationerne med komprimeret kødgranulat, der trækker. Det smager ens, uanset hvad de kalder det, og efter en uge i felten er lugten ens på det, der kommer ind, og det, der 24 timer senere kommer ud,” slutter den erfarne befalingsmand.

SE OGSÅ:

Epokegørende nyt maskineri uddeler fuldfigur-prygl

Skriv et svar

Et helt nyt disciplineringsmaskineri, der kan tildele den strafskyldige prygl over hele kroppen, er i al hemmelighed gjort klar til brug og opstillet i avlsladen hos bolsmand Q. C. Schweinfurt i Vester Usseldrup. Maskinen meldes slagklar nu kort før Husmands- og Landarbejderforbundets årsmøde, og der forventes stor tilstrømning af arbejdsgivere, familieoverhoveder og andre med ansvar for disciplinering og sømmelig adfærd her på egnen.

Opfinderen er den kun 24-årige Nathan Q. Mandrik, der kalder sin maskine en pryglomat.

Da unge Mandrik sidste vinter vendte hjem fra Holstebro efter et par måneder som mekanikerlærling, havde han tillagt sig forskellige af de uvaner, der florerer i storbyen. Hans aldrende moder, fhv. fåretalgsmelter Nulle Mandrik, forsøgte at genopdrage Nathan med de i familien gennem generationer vanlige hasselkæppeprygl, men havde ikke længere den fornødne muskelkraft. Det faldt da Nathan ind, at han kunne hjælpe sin moder, sig selv og utallige andre ved at konstruere et effektivt mekanisk redskab til fuldfigurprygl.

Dele fra en Ferguson-traktor og et remtrækdrevet tærskeværk indgår sammen med 25 kvadratmeter sækkelærred og et antal opskårne bildæk i konstruktionen.

– Ved rationel drift vil en enkelt maskine kunne disciplinere op mod 1000 personer i døgnet, og prisen på den enkelte komparents tur gennem plejlstængerne kommer dermed meget langt ned. Også større husdyr kan afprygles. Der er sund samfundstænkning og god økonomi i konceptet, siger den unge opfinder.

Under årsmødet kan maskinen afprøves for 25 øre, oldinge og invalider 15 øre. For at opretholde den nødvendige disciplin i køen foran laden, vil begge Klamhuse Maskinsmedies mobile lussingmaskiner – såvel den manuelt betjente som den nye, der fremdrives af et tarmgasmaskineri – være opstillet på gårdspladsen.

Seriøst gennemlusserede vil de forventningsfulde småbønder og landarbejdere gå op ad trappen til deres livs første maskinprygl.

SE OGSÅ:

Jubelgave nr. 19: VÆRRE END DØDEN

Skriv et svar

Kapitel 1
Lalla stod stille foran plakaten på Algade. Hjertet hamrede i hendes massive, flæskepolstrede brystkasse. Var det i dag, hun skulle tage mod til sig?
BLIV LÆKKER PÅ 14 DAGE, stod der med flammeskrift. Fitness og Motion døgnet rundt, gratis prøvetimer, spotbilligt abonnement med masser af ekstra fordele. Kom op og hils på din personlige træner NU!
Ja, lød det i Lallas hjerne bag den fedtknudrede pande. Et målbevidst blåt lyn gnistrede i hendes små griseøjne. Tungt trampede hun op ad trappen og indenfor i receptionen.
– Se på mig, kvækkede hun, – og gør noget. Gør mig lækker!

Kapitel 2
14 dage senere var Lalla lækker. Alt det tøj, hun plejede at vralte rundt i, var foræret til en genbrugsbiks. I supermarkedet var hun forfremmet fra kassen til bestyrer af grøntafdelingen, og med et smilende ansigt gik hun straks i banken og opnåede et lån, så hun kunne købe elegant nyt forårstøj og en scooter. Fyrene fløjtede efter hende på Algade.
Efter en lang fredag på jobbet stillede hun scooteren i gården bag motionscenteret og sprang op ad trapperne uden at blive det mindste forpustet.
Hristo og Todor, trænere og indehavere af centeret, gik rundt mellem maskinerne. Det var seriøse herrer af bulgarsk herkomst, og de havde kroppe som antikke gudestatuer. Man hviskede om, at de nok også delte soveværelse i lejligheden ovenpå. I hvert fald viste de ikke særlig interesse for de mange yngre kvinder, der prøvede at flirte med dem, mens de pumpede jern eller roede ingen steder hen med 135 tag i minuttet.
I aften var det helt anderledes, mærkede Lalla straks. Hristo og Todor kom hende i møde med udbredte arme og øjne lysende af begejstring.
– Du få stor krammer! råbte Hristo og slog armene om hende. Hun stod fastlåst på stedet, mens Todor trak en sprøjte op af lommen i sin hvide kittel og jog kanylen ind i hendes højre balde.
– Hjælp, nej! Hvad laver i? pippede Lalla, som dårligt kunne få vejret i Hristos jerngreb.
– Ikke bange, mig doktor! grinede Todor.
Mørket bredte sig for Lallas øjne.

Kapitel 3
– Lalla, din fremtid tilhører os, sagde Hristo, da hun vågnede på en briks oppe i deres spartansk møblerede og af grillstegt hundemad duftende homolejlighed.
Åh nej, tænkte hun, en skæbne værre end døden venter. Hvad kan det være? Prostitution, husdyrsex, slavearbejde?
– Du skal stille op til for Rød-Grøn Fællesliste ved næste byrådsvalg, supplerede Todor, mens hans våde tungespids kørte hen over de tynde læber. – Vi rødgrønne mangler en, der kan se godt ud på en plakat og i lokal-tv.
– Jamen, det vil jeg ikke!
– Lille sukkergris, bjæffede Todor, – vi har injiceret dig med det stærkest virkende stof på denne jord, næst efter plutonium. X-17 flyder frit i dine årer, og hvis du ikke den første mandag i hver måned får en dosis af modgiften X-19, bliver du igen lige så fed og ulækker, som du var for en måned siden.
– Skamløse, onde mænd! galede Lalla.
De grinede om kap. – Vi er udsendt af Bulgarsk Institut for Manipulativ Socialmedicin (akronym BIMS) for at underlægge os Nordvestjylland, derefter Skandinavien og resten af verden. Vi har taget det første afgørende skridt nu til aften. Og skal vi så gå ned og træne, lille sukkergris?

Cecil Grøn & Walma Skamhage
VÆRRE END DØDEN

1. udgave, 2. oplag
Approberet og finjusteret af
Louis B. Knockel

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 9: PEDER MOSTS FORLIS

2 svar

Ansigtet er rynket som en svedske, og på nært hold minder huden om en søndersparket læderfodbold, der for længst har tabt luften. Fra hjørnet af den tandløse mund dingler en majspibe, der som skorstenen på et synkende dampskib opsender vemodigt døende spiraler af bitter lyngrøg.

Jeg er ankommet til Brøndby Strand en kold decemberaften i 2014 for at starte på historien om en af dansk søfarts største personligheder. Jeg sidder i den nødtørftigt møblerede stue over for Peder Most, fhv. dæksdreng, matros, styrmand, bordelvært, straffefange, styrmand, skipper, sydhavsøkonge, flygtning, østfrontsoldat, straffefange, matros, brunkulsarbejder, bordelvært, straffefange, flaskesamler, psykiatrisk patient, straffefange og nu omsider folkepensionist.

Peder Most bor på 14. sal i et betonkompleks. Han har udsigt til Køge Bugt, hvor admiral Niels Iuel i 1677 gav svenskerne prygl. Selv har den gamle søulk fået flere prygl end de fleste, men givet fortabt? Nej, det har han sgu aldrig!

Dette indtales live i en iPhone. Mit navn er Henrik Qvortrop, og jeg skal skrive det definitive storværk om Peder Mosts liv til søs og i havnene. For første gang i årtier har han indvilget i at tale om sin lange og fantastiske løbebane.

– Peder Most, hvordan er livet som folkepensionist og olding på vej mod 100-års fødselsdagen?

– Det er et forlis. Jeg burde være død for mange år siden. Jeg lever i en social koncentrationslejr.

– Det sociale aspekt tager vi i lidt senere. Peder Most, er der noget som helst, du fortryder?

– Ja, at jeg aldrig lærte at spille på den forpulede harmonika, og at jeg ikke har taget livet af nogle journalister i tidens løb. Jeg blev sjoflet af den franske presse i 1938 og fik aldrig hævn, men det kan jeg lige straks rette op på.

Peder Most griber om mine skuldre, løfter mig og sparker benene væk under mig. Den magre olding er stadig stærk som en okse. Han bærer mig i dette øjeblik ud af stuen, ud på betongesimsen i 14. sals højde, hvor han slynger mine lange ben op over gelænderkanten. Han har en helt særlig form for humor, må man sige, og det er enerverende at stirre ham i øjnene, mens jeg dingler over en dyb afgrund.

– Peder Most, nu må du hjælpe mig ind igen. Vi skal udgive et flerbindsværk og tjene masser af penge. Det kan ikke passe, at du… aaargh… aaaaaargh, nej!

Pflumpf.

Peder Most og Henrik Qvortrop
Forlis – mit liv som folkepensionist
2. udgave, 1. oplag
Udgivet med støtte fra Søfartens Fællesråd og skibsreder Tærsk-Termansens Mindefond
Approberet og finjusteret af Louis B. Knockel

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 3: GRØN BENNY GÅR TIL MODSTAND

1 svar

BEMÆRK: Værket foreligger nu også i en musikudgave. Se i bunden af siden!

1. akt: YDMYGELSEN

Benny var et venligt træ – med stolthed og med ære.
Den dag turister kåde kom – han måtte ta’ affære.
Han troede først de milde var, men han tog grueligt fejl.
Dendrofile overgreb: “Ja, wir sind immer geil!”

I hobetal de kom med bus. De råbte. De var vilde.
I cirkeldans de nærmed’ sig til swingerorgiegilde.
Forgribelserne stod på i alt for mange dage.
Degraderet til et puletræ – pinsler, stress og plage…

2. akt: HÆVNAKTEN

Grønne Benny rejste sig fra jorden, hvor han stod,
rødderne blev trukket op; han gik fjenderne imod,
råbte højt og aggressivt, så alle fik et chok:
“Hævnens time. Nu er jeg vred. Benny har fået nok!”

Raskt han løfted’ to turister med de grønne hænder,
og slynged’ dem mod klippesten. Han viste klør og tænder.
Næverne af knoldet træ ku’ stoppe hver en bølle.
Dendrofile på retræte fik spark og slag med kølle.

3. akt: MORALE

Den dag i dag er træet Benny skovens ordensmagt,
han våger over planterne og holder varsomt vagt.
Så hvis De er et snyltedyr med plantegrønne lyster,
så hold Dem væk fra Bennys skov, thi han er ej en kryster!

Lubbah & Lupo Schneckelfritz:
GRØN BENNY GÅR TIL MODSTAND
2. udgave, 1. oplag

Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk
Copyright 2014 by B. N. Halunk og Landsbytossen.dk
Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Vor musikalske ven Gade Jørgen har komponeret og indspillet en udgave af værket.
Klik og syng med!

Storslået afro-festival på Klamhuse Hede

Skriv et svar

En af alle tiders største kulturelle og folkebroderskabsfremmende begivenheder vil finde sted på Klamhuse Hede med start lørdag kl. 09.43 prc. Hvad vi har at se frem til, er en afrikansk storfestival, tilrettelagt og i detaljer kontrolleret af Usseldrupegnens Husmoderforening med assistance fra Blodhavn Borgervæbning, Nordvestjysk Friluftsmasturbationsforbund og andre gode lokale kræfter.

Hen over dagen forventes besøg af svenske, bulgarske, namibiske og skotske delegationer, hvis deltagere forinden er optrænet i lussingdans og kollektiv parademasturbation.

Alle oppegående nordvestjyder over 11 år forventes at deltage. Indmarch sker over Klamhuse Losseplads, hvor selvkørende fækaliekanoner vil sørge for, at vi ankommer i stramt formerede, rankryggede kolonner.

Den Knockelske Familiefond har støttet arrangementet med årets hidtil største donation på kr. 8,31, og der vil ikke blive sparet på knockelske lussinger under og efter det uforglemmelige stævne.

Nordvestjyske husmødres mangeårige førstekvinde, fr. Pubba Phrederiksen, Blodhøj, hentede inspiration til festivalen, da hun besøgte sin søster, fr. Qvalma Olsson-Nkrumah i Södertälje.

– Vi kan lære meget af svenskere, afrikanere og andre eksotiske folkeslag, udtaler hun. – Og de af os, der ikke vil lære, må lørdag og senere føle.

SE OGSÅ:

SIDSTE NYT: Kalkuner kan forvente snarlige dødsdomme

SE OGSÅ:

SE OGSÅ:

SIDSTE NYT:
Kalkuner kan forvente
snarlige dødsdomme