Kategoriarkiv: Julekalender 2019

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 5:25

Primatens blodskudte øjne lyste op ved synet af kontanterne i advokatens mappe. Savlet boblede i mundvigene og skabningen krabbede sig skrutrygget nærmere.

“Money!”

Willy greb ridepisken og tævede de behårede hænder.

“Kan De så komme væk, forbryderiske kræ!”

Pisken smældede atter, denne gange over abens nakke. Chaufføren dansede forpint væk.

“Money?”

“De kan vente ude i sidegemakket hos tyendet indtil videre,” knurrede greven bistert og gestikulerede. “Kan De ikke se., at vi holder møde?”

* * *

I sidegemakket sad kammertjeneren Fridolph og tamgrisen Lullah og ømmede sig efter den gedigne omgang prygl de netop havde modtaget.

“Man burde ringe til fagforeningen. Punktum,” mumlede Fridolph.

“Næh, så får vi flere prygl.” Grisen hvinede af skræk ved tanken om grevens håndflade.

Døren gik op.

En chimpanse luntede forbi og satte sig på køkkenbordet. Den benyttede ventetiden til at masturbere.

“Hvad vil De her?” spurgte Fridolph.

“Money, money?”

“Aha. De er ikke den første,” stønnede kammertjeneren. “Greven er ikke ligefrem den bedste betaler. Det er sikkert derfor urinkraftværket i kælderen konstant eksploderer. Dårlig betaling resulterer i dårlig service. Punktum.”

Fridolph kiggede diskret ind i forhallen. En fremmed mand i ekstravagant påklædning stod og smiskede foran greven og komtessen. Han fægtede med et bundt pengesedler, en ridepisk og en halv meter lang dildo.

Som det så ud herfra, kunne det tyde på, at Gylla skulle lade sig prostituere, så greven kunne betale kreditorerne. I krisetider måtte man tænke kreativt.

Inden han kunne nå at gøre sig flere tanker, bankede det på køkkendøren. Fridolph rettede på uniformen, marcherede elegant til den anden ende af lokalet og åbnede.

En småfed mand i selebukser, paryk og falsk overskæg stirrede udspekuleret på ham. Manden havde en værktøjskasse i den ene hånd.

“Mit navn er Rane Rakkelpot,” smilede han skummelt. “Det var noget med et problem i kælderen?”

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 4:25

“Money, money, money!” skreg chimpansen.

Grev Lambert skar en grimasse. Temperaturen mellem slottets nøgne kampestensmure var under frysepunktet, men sved dryppede fra hans røde ansigt.

“Søde lille papa,” kvidrede komtesse Gylla. “Kan du ikke lige betale den væmmelige chauffør, så vi slipper af med ham?”

“Betale, betale! Det er efterhånden det eneste ord, jeg hører fra morgen til aften! Hvad skal jeg betale med?”

“Jeg foreslår penge.”

“Det er dem, vi ikke har flere af, tossede tøs! Du har været på schweitzisk kostskole og derefter tilbragt to et halvt år som volontør på en negleklinik i Vollsmose. Du aner intet om penge, selvforsørgelse eller overlevelse i vore dages økonomiske helvede.”

“Money, money, money!” bjæffede den uniformerede menneskeabe.

“Har vi et lille problem her?” lød det fra døren. En herre i 50-års alderen, iført lang mørk frakke med pelskrave, trådte nærmere. Han medbragte en dokumentmappe. Da han så komtesse Gylla, lyste hans læderagtige ansigt op i et øre-til-øre-smil. Øjnene var bittesmå og sorte som stenkul.

“Jeg har længe ønsket at gøre Deres bekendtskab,” sagde han, idet han greb hendes hånd og kyssede den smaskende.

“Hvem er den mand?” spurgte Gylla sin far.

“Vores nye advokat, dr.jur. Willy Best, Holstebro, søn af den berømte storjurist, dr. Werner Best. Hvis nogen kan redde Knockelborg, er det ham.”

“Money, money, money!” Aben klaskede hænderne i gulvet.

Advokaten åbnede sin mappe. En bleglilla dildo, en sammenklappelig ridepisk og et tykt bundt grønne pengesedler kom til syne.

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 3:25

”Hvor vover I to flanører at urinkopulere på gulvet i mit fædrene hjem?” skreg Grev Lambert, da han trådte ind i lokalet og i sit store raseri helt misforstod situationen. ”Det var ikke derfor, min salig forfader Möeghschwien stod rank og tapper i kampene ved Lyndanisse! Vil I øjeblikkeligt holde op! Og har nogle af jer løsslupne unge mennesker i øvrigt set mit brevpapir…?”

”Røvpapir?!”, mumlede Gylla, der stadig havde chimpansefingre i munden.

”Nej, for Satan, mit officielle adelige brevpapir! Det med våbenskjoldet. Oppe i højre hjørne. Eller er det nede i venstre… Et luksusdas med egeløv og to krydsede toiletbørster… Ligemeget! Jeg skal rekvirere en autoriseret plattenslager, omgående! Vort… apparat nede i kælderen er eksploderet. Igen! Det haster!” forklarede den stadigvæk noget agiterede greve.

”Pikkensmager”, mumlede Gylla, der endnu ikke havde fået abefingrene ud af munden.

”Det interesserer mig overhovedet ikke!” svarede den tydeligvis stadig en anelse frustrede greve, medens han drejede om på en tallerken og højlydt trampede ud af indgangspartiet i retning mod sidegemakket, hvorfra der kort efter lød en serie smældende klask med tilhørende højlydte skrig.

”Nu prygler han tyendet igen…!” sukkede Gylla, der endelig havde fået sig befriet fra den omklamrende chimpanse.

”Og De kan glemme alt om drikkepenge!” hvæsede hun arrigt, medens hun med sin fine, spinkle hånd stak aben en syngende lussing.

”Nu er det heldigvis snart Jul,” hviskede komtessen sagte til sig selv.

(Fortsættes her)