FORBRUGERNYT En helt ny, højt forædlet festpilsner kommer på markedet i begyndelsen af næste måned. Klamhuse Sognebryggeri, hidtil bedst kendt for den traditionsrige gule hestepilsner, starter i disse timer produktionen af en stærk og frodigt skummende luksusøltype, baseret på 100 procent lokale råvarer.
Egnens husmoderforeninger har givet tilsagn om støtte i form af over 800 liter filtreret husholdningsgylle i døgnet. I turistsæsonen skal der desuden foregå tvangsaftapning overalt, hvor fremmede sprog høres. Også denne råvare filtreres og kvalitetskontrolleres omhyggeligt, inden den hældes på lagertanken.
Festpilsneren vil efter gæring blive tilsat aromatiske urter og omrørt ved hjælp af et pedalsystem, som opfinderen Nathan Mandrik har bidraget med. Det færdige bryg opnår en styrke på en halv snes procent og tappes på flasker og stendunke samt i 40-liters plastballoner til brug i større familier, ved landarbejdermøder, masturbationsstævner og andre folkelige begivenheder.
Den nye øltype bakkes op med en omfattende propaganda. Louis B. Knockel, der personligt har sendt 78 liter førsteklasses råvare ned i gæringstanken, vil anføre en festparade med lussingdans på Usseldrup Stationstorv.
I strandkanten ved Blodhavn fandt ornitologen Marlo Flucks i forgårs en alpehue. Uden tøven valgte han at samle den op og benytte den.
“Den så jo ganske uskyldig ud, som den lå der,” fortæller hr. Flucks.
Men hatten var alt andet end harmløs. I samme øjeblik ornitologen placerede alpehuen på hovedet, begyndte ulykkerne at ramme ham som spredehagl.
Straks blev han påkørt af en bulgarsk cirkustrup, der uden varsel susede imod ham på ethjulede cykler og andre abnorme befordringsmidler. Lynet slog derefter ned i ham, selv om himlen var skyfri, og en løve fik færten af ham og jagtede ham hen over sandet. I kampens hede slog han til et hvepsebo. Straffen ramte ham prompte og nådesløst.
“Det er jo slet ikke højsæson for hvepse,” påpeger ulykkesfuglen i chok.
I løbet af det følgende døgn blev den stakkels mand ramt af den ene smertefulde ulykke efter den anden. 199 uheld i alt, hvoraf halvdelen var underlivsrelaterede.
“Det måtte være alpehuen, der var skyld i katastroferne, for da jeg tog den af, var alt fredeligt som før,” konstaterer den stærkt medtagne hr. Flucks i sygesengen med næsten alle knogler brækket, blå og gule mærker og bidemærker fra mere end 50 forskellige dyrearter.
En række lokale forskere analyserer nu den farlige hovedbeklædning, som er navngivet »Ulykkens Alpehue«.
“Vi må for alt i verden have svar på, hvor den kommer fra, og hvem der har syet den. Der er faktisk tale om et livsfarligt våben,” udtaler certificeret sognevidenskabsmand Bambo Plankenzaun.
Hr. Flucks er ikke henrykt over, at hatten nu er beslaglagt.
“Jeg havde planer om at forære den til min svigermor. Pokkers,” siger en utilfreds Marlo Flucks.
Louis B. Knockel støtter forskningsarbejdet med kr. 2,38 samt nogle hundrede stimulerende lussinger. “Alpehuer, eller som de hedder i min familie: Baskenmützen, har tidligere været en del af den gængse, respektable og nyttige herrevinterbeklædning. At farlige huer nu smugles ind i vore hjemsogne er en trussel, som må blotlægges og nedkæmpes med alle midler.”
Sagen om flyvende fallos er opklaret, den ansvarlige stilles til regnskab
Efter et kort ophold i rum sø, hvor fru Hybbelbank modtog den annoncerede maritime begravelse, sejlede HMS Knockel videre med retning mod Kæltringsø. Med fuldt damptryk på begge fækaliereaktorer var det et stolt syn, da Vesterhavets ukronede konge, med sin 3000 mand store besætning, skar sig vej gennem bølgerne som en varm kniv gennem en nybagt smørkage. Den fremstormende 60.000 tons tunge krigsmaskine ledte tankerne hen på en angribende olm tyr og varslede ondt for alle, der måtte være så uheldige at komme på tværs af den.
Endnu inden HMS Kockel var fremme ved sit mål, gik et lille civilt fly på vingerne fra dets dæk. Flyets besætning var ingen ringere end kong Hilbert og den modige unge kronprins Folmer samt dennes næsten lige så modige ukrainske au-pair pige.
Ganske kort før solopgang, indledte man fra HMS Knockel en intensiv beskydning af befæstningsanlæggene på Kæltringsø, og et landgangsfartøj blev derefter sendt til kysten ved Kæltringsø Hotel. Uden at møde nævneværdig modstand indledte landgangsstyrken en undersøgelse af bygningerne ved hotellet, hvor de fandt det famøse falliske luftvehikel parkeret i en værkstedshal sammen med andre besynderlige konstruktioner, der alle skulle vise sig at tilhøre samme mand.
Landgangsmandskabet beslaglagde således både verdens første bemandede stikpille, en testikelgarotte og et apparat, der ved hjælp af elektriske impulser og citronthe i flere tilfælde havde udvirket ufrivillig natlig vandladning hos ældre kvindelige hotelgæster. Det viste sig, at disse kvinder så senere var blevet mobbet og kanøflet af hoteldirektør Hartmut Dinckelwasser.
Under en meget grundig afhøring vedgik samme direktør ejerskabet til de i værkstedshallen lokaliserede apparater og vehikler. Han fortalte endvidere uopfordret, at han var af tysk herkomst og tidligere havde arbejdet som fængselsinspektør for Stasi, men at han efter 1989 ikke længere havde kunnet finde ansættelse som sådan, og derfor havde søgt stillingen som hoteldirektør på Kæltringsø Hotel, da denne blev opslået i Vereinte Deutsche Vehikelbesitzeres (VDV) medlemsblad.
Den sygelige trang til at genere sine medmennesker, som Dinckelwasser i gode gamle DDR havde fået så stor annerkendelse for, lå stadig dybt i ham, og han havde da heller ikke kunnet dy sig for at lave “ein bischen Spass” med hotellets gæster, som han udtrykte det. Derudover var han ivrig samler af tyske masturbationsredskaber fra perioden 1930 til 45, og det var da også i den forbindelse, at han hos en fynsk pantelåner var blevet opmærksom på en bog med titlen “Der fliegende Phallos Thor”.
Pantelåneren, hvis tyske ordforråd begrænsede sig til gloserne “Scheisse” og “verdammt”, mente at det var en instruktionsbog til noget tysk sexlegetøj, og at selve apparatet stadig stod opmagasineret i et drivhus hos en tidligere frugtgrosserer i Bellinge, hvor han havde købt bogen. Det viste sig at være en prototype som havde været anvendt over større nordtyske byer i 1942 til 43 med henblik på at kompensere for fraværet af parringsdygtige hankønsvæsner. De skader, den havde forvoldt, var ikke blevet registreret, idet man havde betragtet dem som resultater af fjendtlig aktivitet.
Efter en del justeringer og udskiftning af diverse smådele, var det lykkedes hotelejeren at få liv i gamle Thor, og planen var, at den ved egen kraft og i lav højde skulle tilbagelægge distancen mellem Bellinge og Kæltringsø, og det var i den forbindelse, at vehiklet hin skæbnesvangre eftermiddag i skumringstiden passerede tæt forbi Blodhavn på ruten over Klamhuse ud mod Blodhavn Vig.
Efter en kort rådslagning blev følgende bestemt ved kongelig resolution:
Alle udgifter opstået ved overflyvningen dækkes af skadevolderen, Hartmut Dinckelwasser, Kæltringsø, inden månedens udgang. Samlingen af tyske masturbationsredskaber tilfalder kongehuset. Resten af samlingen af forskellige installationer overgår til deling mellem Klamhuse og Blodhavns offentlige institutioner. Faldstammen på Kæltringsø Hotel betragtes som krigsbytte, tømmes for evt. indhold, demonteres og overdrages til Blodhavn Storhotel.
Som kompensation for tabet af velgører tildeles Gylpegøj et livslangt legat på 10 kr. pr. år. Skadevolder hæfter herfor. For at understrege sagens alvor, idømmes skadevolder en ekstra straf, idet han dømmes til aflivning ved en revolverskydningskonkurence. (Her er der dog tale om en fingeret henrettelse, men det skal nok blive underholdende.)
Sign. Hilbert III Rex, øverstbefalende i Blodhavn Borgervæbning
Den kendte tjekkiskfødte sportscykelrytter Manisko Waldhorn, også kendt som ”Kalven fra Brno”, var i sidste uge på en træningskørsel, der nær endte fatalt. Manisko Waldhorn havde i sine bestræbelser på at tabe sig indtaget store mængder energifattig, men meget fiberholdig kost – og dette sammenholdt med, at han netop havde taget et nyt pedalvehikel af mærket ”Bastantus” i brug, resulterede i, at han ganske hurtigt og uforvarende opnåede og passerede spurthastighed.
Føreren af den bil, der blev impliceret i uheldet, var en ældre fodermester ved navn Spiros Makitos, bosiddende på Nr. Usseldrup Overdrev. Ved siden af ham sad hans ægteviv, den kendte langdistanceskøjteløberske Mira Sutkops, der tidligere på dagen havde modtaget en vellykket behandling mod søvnapnø og ufrivillig masturbation på Blodhavn Fiskepulpfabriks infirmeris Søvn- og Masturbationslaboratorium (SML). Ægteparret blev involveret i en klassisk højresvingsulykke, da de efter at havde overstået den ugentlige proviantering i Blodhavn ville svinge ind og tanke deres persontransportvehikel (PTV), en sort DKW årgang 1931 med totaktsmotor, inden hjemturen til Nr. Usseldrup. Midt i deres svingbane blev de med voldsom kraft torpederet af den tjekkiske pedalartist, der med et projektils hastighed kom sydfra.
Ved kollisionen blev DKWen stort set revet midt over, og en blanding af bilstumper, afrevne kropsdele og charcuterivarer forurenede for en stund hovedgaden i Blodhavn. Det viste sig dog senere, at både kropsdele og flere af varerne kunne indgå i dagens granulatproduktionen.
Braget fra kollisionen var så voldsomt, at det kunne høres helt til Holstebro, og Manisko Waldhorn landede, efter en noget tumultarisk lufttur, hvor han beskadigede højspændingsledningen til Lodbjerg Fyr, som han derved satte midlertidigt ud af drift, i indkørslen til en mindre landproletarejendom et stykke uden for Blodhavn.
Han var noget fortumlet og havde tabt sine briller samt, hvad værre var, sit gode humør. Cyklen blev senere fundet i et nærliggende hindbærkrat, hvor den havde boret sig et pænt stykke ned i jorden.
Straks efter ulykken blev Manisko rutinemæssigt indlagt til undersøgelse for skader, og dr. med (og i den grad uden) Frigga Hvirvelstorm kunne konstatere, at han havde forvredet neglebåndet på både venstre og højre hånds ringfinger og havde et fået et alvorligt blåt mærke midt på højre balde.
Spekulationerne går nu på, om han kan blive klar til forårets store cykelsportsbegivenhed ”Blodhavn rundt på to hjul”, eller om han vælger at tage imod tilbuddet om at komme i lære som elektriker hos Blodhavn El og Kraft. Only time can tell.
Sognet er i undtagelsestilstand, efter at en kalkun med testikelstjælende tendenser er begyndt at hjemsøge landevejene. Det uhyggelige og stærkt aggressive fjerkræ har på to døgn angrebet og kastreret femten borgere, en akademiker og to svenske turister. Og den har ikke i sinde at stoppe.
“Jeg var blot på spadseretur med min doberman Plaks og hørte med et en puslen i krattet,” fortæller det seneste offer, Dolmer Larsen. “Før jeg vidste af det, manglede både jeg og hunden testiklerne.”
Det tager i gennemsnit 45 sekunder, fra kalkunen antaster ofret, og til den pludrende forsvinder med testiklerne dinglende i næbbet.
“Vi står over for en trussel, der kan ødelægge sognets håb og fremtid,” erklærede Louis B. Knockel tidligere i dag og tilføjede: “Derfor kan jeg på det kraftigste anbefale at anskaffe sig et skridtværn med indvævede metaltråde som det, jeg selv har iført mig.”
En flok af raske børn og unge har via budcykler fordelt de omtalte skridtværn til forbipasserende borgere.
Jagten er gået ind på klunkekalkunen. Borgervæbningen er på dette tidspunkt i færd med at gennemsøge området for at fange og aflive det skruppelløse fjerkræ.
Sidste nyt: Kalkun udryddet
Den unge fårehyrde Rocko Malm fandt ved et rent og skært tilfælde frem til en grotte, som viste sig at være klunkekalkunens tilholdssted.
“Jeg var ude med dyrene, da jeg hørt en ondsindet pludren inde fra grotten,” erklærer den hæderlige unge mand.
Sporenstregs kontaktede han borgervæbningen, der først prøvede at ryge bæstet ud. Det hjalp ikke.
“Vi så ingen anden udvej end at bortsprænge hulen samt den omkringliggende mark og skov for at være på den sikre side,” siger premierløjtnant Ælmer Skraa. “Med ondt skal ondt fordrives.”
Klunkekalkunen er nu erklæret udryddet, og alle borgere kan hermed tage skridtværnene af og vende tilbage til deres gøremål.
Så er det endeligt og entydigt bevist, at kejthåndede finske mænd med rødt hår og stritører udvikler tarmgas med en stærkt forøget brændværdi. På den rette diæt, som man på BPI (Blodhavn Pyrotekniske Institut) ikke ønsker at afsløre den nøjagtige sammensætning af, men hvor surkål, chili, bønner, svedsker og udsøgte fornærmelser indgår, er det lykkedes at forøge molekyletætheden i kulstofatomerne med 62%, sammenlignet med almindelig tarmgas – og der er ved forsøg i partikelaccelerator opnået hastigheder, der får andre gasmolekyler til at se ud, som holdt de parkeret.
“Det er nu muligt, uden videre modifikation, at erstatte gammel ineffektiv drivgas med denne nye supergas, hvilket fx betyder, at vi kan forøge den effektive rækkevidde af Borgervæbningens kanoner med over 50%, blot de får friske pakninger, således at de kan holde til trykforøgelsen. Man skal dog påregne at veksle mellem løbene lidt oftere, på grund af den forøgede varmeudvikling,” beretter manuduktør ved BPI, Uffe Pikstøj-Skram, der er til dagligt er kendt som UP-S.
“Det er jo ofte sådan, at konflikter presser videnskaben til nye landvindinger, og konflikten med Kæltringsø har ikke været nogen undtagelse,” siger UP-S, der erkender, at det i perioder har været op ad bakke med gasudvindingen. Det var en opgave at opdrive det nødvendige antal finner med de rette kvalifikationer, men her har det Finske Institut for Livsstilsforskning i Helsinki været en glimrende samarbejdspartner.
Reelt set handler det om en viden, der har været kendt i hundreder af år i Finland, hvor der så længe, man kan huske tilbage, har været håndhævet den regel, at der max måtte være 2 mænd af den type ad gangen i en almindelig brændefyret sauna. Var der flere, kunne der under ugunstige omstændigheder opstå en kritisk massefylde i atmosfæren i saunaen, og hele foretagendet forandredes så lynhurtigt fra at være en hyggelig optakt til weekenden til noget, der på sørgelig vis varede et godt stykke ind i den efterfølgende uge.
Der har været andre mindre gasudvindingsforsøg med personer fra andre etniske grupperinger, men ingen er kommet op på siden af finnerne. I et tilfælde skulle der bruges så uforholdsmæssig mange kik-ærter og hvidløg i diæten, at budgettet hurtigt blev overskredet.
“Vi forventer at være oppe på fuld gasbeholdning inden udgangen af denne måned, og at bruge den resterende del af året, på at eksperimentere med nye anvendelsesmuligheder for “Yksi-gas” som produktet kommer til at hedde,” afslutter UP-S.
Med en god portion indædt stålsathed og en vilje langt ud over det sædvanlige er det lykkedes mandskabet at få Borgervæbningens flagskib, HMS Knockel, gjort kampklart på rekordtid. Som gammel Blodhavnslubbert har selveste smadremanden nu medt sig frivilligt til togtet.
“Je smadrer krafteme det lille lorte vehikle, den skal døøø…” skreg Smadremanden, da han entrede HMS Knockel. Det var lige præcis den motivation, besætningen havde brug for. Gylpegøj fik ordre om at komme ud af trækassen og tage tyve armbøjninger og så eller skure hangarskibets dæk og pudse alle vinduer og alt synligt messing.
Skibet ligger p.t. for anker i Blodhavn Havn, med fækaliereaktorene i tomgang, og afventer nærmere ordrer.
Under stor hæder og højtidelighed blev enkefru Amalie Hyppelbanks afsjælede legeme her til morgen sejlet, eller måske rettere cyklet ud til hangarskibet, hvor det blev taget ombord. Fru Hybbelbank var anbragt i en faldskærmscontainer, der var svøbt i Borgervæbningens kampfane, og anbragt på en lille slæbepram, der i dagens anledning var betrukket med stemningsfuldt blank sort velour. Prammen blev trukket efter en sort tandemvandcykel, betjent af Gunnar Trondheim og en tilfældigt udpeget tankpasser, der fejlagtigt havde fået den ide at bruge Blodhavn Hovedgade til at flanere i.
Fru Hyppelbank vil, når HMS Knockel når åbent farvand, modtage en maritim begravelse under fuld honnør, så rygtet om, at hun skulle indgå i proviantbeholdningen, er derfor pure ondsindet opspind. Folkene på HMS Knockel vil roligt kunne sige “ja tak” til en portion af den sammenkogte middagsret. Den indeholder kun det kødgranulat, den plejer, forklarer hovmesteren, der ikke vil have sit navn frem, men som til daglig er kendt som Aage Langeland.
“Vi afventer egentlig kun de sidste friske forsyninger af fækalieammunition og så kong Hilberts endelige ordrer til afgang. Hans kampfly er allerede ombord, så vi er så klar, som vi næsten kan være”, fortæller overfænrik J.F. Gyldenkerne og tager et ordentligt hiv af lakridspiben.
Tabet af hædret enkefrue spreder sorg og krisestemning
Kvinden. der overlevede både vinterkrigen i Finland, Cubakrisen og finanskrisen, er død. Det var hendes ven gennem mange år, den forhenværende sværvægtsbokser og valutaeksportør Gunnar Trondheim, der ved kaffetid fandt enkefru Amalie Hybbelbanks afsjælede legeme, kun få døgn efter, at Nordvestjyllands højeste ære var tildelt hende.
Det var ikke ualmindeligt, at enkefruen bød på et glas årgangsmetanollikør, inden hun og Gunnar besteg det pedalvehikel, der bragte dem rundt i Blodhavn og omegn. Som Gunnar Tronheim fortæller:
“Amalie var en vidunderlig kvinde. Mange antog hende for at være selvoptaget, men hun var aldrig bange for at stoppe op og knalde et par opmuntrende lussinger ud, hvis vi mødte en ung landproletar, der gik og hang med næbbet. Det var også hende, der overtalte Borgervæbningen til at tage den legendariske Gylpegøj til sig, da den stod til bortskydning.”
Gunnar Trondheim tørrer en drilsk vanddråbe bort fra sin kind med bagsiden af sin enorme næve og fortsætter:
“Vi har på tragisk vis mistet en sand humanist og dyreven. Vores samfund er i forvejen ude i sin dybeste krise siden den store brunvarekonflikt, og så dette…” Han ryster opgivende på sit karseklippede hoved med braktuden og blomkålsørerne.
Overlæge ved infirmeriet på Blodhavn Fiskepulpfabrik, dr. med. og uden Frigga Hvirvelstorm, vurderer, at fru Hybbelbank døde som følge af de kvæstelser, hun pådrog sig, da hun på vej ned at trappen til vinkælderen efter friske forsyninger af metanollikør, pludselig blev overrasket af en for en kvinde i hendes alder fuldstændig uventet “erotisk tildragelse af særdeles fysisk karakter”, som dr. Frigga vælger at beskive fænomenet.
“Hun mistede ganske enkelt førligheden i bentøjet og blev pludselig fuldstændig blød i knæene,” afslutter en trist dr. Frigga.
Stemningen hos Blodhavn Borgervæbnings mandskab er forståeligt nok på et absolut nulpunkt. De hærdebrede mænd, der ellers aldrig mangler anledning til at fremkomme med en tåbelig kommentar, er tavse og knugede. De sidder i en rundkreds og holder hinanden i hænderne i hangarskibets mandskabskantine, mens de lytter til en piratudgave af “Vi voksne kan også være bange”, som Gylpegøj har anskaffet til lejligheden.
Gylpegøj selv er fuldstændigt knust over tabet af sin velgører og har låst sig inde i en blå trækasse, hvorfra der uophørligt høres høje gylpe og hulkelyde. Som overfænrik J. F. von Gyldenkerne udtrykker det:
“Lige nu er det svært at se, hvordan vi kommer videre, men vi må tage en dag og en kamp ad gangen, og så blive ved med det, og se, hvor det bærer henad – men lige nu slikker vi vores sår”.
Borgervæbningen går ind sagen om den flyvende fallos. Det var en direkte fjendtlig handling, tilsigtet eller ej
Overfænrik og delingsfører ved Blodhavn Borgervæbning, Jens Frimodt Gyldenkerne, er i disse dage i færd med at opgøre skaderne på korpsets lager af fækalieammunition, der blev påvirket uheldsvangert af de voldsomme vibrationer fra luftvehiklet, der i går krænkede Blodhavns luftrum.
I de stadigt ulmende rester af Borgervæbningens lerklinede ammunitionsbunkere møder avisens udsendte denne krigsmand, der distræt forsøger at få ild på en lakridspibe.
“Her taler vi om apokalyptisk terror af værste skuffe”, fortæller han, medens han vipper på fodballerne, en gammel uvane fra hans tid som ponypasser ved Nr. Usseldrup Livregiments Musikkorps. “Det værste er ikke de materielle skader, der væltede ned over os, dem kommer vi os nok over. Nej, det værste er, at overflyvningen har delt vores samfund i to lejre”, fortsætter J. F. Gyldenkerne.
“De fleste af egnens kvinder oplevede jo en ufrivillig og ganske langvarig orgasme, da dette modbydeligt vibrerende vehikel krænkede vores luftrum. Med sin vibrende fremfærd kan man sige, at det samtidigt krænkede selve samfundets bærende kraft, nemlig den maskuline seksualitet. På det område er vores evner aldrig før blevet anfæget, for der eksisterede ikke noget sammenligningsgrundlag”, fortæller en tydeligvis berørt overfænik. “Men jeg skal da love for, at tiden, hvor vi kunne hvile lidt på laurbærrene, er forbi. Nu vil selv den mest frigide landproletarkvinde have daglig penetration, og gerne mere end en. Forbi er den behagelige tid med kærtegn, flæskesvær og kold hestepilsner under dynerne. Flere af mine mænd er allerede fuldstændig udmattede og udtørrede og går rundt med kolde omslag omkring noget, som ligner en pølse. der blevet glemt på en tændt havegrill.”
Overfænriken sparker vredt til et sort paphylster, hvor den gule skrift indikerer, at det engang har indeholdt en 12 kilos fækaliemine. “Reelt har vi kun én mulighed, og det er at udruste HMS Knockel til langfart, så vi kan få ram på det falliske vehikel og dem, der står bag, én gang for alle. Først da, og når vi entydigt kan bevise, at det ikke kommer igen, får vi ro, så man atter kan blive herre i eget hus.”
Formanden for partiet Stegeoliens Sammenhold, Calle Plakbakke, har besluttet at lade sig dyppe i æggemasse, rulle i brødkrummer og sprødstege i 1000 liter brændende varm fritureolie på Torvet i Nørre Usseldrup.
Når partiformanden er gyldenbrun, skæres han i mundrette bidder og uddeles til alle interesserede i en radius af tre kilometer.
Den 57-årige politiker mener, at partiet har brug for al den omtale, det kan få, hvorfor han udfører dette reklamestunt.
“Mine kære vælgere skal ikke bekymre sig om partiets fremtid efter min spændende bortgang. Min søn Balle overtager straks min formandspost, når alt liv er stegt ud af mit legeme,” erklærer hr. Calle Plakbakke.
Balle Krukke Plakbakke er trods en alder af kun 11 år klar til at overtage tøjlerne og udsende den nødvendige propaganda i kampen for den varme olie.
Unge Plakbakke indvilliger i selv at lade sig friturestege i fremtiden, hvis det kræves af ham.
“I denne omgang det er nok med én friturestegning, men vi kan tage sagen op igen om fyrre år,” påpeger Balle Plakbakke.
Den offentlige sprødstegning af partiformanden eksekveres i overmorgen kl. 13.09 præcis. Bemærk: Hr. C. Plakbakke forventer jubel og sang, når han kastes i bassinet.
Stegeoliens Sammenholds tre grundværdier:
1: Indtag udelukkende måltider, der har været i kontakt med kogende olie.
2: Al kønslig omgang skal foregå med et eller flere friturestegte fjerkræ eller klovdyr.
3: Samtlige husstandens fækalier frituresteges i samme nu, de har set dagens lys. Besørg endelig direkte ned i frituregryden.
