Tag-arkiv: trafik

Sommertrafikproblem: Ædru kirurg bag rattet

Stahl-EisenmannLOGO

Trods vore allerihærdigste anstrengelser for at skærpe disciplinen i sommersogne-samfærdslen er der i morges sket et dramatisk trafikuheld med en hestepilsnertransport på landevejs-strækningen mellem Nordsøgade og Øvre Bryggerivej.

1

Ulykken fandt sted da hr. hjernekirurg B. Randert, som ses på ovenstående billede, helt uhensigtsmæssigt kørte på den pågældende vejstrækning uden den lovpligtige minimumspromille på 2,4.

2

Den manglende slingren af mandens vehikel medførte, at føreren af lastvognen med hestepilsnertanken misforstod, og måtte undvige, og derefter forulykkede på økolandmand Lars Tyndskids roemark ved Daller Bakker. Heldigvis gik der ikke hul på beholderen.

0

B. Randert forklarede overfor politiet, at hans kone havde undladt at skænke den sædvanlige halve flaske høkersnaps til morgenmaden, så det blev på stedet vedtaget, at han selv måtte udmønte en passende straf til den formastelige.

Vi anmoder hermed alle mandlige vehikelførende medborgere om til punkt og prikke at overholde kravene til trafikberuselsesniveauet i sognet. Skulle lignende episoder forekomme, vil vi uden tøven konfiskere de pågældende køretøjer, med henblik på bortauktionering, samt inddrage chaufførens kørekort. Der vil ydermere af mig personligt blive uddelt 20 dobbeltlusseringer for hver tiendedel promille personen måles til at være under den vedtagne minimumsgrænse.

Nu kan det være nok!

Ærbødige hilsener,
Deres loyale,
Hartmann Stahl-Eisenmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmANUSBARBER

Retur til avisens forside

Trafikpoliti på arbejde i venskabsby

Fra Blodhavns sydamerikanske venskabsby, La Gente Cagar i Brasilien, kommer denne helt nye dokumentarvideo om trafikpolitiets indsats.

Unge hr. Escobar kørte 73 km/timen på en strækning, hvor fartgrænsen er 70. Det gør han nok ikke lige straks igen.

Husk lyd og bemærk i øvrigt, at videoen er totalforbudt på Facebook. Man idømmes karantæne, hvis man forsøger at dele den.

Se flere spændende film

Retur til avisens forside

Styrt kan spolere cykelrytters karriere

JørnTidevandLOGO

Alvorligt nyt fra sportens verden

Den kendte tjekkiskfødte sportscykelrytter Manisko Waldhorn, også kendt som ”Kalven fra Brno”, var i sidste uge på en træningskørsel, der nær endte fatalt. Manisko Waldhorn havde i sine bestræbelser på at tabe sig indtaget store mængder energifattig, men meget fiberholdig kost – og dette sammenholdt med, at han netop havde taget et nyt pedalvehikel af mærket ”Bastantus” i brug, resulterede i, at han ganske hurtigt og uforvarende opnåede og passerede spurthastighed.

Føreren af den bil, der blev impliceret i uheldet, var en ældre fodermester ved navn Spiros Makitos, bosiddende på Nr. Usseldrup Overdrev. Ved siden af ham sad hans ægteviv, den kendte langdistanceskøjteløberske Mira Sutkops, der tidligere på dagen havde modtaget en vellykket behandling mod søvnapnø og ufrivillig masturbation på Blodhavn Fiskepulpfabriks infirmeris Søvn- og Masturbationslaboratorium (SML). Ægteparret blev involveret i en klassisk højresvingsulykke, da de efter at  havde overstået den ugentlige proviantering i Blodhavn ville svinge ind og tanke deres persontransportvehikel (PTV), en sort DKW årgang 1931 med totaktsmotor, inden hjemturen til Nr. Usseldrup. Midt i deres svingbane blev de med voldsom kraft torpederet af den tjekkiske pedalartist, der med et projektils hastighed kom sydfra.

Blodhavnulykke

Ved kollisionen blev DKWen stort set revet midt over, og en blanding af bilstumper, afrevne kropsdele og charcuterivarer forurenede for en stund hovedgaden i Blodhavn. Det viste sig dog senere, at både kropsdele og flere af varerne kunne indgå i dagens granulatproduktionen.

Braget fra kollisionen var så voldsomt, at det kunne høres helt til Holstebro, og Manisko Waldhorn landede, efter en noget tumultarisk lufttur, hvor han beskadigede højspændingsledningen til Lodbjerg Fyr, som han derved satte midlertidigt ud af drift, i indkørslen til en mindre landproletarejendom et stykke uden for Blodhavn.

Han var noget fortumlet og havde tabt sine briller samt, hvad værre var, sit gode humør. Cyklen blev senere fundet i et nærliggende hindbærkrat, hvor den havde boret sig et pænt stykke ned i jorden.

Waldhorn

Straks efter ulykken blev Manisko rutinemæssigt indlagt til undersøgelse for skader, og dr. med (og i den grad uden) Frigga Hvirvelstorm kunne konstatere, at han havde forvredet neglebåndet på både venstre og højre hånds ringfinger og havde et fået et alvorligt blåt mærke midt på højre balde.

Spekulationerne går nu på, om han kan blive klar til forårets store cykelsportsbegivenhed ”Blodhavn rundt på to hjul”, eller om han vælger at tage imod tilbuddet om at komme i lære som elektriker hos Blodhavn El og Kraft. Only time can tell.

AnnonceFODERMESTER

SE OGSÅ:

HenvRAKETCYKEL