Tag-arkiv: Mykle

Kampen om den røde rubin 12:25

Doktoren havde tit nok haft skumle ærinder på Blodhavn Storhotel. Han kendte bagvejen ind gennem kælderen, hvor han smøg sig rundt om baljer med kødfoder og plomberede tønder, indeholdende de seneste døgns høst af gæstefækalier.

Hotellets portier, den 187 kg tunge Walmert Poppelkrage, sov formiddagssøvn.
Doktoren kunne se i gæstebogen, at Benni og Lydia havde haft den frækhed at leje sig ind i Flottenhejmersuiten.

Han fortsatte seks etager op ad personaletrappen, der var smal og stejl som en hønsestige.

Den guldbemalede dør til suiten var ulåst. Midt i himmelsengen sad en mand i bar overkrop og stribede silkebenklæder og spillede på en ganske lille banjo. Han grinede som en chimpanse med sit kraftige, fremskudte tandsæt.

Jeg har fundet den. Den er min – og snart hele verdens!”

Hvad taler du om?”

Kærlighed er rytme. Min nye popsang. Vil du høre den?”

Nej tak. Jeg skal tale med Benny og/eller Lydia.”

Hvem?”

Benni Borgwald-Bertelsen og/eller Lydia Lubbert. Nu!”

Åh, de dér søde unge mennesker med rytme i kroppene. Desværre, de er taget af sted til hver sit arbejde.”

Doktoren holdt lommeuret frem foran musikerens let skelende øjne og lod det pendulere langsomt.

Du glider ind i en trance, hvor du adlyder alle mine ordrer. Sådan, banjomand, og lad mig så høre: Har du set en ring med en rød ædelsten?”

Svaret er nej. Jeg har set meget andet sjovt, men…”

De unge mennesker skulle vel ikke tilfældigvis have efterladt nogle personlige ejendele, for eksempel et smykkeskrin, her i suiten?”

Nej. Men kærlighed er rytme, og rytme er kærlighed. Vil du føjte, vil du byt’ me’…”

Hold kæft og modtag din endelige ordre: Du synger første vers af din elendige sang 439 gange, inden du vågner op og har glemt alt. Er det forstået?”

Javel.”

Banjoen gav metalliske lyde fra sig, og første vers gjaldede ud af mandens åbne gab. Med et ondt smil om sine smalle læber kantede doktoren sig over vindueskarmen, greb om et nedløbsrør og kurede i løbet af sekunder ned til jordens overflade.

* * *

Benni Borgwald-Bertelsen var i færd med at julepynte strøgvinduerne i Klamhuse Herrebeklædningsmagasin. De opstillede mannequindukker blev iført nissehuer og hvide skæg. En af dem fik traditionen tro også påspændt en rødmalet fyrretræsdildo. Ingen jul i Klamhuse uden denne populære spas.

Formiddagen var næsten altid stille i butikken og på Strøgboulevarden udenfor. Et hundetrukket invalidevehikel gled forbi, og Benni gengældte førerens hilsen. Klokken 09.24 indfandt en ældre husmandskone sig for at få pengene tilbage for et par uldsokker, hendes mand havde købt i 1979. Han var død i sidste uge, og da sokkerne fremtrådte næsten som nye med kun et lille hul på den højre storetå, mente hun nok, at hun var berettiget til mindst halvdelen af det beløb, der stod på den medbragte, gulnede nota.

Benni trakterede hendes rødbrune, flæskede kinder med otte svirpelussinger og fulgte hende til dørs. Kunder af den slags kunne magasinet undvære.

Han gik ud i baglokalet for at styrke sig på en slurk jordbærte. Radioen var tændt, og mens han gurglede stimulansen i sig, standsede musikken.

Vi bryder ind med en ekstraudsendelse fra radioavisen. Et uvurderligt smykke er forsvundet i Nordvestjylland, og hændelsen kan føre til en diplomatisk krise mellem Danmark og Norge. Det drejer sig om en guldring med en 2,2 karats rubin, tilhørende den norske sangerinde og dyreværnsaktivist Pula Skogmo, som mistede smykket, mens hun var på vintercamping i nærheden af Holstebro.”

Benni stirrede på højttaleren. Svedperler drev ned over hans unge ansigt.

Pula Skogmo havde indladt en sigøjnerlignende person i sin campingvogn. Han medbragte en hund, som var sulten og havde en splint i højre forpote. Pula tog sig af hunden, og da mand og hund var forsvundet, kørende i en carrygul Lada af ældre årgang, manglede hendes uerstattelige guldring med den berømte røde rubin, som hendes bedstemor i sin tid fik i forlovelsesgave af forfatteren Agnar Mykle.”

Radiostemmen fortsatte hård og metallisk:

“Pula er for alle nordmænd et nationalt klenodie, ringen ligeså. Den norske statsminister kræver hurtig og effektiv indsats fra de danske myndigheder. Radioavisen vender tilbage, så snart der er nyt i den betændte sag, og tv-avisen bringer en særudsendelse klokken 11. Oplysninger, der kan bringe smykket for dagen, rettes til politiet i Holstebro eller nærmeste politistation.”

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

Herrebeklædningsannonce

Supplerende info om nordvestjysk beklædning

Flux videre til afsnit 13

Retur til avisens forside

 

Kampen om den røde rubin 16:25

”Hvad er det for noget med den rubin?” spurgte en engel, som havde lagt harpen for at holde frokostpause.

Agnar Mykle (1915-94) sad ved et himmelsk bord med pølsemad og norsk pilsnerøl af mærket Hansa. Han tørrede sig om munden og forklarede:

”Engang midt i det 20. århundrede havde jeg en smuk ung kæreste. Mit litterære mesterværk, ‘Sangen om den røde rubin’, var udkommet og fik takket være nogle erotiske passager skandalesucces — ikke bare i Norge, men over det meste af Vesteuropa. Pengene væltede ind. Jeg købte en forlovelsesring af det pureste guld og fik påmonteret den største og flotteste røde rubin, der kunne opdrives. Pigens hjerte smeltede, og andre dele af hendes anatomi fulgte pænt med. Triumf!”

”Aha,” sagde englen og hældte dressing over sin salat.

Mykle fortsatte:

”To generationer senere er rubinringen gået i arv til sangerinden og dyreværnsaktivisten Pula Skogmo. Hun holder sin årlige vintercampingferie i nærheden af Holstebro, Danmark. En sigøjner stjæler min røde rubin og sælger den kort efter til herreekviperingshandler Benni Borgwald-Bertelsen, Klamhuse, der vil overraske sin udkårne, hundefrisørelev Lydia Lubbert, med en så udsøgt forlovelsesgave.”

”Samme ring, samme trick,” bemærkede englen.

”Netop. Alt på Jorden kører i ring. En skummel forbryder med dæknavnet ’doktoren’ sender to gorillaer af sted for at tage ringen fra Benni. Benni stikker dem imidlertid en anden ring. Lydia får den ægte rubinring og er begejstret. Sent samme aften, mens banditterne igen angriber Benni og bortfører ham, dukker Lydias far, dynamitfisker Bax IX Lubbert op hos hende. Han bryder sig ikke om Benni, og han konfiskerer ringen.”

”Hård mand.”

”Stenhård. I nattemørket om bord på dynamitfiskerbåden taber han – uden at opdage det – ringen ned i lastrummet, hvor den bliver slugt af en torsk. Næste morgen er der orkanvarsel over Nordvestjylland. Bax går op i byen for at drikke sig fuld, og undervejs forærer han torsken med det dyrebare maveindhold  til en fattig enke, kendt som Mutter Schweske.”

”Aha,” siger den gumlende engel. ”Videre!”

”I Norge anses det for en national katastrofe, at den kendte sangerinde har mistet det historiske klenodie. Dansk politi sætter alle kræfter ind på at opspore rubinen. Og den skumle doktor har heller ikke opgivet sin jagt. Han opsøger Klamhuse Herrebeklædningsmagasin og sætter det i brand.”

”Og hvad sker der så?”

Agnar Mykle drak en slurk øl. Udtrykket i hans øjne var eftertænksomt.

”Det får vi at se,” sagde han.

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

9788205457911

Extern info om forfatteren Agnar Mykle

Flux videre til afsnit 17

Retur til avisens forside

Kampen om den røde rubin 20:25

En lille fadøl, Orna, bare en enkelt lille opskænkning, mit lamseben… Vi er i julemåneden. Vis dog lidt nissesind, søde Orna!”

Onkel Philbert sad ved stambordet på Proletarisk Kælderbodega i Blodhavn. Værtinden Orna Qvalm stod bag sin bardisk og skulede surt til ham. Godt nok var han kunde gennem årtier, men i den seneste måneds tid havde han trukket sin kredit til den yderste grænse og længere endnu.

Du har ikke råd til at drikke, Philbert,” sagde hun med grus i stemmen. ”Den dér fjollede abe, du har anskaffet – den skal jo fodres. Og du skal købe julegaver til otte børn, 27 børnebørn og 14, om få dage 15 oldebørn. Det løber alt sammen op, gamle dreng.”

Onkel Philbert stønnede sygt og sugede på den sidste stump af sit cigarskod. Han havde haft et eventyrligt liv på syv have og fem kontinenter, men ligefrem rig havde det ikke gjort ham.

I det samme blev døren til kælderbodegaen smækket op. Hans måske eneste sande ven, aben Mångki, kom løbende ind med en klump af et eller andet madagtigt i munden. En rådden, stinkende fiskemave var det vist.

Ikke herind med det stads!” skreg Orna Qvalm. ”Forsvind med dig, abe – forsvind begge to!”

Aben flænsede i fisken, og en lille tingest trillede ud på bordet. Onkel Philbert tog den op mellem fingrene, tørrede den i sit frakkeærme og kiggede nærmere på den.

Verdammt noch mal!” udbrød han. ”Det ligner slående den ring, min ven Agnar Mykle forærede sin kæreste i 1957.”

Gud, du siger da ikke… at det er den ring, de siger i fjernsynet, at nordmændene vil føre krig om?” spurgte Orna Qvalm, mens hun krabbede sidelæns nærmere.

Det ved jeg intet om,” sagde onkel Philbert. ”Jeg er olding nu. Jeg hører ikke radio og ser ikke fjernsyn og vil skide på alt, der ligger længere væk end sognegrænsen mod Holstebro.”

Der var som altid halvmørkt i Ornas kælder, men hun havde en stavlygte i forklædelommen, og nu rettede hun en hvid lyskegle mod ringen med den mægtige, intenst glødende rubin.

Nordmændene er meget optagede af den ring. Krigen kan begynde når som helst.”

Jeg vil skide nordmændene et langt stykke,” sagde onkel Philbert. ”Australnegere og hottentotter har jeg en vis respekt for, men den eneste ranke og regulære nordmand, jeg nogensinde har mødt, var Agnar Mykle, og han blev plaget ihjel af skattevæsenet deroppe. Nu er ringen min.”

Han proppede den i lommen.

Gul hestepilsner og berigede urandrinks til alle, Orna! Også til Mångki! For et øjeblik siden var jeg en fattig stodder, nu er Mångki og jeg stenrige, og det skal fejres.”

Værtinden nikkede, og onkel Philbert brød ud i sang:

Lad kapslerne klirre, lad propperne knalde, nu vanker der pilsner og uran til alle!”

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

 Rubinring certificeret

Mere info om drukkultur i Nordvestjylland

Flux videre til afsnit 21

Retur til avisens forside

Kampen om den røde rubin 25:25

“Er De Benni Borgwald-Bertelsen?”

Benni stivnede og drejede sig omkring med håndfladerne som værn for sit ansigt. Han stod ansigt til ansigt med det unge fregnede postbud, Milbert.

“Det er mig,” svarede Benni og fik stukket et telegram. Det drejede sig om forsikringspengene for det nedbrændte herremagasin.

“253,50 krone,” gispede han.

“Nåh, Benni,” sagde Bax Lubbert der netop kom tilbage fra drikkeboden i selskab med onkel Philbert. Med sig i hænderne havde de dampende formaldehydgløgg og saltstænger. “At du ikke længere ejer en klink har fået mig til at genoverveje. Du og Lydia har min velsignelse til at gifte jer.”

“Tusind tak …” Benni rødmede, foldede forsikringspapirerne sammen og gemte dem af vejen i inderlommen. Nu havde han både råd til bryllupsfesten, en villa, et vehikel, og derefter stadig startkapital til en ny virksomhed. Men det behøvede svigerfar jo ikke vide.

Lydia kom tilbage fra fælleslatrinerne, greb Bennis hånd og førte ham ud på dansegulvet hvor de opholdte sig resten af natten. På scenen stod Pula Skogmo og spillede sin nye sang “Kampen om den røde rubin” der uden tvivl ville blive et skandinavisk storhit, gribende som den var:

Rubin, diamant og topas
bringer lykke, glæde og spas,
synger jeg og Raquel Rastenni
til ære for Lydia og Benni.
Trods ildløs og buksevædning
er der fremtid i herrebeklædning.

Til stede ved festen var også formanden for Nordvestjysk Poesi-, Prosa- og Reklametekstforfatterforbund, vicekonsul Gülmert Böffelmuhle, en statelig herre på 182 kg, iklædt blåsort gummifrakke. Han gjorde tegn til to af sine medlemmer, Baryl Nidding Halunk og Louis Bælum Knockel, og de nærmede sig med respektfuldt bøjede hoveder.

“Dette eventyr skal beskrives og foldes ud for en undrende offentligheds øjne,” beordrede han. “Gå til værket!”

Hvilket de straks gjorde.

* * *

I himlen sad Agnar Mykle (1915-94) med en flaske pilsnerøl af mærket Hansa.

“Det var mye koselig det,” sagde han. “Skål og gledelig jul!”

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

Juleopslag

48 andre vidunderlige gaver

Flux retur til avisens forside