Jubelreportage: Crass Børsting
Foto: Aisha Peckelrübe m.fl.
En af årets turistmæssige nyskabelser kan nu erklæres for en sikker succes: Tusinder af parringslystne fremmede er i de seneste dage og timer strømmet til Blodhavn Nordstrand, hvor de under stram kontrol og døgnovervågning kan deltage i gebyrpålagt kopulation.
Hovedparten af de kvindelige deltager kommer fra Holstebro og andre steder, hvor sund landlig virilitet er omtrent elimineret. De mænd, der skal kompensere for den lokale impotens, er balkanproletarer i alle aldre, bragt hertil med særtog.
Deltagerne bor i telt i to skarpt adskilte strandlejre nord for Blodhavn. Til selve kopulationen anvendes nogle i hast ryddede sengestuer på oldingehjemmet og husmandshospitalet i Klamhuse.
– Jeg støtter disse aktiviteter med råd og dåd, herunder selvfølgelig især talrige stimulerende og tilrettevisende lussinger, udtaler turistsagens mangeårige førstemand, redaktør Louis B. Knockel.
Parringslejrens endemål er om nogle år at få Blodhavn Storbadehotel genrejst i dets oprindelige pragtskikkelse. Al turistkopulation vil derefter blive henvist til sovesalene i det fremtidige vandkølede hotel.
SE OGSÅ:

