Tag-arkiv: ishockey

Russere bryder gennem isen i Nordvestjylland

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

Forbavselsen var stor blandt Publikum, da denne ældre russiske U-Baad pludselig dukkede op gennem Isen paa Blodhavn Ishockey-Stadion.

Ubåd Svinskager

Kun 26,9 Minutter inde i 1. Periode, i Opgøret mellem Holstebro Heerings og Blodhavn Buttkickers, brød et Periskop gennem Midterfeltet, og bare 1 Minut senere strømmede det ud fra Taarnlugen med lettere forvirrede russiske Orlogs-Gaster, der snart indsaa det komiske og noget kompromitterende i Situationen.

Fartøjets Kaptajn, Juriij Smolensk III, inviteredes sammen med Næstkommanderende og Maskinmester op i Kommentator-Logen, hvor der snart bredte sig en fordragelig Stemning i Forsamlingen af Russere, danske Officials og Reportere — godt hjulpet paa Vej af den af Russerne til Raadighed stillede Vodka Jeltsin og Beluga-Kaviar.

Kaptajn

Forklaringen var saare simpel: U-Baaden havde til Opgave at observere og rapportere uset i Blodhavns Havneindløb, men var blevet grebet af en kraftig varm Strøm, suget ind i Blodhavns Kloak-System, videre gennem Hovedkloakken — og p.Gr.a. Fejl i Sonar-Systemet havde man valgt at blæse Ballast-Tankene netop paa det Sted, hvor Kloakken løber tæt under Ishockey-Stadiet.
De mange ombordværende russiske Søfolk, incl. Kaptajn Smolensk, overvejer nu stærkt at søge politisk Asyl i det nordlige Jylland, da deres Fremtidsmuligheder i Rusland for nærværende er ret usikre.

Samtidig lovede man fra russisk Side at være behjælpelig med Retableringen af Stadion, og de danske Officials kunne meddele Publikum, at Kampen foreløbig var udskudt nogle Dage.

SE OGSÅ:

HenvKelvinBANERACER

Retur til avisens forside