Kategoriarkiv: Konsulenter og projektledere

Konsulenter og projektledere, coacher og analytikere.

Blodhavn Toiletfabrik udvikler ny kanonløsning

JørnTidevandLOGO

“Dette er en kanon-ide!” fortæller en smilende Mr. Ifö, en af Blodhavns mest opfindsomme og succesrige erhvervsmænd.

Kanontoilettet er løsningen for de mange mindre og  mellemstore landproletarejendomme, der ikke er tilsluttet den fælles fækalieordning. Her har man i årevis bøvlet med at slippe af med brunvarerne på en let og elegant måde, men nu lader det til, at trængslernes tid er forbi.

Toiletopfinder

Ved hjælp af en 60 l opsamlingstank, en pedaldrevet kompressions- og blenderenhed forbundet med en forstøvningsventil for enden af et dispenserrør, kan beboerne nu ved hjælp af den højkomprimerede trykluft affyre og forstøve deres fæklaier ud over et areal på ca 150 kvadratmeter.

I dette område kan der efter et stykke tid med fordel anlægges en højproduktiv køkkenhave. Det kan dog af hygiejniske grunde ikke anbefales at drive køkkenhave, samtidig med at områdes anvendes til fækalieforstøvning, hvorfor ventilhovedet er udviklet med en mulighed for at justere det til at vinkle sprøjteretningen.

ToiletFØR

“Indtil nu har vores forsøgsmodel på Knockelhøj fungeret fuldstændigt efter bogen”, fortæller opfinderen, Mr. Ifö. “Der har været et par tilfælde, hvor gæster har undladt at træde tilstrækkeligt i pedalerne, men det problem er nu løst, ved at der først kommer toiletpapir frem, når det rette antal omdrejninger er leveret”.

Toilet EFTER

Det største problem har været at få systemet til at fungere med børn, men her må forældrene i bogstavelig forstand træde til.  “Som i krig behøver det jo ikke være den, der har støbt kuglerne, der nødvendigvis affyrer kanonen” slutter Mr. Ifö.

Toilettegning

Hele konceptet incl. det nye fækalioskoplåg og montering med prøvekørsel kan erhverves for den beskedne sum af 34 kr. ab fabrik.

SE OGSÅ:

HenvTidevandFOLKETOILET

Sangskole genoprettes med alle nødvendige midler

Ny rektor bebuder stramninger fra top til bund

Efter en mangeårig stjernekarriere i den bulgarske musicalindustri er kordirigent og arrangør Gubert Skodhave, søn af veterinærbøddel Hilbert Skodhave, Klamhuse, vendt tilbage til sin hjemstavn med én og kun én stor opgave foran sig: En genopretning af Usseldrupegnens Obligatoriske Sangskole.

Sangskole01

Gubert Skodhave, der allerede som dreng blev kendt ikke blot for sin sopranstemme, men også som virtuos på jødeharpe og forskellige rytmiske lommeinstrumenter, vil fra sin første dag på posten gøre det klart, at falske toner ikke længere tolereres.

Sangskole02

Sangskolen, grundlagt i 1898 af feltbarber Lubert Popp-Petersen, havde sine store år i 1930’erne og 40’erne. Blandt hundreder af unge lokale sangere var redaktør Louis B. Knockel, dengang overcykelbud i familieavisens tjeneste. “Jeg husker det som en herlig tid, fuld af velklang og godt humør. Raske lussinger løftede de klare stemmer til det ypperste, de kunne præstere.”

Disciplinær slaphed bredte sig, efter at grundlæggerens barnebarn, makrelsorterer Ola Popp, i 1971 tiltrådte som musikskolens rektor. Deltagelse i undervisningen var nu obligatorisk, men de sanglige resultater blev stadig ringere, og de seneste år har man måttet tvangsindlægge nogle hundrede landproletarer som publikum til koncerterne, ligesom svenskere, Holstebro-socialister og andre tilrejsende i turistsæsonen blev opmarcheret som tilhørere ved de timelange friluftsstævner på Blodhavn Nordstrand.

Sangskole03

“Al denne elendighed lægger vi nu bag os,” udtaler hr. Skodhave på sin første dag i rektorsædet. “Disciplineringen af eleverne omfatter ikke blot deres sanglige evner, rytmesans osv., nej, alle deres kropslige funktioner kommer under den strammeste kontrol.”

Sangskole04

“Vi kan lære meget af bulgarerne. Deres militære historie gør dem ære, og deres musicalbranche havde ikke blomstret, som tilfældet er, uden de foranstaltninger, som jeg nu bringer med mig hjem til Nordvestjylland. I mit daglige virke vil jeg blive støttet og akkompagneret af en anden international musikalsk frontfigur, ingen ringere end regimentsmusiker Habert Yerngumme, som vi sidst så her på egnen i de første majdage 1945.”

Sangskole05

Den Knockelske Familiefond har støttet hr. Yerngummes rejse op gennem Jylland med et par støvler, og Louis B. Knockel vil deltage i den fortsatte musikalske genoprustning hen over sommeren. “Min stemme er ikke til de store sangpartier, men jeg kan stadig smække rytmisk velplacerede lussinger under øvelser og opførelser, og disse bidrag vil der ikke blive sparet på.”

Også den nyopfundne pryglomat vil blive taget i brug i de kommende uger og måneder. “Vi er på vej mod en ny guldalder i nordvestjysk musikliv,” erklærer Louis B. Knockel.

FLERE GODE NYHEDER:

HenvNYSANGER

Livsfarlig alpehue skyld i 199 ulykker på et døgn

HalunkLOGO

I strandkanten ved Blodhavn fandt ornitologen Marlo Flucks i forgårs en alpehue. Uden tøven valgte han at samle den op og benytte den.

“Den så jo ganske uskyldig ud, som den lå der,” fortæller hr. Flucks.

Men hatten var alt andet end harmløs. I samme øjeblik ornitologen placerede alpehuen på hovedet, begyndte ulykkerne at ramme ham som spredehagl.

Alpehue02

Straks blev han påkørt af en bulgarsk cirkustrup, der uden varsel susede imod ham på ethjulede cykler og andre abnorme befordringsmidler. Lynet slog derefter ned i ham, selv om himlen var skyfri, og en løve fik færten af ham og jagtede ham hen over sandet. I kampens hede slog han til et hvepsebo. Straffen ramte ham prompte og nådesløst.

“Det er jo slet ikke højsæson for hvepse,” påpeger ulykkesfuglen i chok.

I løbet af det følgende døgn blev den stakkels mand ramt af den ene smertefulde ulykke efter den anden. 199 uheld i alt, hvoraf halvdelen var underlivsrelaterede.

Alpehue03

“Det måtte være alpehuen, der var skyld i katastroferne, for da jeg tog den af, var alt fredeligt som før,” konstaterer den stærkt medtagne hr. Flucks i sygesengen med næsten alle knogler brækket, blå og gule mærker og bidemærker fra mere end 50 forskellige dyrearter.

En række lokale forskere analyserer nu den farlige hovedbeklædning, som er navngivet »Ulykkens Alpehue«.

“Vi må for alt i verden have svar på, hvor den kommer fra, og hvem der har syet den. Der er faktisk tale om et livsfarligt våben,” udtaler certificeret sognevidenskabsmand Bambo Plankenzaun.

Hr. Flucks er ikke henrykt over, at hatten nu er beslaglagt.

“Jeg havde planer om at forære den til min svigermor. Pokkers,” siger en utilfreds Marlo Flucks.

Alpehue01

Louis B. Knockel støtter forskningsarbejdet med kr. 2,38 samt nogle hundrede stimulerende lussinger. “Alpehuer, eller som de hedder i min familie: Baskenmützen, har tidligere været en del af den gængse, respektable og nyttige herrevinterbeklædning. At farlige huer nu smugles ind i vore hjemsogne er en trussel, som må blotlægges og nedkæmpes med alle midler.”

SE OGSÅ:

HenvHalunkLANDVILLA

Blodhavn Pyrotekniske Institut bag sensationel videnskabelig landvinding

JørnTidevandLOGO

Så er det endeligt og entydigt bevist, at kejthåndede finske mænd med rødt hår og stritører udvikler tarmgas med en stærkt forøget brændværdi. På den rette diæt, som man på BPI (Blodhavn Pyrotekniske Institut) ikke ønsker at afsløre den nøjagtige sammensætning af, men hvor surkål, chili, bønner, svedsker og udsøgte fornærmelser indgår, er det lykkedes at forøge molekyletætheden i kulstofatomerne med 62%, sammenlignet med almindelig tarmgas – og der er ved forsøg i partikelaccelerator opnået hastigheder, der får andre gasmolekyler til at se ud, som holdt de parkeret.

Finsk tarmgas

“Det er nu muligt, uden videre modifikation, at erstatte gammel ineffektiv drivgas med denne nye supergas, hvilket fx betyder, at vi kan forøge den effektive rækkevidde af Borgervæbningens kanoner med over 50%, blot de får friske pakninger, således at de kan holde til trykforøgelsen. Man skal dog påregne at veksle mellem løbene lidt oftere, på grund af den forøgede varmeudvikling,” beretter manuduktør ved BPI, Uffe Pikstøj-Skram, der er til dagligt er kendt som UP-S.

Tarmgas02

“Det er jo ofte sådan, at konflikter presser videnskaben til nye landvindinger, og konflikten med Kæltringsø har ikke været nogen undtagelse,” siger UP-S, der erkender, at det i perioder har været op ad bakke med gasudvindingen. Det var en opgave at opdrive det nødvendige antal finner med de rette kvalifikationer, men her har det Finske Institut for Livsstilsforskning i Helsinki været en glimrende samarbejdspartner.

Reelt set handler det om en viden, der har været kendt i hundreder af år i Finland, hvor der så længe, man kan huske tilbage, har været håndhævet den regel, at der max måtte være 2 mænd af den type ad gangen i en almindelig brændefyret sauna. Var der flere, kunne der under ugunstige omstændigheder opstå en kritisk massefylde i atmosfæren i saunaen, og hele foretagendet forandredes så lynhurtigt fra at være en hyggelig optakt til weekenden til noget, der på sørgelig vis varede et godt stykke ind i den efterfølgende uge.

Artilleri

Der har været andre mindre gasudvindingsforsøg med personer fra andre etniske grupperinger, men ingen er kommet op på siden af finnerne. I et tilfælde skulle der bruges så uforholdsmæssig mange kik-ærter og hvidløg i diæten, at budgettet hurtigt blev overskredet.

“Vi forventer at være oppe på fuld gasbeholdning inden udgangen af denne måned, og at bruge den resterende del af året, på at eksperimentere med nye anvendelsesmuligheder for “Yksi-gas” som produktet kommer til at hedde,” afslutter UP-S.

HenvJAKKERENS

Retur til forsiden

Enkefru Hybbelbank hædret af Borgervæbningen

JørnTidevandLOGO

Det var en stolt og glad enkefru Amalie Hybbelbank, der i aftes modtog Blodhavn Borgervæbnings æresmedalje i depleteret fækalium.

I forbindelse med Blodhavn Borgervæbnings årlige gallafest om bord på hangarskibet HMS Knockel, blev den nu 93-årige enke efter Hybbelbank den Ældre, født Grimstrup, hædret for ægteparrets indsats under besættelsen. Det var opfindelsen af den geniale og lydløse viskelædersål, som Hybbelbank under stor personlig risiko og megen hemmelighedskræmmeri, udviklede i starten af 1941. Internationale eksperter mener, at var den blevet sat i produktion og fordelt til de allierede tropper, ville krigen efter al sandsynlighed allerede havde været forbi i 1943.

Æresmedalje02

Hybbelbank den Ældre var klar over opfindelsens potentielle muligheder og udtænkte en dristig plan for, hvorledes disse geniale såler kunne komme på de rette støvler. Ad snørklede omveje  nåede pakken således via Thorshavn frem til det Britiske Konsulat i Buenos Aires, hvor pakken lå uåbnet frem til 1947. Sålerne er i dag udstillet  på Imperial War Museum,  London – i en montre sammen med ingeniørsoldat Walters særlige gamacher med sølvspænder.

Der gik i midlertid ikke længe, før civile skoproducenter anede mulighederne i de tykke lydløse såler og producerede dem under navnet “Sneakers”. Dette faldt Hybbelbank den Ældre så meget for brystet, at han resolut låste sig inde i kvistværelset,  hvor han surmulede i samfulde 2 uger. Frem til sin død i 1988 nægtede han overhovedet at kende noget som helst til viskelædersåler, og harkede og hostede vedvarende, hvis nogle bragte emnet på bane.

Da det Amerikanske Forsvarsministerium i 1967 til hans hæder gav en mindre strækning af en å i Jackson County, Iowa, navnet “Hubbel Slough”, lod han fuldstændig uimponeret.

Æresmedalje01

Ved medaljeoverækkelsen i aftes indledte husmandssanger Jolbert II Grüde ceremonien ved at fremføre Amazing Grace på en til lejligheden selvkonstrueret sækkepibe. Herefter holdt Aage Hvistelpurk, kommitteret for Borgervæbningen, en gribende tale, der med udgangspunkt i de puniske krige for altid vil stå som et referencepunkt af topmålt verbalt spilfægteri og løjerlige kontrafaktiske hypoteser. 

Da talen endelig var slut, blev en tydeligvis berørt Amalie Hyppelbank under stående applaus kaldt på scenen, hvor overfænrik og delingsfører Jens Frimodt von Gyldenkerne højtideligt fastgjorde medaljen i depleteret fækalium på hendes frakke.

Ceremonien blev behørigt afsluttet med, at von Gyldenkerne afsang en hjemmekomponeret hyldesthymne til fr. Hyppelbank, der blev voldsomt rørt, dog ikke værre, end at en serie lykønskningslussinger fik hende på højkant igen.

SE OGSÅ:

HenvTidevandELEFANTBRILLER

 

Bæredygtige produkter i ny gårdbutik

Kendt lokal slægt bag spændende forretningsnyhed: Bæredygtige varer og biprodukter til favorable priser fra en stolt Wolfgang Hybbelbank og hans sønner, fire velskabte diplomslubberter.

JørnTidevandLOGO

Efter en lang karriere som stuntmand og ferieafløser for Fodballemanden har Wolfgang Hybbelbank nu sat alle sejl til.

“Der kommer et tidspunkt i enhver mands liv, hvor man må se hvilket stof, han er gjort af,” erklærer Wolfgang Hybbelbank, søn af Hybbelbank den ældre, der under besættelsen udviklede de berømte sko med viskelædersåler, der var så lydløse, at de, som internationale forskere anslår, forkortede krigshandlingerne med hele 2 år. Hyppelbank-navnet forpligter, det signalerer gå-på-mod og vedholdenhed, og det er i den ånd, Wolfgang Hybbebank har åbnet sin gårdbutik.

Butiksnyt01

“Alle vores produkter er bæredygtige. Der er således et pænt udvalg af snørebånd, engangslightere og kuglepenne, nøgleringe og læbepomader, alt sammen bæredygtige genstande, som det er skønnere at have, end at stå og mangle.” fortæller en stolt og ivrig Hyppelbank.

Butiksnyt03

Han har nok at se til, og de fire diplomslubberter hjælper deres far uden at kny – som den ældste slubbert udtrykker det: “Far skal vide, at hans vedholdende og utrættelige lussinger var godt givet ud, der er aldrig nogen der har taget skade af et par kærlige lussinger, tvært imod”.

De to ældste af slubberterne driver gårdbutikkens online-afdeling, og de to yngste den kombinerede afdeling for klovbeskæring og fodterapi. Her kan landproletarer og deres avlsdyr få rettet op på de sprukne fodsåler og flækkede klove. Som en særlig service får de efter endt behandling bi-produktet med hjem, hvor det kan fungere som et eftertragtet supplement til pizza- topping eller som smagsforstærker i sammenkogte kødgranulatretter.

Butiksnyt05

Den 4 kvadratmeter store butik er ligesom den tilstødende klinik smagfuldt og meget personligt indrettet i nu afdøde LInda Hybbelbanks barndomshjem. Stilen er en blanding af funkis og ufrivillig retro, og rummene er beklædt med  håndkoloreret velour, holdt i lysegrå nuancer. Der er altid friskskåren hjemmeavlet pibetobak stillet frem til fri afbenyttelse, og helhedsindtrykket og atmosfæren er en blanding af genbrugsbutik og luxusbordel.

“Mor havde en voldsom passion, når det kom til velour,” forklarer W Hybbelbank. “Hun havde en vision, der gik på at forskønne verden ved at beklæde den med velour. Desværre blev det også hendes endeligt, da hun ville beklæde Lodbjerg Fyr med en dejlig ferskenfarvet velour, og ved en fejl klipsede den fast på noget, der skulle vise sig at være kablet, der forsynede lampen i fyret med stærkstrøm. Hun fik aldrig en normal menstruationscyklus igen efter den oplevelse, og når selv gammastråling, kombineret med den bedste cypriotiske pattesalve, ikke virker, ja så ved man. at løbet er kørt.”

Butiksnyt04

“Drengene og jeg tænker ofte på hende, men havde det ikke været for den stærkstrømsledning, havde vi jo aldrig mødt Vera, vores nye husbestyrerinde, og som man siger: Der er der vel egentlig ikke noget, der der er så skidt, at det ikke er godt for noget.”

SE OGSÅ:

HenvTidevandFALDSTAMME

Blodhavn Borgervæbning får nye feltmadrasser

JørnTidevandLOGO

Blodhavn Sogneråd har i enighed besluttet at afsætte det nødvendige beløb til indkøb og nyanskaffelse af moderne feltmadrasser til Blodhavn Borgervæbning.

“Dette ønske har længe har haft høj prioritet,” fortæller krigsmaterielforvalter og seniorkorporal Otte R. Pulversne, der iført Blodhavn Borgervæbnings khakifarvede habit med chakot og bordeauxfarvet halsedisse samt forskellige uduelighedstegn, inclusive fedtpletter hidrørende fra chokolademussespisning, viser rundt på Borgervæbningens depot.

Feltmadras03

“Vores drenge fortjener et ordentligt put. De gamle madrasser var efterhånden i en så jammerlig stand, at folkene undlod at slæbe dem med sig på øvelse. Det var blevet til mere bøvl end fornøjelse. Resultatet var så, at hver enkelt mand klarede sig på egen hånd, hvilket  i længden påvirkede kampkraften negativt. Fjenden kunne ved flere lejligheder have  indtaget sognet uden nævneværdig modstand, når Borgervæbningens mandskab var taget hjem for at sove. Denne slappe holdning er vi forhåbentlig fri for nu,” fortsætter korporalen og rømmer sig kraftigt.

“Personligt tror jeg, at vores friske gutter vil foretrække en nat i skovbrynet på vores fine nye madrasser frem for det hjemlige sovekammers lumre leje. Adskillige unge landproletarsønner har allerede vist en ikke ubetydelig interesse for at melde sig under fanerne, og flere seniormedlemmer, der ellers var opstillet i Borgerbevæbningens veteranafdeling, har søgt om at måtte genoptage aktiv tjeneste.”

Feltmadras01

“Det er jo nok ikke feltrationerne med komprimeret kødgranulat, der trækker. Det smager ens, uanset hvad de kalder det, og efter en uge i felten er lugten ens på det, der kommer ind, og det, der 24 timer senere kommer ud,” slutter den erfarne befalingsmand.

SE OGSÅ:

HenvSLAMBERTHJEM

 

Fækalioskop opfundet ved tilfældighed i Blodhavn

JørnTidevandLOGO

Uventet storgevinst på elefantbrillefremstilling

Der var ikke langt fra tanke til handling, da elefanten Lille Bruno manglede briller, og det lader til, at den dyrevenlige indsat nu i den grad bærer lønnen i sig selv.

Toiletsædefabrikant Ingolf Ôhlin, i daglig tale Mr. Ifô, begik noget nær et columbusæg, da han for sjov monterede prototypen på de toiletsæder med læsestyrke, som blev udviklet på  fabrikken til Lille Bruno. I løbet af forbavsende kort tid var dette toilet det eneste af fabrikkens mange toiletter, der blev benyttet. Der var i perioder ligefrem kø udenfor, og forskellige driftsforstyrrelser begyndte at opstå ved samlebåndet.

Fækalioskop01

Ingolf Ôhlin besluttede derfor at undersøge sagen nærmere, og var begejstret for resultatet.

“Det var en af mit livs store “pu-ha-oplevelser” – fækalien var jo pludselig stor som en elefantlort, og det var super i ro og mag at kunne betragte den med lukket låg. Jeg blev ganske enkelt så begejstret, at jeg måtte stikke mig selv adskillige beroligende lussinger,” fortæller en stolt  Mr. Ifö med røde kinder og et lidt skævt smil. “Det er så uhyre sjældent, at man oplever, at nogen opfinder noget, som stort set alle mennesker ikke vidste, at de ikke kunne leve uden.”

Fækalioskop02

Virksomheden har nu indgivet patentansøgning på opfindelsen, der officielt er døbt “Fækalioskopet”, og der er planlagt forskellige modeller med variabel styrke og  xenonlys. En ganske almindelig landproletarudgave med fast 3 x forstørrelse forventes dog på markedet først. Et børnesikret stikpilleamatur samt et 12 stk. Klyx tube magasin i matchende design er allerede under udvikling.

Der er ubekræftede forlydender om, at selveste Mr. President Barny O. Barmer har lagt billet ind på et af de første eksemplarer af fabrikkens luxusmodeller. Det er umuligt at forudse, hvad der sker, når først Fækalioskopet rammer det amerikanske fastland – men en ting er sikker: Det er lort, og det bliver stort.

SE OGSÅ:

HenvVEHIKELKRISE

Nye briller til hanelefanten Lille Bruno

Festdag i Blodhavn Zoo

JørnTidevandLOGO

Den store hanelefant, der i sin tid som unge blev skænket til Blodhavn Zoo af den navnkundige Albert Knockel, og som senere blandt parkens venner og ansatte fik kælenavnet “Lille Bruno”, er her i det nye år blevet bevilget briller.

Lille Bruno har fra start af været en jubelinvestering, idet han gennem de sidste 25 år i ugens fem hverdage har leveret den fornødne kraft til Blodhavn Folkeslubbertanstalts lusseringsautomat,  hvor ubemidlede slubberter og andet godtfolk ganske gratis kan modtage mundtlige instrukser og dertil vederkvægende lussinger. Om søndagen leverede Lille Bruno luften til orglet i Nr. Usseldrup Bedehus, et engagement der desværre nødvendigvis ophørte, da Bedehuset under endnu ikke fastlagte omstændigheder for et år siden brændte ned til grunden.

Som zoodirektør Willy T. Udsefjert udtaler: “Lille Bruno har fra start af været en guldrandet investering – den gamle Knockel forstod om nogen at udvise rettidig omhu, og alene indtægterne fra produktionen af elefantsnot har givet Zoo et betydeligt overskud.”

Foto fjernet

Selve fremstillingen af omtalte elefantsnot vil Willy T.Udsefjert dog ikke ind på, grundet produktionsmæssige omstændigheder, som han elegant formulerer det. “Når tiden kommer, vil alene kødgranulatværdien af Bruno langt overstige indtægterne fra havens øvrige produkter. Der vil være ganske billig kødgranulat til flere års burgerproduktion, og prisen i havens cafeteria er jo i forvejen ganske uhyrlig,” udtaler direktøren.

En af årsagerne til, at Lille Bruno har været en så solid investering, er at han stort set har levet af kasserede og frasorterede bøger fra Blodhavn Slubbertskole og Landproletariatbiblioteket, og det var også i den forbindelse, at det gik op for dyrepasser Ole Vink at Lille Bruno ikke blot var en elefant, men også en inkarneret læsehest. I stedet for at æde en indbundet udgave af T.S. Elliots  “Grøn er vores hæk” tog lille Bruno bogen med ind i elefanthuset om aftenen og forsøgte at læse den – og her gik det op for den trofaste dyrepasser, at Bruno formentlig var stærkt nærsynet, idet han var nødt til at holde bogen ud i fuld snabellængde for at kunne læse i den.

Tage Mus, vor lokale optometrist i Blohavn, blev hidkaldt, men Lille Bruno var af uforklarlige grunde rædselslagen for denne og nægtede stædigt at deltage i nogen form for undersøgelse. Det endte med, at man udfra forskellige gennemsnitsberegninger af stjernebilledet “den punkterede vandcyckel” og dets afstand til horisontlinjen på et givent tidspunt omkring midnat fandt frem til, at Lille Bruno var moderat nærsynet og havde brug for briller.

Lille Bruno

Nu er elefantbriller jo ikke just lagervare, så der blev nedsat et hurtigtarbejdende udvalg, der skulle undersøge forskellige muligheder.  Efter nogen debat faldt valget på tilbudet fra den lokale toiletsædefabrik, der mente, at man godt kunne fremstille to toiletsædelåg i klar plast og med styrke. Det endte så med at være et samarbejdsprojekt med Klamhede Maskinskedkeri, der grundigt modificerede et brugt letvægts gocart-stel til det nydeligste brillestel.

Alle er glade, ikke mindst Lille Bruno, som nu vil kaste sig over H. C. Andersens eventyr.

SE OGSÅ:

HenvMEKANISKELEFANT

 

Epokegørende nyt maskineri uddeler fuldfigur-prygl

Et helt nyt disciplineringsmaskineri, der kan tildele den strafskyldige prygl over hele kroppen, er i al hemmelighed gjort klar til brug og opstillet i avlsladen hos bolsmand Q. C. Schweinfurt i Vester Usseldrup. Maskinen meldes slagklar nu kort før Husmands- og Landarbejderforbundets årsmøde, og der forventes stor tilstrømning af arbejdsgivere, familieoverhoveder og andre med ansvar for disciplinering og sømmelig adfærd her på egnen.

Pryglomat01

Opfinderen er den kun 24-årige Nathan Q. Mandrik, der kalder sin maskine en pryglomat.

Da unge Mandrik sidste vinter vendte hjem fra Holstebro efter et par måneder som mekanikerlærling, havde han tillagt sig forskellige af de uvaner, der florerer i storbyen. Hans aldrende moder, fhv. fåretalgsmelter Nulle Mandrik, forsøgte at genopdrage Nathan med de i familien gennem generationer vanlige hasselkæppeprygl, men havde ikke længere den fornødne muskelkraft. Det faldt da Nathan ind, at han kunne hjælpe sin moder, sig selv og utallige andre ved at konstruere et effektivt mekanisk redskab til fuldfigurprygl.

Dele fra en Ferguson-traktor og et remtrækdrevet tærskeværk indgår sammen med 25 kvadratmeter sækkelærred og et antal opskårne bildæk i konstruktionen.

Pryglomat02

– Ved rationel drift vil en enkelt maskine kunne disciplinere op mod 1000 personer i døgnet, og prisen på den enkelte komparents tur gennem plejlstængerne kommer dermed meget langt ned. Også større husdyr kan afprygles. Der er sund samfundstænkning og god økonomi i konceptet, siger den unge opfinder.

Under årsmødet kan maskinen afprøves for 25 øre, oldinge og invalider 15 øre. For at opretholde den nødvendige disciplin i køen foran laden, vil begge Klamhuse Maskinsmedies mobile lussingmaskiner – såvel den manuelt betjente som den nye, der fremdrives af et tarmgasmaskineri – være opstillet på gårdspladsen.

Seriøst gennemlusserede vil de forventningsfulde småbønder og landarbejdere gå op ad trappen til deres livs første maskinprygl.

SE OGSÅ:

HenvHalunkKæltringsøHÆVN