Så langt tilbage, som nogen nulevende kan huske, har Nordvestjysk Husmands- og Landproletarbibliotek været en drivende kraft i vor hjemstavns folkelige oplysningsarbejde. Fra bibliotekets udlånssal på Klamhuse Hede (åben onsdage og lørdage på ulige datoer kl. 13.04-16.11 prc.) har tusinder af jævne nordvestjyder hjembåret den åndelige og moralske næring, der satte dem i stand til at leve og virke på de lokalt herskende betingelser.
Bibliotekets skønlitterære samling omfatter samtlige værker af forfattere som Jeppe Aakjær og Sven Hazel, Thomas Dinesen og Ib Henrik Cavling. Blandt fagbøgerne finder man Meyers Vareleksikon, Kirsten Hüttemeiers kogebøger og dr. Hother Rundknockels “Sexualhygiejne for Tyende og større Husdyr”.
En ny samling af næsten ubegribelig værdi er nu tilgået Husmandsbiblioteket: Den Knockelske Citatsamling, grundlagt 1951 og kontinuerligt udvidet med perler og ædelsten af visdom. Gaven kommer direkte fra Louis B. Knockel, som også har doneret et plakatstativ, ved hjælp af hvilket den kan gennemblades.
“Tårerne løb ned ad mine kinder, da citaterne blev båret ind nu til formiddag,” udtaler førstebibliotekar Brunelda Waffelcrone (stående t.v. på billedet). “Med hr. Knockels tilladelse bringer vi nogle af højdepunkterne herunder. Læs, tænk, bliv klogere og rigere — og det er en ordre!”
Som avisens læsere vil vide, er vor korrespondent på tropeøen Dartvados, hr. konsul Hartmann Stahl-Eisenmann for tiden på rumrejse til og fra Mars. I hans fravær har hr. Ølmert Fap, formand for Agitationsudvalget for Dartvados (AD) beriget os med dette stærkt gribende materiale:
Perlefiskeriet Midlertidigt Suspenderet
Den store katastrofe ved det seneste traditionelle, turistfinancierede østersundervandskorstog, som kostede utallige menneskeliv, har desværre haft den uhensigtsmæssige sideeffekt, at vi med omgående virkning har måttet indstille alt amatørmæssigt perlefiskeri i vore farvande.
Det væsentlige tab af indtægter herved vil ydermere betyde, at hele vort samlede femårsbudget for Dartvados Ældreforsorg, stort DASK 7,71 (svarende til næsten det tre-dobbelte i danske kroner), må lide sparedøden. Til vore aldrende medborgere må vi blot henvise til den herlige, friske luft, og de hidtil stort set uudnyttede muligheder for individuel selvforsørgelse, ved ansvarsfuld og bæredygtig ernæringsmæssig personbrunvaregenanvendelse.
”Klogt er ej at postulere: Dykke, uden at ventilere! Kan ej du trække vejret mere, Hvordan vil du så ånde, neger?”
Vor 1½-minuts mindehøjtidelighed for de ialt 176 druknede blev iøvrigt beriget med tilstedeværelsen af den haitianske regerings to medlemmer, Dolfert og Ouija Vuduu, der viste deres respekt for de omkomne, som de derefter i god ro og orden medbragte på tømmerflåder til deres hjemø, primært til fortæringsformål.
Vi Slog Hassan Af Tønden
Til vor årlige fastelavnsfest fandt vi, i mangel på egnede udtjente bordelhusdyr, nyttig anvendelse af vor eneste herboende festaraber, den forhenværende cirkusattraktion Hassan Yahoo, som grundet sine multihandicaps, samt manglende evne til at gøre egentlig samfundsmæssig nytte, af et enstemmigt økulturråd blev besluttet brugt som ”kat” i forbindelse med tøndeslagningen ved Dartvados Konservative Ungdoms Fritidscenter.
”Muselmand, i vort land, Prygl, dét skal du have! Når du ikke boller får, Så laver du ballade.”
Der var virkelig krummer i de kære unge mennesker denne dag, og Yahoo overlevede derfor ikke sceancen. Hans demolerede rester overgik vederlagsfrit til hr. svinefodergrosserer Uffe Ækelsens reservekølelager.
Onanihytterne Ved Konsulatets Strandpromenade Væltet (I Idrættens Navn)
I forbindelse med en hemmelig træningslejr inden det med enorm spænding imødesete VM i Holdmasturbation, havde vi fornemt besøg af det dygtige pakistanske landshold, under kyndig ledelse af hr. Rüqqi-din-Tisman. Det taler til d’herrer hædersfolks store kredit, at det i deres ildhu lykkedes dem at vælte samtlige kabiner, under udførelsen af deres noble sport.
En uofficiel verdensrekord er noteret, og vi ønsker vore gode pakistanske venner held og lykke i den jernhårde konkurrence ved slutrunden i Burkina Faso. Vi har i al beskedenhed og på konsulatets regning ladet en støttesang indspille til formålet:
Dermed er vi vist nået om ved alle de seneste væsentlige nyheder fra vor ø, og jeg håber så sandelig, at De og Deres læsere har haft glæde af ovenstående reportage.
Sluttelig skal vi bringe en fantastisk nyhed, netop indgået fra vor i Rummet udsendte økonsul, den allerhøjstærede hr. Stahl-Eisenmann:
Hurra x 9 (prc.)! Fortsættelse følger.
Deres altid ærbødige Ølmert Fap
SVAR: Redaktionen udtrykker sin varmeste anerkendelse af hr. Faps indsats. Mens hele Nordvestjylland venter i spænding på en detaljeret redegørelse for hr. Hartmann Stahl-Eisenmanns interplanetariske eventyr, kan hans forberedelser og opsendelse følges her:
Vovehalsen Palle Mango udfører i eftermiddag et sindsoprivende rekordforsøg på Klamhuse Hede. Den modige nordvestjyde vil, kun iført motorbriller og ankelsokker, hoppe fra 5 meters højde og lande på en muggen halmmadras.
“Jeg vil gøre alt for at få mit navn i historiebøgerne,” siger hr. Mango.
Meget kan gå galt under udspringet fra platformen af træpaller og tønder. For eksempel kan han blive stærkt forkølet af den kraftige vindmodstand, erhverve sig en forstuvning eller en gedigen hovedpine, hvis han ved et uheld lander på jorden i stedet for madrassen.
Med andre ord: alt står på spil.
“Jeg er villig til at tage risikoen,” siger han. “Hvis der slet ikke er fare i livet, er der så overhovedet nogen grund til at stå op om morgenen?”
Palle Mango har i 14 dage kun indtaget en spiseskefuld havre og en kvart flæskepølse om dagen, for at have en tilpas lethed under rekordforsøget.
Udspringet er blevet udskudt op til flere gange de sidste måneder grundet uvejr, hæmorider og lignende problemer, men som det ser ud nu, vil Palle Mango med sikkerhed komme til at springe denne i eftermiddag.
Sidste nyt: Vovehals eksploderet ved et uheld
Det meddeles netop nu, at Palle Mango bortgik blot fem minutter før sit planlagte udspring. Inden han kravlede op ad stigen dukkede en arrig vaskebjørn op i det høje græs et stykke fra arrangementet.
“De tør ikke slås mod det dyr,” sagde en hånende tilskuer. “Gør De vel?”
“Jo, det gør jeg da i hvert fald,” svarede Palle Mango og slog sig på brystet.
Disse otte ord blev hans sidste, for da han løb nøgen ud på marken mod den vrissende vaskebjørn, trådte han på en metan-landmine, der ved en fejl var blevet efterladt af borgervæbningen i forbindelse med deres ugentlige defensive øvelser.
Med et højt knald blev den ivrige vovehals Palle Mango degraderet til kødgrød.
Derefter måtte de i alt 500 fremmødte publikummer gå skuffede hjem.
“Det er naturligvis en skam at hr. Mango døde,” udtaler en af tilskuerne, pungdyrsmassør Wilfred Wakkelpakkel. “Men jeg føler ikke at jeg er mødt op forgæves, for den pølsevogn, som hr. Mango bestilte til lejligheden, har lige serveret mig den mest delikate bæverpølse, man kunne forestille sig.”
Forbrydelser mod enkeltpersoner kan være hæslige, men de kriminelle projekter, der udmarver et helt samfund, er dog på længere sigt endnu værre.
Et chokerende eksempel fra 2002 fremdrages her. Som mange vil huske, forsvandt en stor del af de turistsexualitetsgebyrer, som Usseldrupegnens Storsogneråd opkrævede, dengang i en socialistisk kloak.
At turister må afregne kontant for kopulation og masturbation, udøvet i vore hjemsogne, har længe været en etableret og selvindlysende del af lokalsamfundsøkonomien, men i flere år havde gebyrindtægterne været svingende.
Frem dukkede ægteparret Lubba og Lambert Böffelmuhle med en tilsyneladende imponerende erfaring i inddrivelse af offentlige tilgodehavender. De havde kontrolleret automobilnummerplader i Detroit, USA, og været halalslagtningsinkassatorer flere steder i Europa. Deres løfte til Storsognerådet var, at de i løbet af sæsonen 2002 ville forøge turistsexualitetsgebyrindtægterne med mindst 162,4 procent.
En forstærket og til dels nyudrustet skare af sexualinspektører blev sendt ud på strande, marker og skove, til hoteller, pensionater og campingpladser, og tilsyneladende blev der indkradset flere gebyrer end nogensinde.
Men hvor blev pengene af?
Et ungt multi-racialt par, som på Blodhavn Nordstrand havde betalt kr. 3,81 for 14 minutters omfavnelse og en efterfølgende gensidig saltvandsmasturbation, stillede 22. juli 2002 kl. 16.23 præcis dette spørgsmål (på congolesisk og vist nok burmesisk, maskinoversat og fortolket af fhv. biblioteksmedhjælper Asgeir Judassen, Klamhuse Vestermark).
De enorme indstrømmende beløb fra turistsexualitetsaktiviteterne var intetsteds at finde, og Böffelmuhle-parret er sidst set løbende over sognegrænsen i retning mod Holstebro 23. juli 2002 kl. 01.34. Senere efterforskning godtgør, at Lambert Böffelmuhle er søn af Holstebros mangeårige socialistiske folkefører Gumbert Böffelmuhle, og at hustruen Lubba ligeledes har nære familiemæssige relationer til ledende Holstebro-usurpatorer.
Usseldrupegnens tillidsfolk burde have været på vagt, men håbet om at genvinde de tabte midler er ikke opgivet. For pengenes tilvejebringelse og/eller Böffelmuhle-parrets hoveder i genkendelig stand er udsat en dusør på op til kr. 11,37.
Gebyrinddrivelsen og opbevaringen af midlerne er overgået til de sikrest tænkelige hænder, nemlig dem, der sidder på redaktør Louis B. Knockel.
Jeg har netop via radiosignal fra min position nær Asteroidebæltet givet min stedfortræder, hr. Imbeh Zi’il, allerstrengeste instruktion om straks at fremsende nedenstående på mit konsulatskrivebord efterladte materiale pr. ekspress, for ellers vanker der, når jeg vender tilbage fra min rumfærd, d. 21. november 2019, kl. 22:35 prc. Jeg håber, at De og Deres kultiverede nordvestjydske læsere i mellemtiden vil finde indholdet af tilstrækkelig litterærkulturel lødighed.
Gamle Hr. Phiessemanns Oprejste Lem (1912)
(Et efterladt digt af egnspoet V. Røvlenberg (1888-2016), med tilføjelser af Hartmann Stahl-Eisenmann (1896-), på heltemodig vis udrejst i Verdensrummet ultimo december 2018, i forsøget på at nå planeten Mars. Det på genanvendt klosetpapir nedfældede manuskript blev af forfatteren anvendt som bogmærke, og i 1935 af hr. overbibliotekar Dandruff Støvertsen ved et tilfælde opdaget indlagt i Gustenhuse Bibliothek Og Egnsarkivs egen trediekopi af Balladen Om Brune Banke.)
I kælderen boede hr. Phiessemann stolt, Til leje til ågerpris hos hr. Stürwolt. Med kone og tre børn, i hyggeligt hjem, Man altid så Phiessemanns oprejste lem.
Da Phiessemanns hustru i fjor skred gedulgt, Så leved’ familien i kummer og sult. Brunvare det – trods alt – ej skortede på; ”Børnlille! I jert eget lort æde må!”
”Jeg er fattigmand nu! Men jeg har dog min ære. For tørst må I rask tømme hinandens blære!”. Så’ sagde den enkemand; og viste dem, En mening med Phiessemanns oprejste lem.
“Derude er rigdom; i fold mange tusind’! Nu får I børn først nogle på sinkadusen. Så går I på gaden fra fem og til fem, Før atter I ser hjemmets oprejste lem!”
Men gerrig blev manden; og tyk som en jøde. Medens børnene sled deres krop halvt til døde, Så åd og drak Phiessemann, thi han var slem; Og børnene grued’ for Phiessemanns lem.
Men rigdommen svandt på sprit, kvinder og gæk; Og resten, den solded’ hr. Phiessemann væk. De børn på Titanic i Verden drog frem, Skued’ aldrig mer’ Phiessemanns oprejste lem!
DRAMATISK BERETNING OM HR. STAHL-EISENMANNS RUMREJSE:
Jubelreportage i særklasse: CRASS BØRSTING Foto: FELLAH PROMOTION m.fl.
Flere hundrede års rolig og gradvis nordvestjysk fremgang kan nu accelereres dramatisk. Ved det kommende valg til storsognerådet opstiller en superpamper, 27-årige Bob Fellah, søn af fækaliesorteringsformand Benny Fellah-Frederiksen, Klamhuse Hede, og unge Bob lover os astronomiske, næsten øjeblikkelige fremskridt på alle fronter.
Venner og beundrere af den unge mand har investeret hundredevis af kroner i hans beklædning, hår, tænder, penis, fodtøj og ansigtshud. Indsatsen for at løfte Bob fra ordinær pamperstatus til europæisk superklasse kulminerede, da han for nylig deltog i et tre-ugers pamperkursus på universitetet i Plovdiv, Bulgarien.
Jublende skarer var samlet omkring Klamhuse Landstation, da Bob vendte hjem, og det står nu klart for alle, at han er fremtidens mand.
Blandt Bob Fellahs valgløfter er en forøgelse af de sociale udgifter på 300 procent, gratis adgang til offentlige lussingmaskiner, en sænkning af spiritusafgiften fra 4,7 til 2,1 procent pr. flydende litermål samt en ugentlig hornorkesterakkompagneret masturbationsparade fra Blodhavn tværs over Klamhuse Hede til jernbanepladsen i Nr. Usseldrup.
En seks-sporet motorvej til Holstebro og videre mod Grindsted og Süderlügum vil blive anlagt, og badehotellet på Blodhøj skal efter 36 års stilstand omsider bygges færdigt og indvies i sommerens løb.
“Valgplakater er trykt, men tilslutningen til Fellahs kampagne tegner så overvældende stor, at selve valghandlingen nok kan springes over,” erklærer den betroede kampagneleder, slubbertlogeforstander Lupo Schneckelfritz.
Følg fremskridtene i lokalavisens kommende jubelreportager (og det er en ordre).
Sammenlignet med Holstebro og andre betændte storbyer er der stadig fredeligt i Nørre Usseldrup og tilstødende landsogne. Tak for det.
I årenes løb har nogle hundrede grove og hæslige forbrydelser dog opskræmt os, og de værste af dem bliver nu i lokalavisens nye dokumentarserie præsenteret med alle pertinente detaljer, inkluderet gerningsmændenes hårde straffe.
De rystende begivenheder genfortælles af avisens garvede kriminalreporter Gylmert Popp i samarbejde med Blodhavn Borgervæbnings forhørsekspert Crassus Qvalm, som fremkaldte mange af de nødvendige tilståelser og kunne have fremkaldt endnu flere, hvis ikke almen blødsødenhed havde kostet ham embedet.
VI STARTER en stille, endnu mørk morgen i februar 2009 på Klamhuse Hede. En hund bjæffer, en ged bræger, en yngre masturbationsidrætsmand i løb diagonalt over heden udsender små, flubrende kødlyde.
Et grufuldt brøl af metallisk rædsel afbryder idyllen.
Et af Nordvestjyllands stolteste og mest beundrede vehikler er forvandlet til vrag. Tynd grå røg stiger op fra gerningsstedet. Husmænd og landproletarer styrter ud af deres lave hytter, og efterhånden som de nærmer sig ulykkesstedet og erkender katastrofens omfang, stiger en fælles klagesang og jammer op fra deres struber.
DET STÅR hurtigt klart, at vehiklet aftenen i forvejen er stjålet fra brunvareeksportør Jolmert Gaffelwabers garage, og at gerningsmanden under amokkørsel på de nordvestjyske sogneveje har dræbt eller kvæstet 12 personer (heraf 4 oldinge og 1 socialdemokrat), 7 større husdyr og skildpadden Jokum. (Sidstnævnte meldes kun lettere beskadiget, og et tilbud fra Brunmølle Udflugtskro om at købe den til suppeformål bliver afslået.)
På vej i rasende fart over heden kolliderede vehiklet med en fækaliesilo, opført 1924 af kampesten, og dér sluttede kørslen. Chaufføren fortsatte ved egen hjælp til fods.
Men hvem er denne hårdføre skurk, denne slubbert og dette svin, som har forårsaget uoprettelig skade på landsdelens førende luxusvehikel?
I et buskads på Blodhøj pågriber Borgervæbningens eliteudrykningshold en halvnøgen, svensktalende person, hvis beklædning og frisure giver anledning til øjeblikkelig mistanke.
Efter et timelangt forhør tilstår svenskeren, at han har dræbt eller skadet de ovennævnte dyr og mennesker. Flere uopklarede forbrydelser i lokalområdet må han også indrømme sit kendskab til: Uautoriseret kønslig omgang med avlssoen Karina XIV Smertinge, tyveri af 4 poser saltlakrids fra Klamhuse Brugsforening, urinering og defækering uden for den afmærkede turistlatrin på Blodhavn Nordstrand m.v., i alt 37 flagrante overtrædelser af Den Nordvestjyske Adfærdskodex af 11.1.1921.
36 af forbrydelserne bliver slået sammen til ét hovedpunkt, som dagen efter afregnes med en halv times dobbeltsidige lussinger og hasselkæppeafprygling ved gavlen af Klamhuse Brugsforening.
Den 37. og værste forseelse, destruktionen af det gaffelwaberske pragtautomobil, indbringer svenskeren en straf på otte års strengt tvangsarbejde og påfølgende udvisning for stedse. Han er sidst set spadserende på bare fødder mod Holstebro den 11. februar 2017 op ad formiddagen.
SIDSTE NYT: FOLKEINDSAMLING TIL ERSTATNINGSVEHIKEL
Efter offentliggørelsen af denne artikel har en fornyet sorg og skam bredt sig i Nordvestjylland. Hvorfor er pragtvehiklet endnu i dag, mange år senere, ikke blevet erstattet af noget lignende?
Foreningen Nordvestjyske Motortransportvenner (grd. 1916) har derfor iværksat en folkeindsamling til genopretning af vor fælles ære.
Hos en forhandler i Plovdiv, Bulgarien, vil man indkøbe det her fremviste paradevehikel til en pris af kr. 346,39. Foreningen lægger ud med en donation på kr. 8,11, Den Knockelske Kulturfond topper op med kr. 10,24, tre private donorer har givet tilsagn om i alt kr. 6,64, og eleverne i Gustenhuse Sogneskolevæsens afgangsklasser vil i den kommende weekend samle flasker og kapsler til fordel for vehikelsagen.
Nu da vort rumfartsprojekt er gået ind i sin allersidste, kritiske fase, er det med stor fornøjelse at jeg hermed sender Dem sidste nyt til gratis udbredelse blandt Deres ærede læsere.
Ved hjælp af indrykning i nordvestjydske lokalmedier af reklamer såsom ovenstående, lykkedes det næsten vore dygtige videnskabsfolk at indsamle tilstrækkeligt med nødvendig sprængkraft, i form af højlødig dansk proletarbrunvare. Derfor sendes herfra en varm og hjertelig tak til hr. værkfører B. Æ. Ajlesen, og alle gode medarbejdere ved Fjertislev Anti-Opstipationsselskab I/S, for deres utrolige smidighed og velvilje.
Desværre blev vi jo også nødsaget til at slagte samtlige dyr i Dartvados Zoologisk Have, for at stimulere den nødvendige nationale massedefækation.
Grundet en pludselig opstået koleraepidemi blandt vor pygmæbefolkning, og den efterfølgende løbende tilgang af store mængder flydebrunvare, sattes vore robuste plejehjemsbeboere på en kolossal opgave med Forceret Fordøjelsesmæssig Brunvarekonvertering (FFB). Men alle bækkener små fører jo som bekendt til én stor å.
Fra naboøriget Puhamas har vi yderligere fra formanden for Bræts-Forbundet, masturbationskoordinator Jack Feddersen, opnået den ære at modtage en hel uåbnet æske med kompakte brændselsstænger til anvendelse i vort landingsmodul, når vort marsfartøj engang som planlagt skal vende tilbage fra sin rumfærd.
Ligeledes har vi fra vore samarbejdspartnere på Tarmuda, under ledelse af hr. Filibuster Munnlorth fra Brandskids-Partiet, modtaget moralsk opbakning i form af en kollektiv synkron nationalfjært fra strand og med vindretningen, der til stor folkelig jubel kunne både høres og lugtes hertillands. Vi er vore naboer stor tak skyldig for den fine, kammeratlige gestus!
Herover ses vort rumvehikels primære energikilde, den brune boks, indeholdende ultrakomprimeret astrobrunvare, under forsigtig transport til montagefabrikken ved affyringsrampen.
Ved nænsom håndtering af hyggefixer Slari Bartfast, der som bekendt reparerede den famøse lækage i det transsylvanske gaskompagnis rørledning i 1894, vil dette videnskabelige vidunder berede os en stabil fremdrift mod planeten Mars.
Begejstrede sorte folkemasser jubler under afsendelsen af Hartmann-1, som i læsende stund allerede vil have forladt Jorden og den omkredsende måne på sin episke rejse mod det endelige mål.
Som den eneste oplagte kandidat til at forestå denne fantastiske rejse, har det været mig magtpåliggende at træde i charachteer, og tage kommandoen over H-1. Derfor er jeg ikke længere at regne som jordbo; og må det være mig tilladt i den forbindelse at citere hr. V. Røvlenbergs udødelige vers, med tilføjelser af mig selv:
“Sig nærmer tiden, da jeg må væk, jeg hører vinterens stemme; thi også jeg er kun her på træk og haver andensteds hjemme.
Til fjernere steder min færd nu går, brunvaren min rejse vil fremme; snart Dartvados’ fane i marsjord står, ej mennesker Hartmann får glemme!”
Efter anvisning fra professor Terminus Onager har jeg valgt at medbringe min gode konsulat-overfrakke, til beskyttelse mod strålingen fra Van Halen-bæltet, samt min gamle pålidelige stok (som ses på billedet), til nedkæmpning og/eller pryglning af eventuelle opsætsige, uforskammede marsianere.
Til vi ses igen: Lev vel (på nær marxister)!
Med ærbødige hilsener,
Deres ufravigeligt loyale, Hartmann
D.R.A.M.-PROJEKTETS AFSNIT 1 og 2 >>> KLIK HERUNDER
Regnen piskede over Brunmølle Udflugtskro, hvor gæsterne sad i læ og spiste dampende varme egnsretter.
“Jeg har noget jeg skal spørge dig om, min kære,” sagde Benni Borgwald-Bertelsen.
“Ja?” sagde hans udkårne Lydia med et hjerteligt smil.
Benni rømmede sig og rettede på sit grønne silkeslips. Han var arving til Klamhuse Herrebeklædningsmagasin, grundlagt i 1921 af hans bedstefader. En mand der bar habit alle døgnets timer, også i sengen. Så det var klart at den unge Benni havde en del at leve op til. Og det gjorde han.
“Ser du,” svarede Benni.
I aften skulle det være. Han havde købt den perfekte forlovelsesring af en sigøjner i en baggård. En smuk sag med en rubin, lige så fortryllende som Lydias øjne. Han havde betalt kassen for den.
Benni rakte hånden ind i frakkelommen for at frembringe smykket og stille det store spørgsmål.
“Kan det vente fem minutter?” sagde Lydia. “Har du noget imod, at jeg pudrer næsen først?”
“Ikke spor,” svarede han.
Lydia forlod spisesalen, og Benni sad tilbage ved bordet og drak af sin mørke rom. Han tændte en cigaret og forventede at alt ville gå planmæssigt, men han tog grueligt fejl.
Inden længe ville han havne i et slagsmål, en biljagt, en brand, og han ville blive forsøgt hypnotiseret og angrebet af næsten alle tænkelige onde magter.
Alt dette drejede sig om den ring, han havde i inderlommen. Udspekulerede personer var ude efter den. For det var ikke en almindelig ring. Tværtimod.
Benni mærkede en stor hånd på sin skulder. Han drejede hovedet og fik øje på to bredskuldrede mænd. De havde stiftstirrende øjne og kraftige kæber.
“Er De Benni Borgwald-Bertelsen?”
“Det er mig,” sagde han og fik med det samme en lussing, så han væltede af stolen.
Problemerne var begyndt, og der var ingen vej tilbage.
(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)
Endnu en lussing svirpede hen over Bennis velplejede, glatbarberede venstre kind.
Den kostelige forlovelsesring til Lydia lå i hans inderlomme. Voldsmændene så ud til at vide besked, og Benni havde ikke lyst til at få sin aften eller sit ansigt ødelagt. Men trods sin unge alder var han en mand, der tænkte på næsten alt.
“Ja, ja,” sagde han. “Hvis det skal være på den måde…”
Benni havde været forlovet en gang før. Da tøjten, bedragersken, møgøret Mona slog op med ham lillejuleaften i fjor, sendte hun sin forlovelsesring tilbage. Den var langt mere beskeden end den, han havde tiltænkt Lydia. Faktisk havde Benni byttet sig til den for to par lange underbukser hos en marskandiser i Lemvig. Og hans utrolige held var, at han lige nu havde denne ringe lille ring som reserve i bukselommen. Hvis Lydia skulle mene, at sigøjnerens guldring med en glødende rubin så stor som en grønært var alt for dyr og fornem til en jævn fiskerpige, havde han denne mere beskedne ring med en lille rød sten af skrammet plastic at tilbyde i stedet.
Han gravede ringen frem. Den nærmeste af de to store, ubarberede bumser ragede den til sig.
“Hør, hvad foregår der her?”
Det var udflugtskroens overtjener Möbelwaffel, der kaldte fra døren til anretterkøkkenet.
Bumserne svarede ikke, men spurtede forbi ham og ud gennem døren til den mørke gårdsplads. Øjeblikket efter hørte man en motor starte, og grus sprøjte fra dækkene derude.
“Er der noget i vejen?” spurgte tjeneren. Han kendte unge Borgwald-Bertelsen og den solide, lokale velhaverfamilie, han tilhørte.
“Ikke spor. Så snart min kæreste er tilbage ved bordet, bestiller vi mad. Lad mig bede om to petroleum-og-cola-drinks.”
En anden dør gik op. Som en teaterkulisse havde udflugtskroens spisesal stribevis af døre, hvorigennem de medvirkende kunne passere ind og ud.
Skønne Lydia fejede hen over gulvet, iført stram gul kjole og højhælede sko. Ikke siden Marilyn Monroes velmagtsdage havde verden set noget lignende.
“Hvorfor er din kind så rød?” spurgte hun, da hun havde sat sig, og hendes blå øjne atter stillede skarpt på Benni.
“Jeg blusser ved tanken om dine kys og kærtegn.”
“Jamen, hvorfor så kun i den ene side af ansigtet?”
“Det må være belysningen, skat. Eller jeg har kradset mig lidt. Der kom en flue forbi. Du kan se, den sidder dér i vindueskarmen.”
“Der sidder fire-fem stykker. De har fundet noget spiseligt.”
Overtjener Möbelwaffel brød ind: “Hvad vil herskaberne behage at få serveret?” sagde han, idet han satte to høje glas foran dem.
“Kan du ikke fjerne de dér fluer?” sagde Lydia.
“De bor her. Hvad skal det være?”
“Hvid abe,” svarede Benni.
Lydia kiggede på spisekortet. “Henkogt hvid abe med brun kryddersovs!” gispede hun. “Det er den dyreste ret på kortet, Benni!”
“Lydia, vi er her i aften med et bestemt formål. Tro mig.”
Hans højre hånd kravlede hen over bordet for at få kontakt med hendes. Hans venstre havde fat i inderlommen om æsken med den kostelige rubinring.
Overtjener Möbelwaffel afbrød atter.
“Hvid abe udsolgt!” råbte han fra køkkendøren. “Vi har sprængt næsehorn med tyttebærgelé.”
(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)
Kroens historie og menukort her Flux til kalenderens afsnit 3
Tilbage til avisensforside
