Hjemsøgelsen af Krads Mølle

Stahl-EisenmannLOGO

3DIE OG SIDSTE DEL AF ET STORLADENT SKÆBNEDRAMA

Krads1
Krads Mølle nu i lock-brown står
Kun Gud deroppe ved hvornår
Jeg atter foden træde kan,
På mit nordvestjydske land.

Krads2
Til ingen hjælp var søster Signe.
Hun fra egnen flygted’, skrig’ne;
Farfa’rs hovedskal hun så,
Trods at den udi graven lå!

Krads3
Og Moster Anna, led og doven,
Kusine Tutter, strid og hoven,
Begge måtte resignere;
For mørkets magter levitere!

Krads4
Jeg kaldte hid en svensk pastór
Formedelst tretifem’ kronór.
Men intet kunne denne gut
Og assistenten, Kiggikut…

Krads5
Da timen så var bleven sen
Farfa’r ind af døren tren!
Han famlede i blindes leg
Men sendte svensken på sin vej!

Krads6
Klokken slog da tolv, prc.
Der lød fra farfa’r en stor fis!
Og op fra stuens gamle gulv
Sig rejste et stort numsehul!

Krads7
“Oh, kære Hartmann, lyt!”, han sagde;
“Se dig aldrig mer’ tilbage!
Fri dig selv, og fri dit sind!”
Jeg sprang i numsehullet ind.

SE OGSÅ:

Det Defækerende Genfærd på Krads Mølle

Den Udtømmelige Kommode, digt af H. Stahl-Eisenmann

Retur til avisens forside

 

 

En tanke om "Hjemsøgelsen af Krads Mølle"

  1. Klaus Dahl Thomsen

    Flot at skrive om en Hjemssøgelse paa Rim.
    Især den med Numsehullet der rejser sig i Stuen finder jeg meget storladen og præcis i sin Metrik — og hele Digtet minder mig om Mesterværket “Bæstykker af en Landsbydrengs Natbog” af Stuhn Stuhnsen Stikker.
    Godt gaaet!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image