Tag-arkiv: Stahl-Eisenmann

Larmo-Sagaen: Tilbage til de Gamle Dyder!

EN VÆGTERS BEVÆGENDE HISTORIE, 3. OG AFSLUTTENDE DEL
(Se 1. del her og 2. del her)

På billedet ses et udsnit af Gustenhuses brede befolkning i indigneret protestmarch mod forholdene i byen i 1988. Forandringens vinde blæste gennem gaderne, og tiden var nu kommet til en gigantisk folkerejsning. Alle var vi jo nu engang i samme seng, og alle fremviste hårdhed, villighed, udholdenhed, fleksibilitet og styrke på et hidtil uset niveau. Der krævedes selvopofrelse som aldrig før. Byens fremtid var på spil!

Blandt de mange frivillige sås raske unge kvinder fra landbruget, der gladeligt tog del i den genopbyggende fase. “Hellere to tjenende ånder end én onanerende tjener!” som min salig bedstefader Fridolin Tannhäuser von Rasselschlüssel sagde i sin tale til mit 75-års jubilæum.

Al useriøs og sogneskadelig ageren kom under afvikling i disse år, og det blev også slut med den uautoriserede husdyrkopulation. Nu skulle der for alvor styr på begivenhederne!

Under ledelse af vor åndelige og fysiske førerskikkelse, allerærværdigste hr. Stahl-Eisenmann, blev Sognets økonomi gennemgået helt ned i detaljen, og blandt de deraf følgende, utallige og helt nødvendige effektiviseringer og besparelser sås for eksempel den kombinerede anvendelse af ressourcer fra overfiskeriet med diverse opgaver indenfor det offentlige.

Al ikke-lusseringsmæssig korporlig afstraffelse fandt herefter sted på husdyrbordellerne, ved hjælp af skidtfisk og ledige cirkusmedarbejdere. På denne geniale facon løstes mange sociale problemer samtidigt. Der kom atter gang i den stagnerende økonomi, og balance blev opnået i sognebudgettet.

Mit fineste øjeblik i tjenesten var, da jeg i 1993 egenhændigt indfangede Tranumulven ved hjælp af denne snedige forklædning og den af Staniol Lakmussen udviklede mekaniske fangarm, som på billedet ses demonstreret af undertegnede.

Bæstet havde over en årrække nedlagt i dusinvis af fåreavler Bähmanns bordelracehusdyr, og gennem dets blodige hærgen opskræmt lokalbefolkningerne udi det nordvestjyske. For min ydmyge præstation modtog jeg i al beskedenhed Gustenhuse Hønseavlerforenings Årslegat på kr. 1,33 samt fire bakker nylagte æg à 6 stk. pr. bakke. Ikke dårligt for en simpel, gammel vægter.

Staniol Lakmussens unge assistent Alky Mistelsen udviklede efter anmodning fra Gustenhuse-SS (den Sanitære Sognemyndighed) en genial opfindelse til bevarelse af husholdningsfækalier. Det skulle være helt slut med meningsløst brunvarespild. Grundet loven om patentbeskyttelse kan jeg desværre ikke gå i nærmere detaljer.

Revselsesretten blev, tilligemed selvtægt, i 1989 ved enstemmighed under Sognerådets Ekstraordinære Nødforsamling gjort lovpligtig. Man var herefter som medborger i Gustenhuse under strafansvar forpligtet til at lussere børn, kvinder, oldinge, festnegre, uduelige mandspersoner (døde såvel som levende), husdyr, vegetation, apparater og automatiserede vehikler, ved blot det mindste tegn på opsætsig adfærd, slendrian, fjol, eller blot begrundet mistanke herom.

Vore mandlige medborgere fik hurtigt rettet ind i forhold til det nye sogneparadigme. Man hørte allesteds og til egen store tilfredsstillelse i døgndrift de raske klask af en by i fremgang!

Det er således med sindsro, at jeg, Larmo Rasselschlüssel, aftræder mit sekellange embede som vægter i kære, gamle Gustenhuse. Mit arbejde er fuldbragt, og byen og sognet kan nu se en lys fremtid i møde!

Larmo Rasselschlüssel nyder sit velfortjente otium i hjemmet, Havekolonien Skadefryd bag det for længst nedlagte Gustenhuse Friluftskrematorium.

Lad os alle, her i afskedens vemodige stund, sammen med Larmo istemme den traditionelle danske Vægtersang, med moderne tekst af afdøde V. Røvlenberg (andet samt sidste vers):

Hov vægter! Klokken er slagen 12

Det var ved midnatstide,
brunvaren den blev født.
Til gavn Alverden skide,
hvad ellers var forødt.

Vor klokke er slagen tolv!
Med tarme og rø’ev,
af hjertet prøv;
befal dig Gud i vold!

Hov vægter! Klokken er slagen 5

O, store morgenstjerne!
Vor byrd’ i Verden hér,
tålmodelig vi gerne
aflægge, som vi bæ’er.

Vor klokke er slagen fem.
Kom kun, vare brun!
Hold stuen lun;
oplys vort hus og hjem!

Gustenhuse længe leve! Hurra x 9! Præcist!

SE OGSÅ:

Tilbage til forsiden

Larmo-sagaen afsnit 2: Krisetider og forråelse

Skriv et svar

EN VÆGTERS ERINDRINGER (se afsnit 1 her)

Efter årtiers uafbrudt vækst og den nyvunden økonomisk frihed blandt selv vore usleste medborgere, fulgte desværre generel løssluppenhed og en katastrofal mangel på disciplin. Overskuddet soldedes op på intetsigende modefænomener og eksperimenteren med nymodens bevidsthedsudvidende substanser. Borgerne hungrende efter noget nyt, tabubelagt og spændende, og lod hånt om de etablerede samfundsnormer. Resultatet blev – helt forventeligt – en absolut kulturel og social deroute.

Herover ses Gustenhuses første opiumshule. Rygehytten på Gustenhuse Hede startede som et socialt eksperiment, men udviklede sig lynsnart til et gigantisk problem.

Euforiserede medborgere slumrer på tragisk vis ind i psykedelisk døs. De uhyrlige bivirkninger ved denne aktivitet fulgte de involverede misbrugere gennem livet, indtil det blev vedtaget at tvangsindlægge dem på Gack E. Lacksens sanatorium, hvilket synes at have løst problemet, idet man aldrig siden hørte fra de pågældende patienter.

Her ses et eksempel på resultaterne af de frygtelige stoffers indflydelse på den menneskelige organisme: en narkotikapåvirket medborger dratter død om midt på Hovedgaden.

VINDUESKIGGERPLAGEN I 1978

Da de første sort/hvide fjernsynsapparater kom i handelen i slutningen af halvfjerdserne, var det ikke alle medborgere beskåret at eje et sådant luksusforbrugsgode.

Fascinationen af de levende billeder var enorm, og det blev således en kolossal byrde for ordensmyndighederne i Gustenhuse at bortvise diverse hæmningsløse personer fra respektable familiers stuevinduer, hvor lureriet nærmest blev for en folkebevægelse at regne.

Den direkte transmission fra par-VM i masturbation i 1978 var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Den danske deltagelse ved den populære duo Hans Lange-Lem/Hack Pickemann, kommenteret af den navnkundige Gunner Rée, var simpelthen for stor en fristelse for selv normalt lovlydige borgere, der stod klinede til vinduerne for at følge deres helte i aktion.

Normale modforanstaltninger såsom lussinger og bøder hjalp ikke, og først da mørklægningsgardinerne fra Besættelsestiden var fundet frem, blev der igen nogenlunde ro om privatlivets fred i de små hjem.

MASSEHYSTERI, DA BÄHLERURNEN KOM

Den ene folkepsykose blev naturligt fulgt af den næste, og efter plejehjemsforgiftningen af 1979 opstod en nærmest vanvittig efterspørgsel efter urner, da vor kirkegård i forvejen led under katastrofal pladsmangel, og Gustenhusmose samtidig var underlagt strikse regulativer iht. Brunvareudvindingsdekretet.

Derfor oplevede byen dette år en veritabel folkevandring til isenkræmmer Klinkbergs udsalg på Skrammeltoften 8, hvor folk stod i lange køer for at erhverve sig den nye fashionable Bählerurne – uigenkaldeligt sidste skrig – som dengang kostede hvad svarede til min egen udbetalte ugeløn: hele kr. 1,76.

Det eneste kendte eksemplar af vasedrejer Bählers mesterværk, som endnu ikke er i anvendelse. Foto med tilladelse fra Fækalmuseet.

Gustenhuse Aviationsforenings Liggasballon måtte en overgang tages helt ud af anvendelse, grundet mangel på drivmiddel. Kremationsdillen var blot endnu et symptom på en kedelig samfundsudvikling, og det skulle desværre blive endnu mere grelt i gode, gamle Gustenhuse.

SVEND PHÆKALI — DEN GALE HYPNOTISØR

Denne afskyelige charlatan havde let spil i disse retningsløse år. En storforbryder, i ondskab kun overgået af Gustenhusebandens medlemmer, fandt hurtigt fodfæste i vort sogn, og drev i et helt år sit perverse og utugtige spil med diverse godtroende kvindfolk.

Den sensationshungrende befolkning mødte velvilligt frem til de groteske forestillinger, der fandt sted efter solnedgang, i gyllespreder Svinbergs storlade.

Her ses en situation fra en af dr. Phælkalis populære aftenseancer, hvor assistent S. Maddersen ved gentagen slagpåvirkning med forhammer brækker et massivt stykke fossilbrunvare oven på en hypnotiseret og rigidt udspændt kvindelig figurant. Det var under en sådan demonstration, at katastrofen uvægerligt måtte ske.

Svinbergs lade eksploderede, og antændte Den Store Hedebrand, hvilket selvfølgelig førte til yderligere genvordigheder. Det var i sandhed travle tider i Gustenhuse.

BRANDDASKERINVASIONEN I 1980

Her ses blot lidt af den store katastrofe. I hundredevis af hektar afgrøder og skov brændte, og ilden lå længe derefter og ulmede.

Vort lokale frivillige brandvæsen gjorde en upåklagelig indsats, men fik desværre aldrig helt styr på efterslukningen. Vi måtte ydmygt anmode offentligheden om hjælp.

Desværre var der ingen styr på begivenhederne. Fra nær og fjern væltede det ind med godhjertede frivillige, der uden faglig kyndighed forrettede mere skade end de gjorde gavn.

PAPIRMANGELEN

Tabet af de mange naturressourcer, herunder store mængder træmasse, betød et meget hårdt slag for de trykte lokalmedier, herunder ikke mindst billedpornografien.

Indsamlingen af gamle erotiske magasiner blev en prioritet, og det var sørgeligt at bevidne, hvorledes mangen en medborger yderst modvilligt og med tårer i øjnene indleverede deres fine samlinger, for at sikre den fremtidige produktion.

Der blev dog hurtigt rådet bod på det manglende udbud, og qva et forbilledligt samarbejde mellem lokalpressen og de yngre kvindelige medborgere kom der atter varer på de nederste hylder.

BESØG AF DEN NORDAMERIKANSKE NEGERDELEGATION I 1982

Den meget ærede George W. Johnson med følge inspicerede Gustenhuse i 1982. På fotografiet ses viceborgmester Igno Randt overrække Gustenhuses Æresdiplom For På Klokkeslæt Præcist Fremmøde til den amerikanske kulturattachés stedfortræder, da hr. Johnson desværre måtte gå på toilettet, mens billedet blev taget.

Hvad så disse honoratiores da under deres diplomatiske visit?

En by i forfald…

…tarvelig opførsel… uværdig fremturen… holstebroisk gadeuorden… vandalisme… manglende respekt for autoriteter…

…elendighed og menneskelig degradation i allehånde afskrækkende former.

Det var ikke vor by værdigt, og det kunne ikke længere ignoreres, at Gustenhuse havde alvorlige problemer. Desværre kunne amerikanerne ikke dy sig for at markere deres utilfredshed med oplevelsen i form af denne satiriske musikalske indspilning, som opnåede en 117.-plads på Dansktoppens hitliste, mellem 23.06. og 24.06.1982:

Denne kulturelle begmand var jo et kolossalt hak i selvforståelsen. Så galt stod det til med andre ord til i vort kære hjemsogn, på daværende tidspunkt. Selv negrene lo af os! Det var så sandelig tid til forandring.

(Den lokalhistorisk relevante grammofonplade (Dolypor, NW-34-6473b), kan i brugt tilstand, ubegrænset oplag, erhverves formedelst kr. 0,02, i marskandiserforretningen, Gammel Ragelsesgade 4c. Bytte er også en mulighed, især s/h fotografier og private filmoptagelser af badende unge piger har interesse. Kontakt borgmesterkontoret, spørg efter Hartmann).

VÆGTER OG HÆDERSMAND, HR. LARMO RASSELSCHLÜSSEL VIL
INDEN LÆNGE AFSLUTTE SINE ERINDRINGER MED ET 3. AFSNIT

SE OGSÅ:

Retur til forsiden

Larmo Fortæller: En Vægters Erindringer

Skriv et svar

1. DEL — FØR VERDEN GIK AF LAVE

Vægter og 3. Reserveunderskolelussator Larmo Rasselschlüssel (1899-).

Efter nu snart 100 år i Gustenhuse Sogns tjeneste som natlig

ordenshåndhæver og utrættelig, i dagtimerne på frivillig basis, ditto, er

tiden nu kommet til at tage professionel afsked med vor noble og

tilnærmelsesvis rimeligt aflønnede kammerat.

Ingen har som Larmo bevidnet tidernes skiften i Gustenhuse, og som

ingen anden kan han personligt gennem erindringen genskabe den

svundne tid, lysende klar, til gavn for vor andres, gennem slægtleddene

gradvist svigtende reminiscens.

Tillad derfor venligst i denne fine publikation følgende nostalgiske strejftog,

gennem epoker af byens og sognets forgangne historie, oplevet igennem

et altid positivt, seriøst pligtopfyldende og ærefuldt sind, hverv og virke, og

fortalt af manden selv, med diverse fotos fra hans uvurdérlige privatsamling.

Desværre taler Larmo en svært forståelig dialekt, med eller uden gebis, og da

denne end ikke via det fonetiske alfabet lader sig gengive for menigmand,

har jeg tilladt mig at personligt at “oversætte”.

Muh, Hvor Var Det Trafikalt!

“Jeg husker tydeligt dengang vi stadig grundet underbemanding i Vejvæsenet benyttede køer til færdselsreguleringen i den indre by. Sognets nymodens cyklister besad simpelthen ikke den fornødne respekt for den kollektive trafik. Det blev kun værre, da automobilet gjorde sin ulyksalige indmarch. Men en overgang gjorde kreaturerne stor nytte, da de i god ro og orden ledsagede de typisk solidt beskænkede velocipedeførere fra beværtning til beværtning, over de farlige vejkryds i byens centrum.”

“Desværre kunne ordningen ikke fortsætte, idet hovedkuldsbacillen uheldigvis i 1960erne ved overdreven aktivitet blev overført fra husdyr- og kreaturbordellerne til flere af de af sognet anvendte trafikledsagekøer. På ovenstående billede ses den sidste af sin art, Gamle Maren, blive transporteret til sæbefabrikken, efter dyrets hovede var trillet af, under traverseringen af krydset Øvre Nedergade og Vestre Østergade. Byens håb om endelig at finde en vaccine mod denne frygtelige lidelse er nu i hænderne på Staniol Lakmussen. Hvis lykken engang tilsmiler ham og hans utrættelige medarbejdere, kan der måske igen komme køer på vejene i Gustenhuse by.”

Familieportrætter

“Ak, ja, dem husker man jo så glimrende… Familien Schupht. Perlen blandt sognets mange deciderede patentburgøjsere. Her ses Schuphterne i uhensigtsmæssigt højt humør, i forbindelse med deres fælles køreprøve i 1928. Ikke overraskende skulle det senere gå dem temmeligt ilde.”

“Sic Transit Gloria Mundi. Hele slægten Schupht omkom i denne forfærdelige automobilkollision i krydset Søndre Nørregade og Store Halunkvej. Det tog Tølperforeningen hele 3 dage at skille både bil- og kropsdele i nogenlunde overskuelig fordeling. Et grumt ungdomsminde. Det skulle i øvrigt vise sig, at vehiklerne var betalt med forfalskede svenske brunvareobligationer, og da det siden desuden afsløredes, at familien vitterligt ikke ejede Kongens mønt, måtte den ulykkelige automobilforhandler Dütmärschk bide i det sure æble.”

Mændene På Risten

“Betleri hørte til dagligdagen i Gustenhuse i mange år. Det antog mange forskellige former, nogle mere gøglagtige end andre. På billedet fra 1968 ses til venstre den for længst afdøde spillemand Cowboy-Conrad, med sit trofaste savblad. På harmonika ses den ligeledes tonedøve dagdriver Guldbajer-Mogens, som i 1974 døde af lungebetændelse, ironisk nok grundet træk… Deres snedige kneb med at spille udenfor kødfoderfabrikkens lagerlokaler gav ofte bonus, idet virksomheden fik sine vinduer knust og varer fordærvet ved den skingert høje tonefrekvens, og derfor stak man gerne de to hyggelige plattenslagere nogle håndører blot for diskret at forsvinde fra stedet.”

“Gustenhuses berømteste hovedkuldspatient, bartskærer Boldert Kopflos, siddende udenfor apoteket på Lille Pillevej. Han var altid præsentabel, høflig, og veltalende, og hans hovedbakke fremstod altid yderst velpoleret. Derfor nød han stor popularitet blandt borgerne, som altid lod falde en skærv eller to, til den ulykkelige gentleman. At Boldert også viste sig at være yderst fornuftig i pengesager blev åbenlyst ved hans død i 1936, da hans efterladte formue opgjordedes til utrolige kr. 17.451,23, altsammen i skillemønt, ærligt tjent ved flid, ordentlighed og en skinnende flot sølvbakke. Men langtfra alle var ligeså noble, og betleri afskaffedes endegyldigt i 1970, da byens tiggere blev deporteret til Nordøstgrønland, hvorover de alle nedkastedes fra Gustenhuse Aviationsforenings liggasballons gondol. Herefter oplevede byen ikke flere problemer med betleri.”

Henne Om Hjørnet, Nede I Kælderen
“Hér er vi så nede i cykelsmed Kædesens (ses i midten) værksted i Pumpestræde, blot en af Gustenhuses mange små oaser, hvor der yderst sjældent udførtes egentligt arbejde.
Stedets drift var totalt afhængigt af den ulovlige udskænkning, og således forholdt det sig i årtier i de fleste af byens mindre kælderforretninger. Dog med én eklatant undtagelse, nemlig “Smugkroen” i Store Brandertgade, hvor der udelukkende solgtes antikvariske salmebøger og brugte dørgreb.”

“Billedet viser tumulten ved lukningen af den uigenkaldeligt sidste smugkro i 1965. Mange personer fra Kædesens gamle klientel ses flygte fra stedet på cykle og til fods, efter at Tølperforeningens frivillige var rykket frem mod dem fra deres position bag baren. Men det var uundgåeligt, og hele historien fik jo som bekendt en lykkelig afslutning, idet de moderne og propert drevne restaurationer såsom “Dubidu” hurtigt fandt metoder at lokke kunderne til, og alkoholkonsumptionen steg således med mange hundrede procent, og har faktisk til vor store tilfredsstillelse været konstant stigende, lige siden. Men det blev slut med høkerbajere, hyggeonani, venskabelige lusseringer og kortspil i kælderlokalerne. Nu skulle der arbejdes!”

Komme Fremmede — Og Gå Hjem Igen!

“Det økonomiske opsving i 1950erne, og det deraf følgende store behov for ny arbejdskraft betød et større rykind af proletarer fra Holstebro, som her ses krydse Vilsundbroen til fods. Trods den tilsyneladende veldisciplinerede attitude udvist på billedet, var der desværre tale om en tarvelig flok af de mest skidne, ubehøvlede og frastødende personager, byen nogen sinde har måttet tolerere.”

“Denne situation er fra Holstebro-Proletarernes amokløb i Påsken 1956, mod banken på Gustenhuse Stortorv, da det stod klart at deres lønudbetaling ville blive forsinket. Alt var kaos, og militæret måtte sættes ind, idet Tølperforeningens medlemmer blankt måtte erkende, at de ikke kunne stille noget op mod den ukontrollerede dyriske vildskab udvist af disse tilrejsende eksistenser. Heldigvis blev holstebrofolkene hurtigt sendt retur, og det er nu indskrevet i Gustenhuses byreglement, at borgerne har pligt til omgående at anmelde alle sådanne uønskede individder fra denne modbydelige by, når de observeres, privat såvel som offentligt.”

De Smukke Unge Mennesker

“Loven mod servering af alkoholiske drikke til mindreårige blev afskaffet allerede før Krigen, og pilsnerøl og hedvin indgik naturligt i den almene børneopdragelse på lige fod med dansk-undervisning, brunvarelære, revolverskydning, onani, lussering, matematik og kopulation. Billedet viser en ansvarsbevidst moderskikkelse af det bedre borgerskab med sin søn, ved dennes 5.-års fødselsdag på Gustenhuse Friskytteforenings Jagtpavillon, i marts 1938.”

“3 “lømler” i konfirmationstøj nyder tobakkens lyksaligheder ved indgangen til kreaturbordellet Fårehuset, på Blå Mandag, i 1942. Disse raske knægte var en pryd for byen, og fik alle senere topstillinger i den offentlige administration. Der var aldrig problemer med de unge mænd, der opførte sig eksemplarisk, selv i forbindelse med offentlig drukkenskab, defækation, baggårdsonani og gadeoptøjer.”

Brune Dage I Gustenhuse
“Jeg husker tydeligt hin lykkelige dag, da Gustenhuses første offentlige fælleslatrin officielt indviedes. Den altid gode stemning under halvtaget overfor Restaurant Plop, og de behagelige, velformede palisandertræsæder var et rent tilløbsstykke, og desuden en stor gevinst for turistindustrien i byen. Jeg har selv tilbragt mangen en idel stund på disse dejlige retirader, og kan kun beklage, at man i 1976 gik over til plastic, der aldrig har været den helt store fornøjelse, specielt i frostgrader.”

“Før denne storslåede konstruktion så dagens lys, beroede defækationstrængende medborgere i Gustenhuse på en effektiv og gesvindt trækvognsordning, der i hast transporterede de pågældende kunder til og fra Gustenhusmose. Disse kaldtes i folkemunde De Brune Bude. Desværre blev de udkonkurreret af Fælleslatrinen, og vehiklerne indgik derefter i Begravelsesvæsenets tjeneste.”

SE OGSÅ:

Retur til forsiden

En bølge af fremskridt skyller ind over Gustenhuse

Skriv et svar

HØJTEKNOLOGISK OG SOCIALT JUBELNYT

Foråret så sagte kommer, som digterpræsten skrev. Vi hér i Gustenhuse og Omegn er i vanlig stil velforberedte til håndteringen af de kommende lokaludfordinger, når gletscheren engang har trukket sig tilstrækkeligt tilbage.

Vor projektgruppe under kyndig ledelse af professor i social og teknisk innovation, den ærede hr. Staniol Lakmussen, har således med ekspertbistand fra Deres ydmyge undertegnede, samt andre repræsentanter for byens absolutte intelligentsia, i de kolde vinterstunder arbejdet hårdt og kreativt på at fremkomme med diverse løsninger til, og dermed forberede borgerne på, allehånde relevante fremtidige problemstillinger i vort kære Sogn.

Et repræsentativt udvalg af resultaterne bringes i nedenstående:

Efter gentagne anmodninger fra vægter Larmo Rasselschlüssel o. a., er det nu endeligt besluttet at udskifte byens murværk i op til 2 meters højde med sten gjort i højeksplosiv kompaktbrunvare. Dette skal hindre de mange vagabonder og dagdrivere i, i tide og utide, at sidde, stå og læne sig op af byens bygninger, og gnide deres beskidte og lusebefængte tøj op af facaderne. Den ønskede effekt heraf ses i eksemplet herunder, og man må sige, at den geniale løsning er tofold.

Man slipper således af med begge problemer på én gang.

Dette omfattende projekt er pt. ufinancieret, idet man trods adskillige alvorlige anmodninger endnu ikke har modtaget afregning for sidste års eksport til Jan Mayen af natriumklorid fra Gustenhuse Saltsø. Når beløbet på kr. 22,54 er indgået, vil renovationsarbejdet omgående blive påbegyndt.

Til afhjælpelse af de sædvanlige gener i forbindelse med forkølelses- og influenzaepidemier, har Lakmussen opfundet en mucuspose, der, såfremt korrekt anvendt, som demonstreret på nedenstående billede, vil skåne den syge for hudløshed i og under næsen, hovedpine, samt andre bivirkninger ved overdreven næsepudsning.

Posen kan rumme op til 5 liter snot, slim, bussemænd og andre uønskede partikler. På- og afmonteres nemt, og derefter bindes enderne til en knude. Den fyldte og forseglede, bionedbrydelige pose kastes under diverse ukvemsytringer efter eget valg, i retning mod Holstebro.

Komtesse Missegnubbers interessante forslag om nøgenhjemmehjælp i Ældreforsorgen er vedtaget, på forsøgsbasis. I første runde vil dette dog udelukkende tilgodese undertegnede, der frivilligt har meldt sig som forsøgsperson. Det er aftalt, at feedback indrapporteres d. 23. juni, 2019, kl. 8:47 prc.

Endnu et regulært kolumbusæg fra Lakmussen og co. I erkendelse af de nyopståede behov for højere frekvens i adspredelsestilbuddene til borgerne, er det besluttet af samkøre følgende arrangementstyper:

Egns- og Klubmesterskaber i Individuel, Par- og Holdonani, antikvitetsmesser, samt pigtrådskoncerter. På denne måde kan der, under den overordnede titel: “Pik og Platter“, afholdes 3 gange så mange begivenheder årligt i Sognemasturbationscentralen.

Som en af konsekvenserne af de nye sognebeklædningsregulativer ses herover den nyudviklede husmoderhat, som alle sådanne individder under strafansvar påkræves til alle tider at bære, i det offentlige rum.

Der er vedtaget bøder på kr. 0,04, tilligemed 15 lussinger til hver side af hovedet, ved førstegangsovertrædelser, og herefter regulær pryglestraf i gentagelsestilfælde.

Dobbeltstraf for marxister og arbejdsløse er naturligvis en selvfølge.

I forbindelse med de kommende atomprøvesprængninger på Gustenhuse Hede, som vi her i Sognet varetager på vegne af Den Nordkoreanske Folkerepublik, har vi produceret en ny serie beskyttelsesbriller til kreaturer, der fastnittes til dyrets hoved i begge sider, for at forhindre øjenskader og psykisk betingede krøluldstab.

Til fordel for Vesterhavsgruppens paranormale forskningprogram har Lakmussens tekniske afdeling udviklet et ekstrasensorisk lydaggregat, der skal kunne opfange signaler fra Klabautermanden.

Desværre har man til dato ikke opfanget nogen kohærente meddelelser af den art, men der er alligevel mange positive reaktioner på det nye tiltag.

Sluttelig en trafikal nyskabelse: Det vil blive pålagt Tølperforeningens frivillige medlemmer at bære den på billedet viste hovedbeklædning, der har til formål at dokumentere og registrere alle hastighedsovertrædelser på Sognets gader og veje. For at komme dette tiltagende uvæsen til livs, vil alle køretøjer, der ikke overholder mindstekravene til fart og gesvindighed, pålægges bøder efter et dalende proportionsprincip. Jo langsommere der køres, desto større bliver bøderne.

Apparatet kan fotografere i begge retninger, og der er indbygget rygerkupé og transistorradio, samt en 10-liters tank indeholdende gul hestepilsner. Der budgetteres med en merindtægt ved denne ordning på ikke under kr. 15,48 årligt.

SE OGSÅ:

Tilbage til forsiden

Betagende afskedsdigt: Tre visne mænd fra Østerlars

Skriv et svar

Nedenstående fremsendes i den triste anledning af V. Røvlenbergs i en alder af 128 år alt for tidlige død, under et særdeles veldækket nytårsmiddagsbord i festsalen på Gustenhuse Friskytteforenings Jagtpavillon.

Det var Røvlenbergs døende ønske, da han tidligere i dag udåndede i mine arme, med sit aftrillede hoved i skødet, at hans efterladte, under middagen på en serviet nedfældede digt, specifikt skulle fremsendes til publicering i vor højt respekterede egnsavis.

Lad os efterkomme vort noble bysbarns bøn og alle istemme denne, hans sidste mesterlige komposition, ved bisættelsen fredag 6. januar, 2017, kl. 18:47 prc. på Gustenhuse Østre Losseplads.

De Tre Visne Mænd Fra Østerlars

På Marken foran Kirken staar
To Mænd der ej i Kirke gaar.
“Til Rønne By vi age vil,
At redde os en Brandert, til!”

Som sagt, saa gjort. De ta’r afsted,
Og Degnen følger også med.
Thi han har Hestevognen tømt,
Og Han’sens Liigfærd just forsømt.

For nu de Trende solde maa;
I Han’sens Kiste er kun Skraa,
Butæljer, og en Mø saa favr,
Og ikke Hannesens Kadav’r.

Men Tingene jo slippe op,
Og udslidt bliver Pigens Krop.
Saa hastigt Vognen Ruten ta’,
I Svinget Pigen kastes af.

I Rønne By saa prunk og fiin,
Dér møder de en stolt Rabbin’.
Han rækker dem en gylden Kalk,
Og siger: “Prøv dog denne Skalk!”.

“Det siger vi Dem, Hr. Melin,
Ej drikke vil vi Jødes Vin!
Jeg er blot Degn, en Ødeland,
Dog ej jeg føje Jødemand!”

Og Degnen Pisken smælde la’r
Ret mod den gamle Jødefa’er,
Og til sin Synagoge strax,
Han sig forføje med et: “Pax!”

De Trende Svirebrødre nu,
På Kro vil age, gram i Hu,
For dér at slukke deres Tørst,
Thi dén er stor, ja, større; størst!

Men pludselig på Vejen fram,
De ser en tækkelig Imam.
Han byder dem et Maaltid let,
Og si’r: “Min Navn den er Ahmed.”.

Men Degnen svarer, gamle Skjælm,
Ret som en Viking uden Hjelm:
“Præcis som Dem vi er – ak – mæt.
Saa nu vi Tre vil drikke tæt!”.

“For vi har gode, danske Aner.
Vi ej er Muhamme-, men Daner!”
Og ind i sin Moské han skrider,
Imedens de Trende rejser vider’.

Paa Torvet alt i Rønne By,
Der rejser sig højt imod Sky,
En Negerkarussel saa stor;
De Trende raaber: “Nøjjj…!”, i Kor.

Ved Hjulet denne skiønne Dag,
Staar Negerkongen Umbabá.
Han rækker dem en Pibe hver,
At ryge paa, med Lugt saa sær.

Og Degnen raaber: “Umbahbah!
Jer Røgelse er vældigt bra!
Tag med os, kiære Negermand;
(Blot Kirkebøssen række kan…!)”.

Således blev de Tre til fir’,
Og alle gik de ud på Svir.
Hvorend de er, den Dag idag
De sammen er, I muntert Lag:

Tre visne Mænd, og Umbabá!

Egnspoet V. Røvlenberg (1888-2016).

SE OGSÅ:

Jul i Gustenhuse: Fællessang for store og små

Skriv et svar

Det er med udsøgt fornøjelse at jeg hermed, eksklusivt for Nordvestjyske Fækalietidende, kan præsentere det upublicerede, af egnspoet V. Røvlenberg nykomponerede, rørstrømske højtidsdigt: “Jul I Gustenhuse”, til avisens frie anvendelse:

“Jeg fryder mig i denne Tid;
nu falder Julepryglen strid,
snart Moders Brok forstumme!
Min Fader til Bordellet gaar,
hvor rank og strunk i Snee han staar;
jeg ser hans store Lomme.

Og paa hans Bord forleden Dag
jeg saa en yndig, lille Sag,
og det jeg ikke glemmer.
Deri han bladrer nok så vax;
men naar jeg kommer ind, han strax
sit Stads i Skuffen gjemmer.

For Julen har Krabasken bragt;
jeg ved det, jeg har selv den smagt,
da jeg var ganske lille.
Sit Vaabenskab han aabnet har,
Krabasken frem vor Fa’er rask ta’er;
nu Taarerne vil trille.

Og Mo’er faar saa mange Prygl,
hvert Øjeblik kun høres Hyl,
medens hende strengt han tærsker.
I Faders Øjen ses med Gys!
En Skinnen som to Julelys,
thi han er Hjemmets Hersker.

Og Søster Hanne gaaer og gruer.
Hun ved det snart er hendes tur,
hver Gang Krabasken svirper.
Af Fader hun med Røret faar,
På Balder, Maveskind og Laar;
det eneste, der virker.

Jeg vil nok ogsaa noget faa;
jeg maa jo ind i Salen gaa,
naar han skal til at smække.
Der inde er der rigt’nok koldt;
men naar jeg bider i min Bold,
saa skriger jeg dog ikke.

Da før vor bette Karen skred,
på bare Tæer til Bageren ned;
dér stod den tykke Bager,
og han skrev op, hvad Fader sa’e:
Til Juleaften skal de ha’e
tre hårde Huskekager!

Til Kro og Købmand Fader gaar,
For Tørsten mangen Pægl han faar,
med Sorg i Sjæl og Sinde.
Vor Kirke ej han drage til,
På “Dubbidu” han spille Spil,
Han længe bli’r derinde.

Gid det var Jul! Hvor det var rart.
Men nu maa han da komme snart,
det varer ikke længe;
alt fra min Seng i Kam’ret her
paa Væggen jeg med Længsel ser
Krabasken blodig hænge.

Mon Bedstemo’er komme vil?
I nat som i et Drømmespil,
Jeg hende løb i Møde.
Og favned’ hendes Luftkastel;
Jeg håber blot vor Fader snild
Os tærske vil til døde!

Thi Julen er en Illusion;
Kun Prygl og Tærsk er Legion;
Al Venten er forgæves.
I Sneen kækt vi Børn ej Slaas,
For det er Hverdag her hos os,
Naar vi af Fader tæves.

Glædelig Jul til alle (med undtagelse af marxister)!

KNOCKELSK EXPRESBESVARELSE:

På hele landsdelens vegne: En varm og dybfølt tak til digteren og til hr. Stahl-Eisenmann, som har viderebefordret dette lødige folkekulturprodukt. På Nørre Usseldrup Eksamensskole er det nu og i kommende år obligatorisk morgensang hver dag i julemåneden kl. 07.54 prc.

SE OGSÅ:

Kirsebærvin forårsager hovedaftrilning

1 svar

SOGNE-STORADVARSEL MED TILHØRENDE SANGTEKST

Idet sundhedsmyndighederne i Gustenhuse Sogn netop har konstateret katastrofale bivirkninger ved dette års julekirsebærvin, anmoder vi hermed vore kolleger og kammerater i Usseldrup og Klamhuse om venligst at hasteudbrede denne alvorlige efterretning, til behørig og profylaktisk advarsel for alle i sognet værende alkoholister, hvilket herfra antages at dække langt hovedparten af Deres ærede medborgere.

Alarmen lød i går eftermiddags under svineproducent Høstbergs vintergilde på Grisholm, hvor hr. hvæssestenskonsulent A. Sliwer pludselig efter et voldsomt ildebefindende oplevede en spontan hovedaftrilning, efter indtagelse af en flaske af Den Gamle Kypers allerlødigste kirsebærvin.

Herover ses en situation fra udbringningen af kirsebærvinfadene til detailhandelen, tidligere på året.

Desværre udgik advarslen ikke allesteds betids. I forbindelse med afdøde overlærer Lavard Skamprügels gravøl på Gæstgiveriet “Dubbidu”, nåede udskænkningen af de farlige dråber et (hvad senere skulle vise) sig yderst uheldigt omfang.

Den elskelige indehaver, værnemagerenkefru Kamma Dam fik således under de sædvanlige muntre former serveret i hundredevis af genstande til de begejstrede tilstedeværende, herunder ulykkeligvis utallige “kyllinger” med den pågældende fatale frugtdrik.

Adjunkt Severin Severinsen kan nu som mange andre tale med om de frygtelige konsekvenser af forgiftningen med den perniciøse kirsebærvin. God bedring ønskes herfra!

Til alt held fik Tølperforeningen hurtigt nys om den alvorlige situation, idet utallige medlemmer var fysisk til stede, og disse gik herefter under bastante og disciplinerede former i gang med at destruere resten af årgangen, ved udhældning i Gadekæret.

Denne forfærdelige sceance var forståeligt nok ganske ubærlig for mangen en garvet og tørstig seniortølper…

Fortvivl dog ej! Thi som vor egnspoet V. Røvlenberg skrev, i sine just udgivne “Gustne Julebetragtninger” (frit efter Neil Sedaka):

“Når skæbnen føles nok så ram,
og livet synes fuldt af skam;

kom da ihu: hvad ikkun skænkes ham,
fra vor alles kære Kamma Dam?,

I morgen, nok en dram!
Kamma, Kamma Dam,

Oh, Kamma, Kamma Dam, Dubbidu, Dam-Dam!”

Gustenhuse Sogn har i lyset af disse dybt tragiske begivenheder vedtaget ekstraordinært at øge alkoholbevillingen til alle sognets udskænkningssteder, inklusive kirken og bedehuset. Der kompenseres for tabet af den elskede kirsebærvin med firdobbelt-op i hele december måned på Sognets regning.

Dette vil også være gældende for klamhusianere og andet tilrejsende godtfolk, med selvfølgelig undtagelse af kvinder og marxister. Der opfordres til flittig brug af denne ordning, og vægter Larmo Rasselschlüssel er på forhånd informeret, således at han kan holde sig på forkant med diverse grove episoder, håndgemæng, hærværk og fuldekørsel i nattelivet. Ingen overtrædelser af ordensbestemmelserne i Gustenhuse Sogn i julemåneden vil blive lagt de skyldige til last.

Til financieringen af disse jubelherligheder nedlægges Gustenhuse Fattiggård permanent, og al handicaphjælp samt diverse statslige miljøpuljer inddrages ydermere, indtil videre.

SE OGSÅ:

Den 157de Gustenhuse Julemærkestrækmarch

Skriv et svar

I anledningen af den årlige Julemærkestrækmarch i Gustenhuse, er det mig af Tølperforeningen blevet pålagt at oplyse avisens distingverede læsere om denne storslåede, traditionelle lokaljubelbegivenhed, der i år finder sted første søndag i Advent, kl. 05:33 prc.

Tølperforeningen ser herover ved en tidligere, yderst vellykket udgave af marchen, hvor kun 8 medlemmer undervejs døde af udmattelse, kulde, gangræn, og/eller alkoholforgiftning.

Årets march går fra Gadekærets udendørs fælleslatrin, rundt om Saltsøen, over mosen til Udkigstårnet, herfra til Domkirkebyen Viborg, og derefter via Hærvejen til Slesvig og tilbage igen, over en samlet afstand af i alt 463 gl. landmil. Der vil blive serveret gratis varm petroleumsglögg og hestepilsnere ved boder placeret langs ruten for hver 5te mil, i begge retninger. Tobaksrygning er påbudt. Overtrædelse heraf ved medføre offentlig udstillelse og mulig retsforfølgelse.

Kvinder, børn, åndssvage og marxister er selvsagt forment deltagelse, og ved hjemkomsten vil alle raske Tølpersvende af vægter Larmo Rasselschlüssel personligt modtage 24 opfriskende frostlussinger, et smukt diplom samt et solidt gok oveni kasketten med morgenstjerne.

Dette års smukke Strækmærke, pålydende værdi kr. 0,35, bærer portrættet af fhv. Sogneover-borgmester, den folkekære æresborger og mæcen Siegfried Stahl-Eisenmann (1789-1923), hvis kolossale indsats til brunvareindustriens fremme skabte det økonomiske grundlag for vort blomstrende og velfungerende Sogn.

For hvert solgt mærke vil der tilgå Tølperforeningens Juleædefond 32 øre, 2½ øre vil gå til dækning af omkostningerne, og ½ øre vil – måske – blive generøst doneret til sognets fattighjælpskasse.

Marchen vil ydermere blive eskorteret af Julemanden på en pragtfuld NSU-motorcykle, venligst stillet til rådighed af Gustenhuse Veteran-Vehikularforening.

Vel mødt og glædelig Jul, og, som det jo så smukt lyder i vor kære, gamle forenings julestrækmarchsang:

(mel.: Den Gamle Lussators Sang)

“En Tølpermand er au courant,
charmant, galant, er han, iblandt,
Hurra! Hurra! Hurra!

Thi Tølperånden er bastant,
Nu spises skal ris á la mande!
I dag, i dag, i dag.”

SUPPLERENDE MARCHORDRE:

Usseldrup Storsogns Disciplinæreksekutivkomité påbyder alle raske og rørige nordvestjyder i aldersgruppen 11-104 år at gå i skarpest mulige træning samt at studere ovenstående kort, således at man enkeltvis eller i grupper kan tilslutte sig marchen kortest muligt efter udgangspunktet.

Fuldt gennemgørende deltagere vil også i vore hjemsogne blive belønnet med diplom, varm hestepilsner og stimulerende lussinger. Slendrian og urinering med svag stråle vil på intet tidspunkt før, under eller efter marchen blive tolereret.

(Sign.) Hassan bin Landknockel, cst. sognedisciplininspektør

SE OGSÅ:

Dårekisterevolten i Gustenhuse 2:2

Skriv et svar

DRAMAETS SJÆLSRYSTENDE KLIMAKS >>> SE FØRSTE AFSNIT HER

Da Lacksen d. Æ. i 2001 med Statens fulde billigelse påbegyndte den første serie forsøgsvise hjernetransplantationer, benyttedes stadigvæk håndskrevne sedler til nummerering af de udtagne organer. Et egentligt digitalt registreringsarkiv var ikke på dagsorden, da datamaskiner endnu ikke var indført i Gustenhuses offentlige administration.

Ved en ulykkelig fejl er det således sket, at Specimen 606 blev forbyttet med nummer 909, hvorved en patient er blevet udstyret med det forkerte cerebrum.

Den pågældede hjerne tilhørte Minimahl Bettemann-Olsen (til højre: dennes forældre*), for hvis vedkommende det aldrig helt lykkedes lægevidenskaben at specificere, hvad han egentlig fejlede rent mentalt, andet end at han konstateredes at have været lille, grim, doven og ualmindeligt ubegavet. Han isoleredes således for sin egen sikkerheds skyld fra de øvrige patienter og holdtes derefter indespærret i 66 år i et aflåst klædeskab på sindssvageanstaltens linneddepot, hvor han i sin monomani ideligt bankede hovedet imod døren, indtil han døde af alderdom. Hjernen blev herefter udtaget og opbevaret i Krukke 606.

*) Bettemann-Olsen blev fra fødslen og indtil sin indlæggelse opbevaret i hulrummet i faderens høje hat, hvilket i 1922 af en af mig ledet komité præmieredes med Gustenhuse Vanførefonds fortjenstmedalje (som ses på billedet), for på eksemplarisk samfundsgavnlig vis og i vedholdende grad at holde diverse uduelige personer og vanskabninger ude af offentlighedens skue.

Grunden til forbytningen findes i det overraskende faktum, at den ansvarlige hr. Hartmuth Helbard Hadberg *) i det skjulte led af svær iboffobi – eller angst for palindromer – hvilket fremgik af dennes hemmelige dagbog, der blev fundet i ruinerne efter tragedien. Hadberg var jo blind på det ene øje, hvorfor kun den ene side er beskrevet i dette sørgelige manuskript.

*) Hadberg, der aldrig bestod sin bogholderieksamen, havde rod i økonomien, fordi han var angst for “—>regninger<—“. Det var samme årsag der gjorde, at han ejheller trods sin formidable ildhu formåede at uddanne sig til “—>kok<—“.

Den katastrofale hjerneforbytning skete netop på dagen for det kuriøse tidspalindrom, 20/02-2002, klokken 20:02, en dag som for altid vil stå i gustenhusborgernes erindring som den mest forfærdelige og tragiske, siden koleraepidemien i 1771.

Hvad var så konsekvenserne af hjerneforbytningen? Bettemann-Olsens tænkende organ, hvis man overhovedet kan kalde det dét, blev anbragt i kraniet på patienten på ovenstående billede. Man kan let forestille sig virkningen af denne uheldsvangre kombination. Ved at bruge isseforhorningen som rambuk, løb patienten amok på anstalten og slog dørene ind til de sikrede afsnit, hvor De Fem Forrykte holdtes indespærrede. Herefter red “Gedemand” Habengut i dæmonisk raseri rundt på patienten, og stangede personalet til døde, medens de øvrige vanvittige raserede bygningen fra kælder til kvist. Hr. Hadberg tog i desperation sit eget liv, ved at selvlobotomisere sig ved hjælp af sin trofaste hjælper, den jernstang han altid bar rundt på, og som han i øvrigt havde købt af mig i 1991, til den yderst favorable pris af kr. 2,02.

Den indslåede dør til forstanderens bolig. Hvad derefter fulgte af bestialske modbydeligheder, vil jeg overlade til den ærede læsers fantasi, blot med denne beskedne tilføjelse, direkte og med personlig tilladelse citeret fra lokaldigter V. Rølvenbergs storslåede epos: “Brune Erindringer Pr. Vers” (2003).

“Man næppe sig for’stille kan
en noblere og finer’ mand;
hin Lacksen sjæl fór hjemad, grant,
thi hjernerne blev sammenblandt.”

Egnspoet og militærballonskipper af reserven, den folkekære og højstærede V. Røvlenberg.

I de tidlige morgentimer medens revolten stadig stod på, kravlede Trismi Kiniseri op på anstaltens tag for at tømme blødbrunvaretanken, medens Hystadia Menses-Rynkebys sindssvage skrigeri fra balkonen gjaldede ud over gårdspladsen, hvilket tiltrak omgivelsernes opmærksomhed. De store mængder flydende brunvare betød desværre, at stort set alle tilstedeværende i bygningen druknede.

Friskytte P. Laffenberg fra Gustenhuse Sogns Søndre Husmandskreds, som på sin morgentur hørte støjen, nedskød herefter – desværre for sent – Kinisiri, der styrtede i døden fra tårnet ned på exercitspladsen, hvor der overalt herskede panik og ødelæggelse, i kølvandet på Habenguts psykotiske rædselsridt.

Alt imens forsøgte Creutzfeldt-Jakobsen under tumulten diskret at stikke af i Lacksens pansrede limousine, med sin stålsarkofag fastspændt på taget (hans hjem i en menneskealder), men blev lykkeligvis afsløret af Tølperforeningens medlemmer, der var strømmet til stedet, ved det første tegn på ballade, og som derefter trak ham ud af bilen for læsterligt at gennemprygle ham på åben gade. Hermed var spillet i realiteten ude, og der blev atter trods endnu et par voldsomme dødsfald bragt ro og orden over begivenhederne.

De fire overlevende misdædere blev i marts 2002 under stor lokal mediebevågenhed hængt på Sindssvageanstaltens exercitsplads. Videofilm af henrettelserne kan bestilles formedelst kr. 13,31 inkl. porto hos undertegnede. Specificér venligst af hvilken person De ønsker at se hængningen. Rabat på kr. 0,50 gives ved bestilling af alle 4. En læderindbundet 15-års jubilæumsluxusudgave med interessante fraklip vil til næste år kunne erhverves i forbindelse med den årlige Byfest. 22 gratis eksemplarer vil ydermere af undertegnede blive udkastet i grams fra Liggasballonens gondol.

Vagthavende Ebbe Gøg, sikkerhedsrepræsentant Bob Natan og gesandt Reinier Laval fra Frankrig (som tilfældigvis befandt sig i området), hilser på hinanden ved indvielsen af anstaltens nye, forbedrede lokaler i 2002.

Til højre ovenfor ses anstaltens nye datamat, som skal eliminere lignende episoder i fremtiden. Til venstre en af stedets nyansatte bevæbnede medarbejdere, til varetagelse af alle daglige sikkerhedsmæssige opgaver.

Anstalten vil i øvrigt være lukket i dagene omkring d. 21. december 2112, kl. 21:12. Så er De altså hermed informeret, hvis De som gustenhuseborger på dette tidspunkt skulle gå hen at blive, eller være blevet erklæret sindssyg.

Efter den formelle indvielse var der erklæret folkefest. Forstander Gack E. Lacksen, Jr. og dennes viv Hannah sidder i foråret 2002 ved det traditionelle smörgåsbord, i forbindelse med den årlige audit, hvor man under selve måltidet af tidsbesparende hensyn også besigtigede de nyankomne patienter, herunder troldkællinger, somnambulante selvmutilatorer samt diverse ulykkelige hovedkuldspatienter.

Hopla! Hér går det godt! Konferencier, entertainer og orkesterleder Otto Ege fra Gustenhuse Tappenstreg afsynger den traditionelle festsang: “En af dem, der red med fane”. Herefter udråbtes et 9-foldigt leve, for den ufravigeligt loyale Tølperforenings medlemmer, der aldrig har ladet sognet i stikken i krisesituationer.

Tølperforeningen (repræsenteret ved overstående menige medlemmer) modtog ved festligheden Gustenhuses Kulturpris på. kr. 16,61. I øvrigt for 77. gang i træk.

SE OGSÅ:

Dårekisterevolten i Gustenhuse 1:2

5 svar

FØRSTE AFSNIT AF BUGNENDE BILLEDREPORTAGE OM LOKALHISTORISK GÅDE

Ingen har indtil dato til fulde forstået, hvordan i alverden det kunne gå så galt i en så veldrevet, gennemdisciplineret og respekteret institution som Dårekisten i Gustenhuse. Med det her foreliggende, hidtil hemmeligholdte materiale, kastes imidlertid et nyt og klarere lys over de tragiske begivenheder, der udspilledes den 20.02. kl. 20:02, i det Herrens år 2002.

Gack E. Lacksen den yngre. Nuværende forstander ved Gustenhuse Sindssvageanstalt, professor i samtaleterapi, tvangssterilisering og racehygiejne, redaktør på Sadistisk Tiårsoversigt, 5-dobbelt Nordjysk Mester i friluftsonani, Kommandør af Dannebrog (samt kilde til denne artikels oplysninger).

Gustenhuse Sindssvageanstalts særlige afdeling for højrisikopatienter, samt neurokirurgisk forsøgscenter. Bemærk de af støjdæmpende hensyn afblændede vinduer. Det var fra dette sted revolten helt uforklarligt tog sin begyndelse.

Hovedpersonerne bag opstanden blev egnskendt som “De Fem Forrykte”, alle nærmere beskrevet herunder.

Palindromus Creutzfeldt-Jakobsen. Den ubetinget farligste psykopat i Gustenhuses nedfældede historie. Bagersønnen fra Smedegade led fra barndommen af et Napoleon-kompleks, der forværredes af den omstændighed, at han af uforklarlige årsager ikke kunne kende forskel på spædbørn og napoleonskager, hvilket sammen med tuberkulosen medførte den uforholdsmæssigt store børnedødelighed i sognet i efterkrigsårene. Fra 1947 anbragt i stålsarkofag i anstaltens forstærkede, døgnbevogtede betonkælderafsnit.

Fahrly Schvuppert, ludersønnen fra Skidenstræde, der efter moderens latrinære styrtfødsel i 1907 som spæd kom i klemme i afløbet, og derfor gennem livet led under den tragiske vrangforestilling at han var et tilstoppet vandkloset. Medicin og terapi hjalp ikke på staklens desperate fantasier, og han kunne kun pacificeres ved fastspænding som vist på ovenstående foto.

Kvindesagsforkæmper Hystadia Menses-Rynkeby, der led af kronisk migræne, og som konstant hørte stemmer, stiftede i 1919 Det Ødipale Venstre, der ved sognerådsvalget i Gustenhuse det følgende år af uransagelige årsager opnåede at få 3 komplet utilregnelige kvindfolkspersoner indvalgt, der imidlertid ved et større folkeopløb og med tøjrkøller under gjaldende jubelråb tævedes på flugt af Tølperforeningens gæve medlemmer.

Tølperforeningens frivillige under deres retfærdigt indignerede stormløb på Sognerådets valglokaler. Ordensmagten var chanceløs.

Hystadia blev herefter under skrig, skrål og tænders gnidsel eskorteret til sindssvageanstaltens isolationsafdeling for hysteriske, højproblematiske og særdeles larmende patienter, med udsigt til livslang indlæggelse. Kvinders stemmeret blev af et enigt Sogneråd suspenderet på ubestemt tid.

Den schizofrene “Gedemand” Thormod Habengut, advokatsønnen fra Æresboulevarden, der trods sit uanfægtelige ydre, fine uddannelse, respektable aner, samt betroede stilling ved Gustenhuse Belysningsvæsen, troede han var Klods-Hans. Efter en nattestund i 1927 for 24de gang at have nedredet og efterfølgende på grov facon stanget vægter Larmo Rasselschlüssel, blev Habengut indlagt på specialafdelingen for særligt farlige og utilregnelige personer. Han fortsatte dog indtil revolten ufortrødent sit embede pr. korrespondance, naturligvis underlagt G. E. Lacksens strenge censur.

Fhv. fækalieindsamler og brandstifter Trismi Kinisiri, der led under en sygelig trang til at kravle op i diverse bygningskonstruktioner for at tømme disses latriner, blev i 1938 indskrevet blandt højrisikopatienterne på sindssvageanstalten, efter i sin maniske ildhu at have forårsaget Brunvaretragedien i Gustenhusbjerg Udkigstårn.

Forstander Lacksens ærede fader, afdøde Gack E. Lacksen den ældre, og til højre dennes ydmyge embedsbolig. Under hans kyndige psykiatriske ledelse blev tusindvis af revolutionerende, effektive hjernekirurgiske indgreb udført på patienter, såvel som personale, i perioden 1915-2002.

Et sortiment af de skånsomme arbejdsredskaber anvendt i de utallige livskvalitetsforbedrende operationer, samt et fotografi af daværende materialforvalter, den ufravigeligt loyale hr. Hartmuth Helbard Hadberg (1881-2002), der så meningsløst omkom under den tragiske revolte.

Lacksen senior var forud for sin tid og sit fag i en sådan grad, at anæstesi og lignende fordyrende hjælpemidler blev fuldstændigt overflødiggjorte, hvilket ses af dette fotografi fra en rutineprocedure.

Sygeplejersker og andet personale deltog med begejstring og på lige fod med de indlagte i de frivillige eksperimenter. Herover ses 2 figuranter efter deres vellykkede trepanering, som af sparehensyn udførtes i disses frokostpause.

Et eksempel på den effektive, med afspilning af Giro 413 kombinerede elektriske neuralterapi, primært anvendt på sognets ungdommelige elementer, vagabonder, marxister og andre dagdrivere, der alle som én efter endt tvangsbehandling sprang ud som født påny og påtog sig et stykke nyttigt arbejde. Nederst ses laboratoriet, hvorfra lyd- og strømstyrken reguleredes.

Den ældre Lacksens fremragende og banebrydende arbejde inden for lægevidenskaben vakte international anseelse, hvilket ses af dette foto fra 1950. Anstalten har besøg af den nobelprisvindende indiske auktionarius og hjernekirurg Ramit Indeep, der nænsomt demonstrerer en simpel frontal lobotomi på en ubedøvet patient.

Herover: Idel lykke blandt frivilligt nylobotomiserede mandlige patienter, der, befriet fra dagligdagens stress, angst og depressioner, nyder sommersolen på exercitspladsen, hvor man i fællesskab dyrkede legemsøvelser, herunder ophængning ved fødderne, opfriskende balde- og rygpisk, gruppemasturbation, gensidige lusseringsmaratons, såvel som kreativ fækalieformning.

Man må uvægerligt, og med rette, spørge sig selv, al denne smukke medmenneskelige herlighed taget i betragtning: Hvorledes kunne tragedien overhovedet finde sted ?

Forklaringen ligger som så ofte i en banal tilfældighed.

FORTSÆTTES OG AFSLUTTES HER:

SE OGSÅ:

Landsbytossen.dk

Extremgeriatriske efterretninger

Tag-arkiv: Stahl-Eisenmann

Larmo-Sagaen: Tilbage til de Gamle Dyder!

Larmo-sagaen afsnit 2: Krisetider og forråelse

VINDUESKIGGERPLAGEN I 1978

MASSEHYSTERI, DA BÄHLERURNEN KOM

SVEND PHÆKALI — DEN GALE HYPNOTISØR

BRANDDASKERINVASIONEN I 1980

PAPIRMANGELEN

BESØG AF DEN NORDAMERIKANSKE NEGERDELEGATION I 1982

VÆGTER OG HÆDERSMAND, HR. LARMO RASSELSCHLÜSSEL VIL
INDEN LÆNGE AFSLUTTE SINE ERINDRINGER MED ET 3. AFSNIT

SE OGSÅ:

Larmo Fortæller: En Vægters Erindringer

En bølge af fremskridt skyller ind over Gustenhuse

HØJTEKNOLOGISK OG SOCIALT JUBELNYT

SE OGSÅ:

Betagende afskedsdigt: Tre visne mænd fra Østerlars

De Tre Visne Mænd Fra Østerlars

SE OGSÅ:

Jul i Gustenhuse: Fællessang for store og små

SE OGSÅ:

Kirsebærvin forårsager hovedaftrilning

SOGNE-STORADVARSEL MED TILHØRENDE SANGTEKST

Den 157de Gustenhuse Julemærkestrækmarch

SUPPLERENDE MARCHORDRE:

Dårekisterevolten i Gustenhuse 2:2

SE OGSÅ:

Dårekisterevolten i Gustenhuse 1:2

VINDUESKIGGERPLAGEN I 1978

MASSEHYSTERI, DA BÄHLERURNEN KOM

SVEND PHÆKALI — DEN GALE HYPNOTISØR

BRANDDASKERINVASIONEN I 1980

PAPIRMANGELEN

BESØG AF DEN NORDAMERIKANSKE NEGERDELEGATION I 1982

VÆGTER OG HÆDERSMAND, HR. LARMO RASSELSCHLÜSSEL VIL INDEN LÆNGE AFSLUTTE SINE ERINDRINGER MED ET 3. AFSNIT

SE OGSÅ:

HØJTEKNOLOGISK OG SOCIALT JUBELNYT

SE OGSÅ:

De Tre Visne Mænd Fra Østerlars

SE OGSÅ:

SE OGSÅ:

SOGNE-STORADVARSEL MED TILHØRENDE SANGTEKST

SUPPLERENDE MARCHORDRE:

SE OGSÅ:

VÆGTER OG HÆDERSMAND, HR. LARMO RASSELSCHLÜSSEL VIL
INDEN LÆNGE AFSLUTTE SINE ERINDRINGER MED ET 3. AFSNIT