Kategoriarkiv: Kultur

Efterårspløjningen er i gang

StürwoltLOGO

Pløjesæsonen er indledt. Sognets landbefolkning som både er arbejdsom og kreativ, udvikler løbende ny jordbehandlingsteknik.

Ambrosius Muldbakke (uden for billedet) demonstrerer her et semiautomatisk pløjevehickel. Retning og pløjedybde styres af et solur, dukken holder krager, måger og overløbere fra nabokommunen på afstand.
Ploejning-Muldbakke

Tvillingerne Ebenezer og Heino Salzwaffel harver og pløjer altid i samme arbejdsgang. En lirekasse der kan spille Wagner, er påmonteret for at lette arbejdet. Heino danser gerne i plovfuren, mens Ebenezer bruger båthornet. På egnen forbindes tonerne af Tannhäuser ofte med sæsonens indledning.
.Ploejning_Saltzwaffel

Salomon Sphagnum’s dybdepløjeapparatur til tung lerjord. Eksplosiv brunvare skydes ganske enkelt ned i jorden, mens der ’grubes’ og løsnes. Næste års afgrøde bliver gigantgræskar af militæriske dimensioner. Apparatets størrelse kræver aktiv medvirken fra en nærliggende landpøbelforlægning.  Rytterens hasselkæp  i venstre hånd øjnes kun knapt.

Ploejning-Sphagnum

For Gridando Flatulli og hustru har denne tid altid været en fest, som skydes i gang med et overdådigt topersoners karneval med brun festpølse og hestepilsner. Festen afsluttes med det traditionsrige pløjeløb, hvor Griselda altid kommer først.

Ploejning-Flatulli

Retur til avisens forside

Baldurs 16. kvad: STORT SPEKTAKEL

Abelonernes mange overdrivelser

Trodser og forvirrer alle beskrivelser.

Og deres magtelite er meget slemme – til at glemme

At det er dem selv der har frembragt den klemme

Som de har befundet sig i fra de plukkede pelsen af og – lige siden

Har de bildt sig ind – at de har en stor og ukrænkelig viden.

Men det er en overdreven og misforstået tro

Som fik deres storhedsvanvid til at trives og gro.

 I Abelonernes samfund er det på mode at larme

Men deres støjende adfærd vækker Asernes harme.

Ligesom deres hæsblæsende faren omkring

Uden de ser at hastværk ødelægger så mange ting

Som de burde betragte i ro  – og stilfærdigt

Og især behandle hinanden mere elskværdigt.

Baldurportræt

De går også for meget op i at ville brillere

Med alt det skrammel de har travlt med at etablere

Det er grusomt at se deres dominerede bygningsgiganter

Og høre dem lovprist af både onkler og tanter

Til dem som igangsatte de enorme bygningskomplekser

Fordi de forventer at denne ros giver reflekser

I form af kontanter og andre slags erkendtligheder

At være i familie kan ofte give gunstige muligheder.

Det er vel det der kaldes for nepotisme,

Og er er uheldig og fejlagtig isme.

Men det er sådan Abelonernes samfund er skruet sammen

Og begyndte dengang de skiftede hammen.

Vi Aser har ikke svært ved at gennemskue

Den magtelite som bliver ved med at underkue,

Og stille krav til den største del af Abeloneflokken

Alle dem som søgte ly bag klippeblokken,

Imens nogle få havde sneget sig ud

Og i et uoverskueligt overmod hittede på det tåbelige brud

Som er en forfejlet og letsindig spekulation

Der var hærværk på jordklodens naturlige konstruktion.

Fordi den skubbede til den hårfine balance

Der gav alle arter den samme chance.

Ideen om at – en flok pelsløse chimpanser – var noget særligt,

Fik gjort både deres eget og andre arters liv besværligt.

Når de førte sig frem med pomp og pragt

Med deres meningsløse lovgivninger, afstraffelser og våbenmagt.

For slet ikke at tale om deres forbrug af både fødemidler og mineraler.

Noget som bliver misbrugt af de førende Abeloner som praler.

Der er også mere beskedne Abeloner som går med på spøgen

Ved at beundre dem som har – skudt papegøjen.

De som gjorde både sig selv og andre til slaver,

Når de blev påvirket af magtelitens løgnagtige palaver.

De som samlede på både gods og guld

Uden de blev tilfredse selv når de havde fået hele skuffen fuld.

Deres ulykkessaglige samlemani

Lagt sammen med det omfattende maskepi

Som foregår i deres mange fastlåste alliancer

Og fratager de beskedne Abeloner de fleste chancer.

Alligevel sker det at sådan en stakkel

Kæfter op og tror det vil frembringe stort spektakel.

Men en beskeden Abelones snak er ilde hørt,

Når magteliten påstår det – er forkert og skørt.

Det er stort set umuligt at komme til orde

For den som vil gå i rette med de der VIL betragtes – som de store.

SE OGSÅ:

HenvBalddur15

Baldurs 15. stordigt: UHÆMMET GRÅDIGHED

Det er galskab når et menneske er for stolt,

Af sig selv – og glemmer den nød dets humane adfærd har forvoldt.

Derfor må det vel være blevet på tide,

At jeg afslører noget det kan være rart nok at vide.

Jeg har fået hjælp til de kvad jeg skriver

Noget som forstærkede og støttede min iver,

Med at redegøre for det triste faktum,

At menneskehedens livsform er blevet både for grov – og dum.

Solvej har nemlig vist mig en omfattende fabel,

Af en som vi Aser anser som meget respektabel.

Den fortæller om en masse kun de færreste fatter,

Det er nu ikke så sært – Oda som skrev det er – Odins datter!

Desuden får hun hver nat besøg af to ravne,

Deres natlige snak kan naturligvis også gavne.

Ravnene fastslår – at et eneste individ er nok,

Til at korrumpere en opskræmt og talrig flok.

Oda ser menneskers dominerende adfærd som miserabel.

Og kalder dem – ABELONER – i sin fabel.

Jeg har tænkt mig at kalde dem – det samme,

Abeloner er et godt navn til alle de tamme,

Som synger med på de korrumperedes falske kantater,

Med tekster der bliver brugt i deres diktater.

Det klinger så hult og disharmonisk,

Og for det meste er det også en hel del hyklerisk,

Ikke mindst når de påstår deres love er så humane

Imens de afslører sig selv som meget profane,

For i virkeligheden hader og mistror de fleste hinanden,

Og satser mest på at slå deres nabo – på panden.

Og værre er det at de også tror

De har ret til at forbruge ALT, selvom de er på det gale spor.

Det er ynkværdigt at se deres uhæmmede grådighed

Når de nedlægger noget der burde være til andre arters rådighed.

Uden de har – selv den mindste beføjelse

Er der nogle som synes – det er en udsøgt fornøjelse,

At dræbe forskellige dyr og bruge dem som udstoppede trofæer,

Som de kan blære sig med til pynt i deres store palæer.

Det er hæsligt at se deres dumstolte miner,

Når de står med foden på det nedlagte dyr – imens de griner,

Og forventer at blive berømte for denne – heltegerning,

Som ikke havde kostet dem mere end at kaste en terning.

At tage på den slags safarier er nemlig et af de narrespil

Som hensynsløse individer kan få sig selv til,

Når de har midler til at spille kong gulerod,

I det Abelone hierarki som vi Aser ikke forstod.

Baldurportræt

Der gælder det samme for andres territorier

Som de erobrer og påstår det giver dem selv helte glorier.

For os er der intet prisværdigt i at slå ihjel og besætte bare – for sjov.

Vi Aser har ikke den slags griske behov.

Der er intet galt i at dræbe  –  for at kunne stille sin sult

Eller at forsvare sig selv når man bliver forfulgt.

Vi er tvunget til æde andre dyr eller planter for at opretholde livet,

Det er nu engang de vilkår som er blevet os givet,

Men dræber man eller besætter af dumstolt forfængelighed,

Eller af en tillært og påtvungen afhængighed,

Er det storhedsvanvid som styrer ens hjertelag

Og man er et blevet offer for et skændigt bedrag.

At tilegne sig andet end det man behøver

Gør den som praktiserer det til en stratenrøver.

Men det er en adfærd Abelonerne kalder for humanistisk

Fordi deres holdninger er blevet materialistisk.

Derfor forbruger de grådigt, hvad de mener kan gavne –

Dem selv – uden sans for det nogle andre dermed tvinges til at savne.

 SE OGSÅ:

HenvBaldurssyvende

Baldurs stordigt nr. 14: DE HELLIGE

Vi Aser som holder til her i Norden,

Viser et ærbødigt hensyn til – alt liv – på jorden.

Vi har bevæget os på land siden vi kom hertil – fra havet,

Og har set alt det ragelse mennesker i tidens løb har lavet.

Vi vidste de var en flok skaldede aber,

Der bilder sig ind det er imponerende og flot når de skaber –

Sig – og råber op med højrøstede stemmer,

Så det overdøver det de tager fejl af og glemmer.

Engang slog de sig på brystet, imens de skreg med skingrende lyde,

Dengang vidste de ikke hvad deres yngels hovmod, senere kom til at betyde.

 Da de byggede deres samfund op omkring tro og idealer,

Og stolede blindt på de af dem der vil bestemme – og befaler.

De som bildte sig selv og hinanden ind

At de har en særlig ret til at forbruge alt – og fik meget til at gå over gevind.

Utroligt at det lykkedes for disse skaldede aber på deres primitive måde,

At vikle hinanden ind i et stramt netværk af tråde.

Der hvor de kom fra kendte de til de stærke lianer

Som de havde svunget sig i – i lange baner.

Og deres medfødte abe-sind havde de fået med,

Dengang de flygtede fra deres fødested.

De var blevet skræmte og uenige da de blev – næsten – nøgne,

Det er årsagen til deres utallige løgne.

Som de gjorde til ukrænkelige regler og fordomme,

Beregnet og bestyret af de dominerende – og de fromme.

Der uddelte disse love som blandede bolsjer,

Til alverdens stilfærdige og godtroende fjolser.

I et system som – de hellige – havde regnet ud,

Imens de påstod at det var efter en ordre de fik – af en gud.

En gud som var en usynlig og distræt ontologi –

– i virkeligheden bare en filosofisk ideologi.

Og i kølvandet af deres mange uenigheder

Kunne de ikke bliver enige om hvad det er guden hedder,

Derfor opstod der adskillige stridende sekter

Som gjorde meget ud af at påpeget de andres defekter.

De kalder disse påstande for religioner

Og bruger stadig samme strategi – i deres nutidige sammenspiste unioner.

Baldurportræt

Der er ingen forskel i deres metoder

Om det sker i organisationer, kirker, moskeer eller pagoder.

På den måde er det blevet til utallige krige

Gejlet op af en hensynsløs og standhaftig intrige.

Det gjaldt om at vinde og kræve ind,

En primitiv trang fra deres abe-sind.

Det var en velkendt og afprøvet fremgangsmåde

Den generaler brugte når de fik magt til at råde.

De vidste det gjaldt om at forskrække og true

En metode der fik flertallet til at ryste og grue.

De havde set det virke så mange gange,

Selv store flokke kunne de uden særligt besvær gøre bange,

Når de brugte en hel masse dødbringende våben,

Stivnede de fleste med en skrækslagen måben,

Når krigerne efterlod store dynger – af døde

Og havde lagt mange områder øde.

 De skaldede abers angst for døden er fundamentalt

Og resultatet af krigene er katastrofalt.

De gjorde dem til ofre for deres eget overmod,

Fordi der var så meget de ikke forstod.

De drev rovdrift på både træer og blomster,

Ja, på alle levende forekomster.

De fremhævede deres ideer som noget de kaldte humanitære

Og gjorde andre arters levevilkår håbløse og svære.

Det vil jeg vende tilbage til

I et nyt kvad om dette narrespil.

 SE OGSÅ:

HenvBALDUR13

Negere får adgang til giganthøstfesten på Klamhuse Hede

For første gang i mere end et halvt århundrede vil høstfesten på Klamhuse Hede nu på lørdag få negroid deltagelse. To yngre festnegere, brødrene Bob og Lupo Bözzelhaas, er indforskrevet fra Holstebro og forventes at være til stede på festpladsen fra start til slut.

Hoestfest01

– Sorte og brune deltagere optrådte flere gange provokerende i årene omkring 1960, oplyser festkomiteens centrale beslutningstager, redaktør Louis B. Knockel. – Det var såvel masturbationsparaderne som den senere lussingdans omkring bålet, der blev ødelagt. Nu prøver vi igen at være imødekommende og gæstfri.

Hoestfest02

– Bob og Lupo kendes som velklædte, førsteklasses festnegere med talent for både sang, dans og masturbation, og vi byder dem velkomne. De har indøvet lokale rutiner sammen med høstfestens konge og dronning, og jeg stoler på, at alt vil forløbe planmæssigt.

– De unge festnegere er dog blevet instrueret om, at de vil blive nøje overvåget, og ligeledes, at deres tarme skal tømmes for alt værdimateriale inden tilbagerejsen. Vi er flinke, men på ingen måde godtroende, udtaler redaktør Knockel inden årstidens storfest.

Herunder det komplette festprogram, mødebefaling og festpladsreglement:

Hoestfestannonce01

Hoeastfestannonce02

SE OGSÅ:

Henv1MAJSTÆVNE

 

Kendt digter eksploderet under kollektive nudistøvelser

NekroLOGOBørst

En af Nordvestjyllands største kulturpersonligheder, digteren Abdul Brusck, eksploderede en mild forårsdag ved 14-tiden efter nogle timers intensiv nudistgymnastik, som han praktiserede sammen med venner og tilhængere i sin pragtvilla på Blodhøj. Mindst otte lokale nøgengymnaster, alle i 70’erne og 80’erne, omkom.

Digtereksplosion01

Abdul Brusck var født i Islamabad, Pakistan. Efter et skibsforlis i 1946 drev han i land på Blodhavn Nordstrand og var så heldig her at blive fundet og adopteret af papirhandler Arnold Brusck (1861-1964) og dennes hustru Hansigne, født Habermas (1928-). 

Digtereksplosion04

Unge Abdul fik en lærlingeuddannelse i papir- og fyldepennebranchen, og herfra var der ikke lang vej til en litterær løbebane. De første 80 af hans ca. 130 digtsamlinger udkom på faderens forlag, og man vil fra disse huske folkelige, sangbare vers som “Her er vid, og her er lune, her er alle pølser brune”.

Digtereksplosion03

Fra sine tidligste dage var han en ihærdig nudist, og ikke mange andre end familie og nærmeste venner har nogensinde set ham med tøj på.

Burning House in Winter

Katastrofen indtraf efter nogle timers kollektiv nøgengymnastik i herskabsboligens havestue. Abdul Brusck havde som sædvanlig beordret en halv times masturbation til afslutning på øvelserne, og åbenbart blev der ikke anvendt tilstrækkeligt med glidemiddel. En forbipasserende så ude fra vejen, at først Brusck, derefter et par af de andre gamlinge brød i brand, og et øjeblik senere var alt et flammehav.

Efterfølgende viste det sig, at den kollektive masturbationsbrand ikke var en ulykke, men en velovervejet protest mod de senere års besparelser på offentlig lussingforsorg.

Lussingbesparelse01

Et efterladt, versificeret protestskrift fra hr. Brusck redegør for den afmagt og ydmygelse, han og andre har følt, efter at deres sognebetalte lussingpleje blev skåret ned til 16 slag om ugen. Omkvædet lyder:

Min kind er hul og sjældent rød,
nu går jeg mod den visse død.

Håndskriftet er fortsat under tydning og vil blive offentliggjort i sin helhed, så snart digterens hovedarving, kalkunhønen Rinso XIV af Klamhuse, har givet sit samtykke.

Forrige kalenderblad         Danmarkshistorisk storkalender         Retur til avisens forside

Tusinder strømmer til turist-parringslejr ved Blodhavn

Jubelreportage: Crass Børsting
Foto: Aisha Peckelrübe m.fl.

En af årets turistmæssige nyskabelser kan nu erklæres for en sikker succes: Tusinder af parringslystne fremmede er i de seneste dage og timer strømmet til Blodhavn Nordstrand, hvor de under stram kontrol og døgnovervågning kan deltage i gebyrpålagt kopulation.

parringslejr02

Hovedparten af de kvindelige deltager kommer fra Holstebro og andre steder, hvor sund landlig virilitet er omtrent elimineret. De mænd, der skal kompensere for den lokale impotens, er balkanproletarer i alle aldre, bragt hertil med særtog.

parringslejr01

Deltagerne bor i telt i to skarpt adskilte strandlejre nord for Blodhavn. Til selve kopulationen anvendes nogle i hast ryddede sengestuer på oldingehjemmet og husmandshospitalet i Klamhuse.

Parringslejr02b

– Jeg støtter disse aktiviteter med råd og dåd, herunder selvfølgelig især talrige stimulerende og tilrettevisende lussinger, udtaler turistsagens mangeårige førstemand, redaktør Louis B. Knockel.

parringslejr03

Parringslejrens endemål er om nogle år at få Blodhavn Storbadehotel genrejst i dets oprindelige pragtskikkelse. Al turistkopulation vil derefter blive henvist til sovesalene i det fremtidige vandkølede hotel.

Parringslejr05

SE OGSÅ:

HenvTURISTPØBELEN

 

Ligkistesnedkeres fækaliegruber tømt og omdannet til overklassekonditori

Samfundsreportage: Crass Børsting
Foto: Hildur Knödel Presseagentur

En kapitalforbrydelse af hidtil uset omfang har fundet sted dybt under Blodhøj. Offeret er Nordvestjyske Ligkistesnedkeres Pensionskasse. De 17 organiserede snedkermestre og deres hundredetallige stampersonel synes at have mistet alt.

Konditori01

I ly af mørket har socialistisk sindede overklasseelementer fra Holstebro tømt pensionskassens fækaliegruber for den gennem generationer opsparede formue. I Monradsminde, den største af gruberne, er der nu i stedet indrettet et luxuskonditori, hvor turister, disses børn og andre tilstrømmende fremmedelementer kan lade sig bespise.

Konditori02

– Jeg troede, at vi én gang for alle havde slået overklassen tilbage, udtaler turistkontrollens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Men det øjeblik, man vender ryggen til, pibler usunde tendenser atter frem. Jeg vil vide at træffe mine forholdsregler. Disse gruber har siden 1920’erne været udlagt som brunvaredepoter. Kaffe, chokolade og flødeskum skal ikke få nogen varig plads dernede.

Konditori03

SE OGSÅ:

HenvRYGERKAMPAGNE

Alle i Nordvestjylland snart klædt i genbrugsgummi

Storsognerådet for Usseldrup, Klamhuse og Blodhavn har på et lukket møde truffet den principbeslutning, at alle inden for sognegrænserne, mænd og kvinder, børn og oldinge, turister såvel som fastboende, i løbet af nogle måneder skal overgå til 100 procent gummibeklædning.

– Al lokal tøjvask bortspares hermed, og befolkningen vil fremtræde med en behageligt ensartet, disciplineringsegnet overflade, udtaler egnens førstemand, redaktør Louis B. Knockel, der selv har båret en i slægten nedarvet gummifrakke året rundt gennem hele sit voksne liv.

Gummi01

Baggrunden for den undtagelsesløse udbredelse af folkegummibeklædning er en helt ny fabrikationsproces, der omdanner brugte bil- og traktordæk til en glat og jævn film af ca. 0,8 mm tykkelse. Denne kan sys eller svejses sammen til dragter og klædningsstykker af enhver art.

Heldragterne vil om vinteren bestå af to lag film med en mellemforing af halm eller fintsnittet avispapir, oplyser den nyudnævnte beklædningsinspektør, hr. Jolbert Æ. Nozzelhuber, søn af trillebørmekaniker Walmer Y. Nozzelhuber, Klamhuse Vestermark.

Gummi02

Gummiberigelsesprocessen er endnu en sejr for opfinderen Nathan Mandrikkendt for teknologiske nybrud som elektrisk hjemmehenrettelse og akustisk kontrol med udendørs sexualitet.

– Det centrale i processen er det kemikalium, der under kogende højtryk tilsættes de strimlede dæk for at gøre gummimassen smidig, oplyser hr. Mandrik . – Sammensætningen af dette stof er en fabrikationshemmelighed, men jeg kan røbe, at det hovedsagelig består af organisk materiale, og at det har sit udspring i den kalkunforædling, som jeg og min slægt gennem generationer har deltaget aktivt i.

SE OGSÅ:

HenvOFFENTLIGHENRETTELSE

Naturister fra hele landet til storlussingstævne

Smilende, syngende og splitternøgne lussingidrætsfolk fra hele landet er i disse timer på vej mod Blodhavn Nordstrand, hvor Landproletarisk Fællesforbund og Nordvestjyske Idrætslussatorer kalder sammen til det årlige naturistsommerlussingstævne.

Lussstaevne01

Blandt deltagerne vil være 12 aktive baghåndslussatorer fra Øster Væmmelse, som tidligere på året fik sølvmedalje ved De Lussingolympiske Lege i Swaziland.

Lussstaevne03

Stævnets øvelsesmateriale bliver som sædvanlig 150 indfangede turister, fortrinsvis nøgenbadere i spændstig alder og med veloplagt fjedrende kindflæsk. De bliver efter udstået lussering belønnet med hver en lille pose fækaliegranulat og vil desuden have en uforglemmelig oplevelse at fortælle om, når de returneres til deres familier.

Lussstaevne02

– Jeg lover deltagere og publikum en dag efter de bedste nordvestjyske traditioner, udtaler arrangemenets leder, lussinginspektrice Alma Stalin-Svendsen, der igen i år får sin 102-årige fader, Ludman Stalin-Svendsen, med på tribunen som overdommer.

Lussstaevne04

Efter at den sportslige del af stævnet er overstået, vil spillemændene fra Blodhøj akkompagnere lussingkædedanse og stående kopulering indtil den lyse morgen.

SE OGSÅ:

HenvNYELUSSINGTYPER