Kategoriarkiv: Moderne teknik

Krænkelse af luftrummet over Klamhuse

Enormt erigeret luftvehikel skræmmer dyr og mennesker

Adskillige landproletarer måtte sent i går eftermiddags indlægges på intensivafdelingen på Blodhavn Fiskepulpfabriks infirmeri med symptomer på posttraumatisk stress syndrom og legionærsyge. Overlæge dr. med. og uden Frigga Hvirvelstorm forklarede, at patienterne samstemmende fortalte om noget, de beskrev som en enorm flyvende fallos, der i lav højde og under stort spetakel havde overfløjet et område fra Klamhuse til Blodhavn Vig. Efter en kortvarig mellemlanding på stranden forsvandt vehiklet ud over havet.

Adskillige husdyr havde bisset, og der var eksempler på gårdhunde, der havde skambidt sig selv i den efterfølgende forvirring. To mindre gårde og et husmandssted var gået op i flammer, da de spontant selvantændte, og en del af Borgervæbningens oplagrede fækalieammunition var detoneret pga de voldsomme vibrationer.

Der var kort sagt opstået kaos og stor ståhej langs den 15 km lange rute, flyet havde bevæget sig ad. Larmen fra selve flyet, blandet med bragene fra den eksploderende fækalieammunition, vilde hunde, der knurrede og bjæffede, huse i flammer og udrykningsvehiklernes sirener, havde tilsammen skabt en stemning, som var den sidste time kommet.

Adskillige landproletarer havde ment, at det var et tegn fra gud, og havde kastet sig over hinanden og parret sig i vildskab. Andre, der ikke var så heldige, havde nedsvælget deres forråd af drikkepetroleum. Der herskede en stemning, der fik scenerier fra Dantes helvede til at minde om Alfons Aaberg, og selv garvede redningsfolk havde svært ved at bevare fatningen.

Borgerbevæbningens flagskib HMS Knockel lå tilfældigvis i Blodhavn Havn, men ingen havde nået at reagere, da mandskabet stadig var trætte efter den foregående aftens gallafest. En frisk matros nåede dog at forevige flyet, inden det forsvandt.

Flyet havde retning mod Kæltringsø, og det formodes have base her. Lokalredaktør Tidevand vil følge op på sagen, så såre der er nyt.

SE OGSÅ:

Enkefru Hybbelbank hædret af Borgervæbningen

Skriv et svar

Det var en stolt og glad enkefru Amalie Hybbelbank, der i aftes modtog Blodhavn Borgervæbnings æresmedalje i depleteret fækalium.

I forbindelse med Blodhavn Borgervæbnings årlige gallafest om bord på hangarskibet HMS Knockel, blev den nu 93-årige enke efter Hybbelbank den Ældre, født Grimstrup, hædret for ægteparrets indsats under besættelsen. Det var opfindelsen af den geniale og lydløse viskelædersål, som Hybbelbank under stor personlig risiko og megen hemmelighedskræmmeri, udviklede i starten af 1941. Internationale eksperter mener, at var den blevet sat i produktion og fordelt til de allierede tropper, ville krigen efter al sandsynlighed allerede havde været forbi i 1943.

Hybbelbank den Ældre var klar over opfindelsens potentielle muligheder og udtænkte en dristig plan for, hvorledes disse geniale såler kunne komme på de rette støvler. Ad snørklede omveje nåede pakken således via Thorshavn frem til det Britiske Konsulat i Buenos Aires, hvor pakken lå uåbnet frem til 1947. Sålerne er i dag udstillet på Imperial War Museum, London – i en montre sammen med ingeniørsoldat Walters særlige gamacher med sølvspænder.

Der gik i midlertid ikke længe, før civile skoproducenter anede mulighederne i de tykke lydløse såler og producerede dem under navnet “Sneakers”. Dette faldt Hybbelbank den Ældre så meget for brystet, at han resolut låste sig inde i kvistværelset, hvor han surmulede i samfulde 2 uger. Frem til sin død i 1988 nægtede han overhovedet at kende noget som helst til viskelædersåler, og harkede og hostede vedvarende, hvis nogle bragte emnet på bane.

Da det Amerikanske Forsvarsministerium i 1967 til hans hæder gav en mindre strækning af en å i Jackson County, Iowa, navnet “Hubbel Slough”, lod han fuldstændig uimponeret.

Ved medaljeoverækkelsen i aftes indledte husmandssanger Jolbert II Grüde ceremonien ved at fremføre Amazing Grace på en til lejligheden selvkonstrueret sækkepibe. Herefter holdt Aage Hvistelpurk, kommitteret for Borgervæbningen, en gribende tale, der med udgangspunkt i de puniske krige for altid vil stå som et referencepunkt af topmålt verbalt spilfægteri og løjerlige kontrafaktiske hypoteser.

Da talen endelig var slut, blev en tydeligvis berørt Amalie Hyppelbank under stående applaus kaldt på scenen, hvor overfænrik og delingsfører Jens Frimodt von Gyldenkerne højtideligt fastgjorde medaljen i depleteret fækalium på hendes frakke.

Ceremonien blev behørigt afsluttet med, at von Gyldenkerne afsang en hjemmekomponeret hyldesthymne til fr. Hyppelbank, der blev voldsomt rørt, dog ikke værre, end at en serie lykønskningslussinger fik hende på højkant igen.

SE OGSÅ:

Bæredygtige produkter i ny gårdbutik

Skriv et svar

Kendt lokal slægt bag spændende forretningsnyhed: Bæredygtige varer og biprodukter til favorable priser fra en stolt Wolfgang Hybbelbank og hans sønner, fire velskabte diplomslubberter.

Efter en lang karriere som stuntmand og ferieafløser for Fodballemanden har Wolfgang Hybbelbank nu sat alle sejl til.

“Der kommer et tidspunkt i enhver mands liv, hvor man må se hvilket stof, han er gjort af,” erklærer Wolfgang Hybbelbank, søn af Hybbelbank den ældre, der under besættelsen udviklede de berømte sko med viskelædersåler, der var så lydløse, at de, som internationale forskere anslår, forkortede krigshandlingerne med hele 2 år. Hyppelbank-navnet forpligter, det signalerer gå-på-mod og vedholdenhed, og det er i den ånd, Wolfgang Hybbebank har åbnet sin gårdbutik.

“Alle vores produkter er bæredygtige. Der er således et pænt udvalg af snørebånd, engangslightere og kuglepenne, nøgleringe og læbepomader, alt sammen bæredygtige genstande, som det er skønnere at have, end at stå og mangle.” fortæller en stolt og ivrig Hyppelbank.

Han har nok at se til, og de fire diplomslubberter hjælper deres far uden at kny – som den ældste slubbert udtrykker det: “Far skal vide, at hans vedholdende og utrættelige lussinger var godt givet ud, der er aldrig nogen der har taget skade af et par kærlige lussinger, tvært imod”.

De to ældste af slubberterne driver gårdbutikkens online-afdeling, og de to yngste den kombinerede afdeling for klovbeskæring og fodterapi. Her kan landproletarer og deres avlsdyr få rettet op på de sprukne fodsåler og flækkede klove. Som en særlig service får de efter endt behandling bi-produktet med hjem, hvor det kan fungere som et eftertragtet supplement til pizza- topping eller som smagsforstærker i sammenkogte kødgranulatretter.

Den 4 kvadratmeter store butik er ligesom den tilstødende klinik smagfuldt og meget personligt indrettet i nu afdøde LInda Hybbelbanks barndomshjem. Stilen er en blanding af funkis og ufrivillig retro, og rummene er beklædt med håndkoloreret velour, holdt i lysegrå nuancer. Der er altid friskskåren hjemmeavlet pibetobak stillet frem til fri afbenyttelse, og helhedsindtrykket og atmosfæren er en blanding af genbrugsbutik og luxusbordel.

“Mor havde en voldsom passion, når det kom til velour,” forklarer W Hybbelbank. “Hun havde en vision, der gik på at forskønne verden ved at beklæde den med velour. Desværre blev det også hendes endeligt, da hun ville beklæde Lodbjerg Fyr med en dejlig ferskenfarvet velour, og ved en fejl klipsede den fast på noget, der skulle vise sig at være kablet, der forsynede lampen i fyret med stærkstrøm. Hun fik aldrig en normal menstruationscyklus igen efter den oplevelse, og når selv gammastråling, kombineret med den bedste cypriotiske pattesalve, ikke virker, ja så ved man. at løbet er kørt.”

“Drengene og jeg tænker ofte på hende, men havde det ikke været for den stærkstrømsledning, havde vi jo aldrig mødt Vera, vores nye husbestyrerinde, og som man siger: Der er der vel egentlig ikke noget, der der er så skidt, at det ikke er godt for noget.”

SE OGSÅ:

Bolværksmatros angriber lokalredaktør

Skriv et svar

Avisredaktion hærget af velvoksen slubbert

Landsbytossens lokalredaktion i Blodhavn dannede her til morgen rammen om et dramatisk optrin, da en velvoksen bolværksmatros, formentlig stærkt påvirket af drikkepetroleum, gik løs på lokalredactør Tidevand.

Årsagen til angrebet var angiveligt, at det dagen forinden var lykkedes Jørn Tidevand ved hjælp af avanceret nanoteknologi at decimere de ansattes løn til det rene ingenting, og med tilbagevirkende kraft at tilbagekalde alle lønninger med tillæg og godtgørelser fra 2014. Det skete under henvisning til, at glæden ved arbejdet jo bærer lønnen i sig selv, og at de ansatte således skylder Tidevand et klækkeligt beløb.

Det formodes dog, at det, der fik bægret til at flyde over, var, at det var lykkedes Tidevand at afhænde to af redactionens ældste cykelbude til Blodhavn Trædemølle A/S. Salgsprisen var deres skrotningsværdi, opgjort efter dagsnoteringen på kødgranulat.

Til afløsning for de to ansatte Tidevand sin svoger Ricardo Kinderprügler, der til daglig er både formand, næstformand, kasserer og selvudnævnt æresmedlem i og af MC-klubben ”Blodhævn”.

Videnskabelig baggrund

Reduktionen af medarbejdernes løn skete ved hjælp af en sindrig konstruktion, bestående af to fækaliedrevne og parallelforbundne partikelacceleratorer. Professor Dunkelholm fra Blodhavns Videnskabelige Fakultet må modvilligt indrømme, at her er tale om nanoteknologi på et endog meget højt plan.

”Vi ved endnu ikke, hvor han har teknologien fra, men mit gæt går på, at Tidevand har gode forbindelser til autonome brunvarekredse i Holstebro, og henter sin inspiration herfra,” udtaler en tydeligvis misfornøjet professor. ”Det ser mørkt ud for os seriøse videnskabsfolk på BVF, hvis det får lov at fortsætte,” slutter han.

Lokalredaktøren ikke ønsket at udtale sig til lokalredaktøren, altså til sig selv, om forløbet. Han henviser til, at konflikten endnu til dels er uløst.

Slubberten fra i morges er dog ekspederet videre til Klamhuse Husmandshospital, hvor han vil blive underkastet nødvendig akut amputationskirurgi.

Fra hovedredaktionen i Nr. Usseldrup udtaler Louis B. Knockel sin fulde støtte til hr. Tidevand:

“Her har vi en rank, retsindig, begavet og uhyre flittig ny medarbejder, som vil kaste sandhedens lys over alle tænkelige tildragelser i Blodhavn by og omegn samt i Fleskum Herred, hvorfra han hidrører. At han tillige nedbringer omkostningerne må skrives på plussiden. Jeg forudser et mangeårigt, på alle måder givtigt samarbejde og har derfor tildelt hr. Tidevand et ekstraordinært tantième på kr. 3,39 samt en balje omrørt husholdningslatrin, klasse 1B, til såvel erhvervsmæssig som privat anvendelse.”

SE OGSÅ:

Fækalioskop opfundet ved tilfældighed i Blodhavn

Skriv et svar

Uventet storgevinst på elefantbrillefremstilling

Der var ikke langt fra tanke til handling, da elefanten Lille Bruno manglede briller, og det lader til, at den dyrevenlige indsat nu i den grad bærer lønnen i sig selv.

Toiletsædefabrikant Ingolf Ôhlin, i daglig tale Mr. Ifô, begik noget nær et columbusæg, da han for sjov monterede prototypen på de toiletsæder med læsestyrke, som blev udviklet på fabrikken til Lille Bruno. I løbet af forbavsende kort tid var dette toilet det eneste af fabrikkens mange toiletter, der blev benyttet. Der var i perioder ligefrem kø udenfor, og forskellige driftsforstyrrelser begyndte at opstå ved samlebåndet.

Ingolf Ôhlin besluttede derfor at undersøge sagen nærmere, og var begejstret for resultatet.

“Det var en af mit livs store “pu-ha-oplevelser” – fækalien var jo pludselig stor som en elefantlort, og det var super i ro og mag at kunne betragte den med lukket låg. Jeg blev ganske enkelt så begejstret, at jeg måtte stikke mig selv adskillige beroligende lussinger,” fortæller en stolt Mr. Ifö med røde kinder og et lidt skævt smil. “Det er så uhyre sjældent, at man oplever, at nogen opfinder noget, som stort set alle mennesker ikke vidste, at de ikke kunne leve uden.”

Virksomheden har nu indgivet patentansøgning på opfindelsen, der officielt er døbt “Fækalioskopet”, og der er planlagt forskellige modeller med variabel styrke og xenonlys. En ganske almindelig landproletarudgave med fast 3 x forstørrelse forventes dog på markedet først. Et børnesikret stikpilleamatur samt et 12 stk. Klyx tube magasin i matchende design er allerede under udvikling.

Der er ubekræftede forlydender om, at selveste Mr. President Barny O. Barmer har lagt billet ind på et af de første eksemplarer af fabrikkens luxusmodeller. Det er umuligt at forudse, hvad der sker, når først Fækalioskopet rammer det amerikanske fastland – men en ting er sikker: Det er lort, og det bliver stort.

SE OGSÅ:

Voldsom ADHD-epidemi i Fleskum Herred

1 svar

Situationen er kritisk i Storvorde og omegn

Det står nu klart, at der er tale om en egentlig epidemi og ikke kun enkeltstående tilfælde af den frygtede sygdom ADHD, tidligere kendt som DAMP.

Diplomgynækolog og familielæge Ingolf Skødeflom udtaler til avisens udsendte: ”Dette kommer fuldstændig bag på mig – den havde jeg ikke set komme.”

På trods af kørende ADHD-patruljer og en tilsætning af Ritalin helt op til grænseværdien i det kommunale drikkevand er dette fænomen ganske uventet kommet fuldstændig ud af kontrol, fortæller han.

Unge som ældre slubberter har i den senere tid udviklet løjerlige tics og tvangshandlinger, og kommunens folkeskoler står nu gabende tomme, idet eleverne enten har glemt at stå op eller på vej til skole er blevet distraheret af tilfældige impulser, der har fået dem på afveje. En større flok er således set cyklende efter bussen til Hadsund i høj fart, formentlig fordi der på bussens bagende var påklistret en reklame for kødgranulatet Max Ronald.

Også kommunens erhvervsliv er hårdt ramt. Den ellers så overskudsgivende produktion af kopier af marokkopuder, der blev parallelimporteret af et kendt svensk møbelhus, er gået i stå. Direktør Svein Hasselprügel udtaler: ”Det virker på mig, som om medarbejderne fuldstændigt har tabt tråden”.

Servicefunktioner kører på halv kraft. Således er der i øjeblikket stort set ingen forsendelser, der når frem til den rigtige adresse, og postbude er set i byens parker, hvor de tænder bål med breve og reklamer og ellers fornøjer sig med grillmad og bajersk øl.

Dr. Ingolf Skødeflom peger i retning af en årsag, der skal findes i de sidste ugers enorme indtag af svinekød og ikke mindst den blå drikkepetroleum. “Begge dele er noget stads, som forstyrrer vores biorytmer,” fortæller han. “Personligt tror jeg, vi vil se en bedring hen mod slutningen af måneden, og jeg vil opfordre alle til at bevare roen og lade som ingenting.”

Retur til avisens forside

Nye briller til hanelefanten Lille Bruno

Skriv et svar

Festdag i Blodhavn Zoo

Den store hanelefant, der i sin tid som unge blev skænket til Blodhavn Zoo af den navnkundige Albert Knockel, og som senere blandt parkens venner og ansatte fik kælenavnet “Lille Bruno”, er her i det nye år blevet bevilget briller.

Lille Bruno har fra start af været en jubelinvestering, idet han gennem de sidste 25 år i ugens fem hverdage har leveret den fornødne kraft til Blodhavn Folkeslubbertanstalts lusseringsautomat, hvor ubemidlede slubberter og andet godtfolk ganske gratis kan modtage mundtlige instrukser og dertil vederkvægende lussinger. Om søndagen leverede Lille Bruno luften til orglet i Nr. Usseldrup Bedehus, et engagement der desværre nødvendigvis ophørte, da Bedehuset under endnu ikke fastlagte omstændigheder for et år siden brændte ned til grunden.

Som zoodirektør Willy T. Udsefjert udtaler: “Lille Bruno har fra start af været en guldrandet investering – den gamle Knockel forstod om nogen at udvise rettidig omhu, og alene indtægterne fra produktionen af elefantsnot har givet Zoo et betydeligt overskud.”

Selve fremstillingen af omtalte elefantsnot vil Willy T.Udsefjert dog ikke ind på, grundet produktionsmæssige omstændigheder, som han elegant formulerer det. “Når tiden kommer, vil alene kødgranulatværdien af Bruno langt overstige indtægterne fra havens øvrige produkter. Der vil være ganske billig kødgranulat til flere års burgerproduktion, og prisen i havens cafeteria er jo i forvejen ganske uhyrlig,” udtaler direktøren.

En af årsagerne til, at Lille Bruno har været en så solid investering, er at han stort set har levet af kasserede og frasorterede bøger fra Blodhavn Slubbertskole og Landproletariatbiblioteket, og det var også i den forbindelse, at det gik op for dyrepasser Ole Vink at Lille Bruno ikke blot var en elefant, men også en inkarneret læsehest. I stedet for at æde en indbundet udgave af T.S. Elliots “Grøn er vores hæk” tog lille Bruno bogen med ind i elefanthuset om aftenen og forsøgte at læse den – og her gik det op for den trofaste dyrepasser, at Bruno formentlig var stærkt nærsynet, idet han var nødt til at holde bogen ud i fuld snabellængde for at kunne læse i den.

Tage Mus, vor lokale optometrist i Blohavn, blev hidkaldt, men Lille Bruno var af uforklarlige grunde rædselslagen for denne og nægtede stædigt at deltage i nogen form for undersøgelse. Det endte med, at man udfra forskellige gennemsnitsberegninger af stjernebilledet “den punkterede vandcyckel” og dets afstand til horisontlinjen på et givent tidspunt omkring midnat fandt frem til, at Lille Bruno var moderat nærsynet og havde brug for briller.

Nu er elefantbriller jo ikke just lagervare, så der blev nedsat et hurtigtarbejdende udvalg, der skulle undersøge forskellige muligheder. Efter nogen debat faldt valget på tilbudet fra den lokale toiletsædefabrik, der mente, at man godt kunne fremstille to toiletsædelåg i klar plast og med styrke. Det endte så med at være et samarbejdsprojekt med Klamhede Maskinskedkeri, der grundigt modificerede et brugt letvægts gocart-stel til det nydeligste brillestel.

Alle er glade, ikke mindst Lille Bruno, som nu vil kaste sig over H. C. Andersens eventyr.

SE OGSÅ:

Epokegørende nyt maskineri uddeler fuldfigur-prygl

Skriv et svar

Et helt nyt disciplineringsmaskineri, der kan tildele den strafskyldige prygl over hele kroppen, er i al hemmelighed gjort klar til brug og opstillet i avlsladen hos bolsmand Q. C. Schweinfurt i Vester Usseldrup. Maskinen meldes slagklar nu kort før Husmands- og Landarbejderforbundets årsmøde, og der forventes stor tilstrømning af arbejdsgivere, familieoverhoveder og andre med ansvar for disciplinering og sømmelig adfærd her på egnen.

Opfinderen er den kun 24-årige Nathan Q. Mandrik, der kalder sin maskine en pryglomat.

Da unge Mandrik sidste vinter vendte hjem fra Holstebro efter et par måneder som mekanikerlærling, havde han tillagt sig forskellige af de uvaner, der florerer i storbyen. Hans aldrende moder, fhv. fåretalgsmelter Nulle Mandrik, forsøgte at genopdrage Nathan med de i familien gennem generationer vanlige hasselkæppeprygl, men havde ikke længere den fornødne muskelkraft. Det faldt da Nathan ind, at han kunne hjælpe sin moder, sig selv og utallige andre ved at konstruere et effektivt mekanisk redskab til fuldfigurprygl.

Dele fra en Ferguson-traktor og et remtrækdrevet tærskeværk indgår sammen med 25 kvadratmeter sækkelærred og et antal opskårne bildæk i konstruktionen.

– Ved rationel drift vil en enkelt maskine kunne disciplinere op mod 1000 personer i døgnet, og prisen på den enkelte komparents tur gennem plejlstængerne kommer dermed meget langt ned. Også større husdyr kan afprygles. Der er sund samfundstænkning og god økonomi i konceptet, siger den unge opfinder.

Under årsmødet kan maskinen afprøves for 25 øre, oldinge og invalider 15 øre. For at opretholde den nødvendige disciplin i køen foran laden, vil begge Klamhuse Maskinsmedies mobile lussingmaskiner – såvel den manuelt betjente som den nye, der fremdrives af et tarmgasmaskineri – være opstillet på gårdspladsen.

Seriøst gennemlusserede vil de forventningsfulde småbønder og landarbejdere gå op ad trappen til deres livs første maskinprygl.

SE OGSÅ:

Jubelgave nr. 24: GAVEN FRA ONKEL BOB

Skriv et svar

En våd og ildevarslende decembervind peb om hushjørnerne, mens landproletariatet samledes på Stationspladsen i Nørre Usseldrup. Øjnene var rettet mod bladhusets førstesal. Hvor var petroleumsfaklerne, som plejede at varsle julens komme, og hvor var den olding, alle ventede på?

– Ingen jul i år, lød det med rusten stemme fra alkoven i redaktørhjemmet. Louis B. Knockel var ramt af influenza og sengeliggende for første gang siden 13. september 1958, da han blev bidt i venstre testikel af en rabiesbefængt hyæne på Klamhuse Hede.

Hans trofaste væbnere, Baryl Nidding Halunk og Eberhard Stürwolt, udførte i disse døgn livsvigtig patruljetjeneste langs sognegrænserne, hvor man frygtede et nyt angreb fra Holstebro, så hvem skulle uddele lussinger ved årets juleparade?

– Vi har gjort vor pligt, nu kræver vi vor ret! lød et råb fra den regnvåde folkemængde. Børn og voksne drev planløst rundt i de mudrede gader, og man fornemmede en tiltagende rumlen af utilfredshed og bitterhed. Skulle et langt års slid og slæb virkelig nu slutte og belønnes med ingenting?

– Det bliver enden for mig og for os alle, lød det med pibende stemme fra den feberskælvende olding, der lå i alkovens halm med sine to husgeder og avlsgrisen Josefa XIV Blodhøj.

I dette øjeblik hørtes knoslag på døren.

– Bliv væk, og lad mig dø i fred! bjæffede Louis.

– Jamen, det er mig, din egen onkel Bob fra Chicago!

– Umuligt.

– Så luk dog op, mand, og se, hvad jeg har med!

Den kvikkeste af gederne sprang til døren og haspede af. Udenfor på trappen stod en rynket mandsling i jakkesæt og med en metalkuffert i hånden.

– Bob, stønnede Louis, da hans slægtning var nået frem til alkoven. – Jamen, det er jo virkelig dig. Jeg kan kende dig fra billederne, du sendte hjem. Kære gamle Bob…

Onklen, døbt Robert Cervelator Schneckelfritz-Sørensen, var udvandret til Nordamerika engang i 1920’erne. Siden havde han med mellemrum sendt breve hjem, nogle af dem med avisudklip eller fotos, der fortalte om hans karriere som hundefrisør, banjovirtuos og masturbationstræner. Ingen tvivl om, at Bob var en betydningsfuld figur i samfundslivet i Chicago.

– Jeg hører, du har et lille problem, kære Louis, gnækkede den knastørre, men ustoppeligt muntre olding. – Lad mig løse det for dig!

– Hvordan? Hundredevis af ranke landproletarer og deres familier venter på lussinger.

– Se nu bare her!

Bob smækkede kuffertlåget op. Et sindrigt maskineri med blinkende røde og grønne kontrollamper kom til syne.

– Hvad er det?

– En atomdrevet, udklappelig lussingmaskine med en kapacitet på 124 kaskaderende slag i minuttet. Den kan køre i månedsvis på den lille urancigar, jeg har fodret den med. Når de to lussingvinger er foldet ud, kan de gennemvarme kindbakkerne på selv den kraftigste landarbejder. Jeg bærer maskinen ned til hjørnet af Latrinstræde og sætter den i gang om et øjeblik, men allerførst skal du have en uforglemmelig julefestlussing, min kære Louis.

Redaktør Knockel rejste sig fra smertenslejet. – Jeg er parat, bjæffede han, – og jeg føler mig halvvejs rask allerede. Måske er det den vidunderlige varme stråling fra maskinen, der gør sin virkning. Tak, onkel Bob, tak af hele mit hjerte!

Efterskrift

Også denne roman bygger i høj grad på virkelige begivenheder. Hvis nogen tvivler, kan de lade sig overbevise ved at betragte dette dokumentationsfoto af onkel Bob på hjemmebane i Chicago.

Lulla & Silvanus Landknockel:
GAVEN FRA ONKEL BOB
2. udgave, 1. oplag
(Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes)

Forrige kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 21: HØSTEN ER RØD

Skriv et svar

Kapitel 1

– Kammerater, vi klarer os ikke meget længere. Undergangen er nær!

Nordvestjyske Landarbejderes Fællesorganisation var nede på 23 medlemmer. Fjernøstligt fremstillede maskiner og robotter havde gennem de seneste år erstattet næsten al menneskelig arbejdskraft, og formanden, Krassus Tolstoy-Termansen, holdt dundertale.

Der var kun syv til stede i salen, de fem af dem oldinge. Slunkne, tavse og dystre humpede de derfra efter en resultatløs time. Krassus smækkede sig selv et par lussinger på vej ned fra talerstolen.

Hans trofaste støtte og bedste ven, Hassan el-Bistan, sad tilbage sammen med ham i det halvmørke mødelokale. De drak lunkent øl, og skummet hang bittert i svælget.

– Jeg har et forslag, sagde Hassan. – Jeg drømte om det i nat.

Han forklarede sin plan i korte træk. Krassus’ ansigt lyste op i et smil for første gang i månedsvis.

– Vi gør det, sagde han. – Sejren eller døden!

Kapitel 2

Et par nætter senere sneg Krassus og Hassan sig ind på en robot, rev bagpladen af den og gav den nye instruktioner. Robotten kunne programmeres mundtligt, og de satte den til at bekæmpe andre robotter og selvstyrende arbejdsmaskiner.

Denne store, enkle idé havde ingen fået før dem. Jubelen bredte sig i den nordvestjyske landproletarbefolkning, mens maskiner destruerede maskiner, og nye, det vil sige gamle, manuelle arbejdsmuligheder viste sig.

Efter et døgns tid var kampen dog ude af de to rødgardisters kontrol, og en kortege af fremmede, hidtil usete gigantmaskiner, de fleste af dem fra Holstebro-egnen, rumlede hen over sognegrænserne.

Kapitel 3

Krassus og Hassan sad på træspritfabrikkens chefkontor og røg den afsatte direktørs cigarer, da de hørte endnu en bølge af selvstyrende monstermaskiner nærme sig.

– Til kamp! råbte Hassan. – Allahu Akbar!

De to rødgrønne helte styrtede ned ad trapperne og frem mod det gnistrende og buldrende maskineri.

– Dette er bedre, end vi havde håbet på, sagde Krassus til Hassan, da de var slået til jorden, og et 24-tons bæltekøretøj var på vej i rask tempo mod dem.

– Hvad mener du?

– Vi ville have sejren eller døden, men vi fik begge dele.

– Jeg forstår ikke, hvad du mener?

Knas, kronsj, krumpf, lød det, idet formandens brystkasse blev knust, og det var de sidste lyde, han gav fra sig.

Efterskrift:

Denne roman er en såkaldt dystopi, bygget op over en forestilling om, hvor galt det kan gå, hvis uansvarlige og utilregnelige kræfter slippes løs.

Dette vil naturligvis ikke få lov at ske i mine hjemsogne. For al sikkerheds skyld er en håndfuld landproletariske ledere og nogle af deres utilregnelige husdyr taget i forvaring og indtil videre anbragt i Blodhøj Saltmine.

Alle andre kan sove roligt. Herfor garanteres med min underskrift,
Nørre Usseldrup, december 2014

Gleb Gorki-Guldbrandsen
Høsten er rød
2. udgave, 1. oplag
Approberet og finjusteret af
Louis B. Knockel

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Landsbytossen.dk

Extremgeriatriske efterretninger

Kategoriarkiv: Moderne teknik

Krænkelse af luftrummet over Klamhuse

Enormt erigeret luftvehikel skræmmer dyr og mennesker

SE OGSÅ:

Enkefru Hybbelbank hædret af Borgervæbningen

SE OGSÅ:

Bæredygtige produkter i ny gårdbutik

Kendt lokal slægt bag spændende forretningsnyhed: Bæredygtige varer og biprodukter til favorable priser fra en stolt Wolfgang Hybbelbank og hans sønner, fire velskabte diplomslubberter.

SE OGSÅ:

Bolværksmatros angriber lokalredaktør

Avisredaktion hærget af velvoksen slubbert

Videnskabelig baggrund

SE OGSÅ:

Fækalioskop opfundet ved tilfældighed i Blodhavn

Uventet storgevinst på elefantbrillefremstilling

Voldsom ADHD-epidemi i Fleskum Herred

Situationen er kritisk i Storvorde og omegn

Nye briller til hanelefanten Lille Bruno

Festdag i Blodhavn Zoo

Epokegørende nyt maskineri uddeler fuldfigur-prygl

Jubelgave nr. 24: GAVEN FRA ONKEL BOB

Jubelgave nr. 21: HØSTEN ER RØD