Det er med stor sorg, jeg må meddele, at min grandfætter Sjúrður Fjertsmølle ikke er mere.
En grindehval ved navn Aðalgunn selvdetonerede under en afslappet hyggestund på det ellers meget respektable forlystelsesetablissement i Trongisvágur, hvor Sjúrður hver fredag blev vasket og spenderede både sin tid og sine penge – og sang maggiduddier med sin malmfulde røst. Rygter vil vide, at Sjúrður havde haft Aðalgunn med i en syvtimers kædedans, og at al den rumlen blev for meget for hendes mave.
Hans bortgang vil blive husket. Der sidder stadig vinduesglasblandede rester af ham på klippevæggen i vest-Trongisvágur, og denne moderne helleristning overvejes fredet og flyttet til Thorshavn nationalmuseum. En flottere begravelse kan man vel ikke ønske sig.
Hans malmfulde røst er dybt savnet på egnen. Især ved tæt tåge var han nyttig, men også ved indkald af får eller grind var han uovertruffen.
Det glæder mig i disse svære dage usigeligt at vide, at Sjúrður Fjertsmølles gener er bevaret på Nr. Usseldrupegnen.
Blodhavn Storhotels nye faldstamme er ankommet til byen og hilses med jubel. Faldstammen er en gave fra kong Hilbert, der på den måde ønsker at vise sin taknemlighed over, at han ved en tidligere lejlighed genfandt sit royale gebis.
Faldstammen, som er fremstillet i ægte Krupp-stål og opdelt i 6 sektioner, står i øjeblikket på torvet foran Blodhavn Storhotel og vil fra i morgen tidlig kl. 06.14 prc. blive installeret af folk fra Klamhuse Maskinsnedkeri, assisteret af frivillige fra Borgervæbningen.
Det var de samme borgervæbnere, der for nylig under dramatiske omstændigheder demonterede faldstammen på Kæltringsø Hotel og bragte den med sig hjem til Blodhavn.
Der vil på lørdag kl. 19.03 prc. være en kort indvielsesceremoni med taler af kong Hilbert, redactør Knockel, fækaliebaron Hvidtjørn samt Aage Hvistelpurk. Herefter vil kong Hilbert som den første anvende faldstammen til dens egentlige formål. Hele seancen vil blive transmitteret live i den bedste sendetid.
Bedste, velvilige Herr Redacteur Knockel.
Nu er min Grændse overtraadt!
Fra en mig, hidindtil ubekjent Myndighed, har man henvendt sig, og anmodet om min Medvirken i et en Undersøgelse af min daglige Gjøren og Laden. Med Tanken paa det berømmelige og beundringsværdige nordvestjydske Storsogns Traditioner, er dette maaske ikke særligt krænkende, ja, maaske endda passende. Men Sagen er den, at man fra Myndighedens side har anmodet mig om, at afgive en prøve paa det, som jo er vor allerstørste og umistelige Skat. Nemlig de Fækalier som vi, velfordøjede og godt bearbejdede, afgiver.
Det fremstilles, at i Kraft af min Alder, er jeg i Farezonen, naar det gjælder Forekomst af al mulig Daarligdom. Lad mig sige det, klart og uforsagt: Hvad der kommer ud af min Bagdeel, er mit, og skal ikke anvendes til andet, end til at gjøde min egen Jord. (Ved et heldigt Tilkjøb har mine Sønner og jeg udvidet vort Tilliggende med 60 Td.Hk.).
Vor egen fækalieproduction rækker ikke til at frugtbargjøre vort af Herren tilmaalte Agersmaal, saa om De, bedste Herr Redacteur, maatte kjende velvillige Bedrifter i overskud, ville vi her, paa vort ydmyge Sted, være dybt taknemmelige for hver en Klat, som maatte os tilflyde. Naturligvis efter fornuftig Pecuniær Aftale.
Ja, hvem skulde have troet, at man i sit 98-sindstyvende aar, skulde have nødigt, at anmode om Hjælp udefra? Men De, min fuldtro ven, Herr redacteur, glemmer ikke gammelt Venskab, og stiller Dem nok tilfreds med mine hjerteligste Hilsener til Dem og Deres familie, Huusholdnig og Kjælderpersonel. Man medsender de bedste ønsker for en vel Anvending af den saa nyttige Hasselkjæp.
Deres yderst og mangfoldigt forbundne
Severin von Münchhaus
Knockelsk besvarelse: Til kamp for brunvaren
Allermest ærede hr. von M
Glæden over atter at høre fra Dem forvandledes hurtigt til forbitret raseri, rettet mod de myndigheder, som vover at krænke en olding så universelt fortjenstfuld og velmeriteret som Dem med forsøgsvis konfiskation af Deres allermest dyrebare frembringelser.
En hurtig rådslagning med Blodhavn Borgervæbning mundede ud i et fælles kampråb: Det skal ikke ske!
Fra og med klokken 07.11 i morges bevogtes sognegrænserne af raske unge trommeslagere, der vil varsko om eventuelle bureaukraters fremrykning. Det münchhauske hjem og de münchhauske jorder forsvares døgnet rundt af Borgervæbningens mobile bueskyttekorps, og fra luften har vi også modangrebsmuligheder, som af taktiske grunde ikke skal røbes i detaljer her.
Deres, hr. von Münchhaus, samt Deres families og husstands (inklusive fårs og geders) brunvare er fredhellig og vil blive værnet med alle nødvendige midler.
Jeg beder avisens tusindtallige læserskare om at bemærke Deres opfordring til leverance af lokal gødning. Et folketog af ranke nordvestjyder vil sætte kurs mod Deres jordtilliggender, medførende spande, baljer og vogntog af friskdampende naturprodukter.
“Dette er en kanon-ide!” fortæller en smilende Mr. Ifö, en af Blodhavns mest opfindsomme og succesrige erhvervsmænd.
Kanontoilettet er løsningen for de mange mindre og mellemstore landproletarejendomme, der ikke er tilsluttet den fælles fækalieordning. Her har man i årevis bøvlet med at slippe af med brunvarerne på en let og elegant måde, men nu lader det til, at trængslernes tid er forbi.
Ved hjælp af en 60 l opsamlingstank, en pedaldrevet kompressions- og blenderenhed forbundet med en forstøvningsventil for enden af et dispenserrør, kan beboerne nu ved hjælp af den højkomprimerede trykluft affyre og forstøve deres fæklaier ud over et areal på ca 150 kvadratmeter.
I dette område kan der efter et stykke tid med fordel anlægges en højproduktiv køkkenhave. Det kan dog af hygiejniske grunde ikke anbefales at drive køkkenhave, samtidig med at områdes anvendes til fækalieforstøvning, hvorfor ventilhovedet er udviklet med en mulighed for at justere det til at vinkle sprøjteretningen.
“Indtil nu har vores forsøgsmodel på Knockelhøj fungeret fuldstændigt efter bogen”, fortæller opfinderen, Mr. Ifö. “Der har været et par tilfælde, hvor gæster har undladt at træde tilstrækkeligt i pedalerne, men det problem er nu løst, ved at der først kommer toiletpapir frem, når det rette antal omdrejninger er leveret”.
Det største problem har været at få systemet til at fungere med børn, men her må forældrene i bogstavelig forstand træde til. “Som i krig behøver det jo ikke være den, der har støbt kuglerne, der nødvendigvis affyrer kanonen” slutter Mr. Ifö.
Hele konceptet incl. det nye fækalioskoplåg og montering med prøvekørsel kan erhverves for den beskedne sum af 34 kr. ab fabrik.
Sagen om flyvende fallos er opklaret, den ansvarlige stilles til regnskab
Efter et kort ophold i rum sø, hvor fru Hybbelbank modtog den annoncerede maritime begravelse, sejlede HMS Knockel videre med retning mod Kæltringsø. Med fuldt damptryk på begge fækaliereaktorer var det et stolt syn, da Vesterhavets ukronede konge, med sin 3000 mand store besætning, skar sig vej gennem bølgerne som en varm kniv gennem en nybagt smørkage. Den fremstormende 60.000 tons tunge krigsmaskine ledte tankerne hen på en angribende olm tyr og varslede ondt for alle, der måtte være så uheldige at komme på tværs af den.
Endnu inden HMS Kockel var fremme ved sit mål, gik et lille civilt fly på vingerne fra dets dæk. Flyets besætning var ingen ringere end kong Hilbert og den modige unge kronprins Folmer samt dennes næsten lige så modige ukrainske au-pair pige.
Ganske kort før solopgang, indledte man fra HMS Knockel en intensiv beskydning af befæstningsanlæggene på Kæltringsø, og et landgangsfartøj blev derefter sendt til kysten ved Kæltringsø Hotel. Uden at møde nævneværdig modstand indledte landgangsstyrken en undersøgelse af bygningerne ved hotellet, hvor de fandt det famøse falliske luftvehikel parkeret i en værkstedshal sammen med andre besynderlige konstruktioner, der alle skulle vise sig at tilhøre samme mand.
Landgangsmandskabet beslaglagde således både verdens første bemandede stikpille, en testikelgarotte og et apparat, der ved hjælp af elektriske impulser og citronthe i flere tilfælde havde udvirket ufrivillig natlig vandladning hos ældre kvindelige hotelgæster. Det viste sig, at disse kvinder så senere var blevet mobbet og kanøflet af hoteldirektør Hartmut Dinckelwasser.
Under en meget grundig afhøring vedgik samme direktør ejerskabet til de i værkstedshallen lokaliserede apparater og vehikler. Han fortalte endvidere uopfordret, at han var af tysk herkomst og tidligere havde arbejdet som fængselsinspektør for Stasi, men at han efter 1989 ikke længere havde kunnet finde ansættelse som sådan, og derfor havde søgt stillingen som hoteldirektør på Kæltringsø Hotel, da denne blev opslået i Vereinte Deutsche Vehikelbesitzeres (VDV) medlemsblad.
Den sygelige trang til at genere sine medmennesker, som Dinckelwasser i gode gamle DDR havde fået så stor annerkendelse for, lå stadig dybt i ham, og han havde da heller ikke kunnet dy sig for at lave “ein bischen Spass” med hotellets gæster, som han udtrykte det. Derudover var han ivrig samler af tyske masturbationsredskaber fra perioden 1930 til 45, og det var da også i den forbindelse, at han hos en fynsk pantelåner var blevet opmærksom på en bog med titlen “Der fliegende Phallos Thor”.
Pantelåneren, hvis tyske ordforråd begrænsede sig til gloserne “Scheisse” og “verdammt”, mente at det var en instruktionsbog til noget tysk sexlegetøj, og at selve apparatet stadig stod opmagasineret i et drivhus hos en tidligere frugtgrosserer i Bellinge, hvor han havde købt bogen. Det viste sig at være en prototype som havde været anvendt over større nordtyske byer i 1942 til 43 med henblik på at kompensere for fraværet af parringsdygtige hankønsvæsner. De skader, den havde forvoldt, var ikke blevet registreret, idet man havde betragtet dem som resultater af fjendtlig aktivitet.
Efter en del justeringer og udskiftning af diverse smådele, var det lykkedes hotelejeren at få liv i gamle Thor, og planen var, at den ved egen kraft og i lav højde skulle tilbagelægge distancen mellem Bellinge og Kæltringsø, og det var i den forbindelse, at vehiklet hin skæbnesvangre eftermiddag i skumringstiden passerede tæt forbi Blodhavn på ruten over Klamhuse ud mod Blodhavn Vig.
Efter en kort rådslagning blev følgende bestemt ved kongelig resolution:
Alle udgifter opstået ved overflyvningen dækkes af skadevolderen, Hartmut Dinckelwasser, Kæltringsø, inden månedens udgang. Samlingen af tyske masturbationsredskaber tilfalder kongehuset. Resten af samlingen af forskellige installationer overgår til deling mellem Klamhuse og Blodhavns offentlige institutioner. Faldstammen på Kæltringsø Hotel betragtes som krigsbytte, tømmes for evt. indhold, demonteres og overdrages til Blodhavn Storhotel.
Som kompensation for tabet af velgører tildeles Gylpegøj et livslangt legat på 10 kr. pr. år. Skadevolder hæfter herfor. For at understrege sagens alvor, idømmes skadevolder en ekstra straf, idet han dømmes til aflivning ved en revolverskydningskonkurence. (Her er der dog tale om en fingeret henrettelse, men det skal nok blive underholdende.)
Sign. Hilbert III Rex, øverstbefalende i Blodhavn Borgervæbning
Alle har hidtil antaget, at pizzaen, som vi kender den idag, er et italiensk fænomen, men et dramatisk fund i brunkulslejerne øst for Blodhavn har i den grad sat byen på det arkæologiske gastronomiske verdenskort.
Blodhavn Videnskabelige Fakultet (BVF) er på den anden ende. “Hvis vores antagelser holder stik, vil det få uoverskuelige konsekvenser, ja hele verdenshistorien står til revision,” fortæller lektor Dunkelholm, videnskabelig leder af den forskergruppe, der arbejder på sagen.
For 2 år siden gjorde en opmærksom landproletar, der var beskæftiget med oprydning i det gamle brunkulsleje, under gravning af et affaldshul et sensationelt fund. I en velbevaret trææske på ca 40 x 40 cm lå det, der i første omgang blev betragtet som et rituelt eller religiøst relikvie, som muligvis symboliserede himmellegemernes faseinddelte bevægelser hen over firmamentet. Men det skulle vise sig, at der ikke var tale om en astrologisk evighedskalender, men noget, som grundige analyser skulle vise bestod af spelt, gedeost, løgringe og små skiver festpølse med paprika, med andre ord: Ingredienserne til en herlig pizza.
“Her gik vi rundt og troede, at vi havde med en kultur at gøre, der havde styr på indviklede astronomiske beregninger, men så var det rent faktisk gastronomien, der var i højsædet. Det giver stof til eftertanke, og spørgsmåler er, om ikke Blodhavn i virkeligheden er fast food-kulturens arnested. Med tilskud fra den Knockelske Kullturfond, der igen beredvilligt er trådt til med ikke mindre end tre forskningslegater, vil det være muligt at foretage en grundig undersøgelse af området,” afslutter lektor Dunkelholm.
Blodhavn Bageri har taget ideen op, og man kan her bestille en tro kopi af den historiske pizza, dog er trææsken udskiftet med en almindelig papæske. Som et kuriosum kan nævnes, at festpølsen med paprika den dag i dag fremstilles hos slagtermester Flackwabel i Blodhavn, så på den måde er der tale om en lækker mundfuld af en ægte historisk tidslomme.
Støttekoncert og opvisning i Blodhavn næstkommende søndag kl. 15.05 prc.
Fleskum Herred Borgervæbnings 7. battalion af ruhårede gravhunde har (efter at vagthavende via motorordonnans modtog den forfærdelige nyhed om gårdhundene i Blodhavn Herred, der under overflyvningen af det vibrerende falliske vehikel blev hensat i en så ekstrem grad af desperation og forvirring, at der forekom flere tilfælde af selvpåført skambidning) besluttet at gennemføre en støtteopvisning.
På programmet står eksercits med tændte fakler og indlagte varierede serier af trampolinspring for enkelthund, rappelling fra luftvehikel og til slut en dramatisk tårnlinedans fra taget over silotårnet på Blodhavn Fiskepulpfabrik uden sikkerhedsnet, iført skotsk kilt og med synlig sækkepibe. For at det ikke skal være løgn: Også med indlagte luftlussinger. En detalje, der vist ikke skulle være set tidligere i Blodhavn.
Overskuddet vil ubeskåret gå til dækning af de udgifter af veterinær art, der opstod som følge af vehikeloverflyvningen. Der vil i den forbindelse ikke blive sondret mellem stambogsførte hunde og bastarder.
I pauserne vil Anders fra Sønder Tranders underholde med harmonikasammenstød og en eksperimentel blanding mellem kædedans og mandestrip.
Pedellen fra Storvorde Latrinskole har udført en serie fluxus-installationer i en blanding af fåretalg og brunvare på lamineret elmetræ, som han har skænket til formålet, og som vil blive bortauktioneret efter opvisningen.
I den forbindelse vil der være et let traktement med vand, serveret i skåle, lakridspiber og hundekiks ad libitum, sponsoreret af fækaliebaron Hvidtjørn og frue.
Louis B. Knockel støtter arrangementet med sin tilstedeværelse og knap fire hundrede velrettede lussinger. “I disse svære tider må vi alle stå sammen, og jeg betragter Fleskum-hundene som førsteklasses kampfæller,” udtaler han.
Så er det endeligt og entydigt bevist, at kejthåndede finske mænd med rødt hår og stritører udvikler tarmgas med en stærkt forøget brændværdi. På den rette diæt, som man på BPI (Blodhavn Pyrotekniske Institut) ikke ønsker at afsløre den nøjagtige sammensætning af, men hvor surkål, chili, bønner, svedsker og udsøgte fornærmelser indgår, er det lykkedes at forøge molekyletætheden i kulstofatomerne med 62%, sammenlignet med almindelig tarmgas – og der er ved forsøg i partikelaccelerator opnået hastigheder, der får andre gasmolekyler til at se ud, som holdt de parkeret.
“Det er nu muligt, uden videre modifikation, at erstatte gammel ineffektiv drivgas med denne nye supergas, hvilket fx betyder, at vi kan forøge den effektive rækkevidde af Borgervæbningens kanoner med over 50%, blot de får friske pakninger, således at de kan holde til trykforøgelsen. Man skal dog påregne at veksle mellem løbene lidt oftere, på grund af den forøgede varmeudvikling,” beretter manuduktør ved BPI, Uffe Pikstøj-Skram, der er til dagligt er kendt som UP-S.
“Det er jo ofte sådan, at konflikter presser videnskaben til nye landvindinger, og konflikten med Kæltringsø har ikke været nogen undtagelse,” siger UP-S, der erkender, at det i perioder har været op ad bakke med gasudvindingen. Det var en opgave at opdrive det nødvendige antal finner med de rette kvalifikationer, men her har det Finske Institut for Livsstilsforskning i Helsinki været en glimrende samarbejdspartner.
Reelt set handler det om en viden, der har været kendt i hundreder af år i Finland, hvor der så længe, man kan huske tilbage, har været håndhævet den regel, at der max måtte være 2 mænd af den type ad gangen i en almindelig brændefyret sauna. Var der flere, kunne der under ugunstige omstændigheder opstå en kritisk massefylde i atmosfæren i saunaen, og hele foretagendet forandredes så lynhurtigt fra at være en hyggelig optakt til weekenden til noget, der på sørgelig vis varede et godt stykke ind i den efterfølgende uge.
Der har været andre mindre gasudvindingsforsøg med personer fra andre etniske grupperinger, men ingen er kommet op på siden af finnerne. I et tilfælde skulle der bruges så uforholdsmæssig mange kik-ærter og hvidløg i diæten, at budgettet hurtigt blev overskredet.
“Vi forventer at være oppe på fuld gasbeholdning inden udgangen af denne måned, og at bruge den resterende del af året, på at eksperimentere med nye anvendelsesmuligheder for “Yksi-gas” som produktet kommer til at hedde,” afslutter UP-S.
Med en god portion indædt stålsathed og en vilje langt ud over det sædvanlige er det lykkedes mandskabet at få Borgervæbningens flagskib, HMS Knockel, gjort kampklart på rekordtid. Som gammel Blodhavnslubbert har selveste smadremanden nu medt sig frivilligt til togtet.
“Je smadrer krafteme det lille lorte vehikle, den skal døøø…” skreg Smadremanden, da han entrede HMS Knockel. Det var lige præcis den motivation, besætningen havde brug for. Gylpegøj fik ordre om at komme ud af trækassen og tage tyve armbøjninger og så eller skure hangarskibets dæk og pudse alle vinduer og alt synligt messing.
Skibet ligger p.t. for anker i Blodhavn Havn, med fækaliereaktorene i tomgang, og afventer nærmere ordrer.
Under stor hæder og højtidelighed blev enkefru Amalie Hyppelbanks afsjælede legeme her til morgen sejlet, eller måske rettere cyklet ud til hangarskibet, hvor det blev taget ombord. Fru Hybbelbank var anbragt i en faldskærmscontainer, der var svøbt i Borgervæbningens kampfane, og anbragt på en lille slæbepram, der i dagens anledning var betrukket med stemningsfuldt blank sort velour. Prammen blev trukket efter en sort tandemvandcykel, betjent af Gunnar Trondheim og en tilfældigt udpeget tankpasser, der fejlagtigt havde fået den ide at bruge Blodhavn Hovedgade til at flanere i.
Fru Hyppelbank vil, når HMS Knockel når åbent farvand, modtage en maritim begravelse under fuld honnør, så rygtet om, at hun skulle indgå i proviantbeholdningen, er derfor pure ondsindet opspind. Folkene på HMS Knockel vil roligt kunne sige “ja tak” til en portion af den sammenkogte middagsret. Den indeholder kun det kødgranulat, den plejer, forklarer hovmesteren, der ikke vil have sit navn frem, men som til daglig er kendt som Aage Langeland.
“Vi afventer egentlig kun de sidste friske forsyninger af fækalieammunition og så kong Hilberts endelige ordrer til afgang. Hans kampfly er allerede ombord, så vi er så klar, som vi næsten kan være”, fortæller overfænrik J.F. Gyldenkerne og tager et ordentligt hiv af lakridspiben.
“Vi havde tillid til, at det var ordentlige mennesker,” fortæller en tydeligt frustreret direktør Ludhorst Poppelkrage, der nu må imødese et betragteligt indtægtstab grundet ualmindeligt frække gæster, der efter flere overnatninger og udsøgte middage med rigelig drikkepetroleum og husets bedste rhinskvin forlod stedet uden at betale.
Ikke nok med, at de vedvarende havde forlangt særligt udsøgte retter som fritteret bjergged og moset vildand med fyld af kødgranulat, de havde også den frækhed at stjæle samtlige kroens stearinlys og tømme skålen med blodkarameller, der stod på skranken i receptionen. Det blev senere konstateret, at der ligeledes havde været ubudne gæster i køkkenlageret, hvor stedets beholdning af hvid abe henkogt i ahornsirup syntes at være forsvundet sporløst.
Gæsterne beskrives som et velnæret ægtepar af mellemeuropæisk herkomst, midt i halvtredserne, med en måske lidt tyndslidt aristokratisk patina, men tydeligvis vant til livet på de lakerede parketgulve. Kvinden beskrives som en anelse hysterisk, svær at forstå, men ellers harmløs og upåfaldende. Manden optrådte derimod brysk og befalende, med tendens til at ville befamle kroens kvindelige personale og ellers stikke lussinger ud og slynge om sig med spanske eder og forbandelser.
På værelset blev fundet en tom patronæske af mærket Ghüntherberg og en stak ubetalte regninger fra Holstebro Færgekro.
For oplysninger, der kan føre til pågribelse og afstraffelse af det bedrageriske ægtepar, udloves en festmiddag for to personer, værdi op til kr. 8,35.
