Kategoriarkiv: Konsulenter og projektledere

Konsulenter og projektledere, coacher og analytikere.

Ny superdatamat til De Knockelske Blade

Poppe

Det har længe været en offentlig hemmelighed, at De Knockelske Blade de sidste par år har været mere og mere (tryk)presset på det tekniske område.

Den hidtidige datamat, som stammer tilbage fra redaktør Knockels far, Albert Knockel, var ved at bukke under for belastningen af den stærkt stigende ordreindgang og plakattryknings-opgaverne i forbindelse med det netop afholdte sognerådsvalg slog hovedet på sømmet! Man forsøgte en kort overgang med importeret, manuel arbejdskraft, men måtte hurtigt sande, at de sproglige og menneskelige kvalifikationer hos ansøgerne slet ikke stod mål med de høje krav, der stilles til mediebranchens frontkæmpere.

Mange ansøgere kunne ikke gøre sig forståelige, hverken på deres modersmål eller på nordvestjysk, og flere protesterede over den uhyre rimelige arbejdstid på 18 timer dagligt. Her ses tydeligt resultatet af en alt for blødsøden afstraffelsespolitik!

Datamat01

Noget måtte gøres for stadig at fastholde positionen som Nordvestjyllands førende medieudbyder. Redaktionen undersøgte markedet for siliciumbaserede datamater, men kunne konstatere, at manglen på datamatkomponenter umuliggjorde en økonomisk acceptabel løsning. Man valgte derfor en lokalt baseret løsning og kontraherede med pens. remiseforvalter Yrvan Gaffeltrogg og klejn- og rørsmed Rolfus Pickelhaube, som med to kasser Gul Hestepilsner og redaktionens aflagte budcykel som betaling fremstillede en hydropneumatisk offset-trykpresse.

Datamat02

Det nye anlæg er udelukkende bygget af genbrugsmaterialer fra et nedlagt lokalhospital i Burkino Faso. Anlægget drives af 100% grøn energi, idet trykpressen er koblet op mod motionscyklerne i Oldingehjemmet og trædemøllerne i Klamhuse Genopdragelsesanstalt.

De Knockelske Blade ønskes hjertelig til lykke med nyanskaffelsen!

SE OGSÅ:

HenvHalunkOPFINDELSERSTJÅLET

Retur til avisens forside

Ny musikalsk leder af Blodhavn Kloakkammerkor

Poppe

Efter flere måneders intens søgning blandt egnede kandidater lykkedes det endelig Blodhavn sogneråd at underskrive en kontrakt med maestra Labiana Pussiolio.

Pussiolio er klassisk uddannet dirigent og pianist og har en imponerende karriere bag sig blandt andet som komponist og pianør på førende, europæiske massagesaloner og ikke mindst som dirigent for fangekoret på sodomiafsnittet i Gnaskyfængslet i Bulgarien.

Kor01a

Pussiolio skal fremover være musikalsk leder og dirigent for Blodhavn Kloakkammerkor, og hun spår koret en stor, international fremtid.

“Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at høre koret live, men har truffet min beslutning om engagement ud fra en brugt lakplade, som fulgte med et erotisk magasin, jeg abonnerer på. Disse rå, upolerede mandsstemmer vækker noget til live dybt nede i mig! Specielt de rallende, raspende stemmer fra barytongruppen har internationalt potentiale!”

Kor02

Pussiolios første og ambitiøse opgave bliver sammen med koret at indøve det kendte Wagner-værk “Tandcremekoret fra Pilhäuser”, et vanskelig tilgængeligt musikstykke, som desværre er gået lidt i glemmebogen, men som var meget populært i 1930’erne til 40’erne lidt syd for grænsen.

SE OGSÅ:

HenvHammurabisBRANDVÆRNSSANGER

Retur til avisens forside

Baldehår er hot-hot

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

Paa Institut for Raceuhyggeiejne ved Peter Kürten Universität i Bad Wammelberg har Professor Aloysius Hinterstosser frembragt en helt ny Haartype til brug i Damefrisørsaloner.
Ved Ekstraktion af levende Haarceller fra en europid Kvinde og Endebaldeceller fra en negroid Mand er det lykkedes Hinterstosser at frembringe en Haar-Art, der paa mirakuløs Vis har bevaret de bedste Egenskaber fra baade den ene og den anden Type Celler.

Baldehår01

Kvinder, der ønsker en saadan (paa Billedet vist) Frisure, skal i første Omgang, under kontrollerede Forhold, modtage en Injektion med Celle-Materialet. Derefter maa der paaregnes en del Ventetid, før Virkningen bliver tydelig — og endelig, naar den rette Haarfylde er opnaaet, vil Frisøren meget nemt kunne sætte Haaret paa den viste Maade. Faktisk er der bare Tale om Tilretning; da de manipulerede Celler gør, at Haaret naturligt vil sætte sig i den ønskede Stil.
Der er endnu ikke opstaaet et Dagligdags klingende Navn til den nye Gen-Variant, men foreløbig kaldes den ved sit Laboratorie-arbejdsnavn: Glottus Maximus-Haare.

Baldehår02

Frisuren er stabil under de fleste Forhold, saaledes ogsaa under Samleje og ved udendørs Sportsarrangementer. Én gang anlagt forventes den at holde resten af Kvindens Levetid.

SE OGSÅ:

HenvMcTavishLÆRERINDE

Retur til avisens forside

 

Hudløs Undervisning af Kjæltringebørn

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

Biologi-Undervisningen paa Kjæltring Kommuneskole er gaaet ind i en ny Fase efter Løs-Ansættelsen af den unge Lærerinde, Derma Skinnløse, der kommer frisk fra Lærerseminariet i Holstebro.

Frk. Skinnløse er meget paavirket af den tyske Pædagog Heinzi K. Leberwachs’ Idéer om hudløs Ærlighed overfor Børnene samt at inddrage sig selv som Underviser mest muligt i Læringsprocessen; for derved at fange Elevernes Interesse og øge Forstaaelsen.

Frik Skinnløse

Viceskoleinspektør Taersk L. Ussing mener, at Adjungeringen udmærket kan resultere i en Fastansættelse, saa længe Frk. Skinnløse bevarer Skindet paa Næsen i sin Undervisning, og det har man i Lærekollegiet en Tro paa, at hun vil.

Med dette indlæg præsenteres avisens nyeste medarbejder, Dr. Kelvin McTavish, der har såvel skotske som nordvestjyske rødder. Vi ser frem til mange lødige samtidsreportager fra hans hånd! 

Retur til avisens forside

Kalenderblad 8: Puddeldomptør Elfrida Peckelfritz

Gyldne kazoo Gylla logo 08

Blandt de nulevende kvinder, der har kastet et skær af ære og berømmelse over Nordvestjylland, er den klarest lysende vor kære, elskede, nu 101-årige puddeldomptør Elfrida Peckelfritz, f. Sneckelfritz.

Allerede som barn i husmandshjemmet på Klamhuse Hede lærte hun dyrene kunster. Familiens høns kunne ikke blot lægge æg, de dansede også les lanciers og andre komplicerede formationsdanse. Rotter og mus spillede fodbold, og geden Balduin havde næsten lært at køre på et-hjulet cykel, da den omkom i et jalousiopgør med en noget større naboged.

Kalender08 Puddel01

Det var dog først, da Elfrida gennem sit ægteskab med puddelkennelejer Gummert Peckelfritz, Blodhøj, fik adgang til en righoldig og diversificeret bestand af avlshunde, at hendes utrolige talent slog fuldt igennem og blev hendes levevej.

Hvem husker ikke de boksende pudler, de syngende pudler, de matematisk teoremdemonstrerende pudler eller den trup af udklædte pudler, der opførte Shakespeares ”Hamlet” på Stationspladsen i Nørre Usseldrup august 1948?

Kalender08 Puddel02

Elfrida og et udvalg af hendes elitedyr har med stor succes turneret i Mellemøsten, i det daværende Belgisk Congo og senest flere år i træk i Nordkorea, hvor hun blev tildelt Den Nationale Flagorden samt to ekstra foderrationer til hver af hundene.

Det er på høje tid, at vi lokalt viser Elfrida Peckelfritz en lignende ære. Eventuelle kommentarer vedrørende hendes ægtemands død under transport i en plomberet kassevogn sammen med 4 retarderede kongepudler vil straks blive bortcensureret, ligesom hentydninger til hendes forbindelse med den nordvestjyske husdyrbordelbranche ikke under nogen omstændigheder tillades.

Elfrida længe leve – så længe, at hun kan lære en eller flere sine pudler at spille på gylden kazoo!

Forrige kalenderblad                 Næste kalenderblad                    Retur til avisens forside

Kalenderblad 16: Organiserede landslubberter

Gyldne kazoo Gylla logo 16

Nordvestjysk Landslubbertloge har siden 1898 bidraget til stabilitet og livsglæde i vore hjemsogne. Generationer af logebrødre har knyttet livsvarige venskaber og nyttige forbindelser af enhver art takket være de ugentlige logemøder og halvårlige større stævner.

Kalender 2021 # 16 landslubbertlogen

Hvad der foregår i logetemplet på Blodhøj er naturligvis hemmeligt, og hvis nogen skulle drømme om at røbe de ritualer, der knytter broderskabet sammen, ville han hurtigt komme på bedre tanker, når han huskede, hvordan det gik den sidste forræder, hundefrisørmester Pimpert Guffelhage, efter at han i 1981 begik sin utilgivelige forbrydelse.

Huden fra Pimperts bryst, bug, ryg og røvbalder blev præpareret og syet sammen til en fane med påskriften FORRÆDER. Denne fane frembæres i spidsen for logens processioner, herunder den årlige brunvarefestivalmarch over Klamhuse Hede. Det siges, at Pimperts hovedskal benyttes som drikkeskål ved optagelsesritualet for nye logebrødre, men her er vi inde i hemmelighedernes domæne, så jeg skriver ikke et ord mere derom.

Kort og godt: En gylden hæderskazoo bør forefindes i templet, og med tiden vil den sikkert få rituelle funktioner og betydninger.

Forrige kalenderblad                 Næste kalenderblad                    Retur til avisens forside

Kalenderblad 23: Kanonkongen Hiram Sveg

Gyldne kazoo Wolle logo 23

Hermed nomineres diplomingeniør Hiram Sveg, tidligere Sverige, nu Gustenhuse, til den gyldne kazoohæder.

Hr. Sveg er verdenskendt for sit patent på latrin-maskin-kanonen (på svensk:fulsprutan), der har medvirket til udvidelsen af brun civisation over hele Nordvestjylland. Ideen til opfindelsen fik han en dag, da han under et anfald af alvorlig forstoppelse og tarmslyng satte sig til rette på fælleslatrinet ved Brugsen.

Hiram kanon

Da trykket i rectum oversteg 1073.14 N/m3, udskiltes første ladning af forhærdet nødtørft. Det efterfølgende rekyl sendte ingeniør Sveg 37.8 centimeter lodret op i luften, og da hans bagpart på nedturen atter ramte latrinbrættet, forårsagede deaccelerationen, at  endnu en portion nødtørft blev sendt i tønden, med resulterende opadrettet rekyl. Denne proces gentog sig 15-20 gange, indtil tarmen var komplet tømt, og Hiram forstod med det samme, hvordan princippet kunne overføres til en maskinkanon.

Senest har Hiram Svegs opfindelse vist sin duelighed under Gustenhuses lynkrig mod Jan Mayen. Som den fortvivlede chef for forsvaret, Feldmarskal Oddbjørn Fleksnæs udtalte ved overgivelsesceremonien: ” Vi har Draken jagerfly fra SAAB, rifler fra Mosberg, og giftgas udvundet af gæret surstrømming. Intet nytter det imod Hiram Svegs fulspruta.

Forrige kalenderblad                 Næste kalenderblad                    Retur til avisens forside

Landsbytossens gyldne kazoo: VINDERE

Hvem skulle vinde vort gyldne trofæ og den dermed forbundne evigtvarende hæder? Dommerkomiteen havde en hård opgave, og det jublende resultat bekendtgøres her:

Samtlige nominerede var af en sådan moralsk, fysisk og samfundsmæssig kvalitet, at de fortjener den gyldne kazoo, som hermed er tildelt dem.

De fire betroede skribenter, der har indsamlet materiale og foretaget nomineringerne, optages ved samme lejlighed i den nordvestjyske adelsstand. Den brune fontæne på Nørre Usseldrup Stationsplads vil springe med guldpølser til deres ære førstkommende mandag kl. 09.11-10.14 prc.

Adelscertifikat GYLLA

Adelscertifikat HARTMANN

Adelscertifikat HALUNK

Adelscertifikat WOLLE

Retur til kalenderstart

Retur til avisens forside

 

Kom med til forpremiere på episk kålrabiwestern

WolleCavlingLOGO

TILBUD TIL VORE FASTE ABONNENTER

Her på avisen gør vi meget for at tilfredsstille vore trofaste abonnenter. Det er os derfor en stor ære at kunne invitere på forpremiere i Klamhuse Kino på instruktør Billie Septembers tredie og sidste film i hans episke kålrabi western saga: Den Fede, Den Dumme og Den Stræbsomme.

Fed dum stræbsom 02

Vi skal ikke røbe meget af handlingen her, udover at den ikoniske titelfigur, Den Fede, også medvirkede i kålrabi-trilogiens første to film, En Fister med Dollars og Hævn for Nødtørft, og hermed bringer historien til sin voldsomme ende. Dog kan vi fortælle, at handlingen udspiller sig i Nordvestjylland under den store krig mellem amterne, specielt under det afgørende slag ved Gettosborg.

Historien er kort: Amtmandens konvoj er faldet i baghold for Tolne-Banden, der har stjålet en septiktank fyldt med forædlet nødtørft. Bandemedlemmerne omkommer, før de kan fortælle, hvor de gravede skatten ned. Så bliver det Den Fede, Den Dumme eller Den Stræbsomme, der løber med skatten?

Fed dum 03

Derudover spiller en ulovlig minkgrav og en krofattter, der både kan skænke øl og give lussinger, en stor rolle i filmen.

Vore læsere kan se frem til en kulturberigende aften. Som en særlig cadeau til vore Landsbytossen Plus medlemmer, vil instruktør Billie September efter forpremieren besvare spørgsmål sammen med musikeren bag filmens episke lydspor: Gade-Jorge, tidligere kendt som Gade-Jørgen, før hans karriere tog fart.

SE OGSÅ:

HenvCavlBIGBROTHER

Retur til avisens forside

Klamhuse Centralbank sænker den brune diskonto

WolleCavlingLOGO

VIGTIGT FINANSIELT NYT FRA AUTORITATIVE KILDER:

Ved det nylige kvartalsmøde i Klamhuse Centralbank besluttede bestyrelsen og bankens formand, dr.polit.fæcal. Ludbert Hajek at sænke den brune diskonto med 6 pct. Detaljer kan være svære at følge med i, så vi har bedt adjunkt Milton Farmand, Klamhuse Universitets Kursus, KUK, om en forklaring:

Valuta01

“Den regionale valuta, den Brune Daler, er i modsæting til “fiat” valutaer som Lire, Zloty og Zimbabwedollars baseret på en Lortefod. Det vil sige, at enhver borger har krav på at få sine brune daler konverteret til latrin i medlemsbankerne” forklarer adjunkt Farmand, og fortsætter:

“Hvor Lortefods-Princippet har ført til stabile forhold på finansmarkederne og generelt ses som en fordel for egnens erhvervsliv, er der på det seneste opstået utilfredshed over den ringe økonomiske vækst. Formand Hajeks brune diskontosænkning hilses derfor velkommen i lokale erhvervskredse.

Det foregår omtrent således: Hver aften ved lukketid deponener oplandets medlemsbanker deres latrinreserver i Centralbankens septictanke. Herfor betaler Centralbanken en nominel rente, der benævnes den brune diskonto. Ved at nedsætte den brune diskonto gør Centralbanken det mindre attraktivt for medlemsbankerne at deponere deres reserver og skaber derved større udlån, hvilket skaber vækst.

TIS-LM diagrammet nedenfor illustrerer princippet. Den vandrette akse repræsenterer den totale latrinmængde, både L1 og L2 i metriske tons (L1: Likvide fækalier. L2: Likvide fækalier + tørre fækalier + indskud på anfordring). Den lodrette akse er den brune diskonto i procent. En ligevægt på det brune valutamarked indtræffer i chokoladekrydset, hvor udbud og efterspørgsel af brun likviditet er ens. Ved at sænke diskontoen, skubber Centralbanken chokoladekrydset nedad og skaber større vækst.

Valuta02b

Dog er ikke alle eksperter overbevist om, at diskontosænkningen vil virke. “Det er børnelærdom, at en brun diskontosænkning ikke virker, når økonomien er i en latrinfælde,” anfører Poul Krogmand, lokal økonom og blogger. “I en latrinfælde klemmer alle aktører ballerne sammen på samme tid, og chokoladekrydset forskydes til under nulpunktet. Centralbanken har derfor ikke nogen mulighed for at sætte gang i økonomien. Vi kræver, at amtmanden tager aktion og påbegynder en aktiv fækaliepolitik med offentlig udspredning af latrin og massive investeringer i kloaknet, rensningsanlæg og anden offentlig investering med stor multiplikatoreffekt.”

Valuta03

“Som anført af tidligere økonomer fra William Jennings Bryan til Bjarne Corydon nytter det ikke at korsfæste menneskeheden på et chokoladekryds, og spådomme om, at det skulle føre til myldrebæ som i Weimartyskland er noget pjat,” slutter en tydelig agiteret hr. Krogmand.

SE OGSÅ:

henv valutareform

Retur til avisens forside