Forfatterarkiv: admin

Om admin

Søn af veterinærbøddel Albert Knockel (1898-2001)

Forbryderdansanten

Kfrgelogo02

Nu var jeg om bord. Ved at kigge ud på gangen opdagede jeg, at der var dansebal på færgen. De øvrige forbrydere på skibet var velklædte, så det gjaldt om at gå i et med tapetet. Hurtigt iførte jeg mig en medbragt festsmoking.

Jeg listede ud fra kahytten og ind i den fyldte balsal. Underholdningen var naturligvis jammerlig, og pindemadderne på buffeten var slatne og uden smag.

Doktor Kæltring-Karlsen

“Ærede medkæltringe,” råbte en styg herre med gummimaske, Doktor Kæltring-Karlsen. “Velkommen til denne festlighed, hvor vi fejrer vore fjenders undergang. Snart går vi videre til sidste del i min plan. Men uheldigvis er vi for mange mennesker på skibet. Derfor har jeg arrangeret en pokerturnering. De 100 dårligste spillere vil blive smidt i haj-bassinet!”

Alle om bord, undtagen mig, jublede og klappede.

Halunk_poker

Jeg blev placeret ved et bord for at spille for min overlevelse. Aldrig i mit liv har jeg spillet poker, men det tog mig kort tid at regne princippet ud. Jeg endte da også med at ligge i top 10.

Mens taberne til sang og hornmusik blev degraderet til hajfoder, listede jeg mig længere ind i færgens dyb. Vædderen Otto måtte befinde sig et sted i nærheden. Kæltringene havde været skødesløse, for et spor af vædderfækalier på gulvet ledte mig direkte til kræet.

Hjemmegjort forklædning

Midt i gangen foran fangerummet stod to uhyggelige vagter, der ikke havde til sinds at lade mig passere. Jeg måtte tænke hurtigt og kreativt. Det lykkedes mig at skabe en sindrig forklædning af en papirpose og en tusch. Med kostumet på lignede jeg et stykke fjerkræ og kunne med lethed passere håndlangerne.

“Uh-huh!” udbrød jeg og hoppede forbi dem. Da jeg åbnede døren til fangerummet, trippede Otto Kranborg af gensynsglæde.

“Jeg skal nok bringe dig hjem,” hviskede jeg. “Men først: Hævn!”

SE OGSÅ DRAMAETS BEGYNDELSE OG SLUTNING:

HenvHalunkKÆLTRINGSFÆRGE01

HenvHalunkKÆLTRINGSFÆRGE03x

Tilbage til forsiden

Den bortførte assistentvædder

Kfrgelogo01

I forgårs før middag blev chefredaktør Knockels personlige assistentvædder Otto Kranborg bortført af udspekulerede forbrydere. Bladhuset var i vildrede. Otto er nemlig højt elsket af de ansatte såvel som deres familier.

Vædderen Otto

Hvem havde i sinde at foretage et så smertefuldt angreb på redaktøren og medarbejderne? Kæltringsø, naturligvis. Kæltringenes karakteristiske sure aroma hang stadig i bladhusets lokaler flere timer efter ugerningen.

Jeg tog sagen i egen hånd og sporede mig prompte frem til skurkenes tilholdssted via dyrets fældede uld og ekskrementer.

Ottos kidnappere havde ført ham langt ud til søs. Han befandt sig på et djævelsk krydstogtskib fyldt til randen med afskum fra Kæltringsø. Den såkaldte Kæltringsfærge. Det blev ikke nogen let opgave at få bragt kræet hjem i sikkerhed.

Kæltringsfærgen

“Jeg fikser problemet, chef,” beroligede jeg redaktør Knockel. “Jeg kender krybene bedre end nogen anden. Har trods alt været fanget på Kæltringsø i flere døgn.”

Jeg pakkede min kuffert med mekaniske hjælpemidler, tilvejebragt af videnskabsbrødrene Kahllun, og satte i lyntempo efter Kæltringsfærgen i en cykelbåd.

Da jeg til sidst indhentede færgen, klatrede jeg ind gennem et åbent koøje. Nu skulle jeg bare finde Otto og straffe bagmændene med stokkeprygl, men det viste sig at være lettere sagt end gjort. Jeg var én mand mod 1300 kæltringe.

FØLG DET VIDERE DRAMA I 2 NYE AFSNIT:

HenvHalunkKÆLTRINGSFÆRGE02

HenvHalunkKÆLTRINGSFÆRGE03x

 

Retur til forsiden

Folkeindsamling til pragtvehikel

Efter mere end 60 år i tjenesten er Nr. Usseldrup Storsogneråds officielle persontransportvehikel modent til udskiftning. Certificeret overchauffør Buster Ibrahimsen, der i slutningen af 1970’erne overtog driftsansvaret fra sin fader, chauffør og grisekusk Ludbert Ibrahimsen, har meddelt, at reservedele ikke længere kan fremskaffes, og at vehiklets gulvbrædder er gennemrådnede i en sådan grad, at han ikke længere tør sidde bag rattet, i særdeleshed ikke, hvis hans passager vejer over 40 kilo.

KnockomobilNYT

Storsognerådet har derfor iværksat en folkeindsamling til erhvervelse af et præsentabelt nyt vehikel. Den Knockelske Familiefond støtter formålet med kr. 6,45 og fri garageplads i gården bag bladhuset, Nr. Usseldrup Stationsplads.

Udflugtsvehikel

Den offentlige vognpark består derudover af et strand- og udflugtsvehikel, der også betjenes af chauffør Ibrahimsen. Det meldes køreklart og i god stand og vil med Louis B. Knockel og/eller hans nevø Lambert Knockel på bagperronen, iført lussinghandske, blive deployeret turistsæsonen igennem.

Festpølser

Indsamlingen fortsætter, supporteret af mange fornøjelige tvangsbegivenheder for såvel turister som fastboende, indtil de nødvendige midler er i hus. Førstkommende lørdag kl. 09.11 til 10.14 prc. ristes og fortæres indsamlingspølser à kr. 0,39 på Klamhuse Torv.

SE OGSÅ:

HenvKAMPVEHIKELFILM

 

Nye sexualitetsgebyrer på både aktive og passive turister

200 ekstra borgervæbnere vil patruljere overalt i hjemsognene

Den turistsæson, vi nu går ind i, skal sætte historiske rekorder som den mest velkontrollerede og indbringende nogensinde. Det største enkelte fremskridt får vi at se på sexualitetsområdet, hvor alle turister nu får gebyrskruen at mærke – også de lumpne passive typer, der tidligere år har knebet sig udenom på den ene eller den anden måde.

Turist01

Masturbation har vi ligesom kopulation af næsten enhver art (inklusive aktiviteter med husdyr, havlevende dyr og plantevækst) fået kontrol over, og gebyrindtægterne er vokset år for år. Men i turistskaren gemmer sig useriøse og bedrageriske invider, som i kraft af reel eller simuleret afholdenhed prøver at luske sig uden om deres bidrag til fællesskabet, udtaler Louis B. Knockel, der i vinterens løb har stået i spidsen for en en-mands turistgebyrreformkommission.

Turist02

Flere hundrede ranke unge borgervæbnere er efter den sejrrige afslutning på skærmydslerne med Kæltringsø gået ind i sexualitetskontrolarbejdet og har modtaget træning såvel i den fysiske kontrol som analysearbejdet og lussinghåndteringen.

Turist03

– Vi forventer indtægter mindst 50 procent over sidste års total, som løb op i 837,17 kr., proklamerer Louis B. Knockel, inden han begiver sig til Blodhavn Nordstrand for at deltage i en realistisk feltmanøvre sammen med de nyuddannede borgervæbnere.

Turist04

SE OGSÅ:

HenvTURISTPØBELEN

Næsten alt kan nu forvandles til fuldlødig brunmasse

Højteknologisk jubelreportage: Crass Børsting
Foto: Abu Skamhuus m.fl.

Ikke siden den maskinelle fuldfigurafprygling blev præsenteret, har Nordvestjylland set et teknologisk storfremskridt som det, vi i dag kan bekendtgøre:

Brunvareproces01

Næsten enhver fysisk genstand, naturlig som forarbejdet, organisk som mineralsk, kan nu ved hjælp af en patenteret højtryksproces og med nogle få additiver omdannes til fuldlødig brunmasse. Selve den råvare, der holder Nordvestjylland kørende, vil derfor være til stede i praktisk taget ubegrænsede mængder i al fremtid.

Brunvareproces02

Udtjente madrasser, roetoppe, muslingeskaller og sågar et sammenrustet lager af mekanisk legetøj fra mellemkrigstiden blev ved præsentationen i går forvandlet til råfækaliemasse med fuldstændig naturtro lugt og konsistens.

Brunvareproces03

Brunvareproces04

SE OGSÅ:

HenvLUSSINGMASKINE

Dødsfald: Sjúrður Fjertsmølle

FjertsmLOGO

Det er med stor sorg, jeg må meddele, at min grandfætter Sjúrður Fjertsmølle ikke er mere.

En grindehval ved navn Aðalgunn selvdetonerede under en afslappet hyggestund på det ellers meget respektable forlystelsesetablissement i Trongisvágur, hvor Sjúrður hver fredag blev vasket og spenderede både sin tid og sine penge – og sang maggiduddier med sin malmfulde røst. Rygter vil vide, at Sjúrður havde haft Aðalgunn med i en syvtimers kædedans, og at al den rumlen blev for meget for hendes mave.

Dødsfald Sjurdur

Hans bortgang vil blive husket. Der sidder stadig vinduesglasblandede rester af ham på klippevæggen i vest-Trongisvágur, og denne moderne helleristning overvejes fredet og flyttet til Thorshavn nationalmuseum. En flottere begravelse kan man vel ikke ønske sig.

Hans malmfulde røst er dybt savnet på egnen. Især ved tæt tåge var han nyttig, men også ved indkald af får eller grind var han uovertruffen.

Det glæder mig i disse svære dage usigeligt at vide, at Sjúrður Fjertsmølles gener er bevaret på Nr. Usseldrupegnen.

SE OGSÅ:

HenvKONGESLÆGT

Storhotellets nye faldstamme klar til montering

JørnTidevandLOGO

Blodhavn Storhotels nye faldstamme er ankommet til byen og hilses med jubel. Faldstammen er en gave fra kong Hilbert, der på den måde ønsker at vise sin taknemlighed over, at han ved en tidligere lejlighed genfandt sit royale gebis. 

Faldstamme

Faldstammen, som er fremstillet i ægte Krupp-stål og opdelt i 6 sektioner, står i øjeblikket på torvet foran Blodhavn Storhotel og vil fra i morgen tidlig kl. 06.14 prc. blive installeret af folk fra Klamhuse Maskinsnedkeri, assisteret af frivillige fra Borgervæbningen.

Det var de samme borgervæbnere, der for nylig under dramatiske omstændigheder demonterede faldstammen på Kæltringsø Hotel og bragte den med sig hjem til Blodhavn.

Der vil på lørdag kl. 19.03 prc. være en kort indvielsesceremoni med taler af kong Hilbert, redactør Knockel, fækaliebaron Hvidtjørn samt Aage Hvistelpurk. Herefter vil kong Hilbert som den første anvende faldstammen til dens egentlige formål. Hele seancen vil blive transmitteret live i den bedste sendetid.

SE OGSÅ:

HenvTidevandFALDSTAMME

Hele landsdelen vil stå sammen om hr. von M’s brunvarerettigheder

Muenchhaus LOGO

Bedste, velvilige Herr Redacteur Knockel.
Nu er min Grændse overtraadt!

Fra en mig, hidindtil ubekjent Myndighed, har man henvendt sig, og anmodet om min Medvirken i et en Undersøgelse af min daglige Gjøren og Laden. Med Tanken paa det berømmelige og beundringsværdige nordvestjydske Storsogns Traditioner, er dette maaske ikke særligt krænkende, ja, maaske endda passende. Men Sagen er den, at man fra Myndighedens side har anmodet mig om, at afgive en prøve paa det, som jo er vor allerstørste og umistelige Skat. Nemlig de Fækalier som vi, velfordøjede og godt bearbejdede, afgiver.

Det fremstilles, at i Kraft af min Alder, er jeg i Farezonen, naar det gjælder Forekomst af al mulig Daarligdom. Lad mig sige det, klart og uforsagt: Hvad der kommer ud af min Bagdeel, er mit, og skal ikke anvendes til andet, end til at gjøde min egen Jord. (Ved et heldigt Tilkjøb har mine Sønner og jeg udvidet vort Tilliggende med 60 Td.Hk.).

Trommeparade

Vor egen fækalieproduction rækker ikke til at frugtbargjøre vort af Herren tilmaalte Agersmaal, saa om De, bedste Herr Redacteur, maatte kjende velvillige Bedrifter i overskud, ville vi her, paa vort ydmyge Sted, være dybt taknemmelige for hver en Klat, som maatte os tilflyde. Naturligvis efter fornuftig Pecuniær Aftale.

Ja, hvem skulde have troet, at man i sit 98-sindstyvende aar, skulde have nødigt, at anmode om Hjælp udefra? Men De, min fuldtro ven, Herr redacteur, glemmer ikke gammelt Venskab, og stiller Dem nok tilfreds med mine hjerteligste Hilsener til Dem og Deres familie, Huusholdnig og Kjælderpersonel. Man medsender de bedste ønsker for en vel Anvending af den saa nyttige Hasselkjæp.

Deres yderst og mangfoldigt forbundne

Severin von Münchhaus

Knockelsk besvarelse: Til kamp for brunvaren

Allermest ærede hr. von M

Glæden over atter at høre fra Dem forvandledes hurtigt til forbitret raseri, rettet mod de myndigheder, som vover at krænke en olding så universelt fortjenstfuld og velmeriteret som Dem med forsøgsvis konfiskation af Deres allermest dyrebare frembringelser.

En hurtig rådslagning med Blodhavn Borgervæbning mundede ud i et fælles kampråb: Det skal ikke ske!

målskytter

Fra og med klokken 07.11 i morges bevogtes sognegrænserne af raske unge trommeslagere, der vil varsko om eventuelle bureaukraters fremrykning. Det münchhauske hjem og de münchhauske jorder forsvares døgnet rundt af Borgervæbningens mobile bueskyttekorps, og fra luften har vi også modangrebsmuligheder, som af taktiske grunde ikke skal røbes i detaljer her.

Deres, hr. von Münchhaus, samt Deres families og husstands (inklusive fårs og geders) brunvare er fredhellig og vil blive værnet med alle nødvendige midler.

Jeg beder avisens tusindtallige læserskare om at bemærke Deres opfordring til leverance af lokal gødning. Et folketog af ranke nordvestjyder vil sætte kurs mod Deres jordtilliggender, medførende spande, baljer og vogntog af friskdampende naturprodukter.

Således resolveret, under vor hånd og segl

louissign

SE OGSÅ:

henvMuenchhFAEKALIEPIRATER

 

Blodhavn Toiletfabrik udvikler ny kanonløsning

JørnTidevandLOGO

“Dette er en kanon-ide!” fortæller en smilende Mr. Ifö, en af Blodhavns mest opfindsomme og succesrige erhvervsmænd.

Kanontoilettet er løsningen for de mange mindre og  mellemstore landproletarejendomme, der ikke er tilsluttet den fælles fækalieordning. Her har man i årevis bøvlet med at slippe af med brunvarerne på en let og elegant måde, men nu lader det til, at trængslernes tid er forbi.

Toiletopfinder

Ved hjælp af en 60 l opsamlingstank, en pedaldrevet kompressions- og blenderenhed forbundet med en forstøvningsventil for enden af et dispenserrør, kan beboerne nu ved hjælp af den højkomprimerede trykluft affyre og forstøve deres fæklaier ud over et areal på ca 150 kvadratmeter.

I dette område kan der efter et stykke tid med fordel anlægges en højproduktiv køkkenhave. Det kan dog af hygiejniske grunde ikke anbefales at drive køkkenhave, samtidig med at områdes anvendes til fækalieforstøvning, hvorfor ventilhovedet er udviklet med en mulighed for at justere det til at vinkle sprøjteretningen.

ToiletFØR

“Indtil nu har vores forsøgsmodel på Knockelhøj fungeret fuldstændigt efter bogen”, fortæller opfinderen, Mr. Ifö. “Der har været et par tilfælde, hvor gæster har undladt at træde tilstrækkeligt i pedalerne, men det problem er nu løst, ved at der først kommer toiletpapir frem, når det rette antal omdrejninger er leveret”.

Toilet EFTER

Det største problem har været at få systemet til at fungere med børn, men her må forældrene i bogstavelig forstand træde til.  “Som i krig behøver det jo ikke være den, der har støbt kuglerne, der nødvendigvis affyrer kanonen” slutter Mr. Ifö.

Toilettegning

Hele konceptet incl. det nye fækalioskoplåg og montering med prøvekørsel kan erhverves for den beskedne sum af 34 kr. ab fabrik.

SE OGSÅ:

HenvTidevandFOLKETOILET